1941 – Hvorfor melde sig til Frikorpset?

En korrespondent fra den nazistiske partiavis Fædrelandet havde lejlighed til at følge med de danske frivillige, som den 19. juli 1941 draget afsted for at kæmpe i Frikorps Danmark, og her fået flere af de frivilliges egne begrundelser for at have meldt sig. Som her bringes:

Jeg blev grundet på mine sympatier smidt væk fra mit arbejde. Nu har jeg meldt mig til kamp mod kommunisme og jødedom. Jeg er 41 år og skal forsørge kone og fem børn. Men det er med let sind, jeg drager af sted. Der er sørget godt for dem derhjemme, og jeg har en dejlig følelse af, at nu gør jeg for alvor min pligt.

Julius F. Schøller, tidligere varmemester på Hellerupegnen

Jeg meldte mig for et par uger siden, og har ventet mine marchordrer med længsel. Det var en strålende festlig afsted, København beredte os. Den vil jeg sent glemme, og jeg beder dem gennem bladet sende en hilsen til alle mine venner derhjemme.

Haakon Blangsted

Jeg er glad for at komme af sted. Som gammel soldat vil jeg være med til at slås, for at Danmark kan få sin rigtige plads i det nye Europa. Nu gælder det pligten frem for alt, og det er en stråæende oplevelse at være med i dette tog. Det varmer os om hjertet, at vi nu skal ud og kæmpe under Dannebrog.

Repræsentant Ejnar Bonde Harvøe

Selvfølgelig er jeg glad for at komme med og få lov til at møde bolchevikerne. I København har vi måttet nøjes med at bekæmpe dem med de bare næver. Nu får vi forhåbentlig lov til at gøre noget mere alvorligt ved dem. Jeg vil blot håbe, at vi når fronten, inden krigen er forbi. Værnemagten har al for stor fart på derover.

Stormfører Egon Johansen

Jeg har altid været militært interesseret, og jeg hører ikke til dem, der kun er det i fredstid. Derfor har jeg nu – som dengang i Finland – meldt mig til kamp for Danmarks våbenære.

Svend Larsen, tidligere Feldwebel under vinterkrigen

Jeg meldte mig straks, jeg kunne få lejlighed til det. Jeg giver gerne afkald på mit erhverv nu, hvor det gælder kampen for Danmarks fremtid og særlig da, hvor det er den kommunistiske fare, der truer.
Til at begynde med var min kone jo ikke glad for det, men efter at hun har læst om kommunisternes ugerninger, så har hun slået sig til tåls. Hun kan indse, at den kamp, vi drager ud til, også er for kone, børn og hjem.

Formand Johannes Møller, Nørresundby

Jeg er national-socialist, og derfor har jeg selvfølgelig meldt mig nu, hvor der er en lejlighed til for alvor at bekæmpe bolchevismen. Det var en smuk afrejse, man beredte os i København. Hils derhjemme og sig tak.

Maskinarbejder Jørgen Hjort Petersen, Haslev

Jeg har haft lejlighed til at høre og se, hvad kommunisterne har gjort herhjemme, og derfor synes jeg, at jeg må være med til at bekæmpe dem nu, hvor vi kan komme til det.

Landarbejder Karl Børge Nyrup Larsen

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941

1940 – Sårede soldater fået udbetalt pengegave

I anledningen af kongens fødselsdag har de sårede soldater fra 9. april fået udbetalt en pengegave fra staten. En af de sårede, var kanonskytte nr. 11, Hansen, der den 9. april lå med sin maskinkanon ved Lundtoftebjerg, sammen med endnu en maskinkanon og et maskingevær. Da en panserkolonne angreb fra syd, fortsatte Hansen rolig sin skydning, trods en regn af projektiler imod ham. Ifølge avisens beskrivelser havde Hansen flere fuldtræffere.

Læs mere

1940 – Sårede fra 9. april hædres

De sårede fra kampene den 9. april hædredes den den 18. september 1940. Under overværelse af befalingsmænd og menige fra garnisonen i Haderslev samt repræsentanter for Forsvarsbrødrene, Soldaterforeninger og Foreningen af dansksindende sønderjydske krigsdeltagere uddelte chefen for 2. regiment, oberst A. Hartz, Haderslev, hædersgaver på 800 kroner til hver af 5 sårede soldater.

De pågældende soldater var korporal Erik Krogh, Marstal, samt de menige Ingeman Bonde, Vester Hæsinge, Robert Christensen og Georg Peter Hansen, begge Odense, og Bertel Bertelsen, Kolding, der alle hørte til 2. Regiments Kanonkompagni og blev såret ved fægtningen i Haderslev den 9. april.

Oberst Hartz udtalte en tak for det mod, de havde vist, og mindedes, mens fanerne sænkedes, de faldne kammerater. Til slut udtalte obersten at gaverne var udtryk for det danske folks taknemmelighed, og sluttede dagen med at udbringe et leve for konge og land.

Kilde: Sårede fra 9. april hædres, Fredericia Socialdemokrat, 19. september 1940

1940 – Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn

Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn

I medfør af lov Nr. 180 af 29. April 1938 §7, stk. 6, skal nedennævnte personer, der er bosiddende i Kolding politikreds (fra lægd 70 til lægd 108 i 7. Udskrivningskreds) inden 24. Juli 1940 melde sig til deltagelse i udførelsen af foranstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen, mod følgerne af luftangreb, nemlig:

1.Enhver værnepligtig, som i aarene 1935, 1936, 1937 og 1938 er erklæret usikkert til al krigstjeneste, samt

2.Enhver værnepligtig, som i aarene 1935, 1936, 1937 og 1938 er udskrevet til militærtjeneste, uden senere at have være indkaldt eller have erholdt udsættelse med aftjening af værnepligt, herunder civilt arbejde. 

Personer, der er antaget til frivillig militær Tjeneste under hæren eller Søværnet, er fritaget, saafremt de ikke tidligere er tilmeldt til deltagelse i civilbeskyttelsestjenesten. Værnepligtige, som tidligere er tilmeldt civilbeskyttelsestjenesten, men som efter Tilmelding er fraflyttet det Luftbeskyttelsesomraade, hvori tilmeldingen havde fundet sted, uden paany at have tilmeldt sig civilbeskyttelsestjenesten paa det tilflyttede sted, skal indenfor samme Frist tilmelde sig til Politiet. 

CB-pligtige (Mødepligtige), som paa tilmeldelsestidspunktet opholder sig udenfor Politikredsen, maa ufortøvet melde sig ved Hjemkomsten. 

Ved tilmeldingen skal medbringes indtegningsbeviset eller tjenestedygtigheds-passet.

Tilmeldingen finder sted for Kolding Købstad på Politikontoret (Domhuset) daglig mellem 8 og 16 og for landet hos lægdsmændene daglig mellem kl. 15 og 19.

Udeblivelse medfører straf af bøde eller hæfte.

Politimesteren i Kolding, m.v., i juli 1940

Thalbitzer

Kilde: Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn, Kolding Socialdemokrat, 19. Juli 1940

1940 – Folketingets tak

Da vi i dagene efter den 9. april erfarede om de ofre af liv, som denne forårsdag har bragt af vore danske soldater, stemtes sindene til dyb alvor over hele vort land. Vi blev alle stille en stund, tankerne gik til hver af de faldne, til den plet, hvor døden indhentede dem. Vi gjorde os forestillinger om deres sidste sund, og spørgsmålet rejste sig hos os: Hvad skylder vi Eder for den dyre indsats, I satte i vove? I deltog jo i kampen på vort folks vegne. Alle står vi derfor i den største gæld til Eder.

I vore tanker hejste vi stilfærdig vort smukke nationale flag på halv stang til ære for vore døde unge landmænd.

I en vårdagsmorgen segnede disse danske soldater for fædrelandets skyld. Nu ligger de under mulde, hver i sin grav, spredt over vort land. På hvert sted vil soldatergraven i lange tider være den plet i sognet, hvortil mange fjed vil styre. Mange landsmænd og landsmændinder vil med nænsom hånd lægge en blomst på graven og sige den døde en inderlig Tak.

Om den danske soldats mod og pligtfølelse var der ingen grund til at være tvivl. Jeg har med varm følelse læst om den deling af et kompagni fra Sønderborg, som den 9. april fik til opgave at afgive patrulje på 2 gange 2 mand, der skulde ud på en post, hvorfra måske ingen vilde vende tilbage.

Da kaptajnen spurte, hvem der vilde melde sig frivilligt, sprang alle 24 Mand frem.

Dette Svar var tydeligt og klart. Ingen holdt sig tilbage. Hver eneste mand var parat.

På tilsvarende vis vilde det sikkert være gået med enhver anden afdeling indenfor vort neutralitetsværn.

Det er et vidnesbyrd om ånden i den danske hær, hvor forholdet mellem vore soldater af alle grader er godt, som det også bør være.

Til denne hær hørte 9. april-dagens faldne. De opfyldte villigt den pligt, der var lagt på dem. Vi er stolte over, at de hørte til vor nation.

Folketinget bringer de faldne Fædrelandets dybeste Tak, og vi lover, at deres minde vil blive holdt højt i ære af hele det danske Folk.

9. April og dens ofre vil ikke kunne glemmes

Hans Rasmussen, Folketingets Formand, 26. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag

1940 – Gribende mindeord om de faldne, danske soldater i Koldings kirker i søndags

Tak til de pligttro soldater og bøn for Konge, Fædreland og Folk.

Koldings kirkeklokker kimede i søndags til ære for de danske soldater, der for en uge siden faldt på deres post, og efter Kirkeministeriets henstilling blev der under alle gudstjenester i kirkerne udtalt mindeord, hvortil byens præster føjede ønsket om, at Danmark måtte vel overstå tidens store vanskeligheder og i fremtiden bevare sin folkelige frihed […]

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 16. april 1940.

15. april 1940 Kæmnerfuldmægtig Castbergs dagbog

Kl. 8.30 på pionerkompagniets lejrplads ved havnen, overværede sammen med flere den sidste parade! Talte med skildvagter – kaptajn Scholler var meget afholdt, uendelig vemodigt. – En færge er mineramt, en masse rygter – trykkende atmosfære – hvad går vi i møde.

Gennemgik sammen med brandinspektøren luftværnsfilmen til onsdag. Hjemme tænker jeg på at opsætte en kakkelovn af en eller anden form. Sad hjemme hele aftenen.

Foreslog politikommissæren plan om indkvartering på pigeskolen.

Uddrag af Kæmnerfuldmægtig T. E. Castbergs dagbog fra 9. april og dagene frem, første gang trykt i Koldingbogen 1981.