1943 – Churchills tale: Ingen fredsføler fra Italiens nye regering

Trussel om alle krigens strabadser i størst muligt omfang

Premierminister Churchills tale i Underhuset i går var imødeset med meget stor spænding. Premierministeren kunne dementere alle rygter om, at der skulle være udsendt fredsfølere af den ene eller anden art, og fastslog, at der ikke under nogen form var indledet forhandlinger mellem italieneren og de allierede. Man kunne rimeligvis vente, at der ville ske store forandringer i Italien. “Det var italienske folk har valget”, sagde han bl.a. videre. “hvis det stadig støtter Tyskland og fascismen, vil de allierede også lade det udstå alle krigens strabadser i størst muligt omfang.”

Italien som slagmark

Tyskland vil da, hævdede Churchill ifølge et STB-telegram fra London, få sit ønske opfyldt om at se Italien som den første slagmark. Da vil de allierede fra alle verdenshjørner sætte deres angreb ind mod Italien, fra havet, fra luften, over land med flåden og luftstyrkerne og med omfattende amfibie-operationer. Herom der der givet ordre til alle allierede øverstkommanderende. En strø, af ild og stål vil da hjemsøge alle mål af militær betydning over hele Italien fra nord ned gennem den langstrakte halvø til Syditalien. Derfor, erklærede Churchill, er “betingelsesløs kapitulation” i Italiens egen interesse, idet jan i denne forbindelse oplyste, at han handlede i fuld overensstemmelse med præsident Roosevelt, ligesom også Moskva uafbrudt var blevet holdt underrettet om udviklingen. Churchill erklærede, at engelske og amerikanske styrker over for Italien vil handle som én armé. “Jeg udtaler ikke nogen mening om den nye regering, men hvad det italienske folk angår, står det over for en vigtig beslutning.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juli 1943.

1943 – Lykønsknings-telegrammer

Lykønsknings-telegrammer fra J. Stalin sendt i anledning af engelsk-amerikanske troppers sejr i Nordafrika, 8. maj 1943.

Premierminister Churchill, London.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Præsident Roosevelt, Washington.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden

1943 – Churchill og Roosevelt har holdt krigsråd i Marokko

De allierede generalstabe forhandlede i 10 dage om samtlige krigsskuepladser i verden. Første krigsmål: Støtte til Rusland.

Amsterdam, RB.

Om forhandlingerne mellem præsident Roosevelt og premierminister Churchill er der, efter hvad Reuters Bureau meddeler fra Casablanca udsendt følgende meddelelse: Siden den 14. januar har der i nærheden af Casablanca fundet forhandlinger sted mellem de Forenede Staters præsident og Storbritanniens premierminister.

Hver der deltog i forhandlingerne

Ved disse forhandlinger var de britiske og amerikanske generalstabchefer til stede, nemlig for de Forenede Stater: chefen for den amerikanske generalstab, general Marchall, chefen for den amerikanske flåde, admiral King, og chefen for den amerikanske hærs luftvåben, generalløjtnant Arnold, og for Storbritannien: Første sølord, admiral sir Dudley Pound, chefen for rigsgeneralstaben, general Brooke og luftmarskal Portal. Churchill og Roosevelt modtog de Forenede Staters diplomatiske repræsentant i det allierede hovedkvarter i Fransk-Nordafrika, Robert Murphy, og desuden modtog de chefen for den allierede ekspeditionshær i Nordafrika, general Eisenhower, chefen for de allierede marinestridskræfter, admiral Cunningham, chefen for de allierede luftstridskræfter i Nordafrika, generalmajor Spaatz, og den øverstkommanderende for de nordafrikanske stridskræfter, generalløjtnant Clark. […]

Stalin kunne ikke forlade Rusland

Stalin havde modtaget en hjertelig indbydelse til mødet mellem præsident Roosevelt og premierminister Churchill. I så tilfælde ville forhandlingerne have fundet sted langt længere mod øst. Stalin var imidlertid ikke i stand til at forlade Rusland i dette øjeblik, da han selv leder den store offensiv som øverstbefalende. Churchill og Roosevelt var fuldtud klar over denne krigs alvor og strenghed og var enige om, at deres første mål måtte være en sejrbringende støtte til Rusland over hele dets landfront og en mildnelse af det tryk, der hvilede på hele den russiske hær. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1943

1942 – Tyskland besluttet på kun at slutte kampen med en klar tysk sejr

Roosevelt og Churchill har lært Tyskland at hade

I anledning af årsskiftet har Hitler fra Førerhovedkvarteret rettet et opråb til det tyske folk og udstedt en dagsbefaling til den tyske værnemagts soldater. I dagsbefalingen lover Hitler soldaterne ikke blot bedre, men også flere våben og mere ammunition. “I denne kamp gives der ikke længere noget kompromis”, hedder det i dagsbefalingen. “Hr. Roosevelt og hr. Churchill har nu lært Tyskland at hade.”

I opråbet erklærer Hitler bl.a.:

Den nationalsocialistiske stats stilling i denne verdenshistoriske, vældige kamp bestemmes at to synspunkter: 1) Vi har ikke gjort hverken Frankrig eller England eller Amerika noget. Vi har ikke krævet noget af disse lande, der kunne give anledning til denne krig. Ja, selv ethvert fredsforslag under krigen er blevet stejlt afvist af de internationale krigsforbrydere og forklaret som tysk svaghed. Man har som for 25 år siden ikke blot erklæret os krig, men har påtvunget os kampen. 2) Da krigen var undgåelig, besluttede vi at føre den med hele den fanatisme, som nationalsocialismen er i stand til. Det er frem for alt vor vilje at føre den til en endelig og klar afgørelse, så vore efterkommere kan blive sparet for en gentagelse af denne katastrofe. […] I den anden verden synes man ikke at vide, at den nationalsocialistiske Tyskland hverken vil blive besejret eller nogensinde vil blot tænke på at kapitulere. Det er tværtimod besluttet kun at slutte denne kamp med en klar sejr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1942 – Engelsk luftangreb på Norditalien

Forespørgsel i Overhuset, om Rom vil blive bombaderet

London via Lissabon (INT), torsdag formiddag

Luftfartsministeriet meddeler, at det engelske luftvåben i aftes på ny har rettet luftangreb mod mål i det nordlige Italien. Nærmere enkeltheder foreligger endnu ikke.

I Overhusets møde i går blev det tidligere debatterede spørgsmål om allierede luftangreb mod Rom atter rejst. Det kom ikke til nogen egentlig debat om spørgsmålet. Lord Wedgewood bad om ordet, og spurgte ganske kort, hvornår det allierede luftvåben havde i sinde også at rette luftangreb mod den italienske hovestad. Herpå svarede på regeringens vegne understatssekretæren i Luftfartsministeriet, Sherwood, der erklærede, at dette tema ikke kunne drøftes. Han indskrænkede sig til at henvise til en tidligere tale af premierminister Churchill, i hvilken det hed, at Royal Airforce “i fuld indsats og så voldsomt som muligt ville angribe Rom, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt under krigens videre forløb.”

Turin atter bombet

Efter hvad den italienske radio meddeler, foretog fjendtlige flyvemaskiner natten til onsdag et heftigt angreb på Turin. Der opstod betydelige skader især i byens centrum, hvor bl.a. universitet og et sygehus blev ramt. Antallet af ofre kendes endnu ikke. En af de angribende flyvemaskiner blev ramt og knustes mod jorden. Den 7 mand store besætning dræbtes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. december 1942

1942 – Tyskerne venter et større britisk landgangsforsøg på Normandiets kyst

Formodning om, at englænderne nu giver efter for russernes krav og forsøger at oprette den 2. front i Normandiet.

Internationalt Informationsbureau meddeler om krigssituationen:

Om engelske forberedelser til en større landgangsoperation på den normanniske kyst erfarer vi følgende enkeltheder:

Allerede i begyndelsen af september foretog briterne større commandoaktioner med et ganske bestemt og let gennemskueligt mål. Således blev en tysk sikringspost på en lille klippeø i Casqiets-gruppen vest for kanaløen Alderney angrebet en af de første dage af september. Natten mellem 12. og 13. september fulgte et nyt britisk forsøg på at lande i nærheden af Cherbourg med en officierspatrouille. Landgangsfartøjet blev imidlertid sænket. Tre britiske officerer og en fransk marineofficer – den sidst efter sin optræden at dømme åbenbart blevet tvunget til at gå med i foretagendet – blev fisket op af brændingen og taget til fange. Tre andre ombordværende i landgangsfartøjet, deriblandt en britisk stabsofficer druknede.

Natten til den 4. oktober skete der et overfald på øen Seroq sydøst for kanaløsen Guernsey. Den britiske commando lænkede her nogle tyske pionérer. De tyske soldater, der satte sig op mod denne folkeretsstridige behandling, blev skudt. Dette gav anledning til de tyske modforanstaltninger, som i disse dage er blevet livligt drøftet i verdenspressen i forbindelse med den britiske reaktion og premierminister Churchills indrømmelse af, at der faktisk forelå befaling til at lærke de tyske fanger.

Den 7. oktober kort før midnat forsøgte en båd, der var bemandet med briter, at nærmes sig kysten på højde af Abberville, 15 km. nordvest for Contance på Normandiets vestkyst. båden blev dog fordrevet ved den tyske kystbevogtnings rettidige afværgeild. Forskellige andre lignende forsøg blev i dette tidsrum observeret og afvist andre stede ved kysten af Normandiet. I forbindelse med den forstærkende britiske luftrekognoscering og på grundlag af tyske observationer, der viste, at der var ved at blive samlet et større antal landgangsbåde i bestemte derfor særligt egnede britiske kysthavne, står det nært at formode, at den britiske kommando har til hensigt, at give efter for sovjetrussernes indtrængende henstilling om oprettelse af en 2. front […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.

1942 – Churchills samtaler med Stalin i Moskva

“De to regeringer er besluttet på at føre krigen videre til Tysklands fuldstændige tilintetgørelse”

New York, R.B.

Et Reuter-telegram fra Moskva meddeler officielt, at Churchill og Stalin har haft en sammenkomst i Moskva. I forhandlingerne deltog bl.a. sir Alan Brooke og general Wawel, og fra russiske side Molotov og marskal Voroshilov. Associated Press erfarer, at Churchill og Stalin efter den sensationelle konference har truffet visse beslutninger om krigsførelsen.

I det communiqué, som er blevet offentliggjort i Moskva efter Churchills afrejse, gøres der ikke nærmere rede for de beslutninger, som er blevet truffet, men man understreger den “hjertelighed og oprigtighed”, som har præget forhandlingerne. Det hedder i communiquéet bl.a.: “De to regeringer er besluttet på at føre krigen videre til Tysklands fuldstændige tilintetgørelse”. Endvidere betones det i communiquéet, at der består et snævert venskab mellem bolsjevikkerne og De forenede Stater og en fuldkommen enighed. Efter hvad den engelske efterretningstjeneste meddeler, forlod premiereminister Churchill og præsident Roosevelts repræsentant Harriman, mandag morgen Moskva. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1942.

1942 – Konference i Moskva om en ‘2. front’

Troen på at Churchill er i Moskva holder sig.

London (via Basel), INT.

Moskva-konferencen er den engelske presses store sensation i dag. Bladene beskæftiger sig under kæmpeoverskrifter med mødet, som kaldes ‘Anden Fronts-konference’ og som over alt tillægges den største betydning for krigens videre forløb. Oprettelsen af den anden front anses overalt for at være konferencens hovedemne; men også den japanske trussel mod Vladivostok, der i de sidste dage er vokset betydeligt, hævdes at stå på konferencens dagsorden. I denne forbindelse henleder man navnlig opmærksomheden på, at de japanske tropper ved grænsen til Sibirien i de sidste dage har modtaget yderligere forstærkninger af aeroplaner og tanks. Der kan, hævder man, ikke længere herske den ringeste tvivl om Japans hensigter.

Den engelske offentlighed nærer de største forventninger til konferencens udfald og den lister over engelske og amerikanske diplomater og militære deltagere, der i dag offentliggøres i pressen, understreger yderligere den betydning, der tillægges konferencen.

De sidste dages hårdnakkede forlydender om, at premierminister Churchill skulle opholde sig i Moskva, underbygges af den engelske presses voldsomme interesse for konferencen i Moskva […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. august 1942.