1943 – 4-5.000 mennesker overværede Brødremenighedens jubilæumsfest

Et flagstykket Christiansfeld modtog de mange gæster fra hele landsdelen – Manger anerkendende ord til den lille menigheds store gerning gennem 100 år

En sommerdag i 1843 samledes en kreds af Brødremenighedens medlemmer til et møde i Christiansfeld med det formål for øje at danne et missionsselskab, støttet økonomisk og ledet af Brødremenigheden. Selskabet blev dannet, og ned gennem de skiftende tider kom ‘Nordslesvigsk Missionsforening’, som selskabet først hed og senere ‘Brødremenighedens danske missionsforening’ til rundt omkring i verden, at øve et stykke arbejde, der skabte respekt om den lille kreds af menighedsmedlemmer, der stod bag ved. Det blev faktisk sådan som det også blev udtrykt ved hundredsårsfesten i Christiansfeld i går af én af talerne, at ‘Brødremenighedens Missionsforening’ kom til at danne skole og stå som forbillede for mangt og andet missionsselskab.

Havde tiderne – ude såvel som hjemme – været normale, ville hundredsårsdagen jo nok være blevet passeret med fest i lidt større stil, end tilfældet blev i går, hvor mange forskellige forhold naturligvis greb forstyrrende ind og satte en smule dæmpende belysning på festbilledet. Ingen af menighedens missionærer på de forskellige arbejdsmarkeder kunne være hjemme, fra ingen af menighedens afdelinger uden for landets grænse kunne komme repræsentanter, og for mange af menighedens tilhængere rundt omkring i landet havde det – takket været i første række trafiksituationen – heller ikke været muligt at komme til stede til de højtideligheder, der dagen igennem holdtes i Brødremenighedens kirke.

Forholdene taget i betragtning blev tilslutningen til festen imidlertid langt over forventning. Fra et meget stort opland strømmede gæster i tusindtal fra morgenstunden til den lille, rigt flagsmykkede by, og selv om cyklen var det mest dominerende transportmiddel, var også gengasbiler og hestevogne taget flittigt i brug. Fra såvel Kolding som Haderslev havde Statsbanerne sendt et par ekstra rutebiler, der alle var fyldt til sidste plads. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juni 1943.

1942 – 6 dages cykelløbet på Montparnasse

Frode Sørensen og Chr. Christiansen fører efter første etape

Premieren på det andet 6 dages løb in miniature på restaurant Montparnasse i aftes blev både med hensyn til sport og besøg af betydeligt større format end det første, der hverken havde særlig lokal sportslig interesse eller noget særligt stort publikum.

Uden at forklejne de to “gamle” dygtige professionelle ryttere Kjeld Brask Andersen og Heino Dissing, som publikum hovedsagelig kun kendte af omtale, var det de to begyndere i “rullefaget”, landevejscyklisterne Frode Sørensen, København og Chr. Christiansen, Kolding, som gennem deres gode præstationer i de forskellige cykelløb her er kommet på nært hold med publikum og derigennem skabt sig den store popularitet, og den steg yderligere i aftes.

Til trods for, at de to sidstnævnte kun har kørt på ruller nogle få gange, hævdede de sig i aftes særdeles smukt, takket være energisk indsats.

Seksdagesløbet køres i seks etaper, hver på 15 minutter, og for hver placering på den enkelte etape gives vinderen 3 point, nr. får 2 point, og nr. 3 1 point. Vinderen af seksdagesløbet bliver den rytter, der efter sidste etape står med højst pointsum, dog går eventuelle vundne omgange forud for point. De to ryttere blev nr. 1 og 2. Frode Sørensen opnåede 1 point, men da han havde taget en omgang fra de øvrige, er han på førstepladsen efter første etape. Chr. Christiansen blev nr. 2 med 5 point, Kjeld Brask Andersen opnåede 3 og Heino Dissing 2 point. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.

1942 – Digterpræsten stjal en cykel

Den 4. august 1942 kunne danske aviser bringe meddelelse om at den kendte digterpræst, pastor Kaj Munk, forleden havde stjålet en cykel, hvilket Munk selv skulle have bekræftet.

Kaj Munk havde talt på Askov Højskole, og da han skulle rejse tidligt den næste morgen, opdagede han, at tiden var løbet fra ham. Der var kun få minutter til at nå ned til stationen, der ligger 3 kilometer fra højskolen. Resolut lirkede digterpræsten cykelskuret op, og tog en cykel, hvorefter han ”i rekordtid tilbagelagde vejen til stationen”.

På stationen betalte digterpræsten en vognmand 5 kroner, for at bringe cyklen tilbage til højskolen.

Kilde: Lolland-Falster Social-Demokrat, 4. august 1942, side 3

1942 – Skanderup Sygeplejeforeningens bestyrelsesmøde

Den 24 jan 1942 afholdtes bestyrelsesmøde paa missionshotellet.

Der forelaa en skrivelse fra Dansk Sygeplejeraad om at lønne Sygeplejerskerne efter Danske Sygeplejeraads Lønregulativ. Der blev svaret: Bestyrelsen for Skanderup Sogns Sygeplejerforening ser sig ikke i stand til at gaa ind paa Dansk Sygeplejeraads Lønregulativ.

Der forelaa Ansøgning fra snedker L. Petersen, Skanderup, om at forhøje betalingen for telefon for sygeplejersken saa Foreningen betaler det halve. Grundet paa foreningen smaa midler kunde det ikke bevilges.

Fra 1. jan 1941 er cyklegodtgørelsen for hver sygeplejerske sat til 50 Kr. aarlig. Fra 1. jan 1942 er sygeplejerskenes Dyrtids tillæg forhøjet fra 20 Kr til 25 Kr pr maaned, midlertidig.

Medlemsbidraget i sygeplejeforeningen blev forhøjet med e 20 % ved opkrævningen i april og fremdeles.

Bestyrelsen: P.F. Poulsen, C. Christoffersen, Sal Dørffler?, M. Rimdsen, N.P. Larsen og N. Mygind

Referat af 24. januar 1942, Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945

Kilde: Arkivalier fra Lunderskov Sygekasse, Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1941 – For retten

To 18-årige fredericianere stod den 11. november 1941 for retten i Fredericia, sigtet for forskellige kriminelle sager.

Den ene, der omtaltes D., var sigtet for cykeltyveri, han forklarede dog selv, at han af en kammerat, der var rejst til Tyskland, havde lånt cyklen, der siden havde vist sig at være stjålet.

Derudover var D. tiltalt for bedrageri, da han havde fået udbetalt 40 kr. fra socialkontoret, under den forudsætning, at han skulle købe arbejdstøj til en påtænkt rejse til Tyskland; samme dag havde han dog fået arbejde i Fredericia, og undladt at betale pengene tilbage, dette erkendte han sig skyldig i.

En tredje sigtelse mod D., omhandlede også en anden 18årig, de var i fællesskab sigtet for at have stjålet fem flasker spiritus i Restaurant Robert på Torvet i Fredericia. Begge tilstod forholdet, og forklarede, at de havde været i Brejning, ”for at indbyde et par pigebørn til fest, på hjemvejen havde skaffet sig spiritus til festen ved indbrud”.

Sagen optoges til dom.

Ved retten i Kolding behandles en sag om tyveriet på andelssvineslagteriet. Sagen startede med, at der for nogen tid siden blev stjålet 3 bildæk, og politiets undersøgelser i den forbindelse, afslørede store flæske og fedttyverier.

Den 11. november stod der fire slagteriarbejdere fra Kolding tiltalt for tyverierne, der angiveligt beløber sig til 1.400 kroner. Desuden har politiet under sagen fundet frem til 8 hælere, som har videresolgt varerne.

Kilder:
På kant med loven, Fredericia Socialdemokrat, 11. nov 1941, side 4
Tyverierne på slagteriet i Kolding, samme

1941 – Man vil sikre gummi til de gamle cykler

To tredjedele af produktionen forbeholdes de igangværende cykler, og en del af de oplagrede ringe kommer i handelen.

Den nye gummiordning for cykler er nu ved at blive fastlagt. Det vides dog endnu ikke bestemt, hvor stor del af cyklegummiet, der vil blive forbeholdt de gamle cykler, men det kan med ret stor sikkerhed siges, at det bliver enten to tredjedele eller tre fjerdedele af produktionen. Fra detail-cyklehandlerens side håber man tre fjerdedele.

En del af de oplagrede ringe kommer ud
I forbindelse med den nye ordning vil man også sørge for, at en del af det cyklegummi, som findes på grossisternes lagre, straks kommer ud i løssalg, således at den mangel på ringe, som i lang tid har været mærkbar i detailhandelen, hurtigst muligt kan blive afhjulpet. Der vil dog gå nogen tid, før man helt sikkert kan regne med at få den nye ring.
Nyordningen vil betyde en vis indskrænkning i produktionen af nye cykler, men fra myndighedernes side mener man – og heri er cyklehandlerne enige – at det vigtigste i øjeblikket er at sikre mulighederne for at holde de i brug værende cykler i gang; det er jo kun et fåtal, der vil have råd til at købe en ny cykle, når de egentlig kun mangler et nyt dæk. I øvrigt regner man med, at der vil være nye cykler nok indtil videre […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 18. juni 1941.

1941 – Flere hundrede Koldingensere i Svanemosen på Grundlovsdag

Flere hundrede Koldingensere “festligholdt” Grundlovsdagen i Svanemosen, hvor der mellem teltene, løvhytterne og de slange, unge birke udfoldede sig et liv så broget, at tanken uvilkårligt førtes hen på en guldgraverby i det vilde vesten.

En cyklestime så lang, at den ikke synes at skulle få ende, halser ud ad Vonsildvej. Stimen, der omfatter børn, kvinder og mænd, er ikke ude på nogen almindelig fornøjelsestur, kan man se – dertil er påklædningen for praktisk. Det er arbejderne fra byen, der sammen med deres familier – de mindste i påhængsvogn, fastspændt på cyklerne – er på vej til Svanemosen, hvor de skal tilbringe “fri”-eftermiddagen. Ikke som turister, men ved hårdt arbejde med at bjerge vinterens brændsel, bryde “unge kul” i mosen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. juni 1941.

1941 – Hvor bliver cykledækkene af?

Der fremstilles lige så mange som normalt, men der er intet dæk at opdrive.

Manglen på cykledæk bliver mere og mere følelig, og det er faktisk lidt af en katastrofe for mange mennesker at stå uden cykledæk i dag. Vareforsyningsdirektoratet har måttet tage affære, og der forhandles i øjeblikket mellem Direktoratet, cyklehandlerne og grossererne om en ordning, som alle parter kan være tjent med. Forhandlingerne er ikke tilendebragt endnu, men disponent Theilgaard, Gummifabrikken i Køge, erklærer, at de danske fabrikker fremstiller lige så meget, som de plejer at gøre, og det er derfor ubegribeligt, at der kan være mangel på cykledæk […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. juni 1941.