1945 – Den flygtede Ribbentrop er nu fanget i Hamborg

Han var i besiddelse af en lille flaske gift og breve til Churchill, Eden og Montgomery

Fra den 21. hærgruppe meddeles, at den tidligere tyske udenrigsminister von Ribbentrop er taget til fange i den britiske zone. Ribbentrop blev arresteret i Hamborg af en britisk løjtnant, da han lå afklædt i sin seng. Tre breve blev fundet i hans besiddelse – et til Churchill, et til udenrigsminister Eden og et til feltmarskal Montgomery. Han var også i besiddelse af en lille flaske gift.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. juni 1945.

1944 – Churchill regner ikke med fred før forsommeren 1945

Krig i østen halvandet år efter krigens afslutning i Europa?

I Underhusets møde i går erklærede premierminister Churchill ifølge den britiske efterretningstjeneste, at han ikke kunne forudsige, endsige garantere krigens ophør i Europa før forårets slutning eller endog før forsommeren. Alene i militære grunde var det ikke tilrådeligt at antage, at mindre end 18 måneder efter afslutningen af krigen i Europa ville være nødvendige til definitiv ødelæggelse af Japans vilje og evnen til at kæmpe videre.

De tyske tropper kæmper med yderste hårdnakkethed, skønt der fra britisk side blev udfoldet alle anstrengelser i kampen mod fjenden. Der måtte endnu gøres meget arbejde for at forbedre havnene og opbygge forsyningstjenesten til de allierede hære. Også i Italien havde kampene antaget yderst heftig karakten og vejrforholdene var udpræget ugunstige.

På Østfronten havde det vist sig, at der kæmpedes meget aktivt på den nordlige og den sydlige fløj. Russerne havde at gøre med meget store distancer, og mange fjendtlige forsvarsstillinger måtte stormes eller omgås. Under alle omstændigheder kunne der ikke forudsiges noget om krigens afslutning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. november 1944.

1944 – Tyskland regner først med en krigsafgørelse efter invasionen

Længsel efter at få invasionen overstået – overbevisning om, at den blive blive afvist

Berlin, onsdag. STB.

Hvornår kommer den store invasionsmåned? Man henviser til, at vinteren, som er så gunstig for landgangsoperationer, snart går på hæld. Man tilføjer, at tyskerne har udnyttet vinteren fuldt ud. Noget tyder på, at Churchills antydninger i Underhuset forleden om, at invasionen vil falde på et senere tidspunkt, end hidtil antaget, virkelig svarer til de allieredes hensigter. Andre tror på den anden side på, at invasionen automatisk må komme så snart det bliver klart for de allierede, at den russiske “damptromle” vil køre fast i den tyske hovedforsvarslinje.

Tidspunktet

Dette tidspunkt turde ikke være langt borte, hører man sagkyndige iagttagere udtale. Eksempelvis henvises i denne forbindelse til tilbagetrækningsoperationerne på Østfrontens nordlige afsnit. Den fordel i forsvarsmæssig henseende, som denne frontforkortning betyder, vil, understreger man her, træde yderligere frem, når Pelpus-søens is er smeltet. Det må ikke glemmes, forsikrer man, at en sikker forsvarsvold yderligere styrker Atlanterhavsvolden mod invasioner fra vest og syd. Vestmagternes lange tøven har muliggjort en uforstyrret stabilisering af Østfronten og dermed gjort “fæstningen Europa” endnu mere invasionssikker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. marts 1944.

1943 – Churchills tale: Ingen fredsføler fra Italiens nye regering

Trussel om alle krigens strabadser i størst muligt omfang

Premierminister Churchills tale i Underhuset i går var imødeset med meget stor spænding. Premierministeren kunne dementere alle rygter om, at der skulle være udsendt fredsfølere af den ene eller anden art, og fastslog, at der ikke under nogen form var indledet forhandlinger mellem italieneren og de allierede. Man kunne rimeligvis vente, at der ville ske store forandringer i Italien. “Det var italienske folk har valget”, sagde han bl.a. videre. “hvis det stadig støtter Tyskland og fascismen, vil de allierede også lade det udstå alle krigens strabadser i størst muligt omfang.”

Italien som slagmark

Tyskland vil da, hævdede Churchill ifølge et STB-telegram fra London, få sit ønske opfyldt om at se Italien som den første slagmark. Da vil de allierede fra alle verdenshjørner sætte deres angreb ind mod Italien, fra havet, fra luften, over land med flåden og luftstyrkerne og med omfattende amfibie-operationer. Herom der der givet ordre til alle allierede øverstkommanderende. En strø, af ild og stål vil da hjemsøge alle mål af militær betydning over hele Italien fra nord ned gennem den langstrakte halvø til Syditalien. Derfor, erklærede Churchill, er “betingelsesløs kapitulation” i Italiens egen interesse, idet jan i denne forbindelse oplyste, at han handlede i fuld overensstemmelse med præsident Roosevelt, ligesom også Moskva uafbrudt var blevet holdt underrettet om udviklingen. Churchill erklærede, at engelske og amerikanske styrker over for Italien vil handle som én armé. “Jeg udtaler ikke nogen mening om den nye regering, men hvad det italienske folk angår, står det over for en vigtig beslutning.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juli 1943.

1943 – Lykønsknings-telegrammer

Lykønsknings-telegrammer fra J. Stalin sendt i anledning af engelsk-amerikanske troppers sejr i Nordafrika, 8. maj 1943.

Premierminister Churchill, London.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Præsident Roosevelt, Washington.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden

1943 – Churchill og Roosevelt har holdt krigsråd i Marokko

De allierede generalstabe forhandlede i 10 dage om samtlige krigsskuepladser i verden. Første krigsmål: Støtte til Rusland.

Amsterdam, RB.

Om forhandlingerne mellem præsident Roosevelt og premierminister Churchill er der, efter hvad Reuters Bureau meddeler fra Casablanca udsendt følgende meddelelse: Siden den 14. januar har der i nærheden af Casablanca fundet forhandlinger sted mellem de Forenede Staters præsident og Storbritanniens premierminister.

Hver der deltog i forhandlingerne

Ved disse forhandlinger var de britiske og amerikanske generalstabchefer til stede, nemlig for de Forenede Stater: chefen for den amerikanske generalstab, general Marchall, chefen for den amerikanske flåde, admiral King, og chefen for den amerikanske hærs luftvåben, generalløjtnant Arnold, og for Storbritannien: Første sølord, admiral sir Dudley Pound, chefen for rigsgeneralstaben, general Brooke og luftmarskal Portal. Churchill og Roosevelt modtog de Forenede Staters diplomatiske repræsentant i det allierede hovedkvarter i Fransk-Nordafrika, Robert Murphy, og desuden modtog de chefen for den allierede ekspeditionshær i Nordafrika, general Eisenhower, chefen for de allierede marinestridskræfter, admiral Cunningham, chefen for de allierede luftstridskræfter i Nordafrika, generalmajor Spaatz, og den øverstkommanderende for de nordafrikanske stridskræfter, generalløjtnant Clark. […]

Stalin kunne ikke forlade Rusland

Stalin havde modtaget en hjertelig indbydelse til mødet mellem præsident Roosevelt og premierminister Churchill. I så tilfælde ville forhandlingerne have fundet sted langt længere mod øst. Stalin var imidlertid ikke i stand til at forlade Rusland i dette øjeblik, da han selv leder den store offensiv som øverstbefalende. Churchill og Roosevelt var fuldtud klar over denne krigs alvor og strenghed og var enige om, at deres første mål måtte være en sejrbringende støtte til Rusland over hele dets landfront og en mildnelse af det tryk, der hvilede på hele den russiske hær. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1943

1943 – Tyskland besluttet på kun at slutte kampen med en klar tysk sejr

Roosevelt og Churchill har lært Tyskland at hade

I anledning af årsskiftet har Hitler fra Førerhovedkvarteret rettet et opråb til det tyske folk og udstedt en dagsbefaling til den tyske værnemagts soldater. I dagsbefalingen lover Hitler soldaterne ikke blot bedre, men også flere våben og mere ammunition. “I denne kamp gives der ikke længere noget kompromis”, hedder det i dagsbefalingen. “Hr. Roosevelt og hr. Churchill har nu lært Tyskland at hade.”

I opråbet erklærer Hitler bl.a.:

Den nationalsocialistiske stats stilling i denne verdenshistoriske, vældige kamp bestemmes at to synspunkter: 1) Vi har ikke gjort hverken Frankrig eller England eller Amerika noget. Vi har ikke krævet noget af disse lande, der kunne give anledning til denne krig. Ja, selv ethvert fredsforslag under krigen er blevet stejlt afvist af de internationale krigsforbrydere og forklaret som tysk svaghed. Man har som for 25 år siden ikke blot erklæret os krig, men har påtvunget os kampen. 2) Da krigen var undgåelig, besluttede vi at føre den med hele den fanatisme, som nationalsocialismen er i stand til. Det er frem for alt vor vilje at føre den til en endelig og klar afgørelse, så vore efterkommere kan blive sparet for en gentagelse af denne katastrofe. […] I den anden verden synes man ikke at vide, at den nationalsocialistiske Tyskland hverken vil blive besejret eller nogensinde vil blot tænke på at kapitulere. Det er tværtimod besluttet kun at slutte denne kamp med en klar sejr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1942 – Engelsk luftangreb på Norditalien

Forespørgsel i Overhuset, om Rom vil blive bombaderet

London via Lissabon (INT), torsdag formiddag

Luftfartsministeriet meddeler, at det engelske luftvåben i aftes på ny har rettet luftangreb mod mål i det nordlige Italien. Nærmere enkeltheder foreligger endnu ikke.

I Overhusets møde i går blev det tidligere debatterede spørgsmål om allierede luftangreb mod Rom atter rejst. Det kom ikke til nogen egentlig debat om spørgsmålet. Lord Wedgewood bad om ordet, og spurgte ganske kort, hvornår det allierede luftvåben havde i sinde også at rette luftangreb mod den italienske hovestad. Herpå svarede på regeringens vegne understatssekretæren i Luftfartsministeriet, Sherwood, der erklærede, at dette tema ikke kunne drøftes. Han indskrænkede sig til at henvise til en tidligere tale af premierminister Churchill, i hvilken det hed, at Royal Airforce “i fuld indsats og så voldsomt som muligt ville angribe Rom, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt under krigens videre forløb.”

Turin atter bombet

Efter hvad den italienske radio meddeler, foretog fjendtlige flyvemaskiner natten til onsdag et heftigt angreb på Turin. Der opstod betydelige skader især i byens centrum, hvor bl.a. universitet og et sygehus blev ramt. Antallet af ofre kendes endnu ikke. En af de angribende flyvemaskiner blev ramt og knustes mod jorden. Den 7 mand store besætning dræbtes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. december 1942