M/S NORMANDIET af Kolding er forlist d. 1. august 1943 under en rejse fra Luleå i Sverige til Emden, Tyskland. På Altenbrücks Red kolliderede NORMANDIET med et dampskib, der senere viste sig at være den hollandske damper S/S MAASBURG. Besætningen med undtagelse af lodsen, føreren 1. og 2. styrmand samt 1. mester, forlod skibet i en redningsbåd. Resten blev samlet op af en toldkrydser. Kl. 18.22 sank NORDMANDIET. Besætningen blev landsat i Cuxhafen.
Kilde: Dansk Søulykke-Statistik 1943.
Hele besætningen reddet
København, R.B.
Ifølge derom til Rederiet J. Lauritzen indgået meddelelse er rederiets damper GRETHE om morgenen den 11. februar krigsforlist i Middelhavet. Hele besætningen er reddet og befinder sig i en spansk havn. Skibet, der var på rejse fra Valencia til sydfransk havn med last til Danmark og Norge, er bygget i Helsingør i 1931 […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. februar 1943.
S/S ‘Koldinghus’ af Aalborg, 674 reg. ton br. Bygget 1912 af stål. På rejse fra Aalborg til København med stykgods. Sunket efter eksplosion d. 14/8 1942 i Kattegat; 8 mand kommet til skade.
Søforhør i København 18/8 1942:
Kl. 21.55, da ‘Koldinghus’ befandt sig på 56°47′5 N. og 10°53′5 Ø. mærkedes en voldsom eksplosion under agterskibet, og skibet begyndte straks at synke. Besætningen, i alt 18 mand, hvoraf 8 var blevet såret ved eksplosionen, forlod skibet i en redningsbåd og to flåder og blev kort efter reddet af et forbipasserende skib. ‘Koldinghus’ er senere blevet hævet.
Anm. Ministeriet må antage, at eksplosionen skyldes krigsårsager.
Kilde: Dansk Søulykke-Statistik 1942
Fyrbøder dræbt og to mand sårede – vraget er bjærget ind til svensk havn.
Ifølge indberetning til Udenrigsministeriet er den danske damper ORION, tilhørende A/S Dampskibsselskabet ORIEN, København, fredag aften den 19. juni blevet torpederet i Østersøen. Af den 22 mand store besætning er fyrbøder Carl Emil WIngum, født i Ordrup den 12. oktober 1900, omkommet, og 3. maskinmester Birger Jensen samt kullemper Helge Arvid Larsen, lettere sårede. Besætningen er bjærget i land. Skibet, der er stærkt beskadiget, er indbragt i svensk havn. Besætningens pårørende er underretter om det passerede. S/S ORIEN, der er bygget i 1919 i Newcastle, er på 2.405 bruttoregistertons og laster ca. 4.000 tons.
Bjærget af svensk motorskib
Besætningen på ORIEN blev bjærget af motorskibet VIRGO af Visby. VIRGO havde på rejse fra Norrkøping mødt en redningsbåd med 22 mand fra den danske damper. De to sårede blev straks efter at VIRGO havde nået havn bragt på sygehuset, hvor det viste sig, at kullemper Helge Larsen var temmelig svært forbrændt.
Set striben på torpedoen
Mandskabet på ORIEN havde ikke iagttaget det angribende fartøj, men havde derimod set striben efter torpedoen. Mandskabet havde fra redningsbåden set, at ORIEN hurtigt blev fyldt med vand, men skibet flød endnu, da mørket umuliggjorde videre iagttagelser fra redningsbåden. Det lykkedes senere at få ORIEN slæbt i havn, og i tirsdags ankom en svensk redningsdamper for at foretage tætning og pumpe den torpederende damper læns. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942
Ude for en række oplevelser i Vestafrika efter den 9. april 1940, da franskmændene overtog det danske skib BIRGIT, der kom fra Kolding.
En Kolding-sømand, som har været ude for lidt mere end det almindelige, er vendt hjem fra en rejse, der kom til at forme sig helt anderledes, end han havde tænkt sig. Det er sømand Carl Højer, Låsbytoft 4, som den 20. marts 1940 tog hyre på damperen BIRGIT, som da lå i Kolding havn og skulle til Sydafrika. Den 9. april 1940 ændrede helt alle beregninger, og de danske søfolk kom ud for en række oplevelser, som ikke alle var af lige behagelig art. Carl Høyer fortæller, at BIRGIT den 10. april om morgenen lå ud for Dakar i fransk Vestafrika, hvor der kom lods ombord og spurgte , hvad vi var for nogle. Ja, vi var da danske. HAR været! replicerede lodsen.
Fængslet i Casablanca
Så fik vi at vide, hvad der var sket dagen i forvejen; at tyskerne havde besat Danmark. Det ville vi til at begynde med ikke tro; men da vi kom i land og alle steder fik den samme besked, måtte vi jo indstille os på kendsgerningen, hvor svært det end var. Vi fik i ballast til en plads i Sydafrika, Libreville, for at hente Mahognitræ. Vi fik valget mellem at blive interneret eller sejle for de allierede. Vi valgte det sidste, men nægtede at sejle for den lave franske hyre. Vi blev så alle jaget om bagbord, og styrbord stillede nogle franske officerer sig om til indskrivning. Vi fik at vide, at vi nu alle skulle gå forbi og svare, hvad vi ville. Den første mand gik forbi og mælede ikke et muk, og alle vi andre gjorde ligeså. Så blev vi meget energisk jaget i land – fik slet ikke lov at gå ned og tage noget med os – og smidt i et fængsel med nogle små, beskidte celler, tre mand i hver. Der var vi i 5 dage og var i den tid ikke uden for cellen. Der gaves ikke tilladelse til at gå udenfor for at “træde af på naturens vegne”. Det måtte vi så besørge i et hjørne af cellen. Det var ikke hyggeligt efterhånden. […]
I koncentrationslejr i ørkenen
Da franskmændene overtog skibet, blev vi sat i land og ført til en koncentrationslejr i Azamur, der ligge i udkanten af Saharaørkenen. Der var 300 fanger af 14 nationaliteter, deriblandt 18 danske og over 100 nordmænd. Desuden belgiere, hollændere og en masse jøder, både kvinder og børn. […] Der blev søgt og søgt om hjemtilladelse; men det blev stadig ikke til noget – før den 10. november, da slog frihedens time for os sømænd, og hjemrejsen kunne begynde i bus til Casablanca, derfra med tog til Algier, hvortil vi kom den 18. november og blev bragt ombord i en fransk damper. Den kom ikke derfra før den 3. januar i år, så vi måtte holde jul i Algier. […]
Endelig den 3. januar kom vil Marseille, hvor vi blev godt beværtet. Derfra gik turen i 2. klasses vogn til Berlin. […] Derfra fik så turen til København og for mit vedkommende videre til Kolding, slutter Carl Højer sin beretning.
Højer har kone og to børn. Det første halve år anede de overhovedet intet om, hvor Højer var henne, og han fik det første brev hjemmefra nytårsaften 1941.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1942.
Rederiet Lauritsens damper PAULA, der sejlede under Panamas flag under navnet MONTANA.
Udenrigsministeriet meddeler tirsdag: I følge indgået meddelelse er den rederiet J. Lauritzen, København tilhørende damper PAULA, 1.549 Brt., krigsforlist i farvandet mellem Island og Grønland. Skibet, der førte navnet MONTANA, var beslaglagt af de amerikanske myndigheder og sejlede under Panamaflag. Hele besætningen, hvoraf 18 var danske, savnes. […]
De savnedes pårørende er blevet underrettet med undtagelse af matros Peter Hansens familie, som det ikke har været muligt at finde, da oplysningerne fra Amerika om ham er mangelfulde, og kompletterende oplysninger ikke har kunnet fremskaffes. Rederiet er interesseret i at komme i forbindelse med matros Peter Hansens slægtninge her i landet. […]
Damperen PAULA hørte til rederiet J. Lauritzens linjebåde. Det blev bygget i 1934 i Helsingør. Dens lasteevne var 2.700 tons, og den var moderne udstyret.
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 10. december 1941.
Galeasen blev vædret af en damper og sank ud for Løverodde. Besætningen reddet.
I nat ved 1.45-tiden skete der en påsejlingsulykke på Kolding Fjord, hvor en gelease, der lå for anker i sejlløbet ud for Løverodde, blev vædret af en damper og sank i løbet af få minutter. Damperen kom fra Kolding og har åbenbart ikke bemærket galeasens lanterner. Damperen løb lige ind i siden på den lille galease, og da denne var lastet med 170 tons kul, var det umuligt at golde den flydende. Der gik dog så lang tid, inden skibet sank, at besætningen, skibets ejer og fører, kaptajn Asmussen, og to sømænd, kunne bjærges om bord på damperen. De nåede at blive reddede, inden vandet slog sammen om deres fartøj, men bjærgede kun lidt af deres ejendele. Galeasen sank på en halv snes meter og ligger ret farlig for sejladsen. Mastetoppene rager dog op over vandet, så stedet er let kendeligt.
Damperen tog ved sammenstødet ikke særlig skade. Den fik et par skrammer i boven og en redningsbåd knust. Da det lysnede, gik damperen tilbage til Kolding, hvor der skal afholdes søforhør for at få ansvaret for påsejlingen klarlagt. […] Damperens kaptajn, der slev stod på broen i påsejlingsøjeblikket, har forklaret, at han opdagede galeasen, da den kun var 50 meter fra damperen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. november 1941.
Der var tale om galeasen MARIE af Egernsund (bygget i 1915), der var på rejse fra Flensborg til Randers med stop i Kolding. Damperen var S/S CONDOR af Lübeck. Ved det efterfølgende søforhør mente man, at ulykken kunne være undgået, hvis vagten havde været mere effektiv på dampskibet.
Kilde: Dansk Søulykke-statistik 1941.
Kun fire mand af besætningen reddet, 21 mand omkom.
Det danske motorskib BONITA af Vejle er ved 3-tiden i går morges sunket sydøst for Trälleborg efter kollision med damperen BOJAN af Simrishamm. 21 mand af besætningen omkom. Kun kaptajnen, 2 matroser og en messedreng blev reddet. Ulykken fandt sted i klart vejr, men BOJAN, der var malmlastet, sank næsten øjeblikkelig. Kaptajn Farup, der blev reddet, blev vækket af andenstyrmanden, der rev kahytsdøren op, idet han råbte: “Vi synker!” I det samme styrtede vandet ind ad døren, og kaptajnen måtte redde sig ved at slå en rude ud.
Mirakuløs redning
De to reddede matroser sprang ved sammenstødet ud af deres køjer og reddede sig på en flåde, der var anbragt på ruffet. BOJAN bragte de fire reddede til Trälleborg, hvor kaptajn Farup blev forbundet, og hvor de reddede på det danske vicekonsulat blev udrustet med tøj. De rejser i dag til København, hvor der vil blive afholdt søforhør. BONITA, der ejedes af Dampskibsselskabet Dania, København, var på 3.198 Brt. og bygget i Aalborg 1930. BOJAN, som ved sammenstødet fik hele forstævnen knust, var på 1.272 Brt. og bygget i Helsingør 1905. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1941.