1943 – Skæbnefællesskab

Læserbrev fra det nazistiske dagblad Fædrelandet:

Det er måske trist at skulle indrømme det, men ikke desto mindre er det rigtigt: Danmarks fremtidige skæbne afhænger ikke i første instans af det arbejde, som udføres herhjemme, men vil i højere grad blive bestemt af det udfald, som det nuværende verdensopgør får.

Aldrig nogensinde tidligere har det været tydeligere end nu, hvor stort skæbnefællesskabet er mellem Europas lande, ja, vel i grunden mellem alle hvide folkeslag. Kommunismen vil undergrave den hvide races førerstilling. Lykkes dette, vil i første omgang Europa bukke under, og i anden omgang den øvrige del af den hvide verden. Vor kvantitative underlegenhed vil ikke kunne undgå at gøre sig gældende. Kvaliteten vil ikke være i stand til at redde os. Just i dag er hele verden vidne til, at uciviliserede horder er dødsensfarlige, når de bliver udstyret med den moderne tekniks hjælpemidler.

For længe siden har vi national-socialister indset dette. Dag for dag får flere og flere af vore modstandere øjnene op for, at det forholder sig således. Hvorfor melder de sig ikke alle til vore rækker? De vil dog det samme. Det er vor pligt at få dem med i arbejdet. Kun derved har vort arbejde værdi.

Fordi vi indser, at det afgørende for vort folks fremtid er krigens udfald, betyder det ikke, at vi mener, at arbejdet på hjemmefronten er uden betydning, tværtimod. Det, det først og fremmest gælder om for os, er at vinde tilfængere for den national-socialistiske idé. Dette arbejde er af uvurderlig betydning for den ydre front. Kun når vort folk forstår kampens betydning, vil det være i stand til at bringe alt det ud af produktionsmaskineriet, som der er mulighed for. Dette er nødvendigt, hvis krigen skal vindes.

Under en liberalistisk økonomi får man kun folk til at lægge sig i selen ved at yde dem et kontant vederlag for deres anstrengelser. En sådan samfundstilstand er alene bygget op med stræbet efter profit som drivfjeder.

Det national-socialistiske samfund har en bredere horisont. Her producerer den enkelte ikke alene for personlig vindings skyld, men også for at stabilisere hele samfundet. I jo højere grad det lykkes os at overbevise vore landsmænd om, at ingen anstrengelse er for stor, hvis folkets fremtid skal kunne sikres, desto mindre nødvendigt vil det være at manipulere med priserne.

I Tyskland, hvor f.eks. bondestanden står i stor taknemmelighedsgæld til det national-socialistiske styre, og hvor befolkningen føler, at den deltager i en skæbnekamp, der er afgørende for hele landets fremtid, har henstillinger fra statens side været tilstrækkelig til at få bønderne og de forskellige andre erhvervsdrivende til at producere netop, som man ønsker det.

Her i Danmark ligger forholdene imidlertid helt anderledes. Henstillinger til arbejdsgiverne har ingen eller kun få virkninger. Indførelsen af tvang ville sikkert ikke gavne, men kunne tværtimod meget let komme til at skade. Danmarks erhvervsliv er ikke fastlagt planøkonomisk. Der er heller ikke længere tale om den rene liberalisme. Tilstanden betegner et mellemstadium mellem disse to yderpunkter. Den, som vil pille ved formerne indenfor de enkelte bedrifter, og som vil gøre sig håb om, at hans indblanding skal få det ønskede resultat, må erkende dette forhold. Således er prisen altså stadigvæk et vigtigt middel til ændring af produktionens størrelse og sammensætning. Ingen vil ofre sig, alle vil tjene penge. Og dog kommer vi ikke udenom ofrene.

Vi national-socialister har derfor pligt til at gøre alt, hvad vi kan for at åbne øjnene på vore modstandere. Desto flere vi vinder, desto mindre betydning vil priserne få.

Det kan være svært at stå sig i kampen mod systemfolkenes løfte og overbudspolitik. Men vi kan gøre det, hvis vi vil. Da Adolf Hitler erobrede magten i Tyskland, forfaldt han aldrig til at eftergøre de gamle systempolitikeres fejltrin. Han lovede ikke så meget, som de gjorde, men han holdt, hvad han lovede. Derfor vandt han folkets tillid.

Vi vil forsøge at arbejde efter samme linje. VI skal være utrættelige i agitationen for vor idé. Dog skal vi vogte os for at tale om mere, end hver og en af os har forstand på. Den der udtaler sig om noget, han ikke har kendskab til, undergraver blot sin egen position. Den national-socialistiske ideologi er så sand, at alle må give os ret, hvis de bare bliver oplyst om denne på en fornuftig måde. Dette er det vor pligt at gøre. Ikke ved fraser og tomme ord skal vi gøre os gældende, men ved velunderbyggede saglige argumenter. Vi skal arbejde og vi skal alle arbejde med, så er der intet sikre, end at det danske folk vil blive vundet for national-socialismen.

Af Mimer

Kilde:
Skæbnefællesskab, side 3 + 6, Fædrelandet, 13. februar 1943

1942 – Ingen engelske planer om invasion i Danmark?

Engelsk militærskribent mener, at Kanalkysten er det eneste sted, hvor invasionen på det europæiske fastland kan finde sted.

London via Stockholm. S.T.B.

Danmark, Norge og Italien kan ikke komme i betragtning som landgangssteder ved en eventuel allieret invasion på det europæiske fastland, erklærer den kendte britiske militærskribent, generalmajor A. F. J. Fuller i en artikel i Sunday Picturial. I artiklen, som bærer overskriften ‘Hvor skal vi invadere?’ erklærer Fuller bl.a. at i Norge er baglandets natur af en sådan art, at selv en forholdsvis lille styrke vil kunne forsvare det, og det vil derfor være mere end uklogt, at forsøge landgang her. Italien kan heller ikke komme i betragtning, efter at det planlagte fremstød til Tripolis er mislykkedes. Landet forsvares af en stærk flåde, som støttes af en ikke mindre stærk luftstyrke. Det vil i hvert fald være nødvendigt at besætte Sicilien først, holde denne ø og udbygge den til en første rangs landgangsbasis.

Danmark, erklærer generalmajoren videre, har ikke en eneste troppeudskibningshavn, som det er værd at nævne, og desuden ligger landet så tæt op ad det egentlige Tyskland, at en invasionsstyrke vil møde en overvældende modstand fra luftvåbenet. Fuller slutter med den konklusion, at Kanalkysten, især Belgien og Holland, som kun ligger få timer fra Royal Airforces hjemmebaser, i virkeligheden er den eneste strækning, som kan komme på tale […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1942.

1941 – Goebbels om Danmark

Den tyske rigs- og propaganda minister Dr. Goebbels udtalte i marts 1941 om Danmark og dets situationen under krigen:

”… (Danmark red.) er ikke noget besat områder. Danmark er et land, i hvilket Tyskland af militære nødvendighedsgrunde har måttet oprette støttepunkter. Kun hvad angår disse støttepunkter har Tyskland foretaget indgreb i den danske overhøjhed. På et hvilket som helst andet punkt og i hvilket som helst anden henseende har Danmark og den folkevalgte regering den fulde afgørende indflydelse på alle forhold, der vedrører Danmarks indrepolitiske forhold og landets stilling overfor det nye Europa. Derved adskiller Danmark sig fra andre lande, i hvilke der står tyske soldater”.

Kilde: Goebbels om Danmarks stilling til nyordning og tremagtspagt, Fredericia Socialdemokrat, 8. marts 1941

1941 – Handelsaftale med Ungarn

Danmarks Udenrigsministerium meddelte den 4. marts 1941 at, der efter forhandlinger i København var opnået en handelsaftale eller -overenskomst imellem den danske og ungarske regering, aftalen går ud på vareudvikling imellem Danmark og Ungarn.

Formelt træder aftalen i kraft den 5. marts 1941. Fra Danmark skal bl.a. udføres maskiner, maskindele, kemikalier, kalveskind, frø og fiskekonserveres. Mens der fra Ungarn indføres bl.a. markfrø, bælgsæd, råtobak, radiorør, glødelamper, forskellige tekstilvare og fotografipapir.

Kilde:
Dansk-ungarsk handelsoverenskomst, Frederia Socialdemokrat, forsiden, 4. marts 1941

1941 – 670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland

Det tyske blad ”Reich-Arbeits-Blatt”, har fundet vej til de danske medier, der i februar 1941 kan meddele, at der siden sommeren 1939 i Tyskland har været anvendt 670.000 udenlandske fagarbejdere.

De besatte vestlige områder, derunder Danmark, har sendt omkring 218.000 arbejdere til Tyskland, mens Italiens har sendt 70.000 og Slovakiet omkring 46.000.

I Danmark kalder man arbejderne for Tysklandsarbejdere.

Kilde:
670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland, Fredericia Socialdemokrat, 7. feb 1941, side 2

1940 – Bøger til krigsfanger (video)

Røde Kors er en stor hjælpe organisation, som til støtte for engelske og franske krigsfanger i tyske fangelejre sender Røde Kors pakker til fangerne, i pakkerne er blandt andet engelske bøger, som på grund af tidens situation er censurret.

Se video indslag om forsendelserne (åbner ny fane)

Kilde: Kulturarv.dk

1940 – Vi går en rationeringsvinter i møde

Handelsministeren kom i går aftes med en lidet optimistisk udtalelse om Danmarks fremtidige adgangs til ressourcer. Der bliver brug for alt den tørv der kan skaffes, og der skal indføres rationering på brød og smør. Ikke at dette kommer som en overraskelse for danskerne. Der har i ugen op til været flere forbrydelser, der afslører denne tendens mod stramme forhold.

Klarest ses det mejeriforeningernes møder. Her har der været krav fra mejeriernes side at holde mælkepriserne forholdsvis lave til deres og forbrugernes fordel. Yderligere har der det sidste seks uger været en tilbagegang i smørproduktionen på 39%. Denne er imidlertid blevet standset foreløbigt. Det er dog ikke kun virksomhederne der oplever begrænsninger og problemer med at fremskaffe nødvendighederne. Der er blevet meldt flere forbrydelser begået af individer eller bander i forbindelse med mad og rationerings kort.

Den 22. juli f.eks. blev der meldt af en landmand fra Sædding meldt kartofler stjålet direkte fra hans mark. Tyven har tilsyneladende cyklet derud, selv gravet kartoflerne op og derefter trukket dem i egen sæk hen til en cykel, for derefter at flygte. Senere den 25 juli har en syttenårig brudt i en chokolader forretning. Yderligere dagen inden handelsministerens tale er der blevet spekuleret i indførelse af brødrationering. Dette skyldes at vognmænd havde mulighed for at købe brød som erstatning for dyrefoder som er svært at skaffe til deres heste.

Kilder:

17-aarig Knægt forsøger Indbrud i Chokoladeforretning, Kolding Socialdemokrat 25 juli 1940

Kartoffeltyverier om Natten, Kolding Socialdemokrat 22 juli 1940

Mejerierne og Mælkehandelen, Kolding Socialdemokrat 25 juli 1940

Smørproduktionen gaaet ned med 39 pCt. i de sidste Uger, Kolding Socialdemokrat 24 juli 1940

Vi går en Rationeringsvinter i Møde, Kolding Socialdemokrat 30 juli 1940

Vi kan vente Brød-Rationering, Kolding Socialdemokrat 29 juli 1940

Rigsleder Rosenberg om germanske skæbnefællesskab

Fra Berlin udtalte rigsleder Rosenberg sig den 9. juli 1940 til inden- og udenlandske medier, om det nordiske skæbnefællesskab, fra talen citeres:

Den nationalsocialistiske bevægelse har bestræbt sig for at gøre så mange kredse som muligt i Skandinavien bekendt med det nye Tyskland. Den gensidige meningsudveksling skal tjene til at bane vej for en politisk forståelse og en dybere erkendelse af det store germanske skæbnefællesskab.

Det er forståeligt, når en lille nation ikke vil lade sig regere af en anden af samme størrelse. Derimod er vi overbevist om, at en lille nation ikke mister noget af sin ære, når den stiller sig under et stort folks og et stort riges beskyttelse. At anerkende et Rige som det tyskes storhed er ikke noget tegn på svaghed, men en anerkendelse af et af Europas eksistensskæbnebud. Det samme gælder også forholdet mellem det tyske rige og det skandinaviske område

Kilde: Rigsleder Rosenberg om germanske skæbnefællesskab, Kolding Socialdemokrat, 9. juli 1940