1944 – Dansk damper beskadiget ved sabotage

Gennem Ritzaus Bureau meddeles:

Den på Odense-værftet færdigbyggede danske damper RØSNÆS, der torsdag overtoges af rederiet Hahn-Petersen, blev kort før afgangen til Helsingør beskadiget af en bombe. Eksplosionen skete på agterskibet, hvor der formodentligt var blevet anbragt en tidsindstillet bombe. Det lykkedes kaptajnen at sætte RØSNÆS på grund i nærheden af Odense Havn.

Ved sabotagen på dette 3.000 Brt. store skib, der var bygget for dansk regning og udelukkende skulle tjene danske formål, er der blevet tilføjet den danske handelsflåde en væsentlig skade, idet reparationen af damperen vil tage en rum tid og skibet i dette tidsrum ikke kan gennemføre de planlagte transporter i de danske forbrugeres interesse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. august 1944

1944 – 14 dræbt ved eksplosion i lille Horsens-damper

S/S AGDA forlist ved Endelave – katastrofen skyldes formentlig en kedel-eksplosion

Dampskibet AGDA, der tilhørte Horsens Dampskibsselskab, og som sejlede i paketfart mellem øerne i Horsens Fjord og Horsens, er lørdag aften kl. 18.45 forlist ud for Endelave, en halv time før både skulle anløbe øen. På Endelave hørte man en eksplosion, og umiddelbart efter slukkedes skibets lanterner. Det var klart, at der var sket en ulykke. Der blev straks iværksat en eftersøgning, og ved 23-tiden fandt fiskerbåde fra øen vragrester fra AGDA. Vraget blev fundet på ca. 4½ meter vand. Eftersøgningen fortsattes hele natten og søndag, men man fandt intet spor af de ombordværende. Ombord på AGDA befandt sig foruden skibets besætning, som var på 4 mand, 10 passagerer, som må befrygtes omkomne. Ulykkens årsag er endnu ikke opklaret, men AGDA var forsinket to timer fra Horsens i går på grund af reparation i kedelrummet. AGDA var på 49 brutto-registertons og bygget 1896 i Kiel. Den havde en 80 HK-motor.

(Redaktionen: eksplosionen skyldtes ikke en kedel, men derimod en mine. Alle 14 ombord omkom)

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. januar 1944.

1943 – Fire danske sømænd dræbt ved luftangreb på Bremen

Det Danske Kulkompagnis damper IVAN KONDRUP blev ramt af en luftbombe og er delvist sunket

Under et luftangreb på Bremen i sidste uge blev Det Danske Kulkompagnis damper IVAN KONDRUP, der lå i havnen for at laste kul, ramt af en luftbombe, hvorved der skete så stor skade på skibet, at agterdelen er sunket.

De fire omkomne sømænd

Syv medlemmer af besætningen blev såret ved bombens eksplosion, og der er nu indløbet meddelelse om, at fire mand senere er døde som følge af deres kvæstelser. De fire dræbte er:

  • 1. maskinmester R. J. Hansen Jakobsen, Lundeborgvej 16, Hellerup, født 1886, gift.
  • 2. maskinmester J. W. Jespersen, Bille Brahesvej 14, København, født 1917, ugift.
  • Maskinassistent E. W. Mortensen, Fruerstræde 13, Svendborg, født 1919, ugift.
  • Kok F. Mulvad-Mikkelsen, Ringertoften 36, København, gift.

Af de øvrige sårede er to mand på vej til Danmark, medens endnu en ligger på sygehuset i Bremen. Rederiet oplyser, at de pågældendes pårørende har fået underretning.

IVAN KONDRUP, der førtes af kaptajn Petersen, som ikke blev såret, er bygget i 1937 på værftet i Helsingør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. december 1943.

1943 – M/S Normandiet af Kolding forlist

M/S NORMANDIET af Kolding er forlist d. 1. august 1943 under en rejse fra Luleå i Sverige til Emden, Tyskland. På Altenbrücks Red kolliderede NORMANDIET med et dampskib, der senere viste sig at være den hollandske damper S/S MAASBURG. Besætningen med undtagelse af lodsen, føreren 1. og 2. styrmand samt 1. mester, forlod skibet i en redningsbåd. Resten blev samlet op af en toldkrydser. Kl. 18.22 sank NORDMANDIET. Besætningen blev landsat i Cuxhafen.

Kilde: Dansk Søulykke-Statistik 1943.

1943 – Dansk damper krigsforlist

Hele besætningen reddet

København, R.B.

Ifølge derom til Rederiet J. Lauritzen indgået meddelelse er rederiets damper GRETHE om morgenen den 11. februar krigsforlist i Middelhavet. Hele besætningen er reddet og befinder sig i en spansk havn. Skibet, der var på rejse fra Valencia til sydfransk havn med last til Danmark og Norge, er bygget i Helsingør i 1931 […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. februar 1943.

1942 – S/S ‘Koldinghus’ minesprængt

S/S ‘Koldinghus’ af Aalborg, 674 reg. ton br. Bygget 1912 af stål. På rejse fra Aalborg til København med stykgods. Sunket efter eksplosion d. 14/8 1942 i Kattegat; 8 mand kommet til skade.

Søforhør i København 18/8 1942:

Kl. 21.55, da ‘Koldinghus’ befandt sig på 56°47′5 N. og 10°53′5 Ø. mærkedes en voldsom eksplosion under agterskibet, og skibet begyndte straks at synke. Besætningen, i alt 18 mand, hvoraf 8 var blevet såret ved eksplosionen, forlod skibet i en redningsbåd og to flåder og blev kort efter reddet af et forbipasserende skib. ‘Koldinghus’ er senere blevet hævet.

Anm. Ministeriet må antage, at eksplosionen skyldes krigsårsager.

Kilde: Dansk Søulykke-Statistik 1942

1942 – Dansk damper torpederet i Østersøen

Fyrbøder dræbt og to mand sårede – vraget er bjærget ind til svensk havn.

Ifølge indberetning til Udenrigsministeriet er den danske damper ORION, tilhørende A/S Dampskibsselskabet ORIEN, København, fredag aften den 19. juni blevet torpederet i Østersøen. Af den 22 mand store besætning er fyrbøder Carl Emil WIngum, født i Ordrup den 12. oktober 1900, omkommet, og 3. maskinmester Birger Jensen samt kullemper Helge Arvid Larsen, lettere sårede. Besætningen er bjærget i land. Skibet, der er stærkt beskadiget, er indbragt i svensk havn. Besætningens pårørende er underretter om det passerede. S/S ORIEN, der er bygget i 1919 i Newcastle, er på 2.405 bruttoregistertons og laster ca. 4.000 tons.

Bjærget af svensk motorskib

Besætningen på ORIEN blev bjærget af motorskibet VIRGO af Visby. VIRGO havde på rejse fra Norrkøping mødt en redningsbåd med 22 mand fra den danske damper. De to sårede blev straks efter at VIRGO havde nået havn bragt på sygehuset, hvor det viste sig, at kullemper Helge Larsen var temmelig svært forbrændt.

Set striben på torpedoen

Mandskabet på ORIEN havde ikke iagttaget det angribende fartøj, men havde derimod set striben efter torpedoen. Mandskabet havde fra redningsbåden set, at ORIEN hurtigt blev fyldt med vand, men skibet flød endnu, da mørket umuliggjorde videre iagttagelser fra redningsbåden. Det lykkedes senere at få ORIEN slæbt i havn, og i tirsdags ankom en svensk redningsdamper for at foretage tætning og pumpe den torpederende damper læns. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942

1942 – Kolding-sømand hjem fra koncentrationslejr i Sahara!

Ude for en række oplevelser i Vestafrika efter den 9. april 1940, da franskmændene overtog det danske skib BIRGIT, der kom fra Kolding.

En Kolding-sømand, som har været ude for lidt mere end det almindelige, er vendt hjem fra en rejse, der kom til at forme sig helt anderledes, end han havde tænkt sig. Det er sømand Carl Højer, Låsbytoft 4, som den 20. marts 1940 tog hyre på damperen BIRGIT, som da lå i Kolding havn og skulle til Sydafrika. Den 9. april 1940 ændrede helt alle beregninger, og de danske søfolk kom ud for en række oplevelser, som ikke alle var af lige behagelig art. Carl Høyer fortæller, at BIRGIT den 10. april om morgenen lå ud for Dakar i fransk Vestafrika, hvor der kom lods ombord og spurgte , hvad vi var for nogle. Ja, vi var da danske. HAR været! replicerede lodsen.

Fængslet i Casablanca

Så fik vi at vide, hvad der var sket dagen i forvejen; at tyskerne havde besat Danmark. Det ville vi til at begynde med ikke tro; men da vi kom i land og alle steder fik den samme besked, måtte vi jo indstille os på kendsgerningen, hvor svært det end var. Vi fik i ballast til en plads i Sydafrika, Libreville, for at hente Mahognitræ. Vi fik valget mellem at blive interneret eller sejle for de allierede. Vi valgte det sidste, men nægtede at sejle for den lave franske hyre. Vi blev så alle jaget om bagbord, og styrbord stillede nogle franske officerer sig om til indskrivning. Vi fik at vide, at vi nu alle skulle gå forbi og svare, hvad vi ville. Den første mand gik forbi og mælede ikke et muk, og alle vi andre gjorde ligeså. Så blev vi meget energisk jaget i land – fik slet ikke lov at gå ned og tage noget med os – og smidt i et fængsel med nogle små, beskidte celler, tre mand i hver. Der var vi i 5 dage og var i den tid ikke uden for cellen. Der gaves ikke tilladelse til at gå udenfor for at “træde af på naturens vegne”. Det måtte vi så besørge i et hjørne af cellen. Det var ikke hyggeligt efterhånden. […]

I koncentrationslejr i ørkenen

Da franskmændene overtog skibet, blev vi sat i land og ført til en koncentrationslejr i Azamur, der ligge i udkanten af Saharaørkenen. Der var 300 fanger af 14 nationaliteter, deriblandt 18 danske og over 100 nordmænd. Desuden belgiere, hollændere og en masse jøder, både kvinder og børn. […] Der blev søgt og søgt om hjemtilladelse; men det blev stadig ikke til noget – før den 10. november, da slog frihedens time for os sømænd, og hjemrejsen kunne begynde i bus til Casablanca, derfra med tog til Algier, hvortil vi kom den 18. november og blev bragt ombord i en fransk damper. Den kom ikke derfra før den 3. januar i år, så vi måtte holde jul i Algier. […]

Endelig den 3. januar kom vil Marseille, hvor vi blev godt beværtet. Derfra gik turen i 2. klasses vogn til Berlin. […] Derfra fik så turen til København og for mit vedkommende videre til Kolding, slutter Carl Højer sin beretning.

Højer har kone og to børn. Det første halve år anede de overhovedet intet om, hvor Højer var henne, og han fik det første brev hjemmefra nytårsaften 1941.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1942.