1941 – Det Danmark vil bestå …

Ved et møde i Esbjerg i starten af januar 1941, kom forfatteren Jørgen Bukdahl bl.a. med følgende udtalelser:

Det danske folk er nu hjemme som aldrig før. Det er første gang, at der har været virkeligt sammenhold i det danske rige. For første gang i sin historie hænger det danske folk sammen i sig selv og om sin historie. Nu er endelig det nationale brudt igennem. Nu hænger det danske folk sammen i fælles kultur, i fælles folkelighed, i fælles sprog.

I denne samhørighed, i denne nationalfølelse kan ingen ramme os, uanset hvad der sker ude omkring. Når vi frimodig går imod det nye år, er det, fordi vi ved, at på det punkt, i vor nationale front og frihed, kan ingen ramme os. I dette er vor sande frihed.

Den arv, der har skabt det danske fællesskab, er blevet levende for folket. Det er følelsen af forpligtelse overfor hinanden i fædrelandets navn. Det er næsten det eneste sted i Europa, dette for alvor er sket. Alle andre steder er folket overbygget med støtter. Ene af alle Europas lande er der herhjemme sket et virkeligt folkeligt gennembrud. Der er i Danmark sket et nationalt gennembrud, som Europas øvrige lande slet ikke kender til. Bagved samlingsregeringen ligger en folkelig bæreform, der ganske bestemmer nationens ledelinjer – holder folket sammen.

Endnu i dag møder vi op med kulturen i behold; vi møder med Stauning i spidsen – tænk på, hvad det vil sige set udefra. Bag ham og samlingsregeringen står hele folkets samhørighed. Det er det danske demokratis hemmelighed. I vort nationale sammenhold kæmper vi stadig for menneskehedens sag. Det er vor styrke. Der er sket dette, at Danmark er blandt os. Det er vort. Tiderne vil skifte, men det Danmark vil bestå, så længe bøgen gror.

Kilde: Det Danmark vil bestå …, Kolding Socialdemokrat, side 3, 9. januar 1941

1941 – Ugen, der gik

Det gik gennem alle hjemlige nytårstaler, at mørket er tæt, men at håbet om og troen på en fremtid for vort land og vort folk er lyset, der skal vise os vej fremefter.

Næst efter kongens og statsministerens manende ord om at vise korrekthed og ubetinget samdrægtighed lagde man mærke til indenrigsminister Knud Kristensens djærve radiotale med hans stærke understregning af samarbejdets betydning for danskheden. Indenrigsministeren gik endog så vidt, at han sagde, at dette samarbejde måtte holde også fremefter, når den situation, der havde kaldt på samarbejdet, ikke var mere. Ellers vilde samarbejdet ikke være meget værd, mente man.

Disse betragtninger har vakt opmærksomhed i vide kredse, og de kommenteres livligt.

Hvorledes fremtiden vil forme sig, ved ingen, og det er for tidligt at tale om, hvorledes vi skal indrette os, når den nuværende situation er forbi. Men samarbejdet har opgaver nok over for øjeblikkets krav. Vi vil også mene, at det netop er overfor de vanskeligheder, som situationen byder, at samlingen i folket skal bestå sin prøve. Kan den det, vil samarbejdet også sætte spor frem efter.

Nogle, der endda særlig slår på deres danskhed, men hidtil har gjort sig bemærket ved at bryde de love, der er sat for at opfylde kongens og regeringens bud om at vise ro og værdighed, har selv sat sig udenfor det folkelige samarbejde. Og de søger nu at øve ond gerning overfor folk og land for i situationen at skabe en fordel for dem selv på helhedens bekostning. Men sådan gerning dømmer sig selv.

Dette lille mindretal, der står udenfor det folkelige samarbejde, vil benytte sig af alle midler til at bryde samarbejdet, og de har i løbesedler bebudet visse personers afgang og krævet en ny regering.

Men der dannes ingen dansk regering uden om rigsdagen. Sådan har det været dansk skik gennem 40 år, og denne statsskik brydes ikke af et mindretal, stort eller lille.

Folkets selvbestemmelsesret, retten til frit at vælge sine repræsentanter i rigsdag, regering og kommuner er en del af det danske folks væsen, og det giver vi ikke slip på.

I fald man lod det komme til brist her, ville samarbejdet intet være værd.

Men dette samarbejde stiller også krav til hver enkelt af os. Betinget samdrægtighed, korrekthed, ro og værdighed er de grundpiller, hvorpå det danske folk må bære sin skæbne, trofast i tanke og sind mod, hvad der er dansk.

Det samfund, det danske folk havde bygget op under demokrati og folkestyre, var det bedste i verden. Dette er også fornylig erkendt gennem bladrøster ude fra, men andre føjer så til, at neutrale lande kan ikke vente fortsat at få lov til at bevare en høj levestandard i fremtiden eller under nyordningen i Europa.

Sådanne presserøster er uheldige, og de stå ikke i samklang med de officielt givne løfter om ikke at antaste vor frihed og selvstændighed. Men på disse løfter og i ubetinget samdrægtighed bygger det danske folk sin fremtid.

Afskrift af Kolding Socialdemokrats avisleder 6. januar 1941

Kilde: Ugen, der gik, Kolding Socialdemokrat, side 3, 6. januar 1941

1941 – Indenrigsministerens tale i Vejen

Venstres Vælgerforening i Vejen afholdt den 5. januar 1941 møde på Hansens Hotel, hvortil indenrigsminister Knud Kristensens mødte og holdt følgende tale:

Vi har tidligere kun drøftet, hvad vi var enige om, blev taget som en selvfølge, men nu er i inde i en ny situation, hvor det, som var en selvfølge, kan mistes, og vi har nu alle en fælles opgave og hovedformål, nemlig bevarelsen af vort folk og fædreland frit og selvstændigt. Vi har indrettet os således, at folket har del i styrelsen, og netop denne form er af værdi for os. Dette styre kan begå fejl eller misbruges, men det passer os og tillader os mere end noget andet, og vi har benyttet denne form på en sådan måde, at vi har nået en udvikling og fremskridt som aldrig før i nogen periode i vor historie. Der har fundet en rig udvikling sted både folkeligt, økonomisk og kulturel, som ingen anden styreform har kunnet byde os.

Læs mere

1940 – Kongens 70-års fødselsdag

Der flages i Jernbanegade i anledning af Kong Chr. d. X fødselsdag, september 1940. Ukendt fotograf, billede Kolding Stadsarkiv, se link (ny fane)

I anledning af kongens 70-års fødselsdag har forretningerne i Koldings gader arrangeret vinduesudstillinger med dannebrog og kongebilleder. De fleste af byens kontorer og forretninger lukkede ved middagstid, så flest muligt kunne deltage i festlighederne.

Et 20-mands orkester spillede på Akseltorv. Koncerten blev overværet af 2000 mennesker.

Kilde: Besættelse og befrielse Brikker til en mosaik om livet i Kolding 1940 – 45, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard, Kolding Stadsarkiv 1995

1940 – Fællessang i Slotsgården

Der er arrangeret fællessang i Slotsgården på Koldinghus, det er byens forretninger som står som arrangørerne bag. I disse tider må danskerne holde sammen, i morgen er det fire måneder siden tyskerne overskred den danske grænse.

Kilde: Besættelse og befrielse Brikker til en mosaik om livet i Kolding 1940 – 45, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard, Kolding Stadsarkiv 1995

1940 – Efter tiltrædelse som udenrigsminister

Udtalelse fra den tiltrådte Erik Scavenius, som i juli 1940 trådte ind i den nye samlingsregering, fremsendt til danske nyhedsmedier igennem udenrigsministeriet:

Ved min overtagelse af udenrigsministeriet vil det findes naturligt, at jeg fremsætter nogle bemærkninger om Danmarks udenrigspolitik. Jeg vil herved drage en parallel mellem forholdene under verdenskrigen og nu.

Læs mere