1942 – De russiske ubådes togter i Østersøen

Endnu et svensk skib torpederet: 14 mand omkom

Stockholm, RB.

Endnu et svensk fartøj blev i går offer for ubådsangreb i Østersøen. Stockholm-damperen MARGARETHA (1950 BRT.) under kommando af kaptajn Knud Tørngren fra Sølversborg og tilhørende rederiselskabet ‘Strim’ blev nemlig kl. 8 torpederet og sænket omtrent på selve tremilegrænsen ud for Arkøsund (på højde med Norrköping. tæt ved det sted. hvor den sidste torpedering fandt sted). Af besætningen, der var på 18 mand, reddedes kun 4, som det lykkedes at komme i en redningsbåd og på en flåde. MARGARETHA sejlede ikke i konvoj.

Vil undervandsbådene overgive sig til svenskerne?

‘Nya dagligt Allehanda’ gengiver et forlydende fra Helsingfors, hvorefter tyskerne i Østersøen skal have observeret og kapret to russiske undervandsbåde, der var i færd med at udveksle forråd. De blev overrasket at tyske motortorpedobåde og måtte overgive sig. Ved forhørene skal det være oplyst, at russerne havde fået ordre til at skyde deres torpedoer og ammunition bort og derefter gå ind på svensk farvand for at overgive sig. I den finske bugt har man ikke sporet russiske undervandsbåde i over en uge, hvilket kunne tyde på at de helt har forlagt virksomheden i Østersøen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1942.

1942 – Dansk damper torpederet i Østersøen

Fyrbøder dræbt og to mand sårede – vraget er bjærget ind til svensk havn.

Ifølge indberetning til Udenrigsministeriet er den danske damper ORION, tilhørende A/S Dampskibsselskabet ORIEN, København, fredag aften den 19. juni blevet torpederet i Østersøen. Af den 22 mand store besætning er fyrbøder Carl Emil WIngum, født i Ordrup den 12. oktober 1900, omkommet, og 3. maskinmester Birger Jensen samt kullemper Helge Arvid Larsen, lettere sårede. Besætningen er bjærget i land. Skibet, der er stærkt beskadiget, er indbragt i svensk havn. Besætningens pårørende er underretter om det passerede. S/S ORIEN, der er bygget i 1919 i Newcastle, er på 2.405 bruttoregistertons og laster ca. 4.000 tons.

Bjærget af svensk motorskib

Besætningen på ORIEN blev bjærget af motorskibet VIRGO af Visby. VIRGO havde på rejse fra Norrkøping mødt en redningsbåd med 22 mand fra den danske damper. De to sårede blev straks efter at VIRGO havde nået havn bragt på sygehuset, hvor det viste sig, at kullemper Helge Larsen var temmelig svært forbrændt.

Set striben på torpedoen

Mandskabet på ORIEN havde ikke iagttaget det angribende fartøj, men havde derimod set striben efter torpedoen. Mandskabet havde fra redningsbåden set, at ORIEN hurtigt blev fyldt med vand, men skibet flød endnu, da mørket umuliggjorde videre iagttagelser fra redningsbåden. Det lykkedes senere at få ORIEN slæbt i havn, og i tirsdags ankom en svensk redningsdamper for at foretage tætning og pumpe den torpederende damper læns. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942

1942 – Kolding-sømand hjem fra koncentrationslejr i Sahara!

Ude for en række oplevelser i Vestafrika efter den 9. april 1940, da franskmændene overtog det danske skib BIRGIT, der kom fra Kolding.

En Kolding-sømand, som har været ude for lidt mere end det almindelige, er vendt hjem fra en rejse, der kom til at forme sig helt anderledes, end han havde tænkt sig. Det er sømand Carl Højer, Låsbytoft 4, som den 20. marts 1940 tog hyre på damperen BIRGIT, som da lå i Kolding havn og skulle til Sydafrika. Den 9. april 1940 ændrede helt alle beregninger, og de danske søfolk kom ud for en række oplevelser, som ikke alle var af lige behagelig art. Carl Høyer fortæller, at BIRGIT den 10. april om morgenen lå ud for Dakar i fransk Vestafrika, hvor der kom lods ombord og spurgte , hvad vi var for nogle. Ja, vi var da danske. HAR været! replicerede lodsen.

Fængslet i Casablanca

Så fik vi at vide, hvad der var sket dagen i forvejen; at tyskerne havde besat Danmark. Det ville vi til at begynde med ikke tro; men da vi kom i land og alle steder fik den samme besked, måtte vi jo indstille os på kendsgerningen, hvor svært det end var. Vi fik i ballast til en plads i Sydafrika, Libreville, for at hente Mahognitræ. Vi fik valget mellem at blive interneret eller sejle for de allierede. Vi valgte det sidste, men nægtede at sejle for den lave franske hyre. Vi blev så alle jaget om bagbord, og styrbord stillede nogle franske officerer sig om til indskrivning. Vi fik at vide, at vi nu alle skulle gå forbi og svare, hvad vi ville. Den første mand gik forbi og mælede ikke et muk, og alle vi andre gjorde ligeså. Så blev vi meget energisk jaget i land – fik slet ikke lov at gå ned og tage noget med os – og smidt i et fængsel med nogle små, beskidte celler, tre mand i hver. Der var vi i 5 dage og var i den tid ikke uden for cellen. Der gaves ikke tilladelse til at gå udenfor for at “træde af på naturens vegne”. Det måtte vi så besørge i et hjørne af cellen. Det var ikke hyggeligt efterhånden. […]

I koncentrationslejr i ørkenen

Da franskmændene overtog skibet, blev vi sat i land og ført til en koncentrationslejr i Azamur, der ligge i udkanten af Saharaørkenen. Der var 300 fanger af 14 nationaliteter, deriblandt 18 danske og over 100 nordmænd. Desuden belgiere, hollændere og en masse jøder, både kvinder og børn. […] Der blev søgt og søgt om hjemtilladelse; men det blev stadig ikke til noget – før den 10. november, da slog frihedens time for os sømænd, og hjemrejsen kunne begynde i bus til Casablanca, derfra med tog til Algier, hvortil vi kom den 18. november og blev bragt ombord i en fransk damper. Den kom ikke derfra før den 3. januar i år, så vi måtte holde jul i Algier. […]

Endelig den 3. januar kom vil Marseille, hvor vi blev godt beværtet. Derfra gik turen i 2. klasses vogn til Berlin. […] Derfra fik så turen til København og for mit vedkommende videre til Kolding, slutter Carl Højer sin beretning.

Højer har kone og to børn. Det første halve år anede de overhovedet intet om, hvor Højer var henne, og han fik det første brev hjemmefra nytårsaften 1941.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1942.

1941 – Dansk damper krigsforlist ved Island med 18 mand

Rederiet Lauritsens damper PAULA, der sejlede under Panamas flag under navnet MONTANA.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag: I følge indgået meddelelse er den rederiet J. Lauritzen, København tilhørende damper PAULA, 1.549 Brt., krigsforlist i farvandet mellem Island og Grønland. Skibet, der førte navnet MONTANA, var beslaglagt af de amerikanske myndigheder og sejlede under Panamaflag. Hele besætningen, hvoraf 18 var danske, savnes. […]

De savnedes pårørende er blevet underrettet med undtagelse af matros Peter Hansens familie, som det ikke har været muligt at finde, da oplysningerne fra Amerika om ham er mangelfulde, og kompletterende oplysninger ikke har kunnet fremskaffes. Rederiet er interesseret i at komme i forbindelse med matros Peter Hansens slægtninge her i landet. […]

Damperen PAULA hørte til rederiet J. Lauritzens linjebåde. Det blev bygget i 1934 i Helsingør. Dens lasteevne var 2.700 tons, og den var moderne udstyret.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 10. december 1941.

1941 – Skibssammenstød på Kolding Fjord i nat

Galeasen blev vædret af en damper og sank ud for Løverodde. Besætningen reddet.

I nat ved 1.45-tiden skete der en påsejlingsulykke på Kolding Fjord, hvor en gelease, der lå for anker i sejlløbet ud for Løverodde, blev vædret af en damper og sank i løbet af få minutter. Damperen kom fra Kolding og har åbenbart ikke bemærket galeasens lanterner. Damperen løb lige ind i siden på den lille galease, og da denne var lastet med 170 tons kul, var det umuligt at golde den flydende. Der gik dog så lang tid, inden skibet sank, at besætningen, skibets ejer og fører, kaptajn Asmussen, og to sømænd, kunne bjærges om bord på damperen. De nåede at blive reddede, inden vandet slog sammen om deres fartøj, men bjærgede kun lidt af deres ejendele. Galeasen sank på en halv snes meter og ligger ret farlig for sejladsen. Mastetoppene rager dog op over vandet, så stedet er let kendeligt.

Damperen tog ved sammenstødet ikke særlig skade. Den fik et par skrammer i boven og en redningsbåd knust. Da det lysnede, gik damperen tilbage til Kolding, hvor der skal afholdes søforhør for at få ansvaret for påsejlingen klarlagt. […] Damperens kaptajn, der slev stod på broen i påsejlingsøjeblikket, har forklaret, at han opdagede galeasen, da den kun var 50 meter fra damperen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. november 1941.

Der var tale om galeasen MARIE af Egernsund (bygget i 1915), der var på rejse fra Flensborg til Randers med stop i Kolding. Damperen var S/S CONDOR af Lübeck. Ved det efterfølgende søforhør mente man, at ulykken kunne være undgået, hvis vagten havde været mere effektiv på dampskibet.

Kilde: Dansk Søulykke-statistik 1941.

1941 – Arbejder til 400.000 kr. på Kolding Havn

Firmaet Berring, Larsen & Co. opfører tre siloer, en kulkran samt kontorbygning.

Kulfirmaet Berring, Larsen & Co. Akts., Kolding, lader i denne tid foretage store udvidelser og moderniseringer af sine anlæg op Kolding Havn. Det er meningen, at der i alt skal opføres tre store siloer, installeres kulkran på en bevægelig stålbro samt opføres kontorbygning m.m. De samlede udgifter vil, når nyanlæggene antagelig omkring 1. april næste år står færdige til at blive taget i brug, beløbe sig til rundt regnet 400.000 kr.

Direktør Berring fortalte i går ‘Kolding Avis’, om de store arbejder, der er med til at beskæftige en hel del mennesker. Når man har bestemt sig for denne udvidelse, er det i første række for at lette losningen af brændsel og for at fremme udleveringen. Særlig på det sidste punkt er man efterhånden kommet bagefter. I den rigtige sæson står kulbil ved kulbil ud for udleveringspladsen, og de må ofte vente længe på at få læsset, fordi læsningen sker med håndkraft. […]

Hver gang kranens grabbe dykker ned i en last, tager den 1.800 kg. med sig op. Kranen leveres af Aarhus Maskinfabrik, der har arbejdet på den i tre måneder, og man regner med, at monteringen af den kan begynde, så snart fundamentet er lavet. Den elektriske installation i forbindelse med kranen skal foretages af installatør Overbeck, Kolding, og alene hertil medgår der en ton kobber. Selve kranen kommer til at koste ca. 200.000 kr.

Fra kuldamperne befordrer kranen brændsel ind over pladsen, og her bliver det tømt ud i de tre siloer, af hvilke den ene, en stor Cinders-silo, snart er færdigbygget, medens man endnu ikke er begyndte på de to andre, der skal tjene som kulsiloer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.

1941 – Dansk skib under Panama-flag forlist ved Island

Kaptajnen og 5 andre danske sømænd blandt de omkomne, mens førstestyrmanden reddedes.

Udenrigsministeriets Pressebureau meddeler:

I følge modtagen indberetning er den rederiet J. Lauritsen tilhørende damper SESSA, der var beslaglagt af de amerikanske myndigheder, og som sejlede under Panamaflag, krigsforlist i nærheden af Island. Af besætningen var de syv danske, hvoraf én, førstestyrmand Henrik Bjerregaard, er blevet reddet. De seks omkomne er kaptajn Niels Johannes Laurids Nielsen, Bakkevej 32, Tarup ved Odense, styrmand Jørgen Vilhelm Petersen, Alslevvej 32, Stubbekøbing, matros Knud Møller Thomsen, Brakesgaard pr. Brovst, maskinmester Robert Sigfred Mørch, Finerupvej, Skjern og hovmester Poul Jensen, Chrisitanshavns Voldgade 23, København. De pårørende er blevet underrettet af rederiet. SESSA, som var på 1.700 Brt., var bygget på Helsingør Jernskibs- og Maksinbyggeri i 1936. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. september 1941.

1941 – Dansk damper krigsforlist i engelsk fart: 8 mand omkommet

Det forliste skib er Progress’ “Elisabeth*. Blandt de omkomne er kaptajnen og 2. styrmand.

Ifølge indberetningen fra det danske gesandtskab i London er det rederiet Progress, København, tilhørende dampskib “Elisabeth” krigsforlist på rejse i engelsk fart. Skibets oprindelige danske besætning var, da ulykken fandt sted, afmønstret med undtagelse af skibsfører Valdemar Anders Karlsen, København, der opgives at være omkommet tillige med følgende 7 danske medlemmer af den nye besætning:

2. styrmand Carlo Lindwall, Aarhus. Matroserne Chr. Andersen, København, Benhard Nielsen, Nørre Borup ved Randers, Eigil Nielsen, Oksbøl, Søren Svensson, Vorbasse St., donkeymand Karl Hansen, Valby, og fyrbøder Svend Ankerstjerne, Fredericia. Der er givet de omkomnes pårørende underretning. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 10. august 1941.