Der tiltrænges en bedring i befolkningens disciplin og forståelse, erklærer chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen.
Dansk Luftværnsforening og Danske Kvinders Beredskab har besluttet at udgive et månedsblad, ‘Dansk Luftværns Blad’, der skal danne bindeled mellem de mange tusinde deltagere i den frivillige danske luftbeskyttelse. I det første nummer af bladet, der redigeres af propagandachef Tage Kyster, bringes en række instruktive artikler, bl.a. af de to foreningers formænd, hofjægermester Torben Foss og fru Ellen La Cour Overgaard.
Chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen, giver i øvrigt en instruktiv og klar oversigt over organiseringen af det danske luftværn og understreger, at organisationen i det store og hele har virket fuldt ud tilfredsstillende. Derimod må kaptajn Andersen slutte med et “hjertesuk”, hvad angår befolkningens optræden ved flyvervarsel. Det synes, hedder det bl.a., som om befolkningen stadig så at sige overalt mangler den fornødne disciplin. gang på gang klager luftværnscheferne i de byer, hvor der har været flyvervarsel over, at folk stadig ikke følger luftværnets bud.
Man står op, når man om natten hører sirenerne, og tænder lys, uden at sikre sig, at der er mørklagt, skønt lys, der kan iagttages fra luften, netop under flyvervarsel kan rumme en dødelig fare. Man bliver i lejlighederne og får ikke i tilflugtsrum, skønt det gang på gang i praksis er bevist, at tilflugtsrummet yder den relativt bedste beskyttelse. Mange læner sig ud af vinduerne, ja går endog ud på gaderne for at tilfredsstille deres nysgerrighed, skønt det ofte er bevist, at døde og sårede netop forekommer blandt dem, der færdes ude eller opholder sig ved vinduerne. […]
Kilde: Uddrag, Kallundborg Avis, 8. september 1941.