1942 – Luftværnsdagen den 1. juni

Opvisninger, demonstrationer og udstillinger i stort tal landet over.

Luftværnsdagen, der holdtes for første gang i fjor, gentages i år, og dagen er nu fastsat til den 1. juni. Kronprins Frederik har atter vist Dansk Luftværnsforening, der står for arrangementet, den interesse at overtage protektoratet. Planerne for dagen er blevet udarbejdet af en komité og blev tirsdag eftermiddag forelagt Luftværnsdagens præsidium under forsæde af kronprinsen ved et møde på Christiansborg.

Arrangementerne fra sidste år gentages

Ligesom i fjor vil der på selve dagen blive solgt et mærke, og foruden Danske Kvinders Beredskab vil medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Danske Røde Kors, Arbejdernes Samariter Forbund samt spejderne medvirke ved salget.

Det er hensigten at gennemføre Luftværnsdagen på samme måde som sidste år med demonstrationer og opvisninger. Dansk Luftværnsforening har anmodet alle kredsforeningerne landet over om at gennemføre en konkurrence for de bedste og hyggeligste tilflugtsrum inden for de forskellige kredse. Luftværnsforeningen har endelig fået fremstillet en række lysbilledserier, der viser en stor mængde af de skader, der har fundet sted herhjemme. Billederne skal bruges til fremvisning ved de mange møder på dagen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942

1942 – Særlige reserve-luftværnskolonner

Som skal sættes ind ved alvorlige angreb.

Statens Civile Luftværn har nu godkendt den på generalforsamlingen i Dansk Luftværnsforening fremsatte plan om oprettelse af reservekolonner til opsamlings- rednings-, rydnings- og afspærringstjeneste. Ambulancekolonnerne oprettes af Dansk Røde Kors, Arbejdernes Samariterforbund eller Luftværnsforeningen, og kolonnerne for rednings- og rydningstjeneste skal så vidt muligt sammensættes af bygningshåndværkere, gas-, vand-, og elektricitetsarbejdere samt jord- og betonarbejdere. Hver kolonne skal bestå af 15 mand, som først kan forventes alarmeret under svære og langvarige luftangreb. Man tillægger disse kolonner meget stor værdi under eventuelle heftige luftangreb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942

1941 – Luftværnsdagen på fredag

Politikommissær Kleberg om det civile luftværns betydning for befolkningen. I anledning af Luftværnsdagen på fredag udtaler politikommissær Kleberg:

Luftværnsdagen har det dobbelte formål at uddybe kendskabet til civil luftbeskyttelsestjeneste blandt befolkningen og derved gøre den interesseret og ved salg af det lille mærke til 10 øre af skaffe fornøden kapital til det store arbejde, Luftværnsforeningen har påtaget sig. Til et sådant arbejde må der nødvendigvis kapital; men jeg tror også, at indsamlerne på Luftværnsdagen vil blive modtaget med velvilje og forståelse af befolkningen, for hvem hele arbejdet udføres. Dansk Luftværnsforenings arbejde består bl.a. i at bibringe civilbefolkningen så megen kendskab til civilbeskyttelsestjenesten som muligt for at hindre panik og forvirring i at opstå. Et led i dette oplysningsarbejde vil udstillingen i bibliotekssalen og øvelserne på havnen være, og myndighederne har derfor beredvilligt stillet sig til rådighed i forståelse af den store betydning, Luftværnsforeningens arbejder har haft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. oktober 1941.

1941 – Slagterierne opretter selvstændige luftværn

Kolding Slagteri er blandt de første, der har fået værnet i orden, og 60 kursusdeltagere har i dag været på studiebesøg.

Dansk Luftværnsforening og slagteriernes ledelse har indledet et samarbejde om oprettelse af luftværn, svarende til fabriksluftværnet ved alle slagterier, og i denne anledning afholdes der i dagene 4.-15. juli tre kursus på Andelshøjskolen ved Middelfart, hvor ledere af slagteriernes luftværn uddannes. For slagteriet i Kolding deltager i disse dages kursus ingeniør Nellemann, der er leder af Kolding Slagteris luftværn, slagtermester Niels Nielsen, der skal være kolonneleder af brandtjenesten, maskinmester Sørensen, der skal være kolonneleder for teknisk tjeneste og slagteriarbejder Anton Sørensen, der skal være leder af samaritertjenesten. Kursuslederen er professor dr. med. C. Borck, og desuden medvirker følgende lærerkræfter: kaptajn Willumsen, D. L. F., ingeniør Mengel, politikommissær Kleberg, Kolding, og fuldmægtig Castberg, Kolding.

Planen for Kolding er blevet godkendt. Den går bl.a. ud på, at 30 arbejdere (det vides endnu ikke hvem), der normalt arbejder på slagteriet, skal stå til tjeneste for de forskellige luftbeskyttelsesgrene.

I dag har det første hold kursusdeltagere, ca. 60, været på studiebesøg på slagteriet i Kolding, der er blandt de første slagterier, som har fået indrettet sit luftværn […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. juli 1941.

1941 – Befolkningens optræden under flyvervarsel

Der tiltrænges en bedring i befolkningens disciplin og forståelse, erklærer chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen.

Dansk Luftværnsforening og Danske Kvinders Beredskab har besluttet at udgive et månedsblad, ‘Dansk Luftværns Blad’, der skal danne bindeled mellem de mange tusinde deltagere i den frivillige danske luftbeskyttelse. I det første nummer af bladet, der redigeres af propagandachef Tage Kyster, bringes en række instruktive artikler, bl.a. af de to foreningers formænd, hofjægermester Torben Foss og fru Ellen La Cour Overgaard.


Chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen, giver i øvrigt en instruktiv og klar oversigt over organiseringen af det danske luftværn og understreger, at organisationen i det store og hele har virket fuldt ud tilfredsstillende. Derimod må kaptajn Andersen slutte med et “hjertesuk”, hvad angår befolkningens optræden ved flyvervarsel. Det synes, hedder det bl.a., som om befolkningen stadig så at sige overalt mangler den fornødne disciplin. gang på gang klager luftværnscheferne i de byer, hvor der har været flyvervarsel over, at folk stadig ikke følger luftværnets bud.

Man står op, når man om natten hører sirenerne, og tænder lys, uden at sikre sig, at der er mørklagt, skønt lys, der kan iagttages fra luften, netop under flyvervarsel kan rumme en dødelig fare. Man bliver i lejlighederne og får ikke i tilflugtsrum, skønt det gang på gang i praksis er bevist, at tilflugtsrummet yder den relativt bedste beskyttelse. Mange læner sig ud af vinduerne, ja går endog ud på gaderne for at tilfredsstille deres nysgerrighed, skønt det ofte er bevist, at døde og sårede netop forekommer blandt dem, der færdes ude eller opholder sig ved vinduerne. […]

Kilde: Uddrag, Kallundborg Avis, 8. september 1941.