1942 – Storslået og hjertelig hyldest til kong Christian

Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt besat med mennesker allerede før kl. 9. Mange blev snydt for at se kongen på morgenridtturen der foregik en time tidligere end sædvanlig.

Over hele København gik flagene til tops i den tidligere morgenstund, og selv om der ikke var arrangeret større officielle udsmykninger, var hovedstaden ved privat initiativ i anledning af kongens 30 års jubilæum så festligt udsmykket som nogensinde. Det var almindelig ventet, at kongen ville påbegynde sin daglige ridetur ved 9-tiden, men på dette område skuffedes borgerne, idet kongen allerede kl. 8 startede turen, der dog, selv om den store tilstrømning til Amalienborg og turens rute næppe var kendt, formede sig som en stormende og hjertelig hyldest til kongen.

Længe før kl. 9 var Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt pakket af mennesker, der tålmodigt ventede på, at kongen, som det forlød, lidt senere atter ville ride gennem byen. I ventetiden fik man lejlighed til at hylde kronprinssen og den lille prinsesse Margrethe, der i bil kom kørende fra Fredericiagadeproten til Amalienborg, men kort efter meddeltes igennem politiets højtaleranlæg, at der ikke var grund til at fortsætte med sammenstimlingen, da rideturen ikke ville blive gentaget. […]

Hovedstaden klædt i dannebrogsfarver

Kongen har som bekendt ikke ønsket nogen ydre tilkendegivelse i anledning af jubilæet, men alligevel er dagen i hovedstaden stærkt præget af begivenheden. Gaderne var fulde af mennesker, ikke alene københavnerne, men også et stort antal provinsianere, som havde begivet sig til residensstaden for at kunne deltage i tilkendegivelserne. I særlig grad prægede børnene gadebilledet, og de fleste af dem marcherede stolte af sted med dannebrogsflag i hænderne. Mange steder var der rejst flagalléer, og Frederiksberg Kommune havde gjort en ekstra anstrengelse, idet hele Frederiksberg Allé er én allé af flag og vimpler, der hænger tværs over gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.

1941 – Anden Bataillon af Frikorps Danmark afrejst

Anden Bataillon af Frikorps Danmark afrejste lørdag eftermiddag fra Hellerup Station efter en forudgående højtidlighed og parade. Mandskabet, der var i civilt tøj, formeredes i kolonner, hvorefter kaptajn E. N. Møller foran fronten holdt en kort tale, hvori han bøde de nye medlemmer velkommen i Frikorps Danmarks rækker.

Vis, udtalte kaptajnen bl.a., at I allerede nu kan foretage en smuk og soldatermæssig afmarch, husk at I rejser af sted med den kgl. danske regerings vidende og velvilje, at I drager ud, ledet af danske officerer og under Dannebrog. Tusinder og atter tusinder herhjemme tænker på jer, at I må gøre korpset og den danske hær ære. Fremtiden hos jer er uvis. Der vil blive stillet store krav, måske større end nogle har tænkt på forhånd. Vis jer i tiden, der kommer, som gode danske soldater.

Efter talen spillede et musikkorps fra Værnemagten ‘Kong Christian’ og de tyske nationalhymner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. august 1941.

1941 – Gendarmens forhold til grænsevagten er dødsfarens

Afslørings-højtideligheden i Padborg i går ved mindesten for de tre grænsegendarmer, der faldt på deres post om morgenen den 9. april.

Det var et gribende, uforglemmeligt øjeblik i Padborg i går eftermiddags, da de tre enker efter de faldne grænsegendarmer og deres børn ved afsløringen af mindestenen på det sted ved jernbaneviadukten, hvor de tre gendarmer faldt i morgengryet den 9. april i fjor, gik frem til den smukke, lyse sten med deres kranse og blomster og bevæget dvælede et øjeblik ved mindet om deres kære – Tak for alt det gode, de har gjort os, fremstammede fru Albertsen bevæget, mens tårerne randt fra hendes og datteres øjne.

En stor forsamling
Padborg var flagsmykket og forårssolen skinnede klart og mildt over det lille, nyskabte anlæg, hvor dannebrog for første gang var hejst på flagmasten bag den tilhyllede sten. En forsamling, der talte flere hundrede mennesker, og i hvilken de mange blå gendarmer og uniformerede embedsmænd fra de forskellige etater lyste op, fyldte pladsen foran viadukten […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 5. maj 1941.

1940 – 6. juli i Fredericia

På grund af forbudet mod afholdelse af ”processioner, offentlige møder og lignende” har Fredericia i år måttet aflyse den årlig 6. juli-fest, der vil dog stadigt blive flaget på dagen og nedlagt kranse. Også den tyske værnemagt har ønsket at nedlægge kranse.

Om formiddagen den 6. juli fra klokken 11, vil der være kranse nedlægninger ved ”Kæmpegraven, Landsoldaten og General Ryes Monument”, kransene nedlægges af 6. Juli-Komiteen, der også vil nedlægge en krans på soldatergraven på Sct. Michaels kirke med de i 1849 faldne tyske soldater, og senere på dagen vil komiteen nedlægge kranse ved soldatergraven i Fuglsang skov.

Kilde: 6. juli i Fredericia, Kolding Socialdemokrat, 5. juli 1940

Se også