1940 – Sårede soldater fået udbetalt pengegave

I anledningen af kongens fødselsdag har de sårede soldater fra 9. april fået udbetalt en pengegave fra staten. En af de sårede, var kanonskytte nr. 11, Hansen, der den 9. april lå med sin maskinkanon ved Lundtoftebjerg, sammen med endnu en maskinkanon og et maskingevær. Da en panserkolonne angreb fra syd, fortsatte Hansen rolig sin skydning, trods en regn af projektiler imod ham. Ifølge avisens beskrivelser havde Hansen flere fuldtræffere.

Læs mere

1940 – Sårede fra 9. april hædres

De sårede fra kampene den 9. april hædredes den den 18. september 1940. Under overværelse af befalingsmænd og menige fra garnisonen i Haderslev samt repræsentanter for Forsvarsbrødrene, Soldaterforeninger og Foreningen af dansksindende sønderjydske krigsdeltagere uddelte chefen for 2. regiment, oberst A. Hartz, Haderslev, hædersgaver på 800 kroner til hver af 5 sårede soldater.

De pågældende soldater var korporal Erik Krogh, Marstal, samt de menige Ingeman Bonde, Vester Hæsinge, Robert Christensen og Georg Peter Hansen, begge Odense, og Bertel Bertelsen, Kolding, der alle hørte til 2. Regiments Kanonkompagni og blev såret ved fægtningen i Haderslev den 9. april.

Oberst Hartz udtalte en tak for det mod, de havde vist, og mindedes, mens fanerne sænkedes, de faldne kammerater. Til slut udtalte obersten at gaverne var udtryk for det danske folks taknemmelighed, og sluttede dagen med at udbringe et leve for konge og land.

Kilde: Sårede fra 9. april hædres, Fredericia Socialdemokrat, 19. september 1940

1940 – Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn

Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn

I medfør af lov Nr. 180 af 29. April 1938 §7, stk. 6, skal nedennævnte personer, der er bosiddende i Kolding politikreds (fra lægd 70 til lægd 108 i 7. Udskrivningskreds) inden 24. Juli 1940 melde sig til deltagelse i udførelsen af foranstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen, mod følgerne af luftangreb, nemlig:

1.Enhver værnepligtig, som i aarene 1935, 1936, 1937 og 1938 er erklæret usikkert til al krigstjeneste, samt

2.Enhver værnepligtig, som i aarene 1935, 1936, 1937 og 1938 er udskrevet til militærtjeneste, uden senere at have være indkaldt eller have erholdt udsættelse med aftjening af værnepligt, herunder civilt arbejde. 

Personer, der er antaget til frivillig militær Tjeneste under hæren eller Søværnet, er fritaget, saafremt de ikke tidligere er tilmeldt til deltagelse i civilbeskyttelsestjenesten. Værnepligtige, som tidligere er tilmeldt civilbeskyttelsestjenesten, men som efter Tilmelding er fraflyttet det Luftbeskyttelsesomraade, hvori tilmeldingen havde fundet sted, uden paany at have tilmeldt sig civilbeskyttelsestjenesten paa det tilflyttede sted, skal indenfor samme Frist tilmelde sig til Politiet. 

CB-pligtige (Mødepligtige), som paa tilmeldelsestidspunktet opholder sig udenfor Politikredsen, maa ufortøvet melde sig ved Hjemkomsten. 

Ved tilmeldingen skal medbringes indtegningsbeviset eller tjenestedygtigheds-passet.

Tilmeldingen finder sted for Kolding Købstad på Politikontoret (Domhuset) daglig mellem 8 og 16 og for landet hos lægdsmændene daglig mellem kl. 15 og 19.

Udeblivelse medfører straf af bøde eller hæfte.

Politimesteren i Kolding, m.v., i juli 1940

Thalbitzer

Kilde: Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn, Kolding Socialdemokrat, 19. Juli 1940

1940 – Folketingets tak

Da vi i dagene efter den 9. april erfarede om de ofre af liv, som denne forårsdag har bragt af vore danske soldater, stemtes sindene til dyb alvor over hele vort land. Vi blev alle stille en stund, tankerne gik til hver af de faldne, til den plet, hvor døden indhentede dem. Vi gjorde os forestillinger om deres sidste sund, og spørgsmålet rejste sig hos os: Hvad skylder vi Eder for den dyre indsats, I satte i vove? I deltog jo i kampen på vort folks vegne. Alle står vi derfor i den største gæld til Eder.

I vore tanker hejste vi stilfærdig vort smukke nationale flag på halv stang til ære for vore døde unge landmænd.

I en vårdagsmorgen segnede disse danske soldater for fædrelandets skyld. Nu ligger de under mulde, hver i sin grav, spredt over vort land. På hvert sted vil soldatergraven i lange tider være den plet i sognet, hvortil mange fjed vil styre. Mange landsmænd og landsmændinder vil med nænsom hånd lægge en blomst på graven og sige den døde en inderlig Tak.

Om den danske soldats mod og pligtfølelse var der ingen grund til at være tvivl. Jeg har med varm følelse læst om den deling af et kompagni fra Sønderborg, som den 9. april fik til opgave at afgive patrulje på 2 gange 2 mand, der skulde ud på en post, hvorfra måske ingen vilde vende tilbage.

Da kaptajnen spurte, hvem der vilde melde sig frivilligt, sprang alle 24 Mand frem.

Dette Svar var tydeligt og klart. Ingen holdt sig tilbage. Hver eneste mand var parat.

På tilsvarende vis vilde det sikkert være gået med enhver anden afdeling indenfor vort neutralitetsværn.

Det er et vidnesbyrd om ånden i den danske hær, hvor forholdet mellem vore soldater af alle grader er godt, som det også bør være.

Til denne hær hørte 9. april-dagens faldne. De opfyldte villigt den pligt, der var lagt på dem. Vi er stolte over, at de hørte til vor nation.

Folketinget bringer de faldne Fædrelandets dybeste Tak, og vi lover, at deres minde vil blive holdt højt i ære af hele det danske Folk.

9. April og dens ofre vil ikke kunne glemmes

Hans Rasmussen, Folketingets Formand, 26. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag

1940 – Gribende mindeord om de faldne, danske soldater i Koldings kirker i søndags

Tak til de pligttro soldater og bøn for Konge, Fædreland og Folk.

Koldings kirkeklokker kimede i søndags til ære for de danske soldater, der for en uge siden faldt på deres post, og efter Kirkeministeriets henstilling blev der under alle gudstjenester i kirkerne udtalt mindeord, hvortil byens præster føjede ønsket om, at Danmark måtte vel overstå tidens store vanskeligheder og i fremtiden bevare sin folkelige frihed…

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 16. april 1940.

15. april 1940 Kæmnerfuldmægtig Castbergs dagbog

Kl. 8.30 på pionerkompagniets lejrplads ved havnen, overværede sammen med flere den sidste parade! Talte med skildvagter – kaptajn Scholler var meget afholdt, uendelig vemodigt. – En færge er mineramt, en masse rygter – trykkende atmosfære – hvad går vi i møde.

Gennemgik sammen med brandinspektøren luftværnsfilmen til onsdag. Hjemme tænker jeg på at opsætte en kakkelovn af en eller anden form. Sad hjemme hele aftenen.

Foreslog politikommissæren plan om indkvartering på pigeskolen.

Uddrag af Kæmnerfuldmægtig T. E. Castbergs dagbog fra 9. april og dagene frem, første gang trykt i Koldingbogen 1981.

13. april 1940 Kæmnerfuldmægtig Castbergs dagbog

Kl. 11. Udvalgsmøde, et vist alvorspræg. Borgmesteren aldeles upåvirket og uden virkelig forståelse, syntes vist, at der hvilede et lidt komisk skær over situationen – noget i retning af hans indstilling over for militære foretagender.

Flemming kom fra Esbjerg til assistance i banken her. Bodil senere på dagen. Stemningen i Esbjerg er som her. Rygterne svirrer stadigt. Der øves kritik mod den danske soldat fordi han gik tilbage og ophørte med forsvaret. Kongen og regeringen har officielt erklæret, at ansvaret lå hos dem. Når engang dette er overstået vil der komme et opgør mellem de nuværende magthavere og så. . .

Uddrag af Kæmnerfuldmægtig T. E. Castbergs dagbog fra 9. april og dagene frem, første gang trykt i Koldingbogen 1981.