En lapis-opløsning, som fortager lysten til yderligere tobaksnydelse
Efterhånden som tobakssituationen bliver vanskeligere og vanskeligere, bliver fremskaffelsen af egnede afvænningsmidler mere og mere aktuel. Man skulle jo ellers synes, at man havde fået nok, når man havde smagt en stopper kamillete, men det lader ikke til at være tilfældet. Efterspørgslen efter tobak er stadig lige stor, og kamilleteen glæder stadig i lige stor udstrækning i piberne. Man siger, at man kan, hvad man vil, og der er jo også dem, der påstår, at de har lagt tobakken bort uden at have gjort andet end sige til sig selv, at de ikke ville ryge mere, men hvor mange af os kan det? De allerfleste må have et eller andet surrogat, og der findes forskellige midler, eller fandtes, for også her er der vanskeligheder. Tyggegummi, der var et virkelig velegnet middel, kan dårligt fremskaffes mere, men der kan dog stadig fås noget, der kaldes Antitobak. Hvor meget det er værd, er ikke så let at sige. Et bedre middel var afgjort, om man kunne få én til at føle afsky hver gang man ville have sig en mundfuld røg, men de er ikke altid så lette at få fat på, når man har brug for dem – illusionisterne – lige så vanskelige som tobakken.
Men hvad kan man så? Jo, man kan gå på apoteket og bede om at få en meget svag Lapisopløsning, som man hælde ri et glas vand og skyller munden med, og når man derefter tænker sig en cigar, en cigaret eller en pibe, ja så får man sin lyst styret. Røgen smager hæsligt, og man lægger omgående cigaren bort, selv om det så også var en af de bedste førkrigskvaliteter. På samtlige Koldings apoteker oplyser man, at man en overgang solgte meget af dette middel. Det var lige i begyndelsen, da det begyndte at knibe med tobakken, og selv om man stadig af og til sælger noget af det, så er det dog ikke tilnærmelsesvis i samme omfang som tidligere. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. juli 1943.