1942 – Konference i Moskva om en ‘2. front’

Troen på at Churchill er i Moskva holder sig.

London (via Basel), INT.

Moskva-konferencen er den engelske presses store sensation i dag. Bladene beskæftiger sig under kæmpeoverskrifter med mødet, som kaldes ‘Anden Fronts-konference’ og som over alt tillægges den største betydning for krigens videre forløb. Oprettelsen af den anden front anses overalt for at være konferencens hovedemne; men også den japanske trussel mod Vladivostok, der i de sidste dage er vokset betydeligt, hævdes at stå på konferencens dagsorden. I denne forbindelse henleder man navnlig opmærksomheden på, at de japanske tropper ved grænsen til Sibirien i de sidste dage har modtaget yderligere forstærkninger af aeroplaner og tanks. Der kan, hævder man, ikke længere herske den ringeste tvivl om Japans hensigter.

Den engelske offentlighed nærer de største forventninger til konferencens udfald og den lister over engelske og amerikanske diplomater og militære deltagere, der i dag offentliggøres i pressen, understreger yderligere den betydning, der tillægges konferencen.

De sidste dages hårdnakkede forlydender om, at premierminister Churchill skulle opholde sig i Moskva, underbygges af den engelske presses voldsomme interesse for konferencen i Moskva […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. august 1942.

1942 – Amerikanerne ønsker front i Vesteuropa

Mod Tyskland med England som basis i løbet af sommeren.

Under forhandlingerne mellem Churchill, Hopkins og general Marshall koordineredes ifølge ‘Stockholms Tidningen’s korrespondent de reviderede planer for forårets og sommerens militære aktioner. Der foreligger fuldt færdige projekter fra generalstabene, både hvad angår Europa og den nære orient. I Amerika har man indtrykket af, at det er general Marshalls opfattelse, at man med England som basis bør åbne en front mod Tyskland i Vesteuropa i løbet af sommeren. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1942.

1942 – Hitlers tale i Berlins Sportspalads

Den tyske fører Hitlers tale i Berlins Sportspalads den 30. januar 1942.

Når jeg som modstykke ser på mine modstandere: hvad har de nu egentlig udrettet? De kunne sagtens opfordre til krig. Krigen har ikke berøvet dem en fredens gerning, for de har ikke skabt noget. Dette vrøvlehoved, denne drukkenbold Churchill, hvad har han i virkeligheden udrettet i sit liv, dette løgnagtige subjekt, et dovendyr af første skuffe?

Hvis denne krig ikke var kommet, så ville århundreder have talt om vor tidsalder, om os alle sammen og også om min person, som skaber af fredens store værker. Men hvis denne krig ikke var kommet, hvem ville så have talt om Churchill? Så vil man ganske vist engang komme til at tale om ham, men som ødelæggeren af et imperium, som han og ikke vi ødelagde. En af de ynkeligste herostratnaturer i verdenshistorien, ude af stand til at skabe noget som helst, til at udrette noget, til at fuldføre et skaberværk, kun i stand til at ødelægge.

Hans medskyldige i det Hvide Hus vil jeg slet ikke tale om, en ynkelig sindssyg!

Jeg har i de sidste uger, i de få fritimer jeg har haft, læst meget om den italienske, fascistiske revolution, og der var det for mig, som om jeg havde mit eget partis historie foran mig: Sådan en lighed, så ens, den samme kæmpen, de samme fjender, de samme modstandere, de samme argumenter. Det er virkeligt et enestående under! Og nu kæmper vi på de samme krigsskuepladser, tyskere i Afrika og italienere på Østfronten. Vi kæmper fælles, og man skal ikke tage fejl: Denne kamp vil blive gennemført til den fælles sejr.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1941 – Hitler i rigsdagen

Den tyske fører Adolf Hitlers tale i rigsdagen 4. maj 1941:

Vi er imidlertid ikke mindre fast besluttede på om nødvendigt også i fremtiden at give dem hundreder igen for hver bombe, og det lige så længe, til det britiske folk skiller sig af med denne forbryder og hans metoder.

Denne Nars (Churchill) og hans drabanters appel til det tyske folk om at forlade mig netop i anledningen af 1. maj, kan kun forklares enten som en paralytisk sygdom eller en drukkenbolts indbildning. Fra denne unormale åndelige forfatning stammer også beslutningen om at forvandle Balkan til en krigsskueplads. Som en vanvittig har denne mand nu og snart fem år løbet rundt i Europa og ledt efter et eller andet, der kunne brænde. Desværre findes der stadig betalte elementer, der åbner portene til deres landes for denne internationale brandstifter.

Desværre blev min advarsel om, at såfremt englænderne ville sætte sig fast et eller andet sted i Europa, ville vi være besluttede på øjeblikket at drive dem tilbage i havet, ikke taget tilstrækkelig alvorligt.

Hvis en anden politiker nogensinde havde oplevet så mange nederlag og som soldat så mange katastrofer, så var denne vel næppe forblevet i sit embede blot seks måneder, hvis han da ikke ligeledes havde været i besiddelse af den evne, der er den eneste, der udmærker Mr. Churchill, nemlig evnen til med gudhengiven mine at lyve og fordreje sandheden så længe, at selv de frygteligste nederlag til sidst ovenikøbet bliver til glorrige sejre.

Men den, der ved et så satanisk fortagende ovenikøbet understår sig i at tage ordet ”Gud” sin mund, han bespotter forsynet og kan ifølge vor dybeste tro intet andet høste end ødelæggelse.

I den jødisk-kapitalistiske guld-. Stands-, og klassevanvids tidsalder står den nationalsocialistiske folkestat som et ærefuldt mindesmærke over social retfærdighed og klar fornuft. Det vil ikke alene overleve denne krig, men også det kommende årtusind!

Adolf Hitler i rigsdagen 4. maj 1941

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1940 – Ny engelsk regering

Med den engelske krigsminister Churchill som formand, er der dannet en ny britisk regering. Dannelsen er sket for at skabe en stærkere koncentration af krigens ledelse, efter der har været store ønsker i offentligheden og pressen om at England skulle have et mere handlekraftig krigs-kabinet.

Krigen fortsætter med uforandret, særligt luftkampene er fortsat. Fra England meddeles det at 53. fjendtlige flyvemaskiner, er blevet skudt ned over eller udenfor Storbritanniens kyster siden krigen i september 1939 brød ud, yderligere er et dusin maskiner blevet beskadiget.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. april 1940