Artikler om cykler
Kolding.
I længere tid har en husmand i Gamst ved Kolding holdt sine to børn hjemme fra skole, fordi han hævdede, at vejen var for lang. Sagen har været behandlet af skoledirektionen og sognerådet, og der er truffet den ordning, at sognerådet skal købe cykler til hvert af børnene.
Kilde: Sorø Amts Dagblad, 11. september 1944.
Badesæsonen er inde
For sommerrestaurationerne blev det den travleste Pinse i mange år, først og fremmest på grund af det store rykind, men også fordi det er så vanskeligt at få den nødvendige hjælp. Strømmen gik i Pinsedagene bort fra byen i luftig påklædning og mange vendte hjem, godt spraglede i huden efter den stærke solbadning. Cyklerne kan lidt endnu, selv om der ofte må tages en lapning på tyren. På Løverodde var der myldrende liv i og omkring den genåbnede restauration, og Christiansmindebåden pilede ustandselig frem og tilbage mellem Kolding og fjordrestaurationen, men ellers er roerne jo ret ene om at live op på fjorden; lystsejlerne må mastøse føre deres triste tilværelse ved fortøjningspælene i Strandhusebugten. Det er egentlig også i Pinsedagene, at badningen for alvor er begyndt. Ved Grüns Badeanstalt blev der i Pinsedagene badet fra kl. 06 morgen til 11 aften, og på torsdag åbner den kommunale badeanstalt ved Tved. Fjordvandet var allerede i formiddag oppe på 20 graders varme, og endnu er det rent og pænt, så badet godt kan tjene som renselesproces.
Kilde: Kolding Folkeblad, 30. maj 1944.
Politiet modtager kun anmeldelser om et fåtal af de forsvundne cykler
De herreløse cyklers antal på politigården i Kolding vokser stadig. Der er efterhånden kommet så mange, at man har ondt ved at huse dem, og årsagen er, at folk, der har mistet en cykel, næsten kun undtagelsesvis anmelder deres tab til politiet. Mange, mange cykler indleveres mellem år og dag til politiet som hittegods, og lykkedes det ikke politiet at finde ejeren, ja så bliver cyklen i løbet af nogen tid afhændet.
Vi får nok en del anmeldelser om forsvundne cykler, siger politiassistent Madsen, men i langt de fleste tilfælde hører vi ikke noget. Og når folk ikke henvender sig til os, kan vi jo heller ikke finde ejermanden. Når vi får en cykel indleveret, bliver der skrevet en rapport over cyklen, og den går op til kriminalpolitiet, som så undersøger, om man der har nogen anmeldelse om, at den er stjålet. Har man ikke det, ja så opbevarer vi den. Vi har efterhånden så mange, at vi har ondt ved at huse dem. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. maj 1944.
Benyttes af kontorfolk, skolebørn og husmødre på indkøb
L.A.B.’s cykleparkeringsplads ved Bredgade uden for brandstationen, der åbnede i går, blev allerede fra starten en stor succes. Mange mennesker fandt vej med deres cykler til den centrale parkeringsstation, og de to cykelvagter havde dagen igennem nok at gøre. Blandt parkeringsstationens “kunder” var kontorfolk fra rådhuset, fra politistationen, skolebørn fra Almenskolen og husmødre, der mens de gik byærinder gerne ville have deres cykler vel opbevarede. Det var jo torvedag i går, og cykelvagterne bemærkede, at mange af tovegæsterne og de handlende benyttede parkeringspladsens stativer.
Og var denne cykelparkeringsplads en succes i går på førstedagen, kan man vist roligt sige, at dens popularitet ikke vil blive mindre, efterhånden som den “går op” for folk.
Kilde: Kolding Folkeblad, 23. april 1944.
Kommune har foreløbig stillet stativer og fire pladser til rådighed
I andre af landets byer har L.A.B. gennem længere tid til stor glæde både for sig selv og for det cyklende publikum haft indrettet cykelparkeringspladser, hvor folk for en billig penge kunne få deres cykel parkeret, mens de selv gik et ærinde i byen. Det var såre betryggende i denne cykeltyvenes tid, og her i byen har et lignende arrangement været efterlyst. Efter hvad man i dag oplyser overfor os på L.A.B.s kontor, kommer det nu, idet kommunen – delvis efter anbefaling af politiet – har stillet fire pladser i byen til rådighed for en sådan cykelparkering samt givet tilsagn om at stille de nødvendige cykelstativer til rådighed.
De fire pladser er pladsen ved brandstationen, ved Bredgade, ved Slotsgade og ved banegården. I første omgang regner man ikke fra L.A.B.’s side med at få brug for mere end de to af dem. Hvilke to det bliver, træffer man endelig bestemmelse om i morgen eftermiddag. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. november 1943.
Endnu en cykelskræller er blevet anholdt i politiets kamp mod cykelskrælleriet i Kolding. Det drejer sig om en af politiets tidligere bekendte, der både har købt, solgt og stjålet cykelgummi. Han var i formiddags fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han blev fængslet.
I øvrigt er retten som følge af de mange anholdelser – dette var nr. 25 – ved at køre helt rundt i de mange rapporter, der skal fremlægges, både når en nyanholdt skal fremstilles og når de i arresten siddende skal fremstilles for at få fængslingsfristen forlænget. Men om kort tid vil der nok blive ryddet ud i de mange sager på den måde, at de mange sager skal domforhandles […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1943.
I går lykkedes det kriminalpolitiet at arrestere endnu en cykelskræller. Han tilstod sig skyldig i cykelskrælleri og blev i formiddags fremstillet i kriminalretten, hvor han gentog sin tilståelse og derefter blev fængslet. Der sidder i øjeblikket i alt 21 varetægtsarrestanter i Kolding Arrest. Langt de fleste af dem hidrører fra en af de tre cykelskrællerbander, som kriminalpolitiet efterhånden er kommet til livs. De tre bander omfatter henholdsvis 12, 7 og 4 implicerede; de fleste af dem har skrællet cyklerne, men enkelte andre er hælere i sagerne. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. juli 1943.
Et flagstykket Christiansfeld modtog de mange gæster fra hele landsdelen – Manger anerkendende ord til den lille menigheds store gerning gennem 100 år
En sommerdag i 1843 samledes en kreds af Brødremenighedens medlemmer til et møde i Christiansfeld med det formål for øje at danne et missionsselskab, støttet økonomisk og ledet af Brødremenigheden. Selskabet blev dannet, og ned gennem de skiftende tider kom ‘Nordslesvigsk Missionsforening’, som selskabet først hed og senere ‘Brødremenighedens danske missionsforening’ til rundt omkring i verden, at øve et stykke arbejde, der skabte respekt om den lille kreds af menighedsmedlemmer, der stod bag ved. Det blev faktisk sådan som det også blev udtrykt ved hundredsårsfesten i Christiansfeld i går af én af talerne, at ‘Brødremenighedens Missionsforening’ kom til at danne skole og stå som forbillede for mangt og andet missionsselskab.
Havde tiderne – ude såvel som hjemme – været normale, ville hundredsårsdagen jo nok være blevet passeret med fest i lidt større stil, end tilfældet blev i går, hvor mange forskellige forhold naturligvis greb forstyrrende ind og satte en smule dæmpende belysning på festbilledet. Ingen af menighedens missionærer på de forskellige arbejdsmarkeder kunne være hjemme, fra ingen af menighedens afdelinger uden for landets grænse kunne komme repræsentanter, og for mange af menighedens tilhængere rundt omkring i landet havde det – takket været i første række trafiksituationen – heller ikke været muligt at komme til stede til de højtideligheder, der dagen igennem holdtes i Brødremenighedens kirke.
Forholdene taget i betragtning blev tilslutningen til festen imidlertid langt over forventning. Fra et meget stort opland strømmede gæster i tusindtal fra morgenstunden til den lille, rigt flagsmykkede by, og selv om cyklen var det mest dominerende transportmiddel, var også gengasbiler og hestevogne taget flittigt i brug. Fra såvel Kolding som Haderslev havde Statsbanerne sendt et par ekstra rutebiler, der alle var fyldt til sidste plads. […]
Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juni 1943.