1943 – Husmoderafløsningen i kraft på mandag

De nærmere regler for tilkaldelse

Mandag den 22. ds. påbegynder Danske Kvinders Samfundstjeneste en ‘Husmoderafløsning’ i Kolding i lighed med , hvad der findes i en hel del andre byer. Denne husmoderafløsning er først og fremmest tænkt som et eller flere børn under 15 år, hvor husmoderen ligger syg i hjemmet, bekræftet ved lægeattest; dernæst som hjælp til hjem med ét eller flere børn under 15 år, hvor husmoderen er indlagt på hospital. I visse tilfælde, hvor det skønnes påkrævet, kan hjælpen også ydes til enlige, erhvervsarbejdende kvinder, hvis børn er syge i hjemmet og uden tilsyn for så vidt moderen ved sit fravær fra arbejdet vil miste sin lønindtægt eller risikere at miste sit arbejde. Endelig kan også syge, enlige personer få denne hjælp.

Hjælpen ydes under forudsætning af, at de pågældende familiers eller enkeltpersoners skattepligtige indkomst (dvs. faktiske indkomst minus samtlige lovhjemlede skattefradrag) i det forudgående skatteår ikke overstiger 2.600 kr., af hvilken indtægt der for tiden svares en årlig statsskat på 130 kr.

Hudmoderafløsningen vil tage sig rengøring, madlavning, pasning af børn etc., men ikke pleje af patienten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. november 1943.

1943 – Reparations-central for tøj fra mindre bemidlede hjem

Og husmoder-afløsning til de samme hjem

Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding opretter nu en reparationscentral for tøj fra mindrebemidlede hjem.

Arbejds- og Socialministeriets Beskæftigelsescentral har godkendt tøjreparationscentraler som beskæftigelses-foranstaltning for langvarigt arbejdsløse kvinder, og Staten betaler hele arbejdslønnen til de ledige syerske, der beskæftiges herved, plus 20 pc.t heraf til hjælp til de øvrige omkostninger. I Kolding er der foreløbig antaget tre syersker efter henvisning fra Arbejdsanvisningskontoret. Kommunen har stillet lokale til rådighed i guldsmed Guldbrandsens tidligere forretning på Rendebanen og yder tillige lys, brændsel og et mindre beløb til startomkostninger.

Samfundstjenesten, vis formand er fru læge Hvidt, har ladet lokalet istandsætte. Håndværkerne har udført arbejdet enten gratis eller meget billigt af hensyn til det gode formål. Ganske vist står bygningen foran nedrivning, og borgmesteren har kun lovet Samfundstjenesten lokalet til april flyttedag, men man håber så at kunne få et andet lokale.

Det udvalg, der arbejder med sagen, består fru købmand Carl Petersen (formand), fru mejeriejer Beck, fru postmester Baastrup, fru læge Junge Petersen, fru vognmand Harboe og fru restauratør Hejbøl. På mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-15 vil centralen være åben for indlevering af tøj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. marts 1943.

1942 – Farligt at udelukke gifte kvinder fra erhvervene

“Så får vi igen den fortvivlede jagt på mændene” – Lektor frøken Carstens ved kvindemødet i Kolding i går

I den foredragsrække, som Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding har arrangeret, talte lektor, frøken Carstens i går eftermiddags i Bibliotekssalen om ‘Kvinden i erhvervslivet’.

Frøken Carstens belyste på en fornøjelig og letfattelig måde problemet gennem en række historiske tidsbilleder for, som hun sagde, at kunne tage livet af de argumenter, der ofte fremføres mod kvindens deltagelse i erhvervslivet, og som især går ud på, at “kvindens plads er i hjemmet, for sådan har det altid været”. Spørgsmålet er , om det er kvinderne, som nu trænger mændene ud i erhvervslivet, eller sandheden ikke snarere er, at kvinderne engang er blevet tvunget ud og nu søger at vinde deres ret tilbage.

Hvor mændene laver mand og passer børn

Mens vi herhjemme betragter det som en selvfølge, at det er kvinden, som laver mad og passer børnene, mens manden tjener til familiens underhold, er det f.eks. hos folkene på Samoaøerne i Stillehavet ganske omvendt, og derfor er det lidt komisk, når man i vor tid kan læse i aviserne, at nu gælder det om at få kvindens arbejde indenfor de rammer, naturen har givet.

Frøken Carstens skildrede middelalderens bondesamfund, hvor kvindens opgave var langt mere omfattende og alsidige end i dag. Hun måtte ikke blot lave mad, bage, sy klæder, brygge øl, men også sørge for børnenes undervisning og agere læge, når situationen krævede det. Hun var faktisk langt mere økonomisk uafhængig end vor tids husmoder, fordi penge betød så lidt. […]

Jagt på mændene

Frøken Carstens vendte sig til slut stærkt mod de rester, der vil udelukke gifte kvinder fra erhvervene. Det vil, sagde hun, betyde et yderligere præg af midlertidighed over kvindens erhverv og dermed en sammenhobning om de dårligst betalte fag, og så har vi igen den fortvivlede jagt på mændene, som vi kendte så godt i forrige generation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. oktober 1942

1942 – Kolding-kvinder til møde

Overlærer fru Tørsleff hævder, at vore børn er forkælede, og at forældrene er helt tossede efter af få børnene i eksamensskole.

Det tredje møde i foredragsrækken ‘Ved vi, hvad vi bør vide?’ som Danske Kvinders Samfundstjeneste arrangerer, holdtes i går eftermiddags på biblioteket, hvor formanden fru ørelæge Hvidt, kunne byde velkommen til et hundrede damer.

Forældrene er helt tossede efter eksamensskolen

Først talte overlærer fru Tørsleff, Haderslev om skole og hjem, idet hun gik ud fra Grundtvigs og Kolds kristelige og nationale skoletanker, hvori lægges mere vægt på oplysning om livet, end på udelukkende kundskaber.

“Skolen skulle gerne være som et fyrtårn i folket, et sted, hvor man udvikler børnenes evner, styrker deres karakter og giver dem nyttige og værdifulde kundskaber. At styrke deres karakter kan skolen ikke selv gøre, det må forældrene hjælpe til med. Det bebrejdes ofte os skolefolk, at vi lægger for megen vægt på kundskaber alene, men hvor finder man et samfund, der som det danske hænger sig i eksaminer? Forældrene er helt tossede efter at få deres børn i eksamensskole. De spørger aldrig lærerne, om deres søn er en standhaftig og hjælpsom lille en, men; Kan han komme i Mellemskolen? I vor tid, med skolepaladser og eksamensskoler, kan man så spørge: Er der noget tilbage af Grundtvig og Kold? Ja, det er der. Hele den danske skolelovgivning er præget af hjemmenes indflydelse. Man kan f.eks. få Forældreråd alle steder, bare man gider. Når forældrene ikke er så begejstrede, er det vel, fordi disse råd fik for ringe magt. Men det er vemodigt, at forældrene ikke er mere med.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942

1942 – Kvindernes Fredsligas Koldingkreds

holdt i går eftermiddags generalforsamling i Kvindernes Bygning. Tilslutningen var ringe til at begynde med, men blev bedre efterhånden. Formanden, fru fabrikant Støjberg, bød velkommen og aflagde efter at fru Gårdhøje var valgt til dirigent, beretning om årets virksomhed inden for foreningen, idet hun omtalte de forskellige møder og arrangementer samt deltagelsen i Samfundstjenesten. Hun sluttede med at opfordre foreningens tillidsmænd til at gå ud og tegne medlemmer. Mange vil gerne være med, bare de bliver spurgt.

Regnskabet fremlagdes også af formanden. Det balancerede mod 1.032 kr., og medlemskontingentet hade udgjort 442 kr.

Til bestyrelsens genvalgtes frk. Marie Koed, fru M. Thomsen, Viuf, og fru Støjberg med fru Heich, fru Johanne Larsen og fru Buhl, Harte, som suppleanter. Revisoren fru Karen Lauridsen genvalgtes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1942.

1941 – Hjælp til selvhjælp

Tøjindsamlingen i Kolding gav som kort omtalt ikke det udbytte, man havde håbet. Men når man tænker på de nuværende tøjpriser og vanskelighederne med at fremskaffe gode kvaliteter, kan man ikke være overrasket over, at der ikke kom mere frem. Samfundstjenestens Kolding-afdeling sorterede i løbet af en times tid alt tøj og konstaterede, at der ikke var en brøkdel af, hvad der indkom i fjor. Til gengæld var så godt som alt det, der var givet, rent og pænt. Men der var næsten ingen større stykker, kun én herrehabit, ganske få frakker, nogle få kjoler, meget lidt drengetøj og lige mere pigetøj. Der var ikke meget fodtøj, men det meste var brugeligt uden reparation. og så var der en del undertøj, småting og lidt spædbørnstøj.

Men det siger sig selv, at det ikke nytter at holde uddeling som den i fjor, da flere hundrede familier ansøgte om tøj. Udvalget har derfor besluttet kun at holde omsyningskursus i lighed med det, der var sidste år. Da hjalp man en række hjem, idet flittige hustruer og mødre syede det brugte tøj om. Denne form for hjælp til selvhjælp virkede meget tilfredsstillende i fjor. Selv de mindste stumper blev udnyttet, og de kvinder, der deltog i kursuset, var glade ikke blot for tøjet, men også for den undervisning de fik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. november 1941.

1941 – Meget arbejde udført af Dansk Kvindesamfund

Planer om et fadderskab i Vejen for et finsk barn.

Dansk Kvindesamfunds Vejen-kreds har holdt generalforsamling på Hansens Hotel. Formanden fru fabrikant Willadsen, bød forsamlingen velkommen. Til dirigent valgtes fru Bundsgaard, Askov. Kredsen har stået i nært samarbejde med andre foreninger om at løse samfundsnyttige formål. Siden den 9. april har den efter bedste evne stået Danske Kvinders Beredskab og Danske Kvinders Samfundstjeneste bi. De forskellige sammenslutninger fandt hinanden i et godt samarbejde, og de mange forskelligartede opgaver er blevet løst på bedste måde.

Formanden omtalte den foretagne tøjindsamling, der havde givet et godt resultat, så godt, at man endnu ved det fornylig holdte sykursus for ubemidlede havde et reservehold, der var kommet deltageren til gode. Sammen med andre foreninger og institutioner havde man drøftet planen om oprettelsen af en fritidsklub, hvor de unge kunne have et tilholdssted. Meningerne herom var meget delte, og man har til fordel for afholdelse af Julemessen ladet et påtænkt arrangement udgå. Julemessens overskud, ca. 250., blev anvendt til indkøb af beklædningsgenstande til ubemidlede. […] Formanden oplæste henvendelsen fra Finlandshjælpen og efterlyste medlemmernes mening om oprettelse af fadderskab for et finsk barn.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. november 1941.

1940 – Fritidsklub for unge piger

Danske Kvinders Samfundstjeneste af 1940 har oprettet fritidsklubber rundt i landet for kvinder og mænd, som ikke i forvejen har fritidsbeskæftigelse, for at de kan have et samlingssted, hvor de i samvær med andre kan tilbringe deres fritid på en fornøjelig og interesseudviklende måde.

Her i Kolding har man længe været interesseret i sagen og har nu fundet et privat hjem, der foreløbig vil modtage unge piger på deres friaften til samvær med håndarbejde, sang, oplæsning og kaffebord.

De unge piger medbringer selv brød og sukker til kaffen, ligesom man måtte i forrige rationeringstid […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. december 1940.