1940 – Kongens 70-års fødselsdag

Der flages i Jernbanegade i anledning af Kong Chr. d. X fødselsdag, september 1940. Ukendt fotograf, billede Kolding Stadsarkiv, se link (ny fane)

I anledning af kongens 70-års fødselsdag har forretningerne i Koldings gader arrangeret vinduesudstillinger med dannebrog og kongebilleder. De fleste af byens kontorer og forretninger lukkede ved middagstid, så flest muligt kunne deltage i festlighederne.

Et 20-mands orkester spillede på Akseltorv. Koncerten blev overværet af 2000 mennesker.

Kilde: Besættelse og befrielse Brikker til en mosaik om livet i Kolding 1940 – 45, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard, Kolding Stadsarkiv 1995

1940 – Fællessang i Slotsgården

Der er arrangeret fællessang i Slotsgården på Koldinghus, det er byens forretninger som står som arrangørerne bag. I disse tider må danskerne holde sammen, i morgen er det fire måneder siden tyskerne overskred den danske grænse.

Kilde: Besættelse og befrielse Brikker til en mosaik om livet i Kolding 1940 – 45, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard, Kolding Stadsarkiv 1995

1940 – Staunings Radiotale

Ministeriet er i dag rekonstrueret. Det består nu af medlemmer fra de fire største partier på Rigsdagen – det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Partiet Venstre og det socialdemokratiske Parti, samt af repræsentanter hidkaldt fra livet udenfor de politiske partier.

Det er en ændring i de tilvante forhold, et brud med mange års sædvane, fremkaldt af de ekstraordinære tilstande, som krigsforholdene har påført vort land.

Læs mere

1940 – Folketingets tak

Da vi i dagene efter den 9. april erfarede om de ofre af liv, som denne forårsdag har bragt af vore danske soldater, stemtes sindene til dyb alvor over hele vort land. Vi blev alle stille en stund, tankerne gik til hver af de faldne, til den plet, hvor døden indhentede dem. Vi gjorde os forestillinger om deres sidste sund, og spørgsmålet rejste sig hos os: Hvad skylder vi Eder for den dyre indsats, I satte i vove? I deltog jo i kampen på vort folks vegne. Alle står vi derfor i den største gæld til Eder.

I vore tanker hejste vi stilfærdig vort smukke nationale flag på halv stang til ære for vore døde unge landmænd.

I en vårdagsmorgen segnede disse danske soldater for fædrelandets skyld. Nu ligger de under mulde, hver i sin grav, spredt over vort land. På hvert sted vil soldatergraven i lange tider være den plet i sognet, hvortil mange fjed vil styre. Mange landsmænd og landsmændinder vil med nænsom hånd lægge en blomst på graven og sige den døde en inderlig Tak.

Om den danske soldats mod og pligtfølelse var der ingen grund til at være tvivl. Jeg har med varm følelse læst om den deling af et kompagni fra Sønderborg, som den 9. april fik til opgave at afgive patrulje på 2 gange 2 mand, der skulde ud på en post, hvorfra måske ingen vilde vende tilbage.

Da kaptajnen spurte, hvem der vilde melde sig frivilligt, sprang alle 24 Mand frem.

Dette Svar var tydeligt og klart. Ingen holdt sig tilbage. Hver eneste mand var parat.

På tilsvarende vis vilde det sikkert være gået med enhver anden afdeling indenfor vort neutralitetsværn.

Det er et vidnesbyrd om ånden i den danske hær, hvor forholdet mellem vore soldater af alle grader er godt, som det også bør være.

Til denne hær hørte 9. april-dagens faldne. De opfyldte villigt den pligt, der var lagt på dem. Vi er stolte over, at de hørte til vor nation.

Folketinget bringer de faldne Fædrelandets dybeste Tak, og vi lover, at deres minde vil blive holdt højt i ære af hele det danske Folk.

9. April og dens ofre vil ikke kunne glemmes

Hans Rasmussen, Folketingets Formand, 26. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag

1940 – Grænsegendarm Birk begravet på Taps Kirkegård

Lørdag eftermiddag den 13. april 1940, blev grænsegendarm Johannes Birk, begravet på Taps Kirkegaard. Birk blev om morgen den 9. april dræbt, da tyskerne trængte ind i Danmark. Mange mennesker var mødt op, i det lille landssogns kirke, bl.a. gendarmeriets chef, oberst Paludan Møller og adskillige gendarmer, der sås også flere faner. Fra kongehuset havde kongen sendt en krans til graven.

Det er med Sorg og Deltagelse, at vi følger en dansk Mand, en kærlig Far og Ægtefælle til Graven. Han gav sit Liv for sit Folk, han gjorde sin Pligt og derfor siger vi Tak. Vi maa trøste os med, at Død og Lidelse ikke er sidste – Døden er Indgangen til livet.

Pastor Dalby Petersen, begravelses prædiken, 13. april 1940

Ved graven talte oberst Paludan Møller, der i en hilsen overbragte kongens dybeste medfølelse. Af andre talere var grænsegendarm Mathiasen, Bov og den afdødes bror Niels Birk, som takkede følget for den venlige deltagelse.

Kilde: Gribende Jordefærd i Taps, Kolding Socialdemokrat, 15. april 1940

1940 – Dagsbefaling til hæren

Jeg udtaler herved over Hærens afdelinger min dybeste tak og uforbeholdne anerkendelse af deres holdning og hele forhold under de sidste dages begivenheder.

Jeg ønsker at fremhæve, at ingen indenfor Hærens rækker har svigtet sin pligt mod konge og fædreland. Enhver befaling er blevet efterkommet, i flere tilfælde med livet som indsats.

Jeg føler mig overbevist om, at enhver dansk Mand og Kvinde vil forstå at vurdere den loyalitet, hvormed I på regeringens bud under vanskelige forhold har ydet modstand og derefter indstillet kampen, da dette blev krævet.

I kan alle som een med oprejst pande se enhver i øjnene i bevidstheden om at have gjort jeres pligt.

De ofre i blod, der er ydet, har ikke været forgæves. De har vist for alle, at den enkelte var rede til at ofre sig for sit land, og at afdelingerne har gjort deres pligt som gode, danske afdelinger.

I mindet om disse danske soldater, hvem det blev forundt at ofre livet for konge og folk, vil vi sætte vor lid til en lysere fremtid.

W.W. Prior

Dagbefaling fra generalløjtnant W. W. Prior, udsendt 12. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag