1940 – Luftværnudvalgets møde 24. august

Aar 1940 den 24′ Aug. Kl. 10 holdt Luftværnsudvalget møde paa Raadhuset. …

Borgmesteren bød velkommen og meddelte, at det var luftværnschefen, politimesteren, der havde ænsket dette møde afholdt, hvorefter luftværnschefen indledede med sagen angaaende afsnitsstionen af de 4 grene m. fornødne ordannanser og telefonister, og at udrykningsmandskabet anbragtes paa stationen for Brændvæsnets vedkommende paa Falck Station og for Sanitetsvæsnets vedkommende paa gl. Sydbanegaard, og at der saa etableres direkte telefon fra sfsnitsstation (Borgen) til disse stationer. Det vil volde indehaveren af lokalerne store vanskeligheder at afse den sidste projekterede del af lokalerne. Man vedtog Politimesteren forslag. Endvidere vedtog man at anmode om at faa vandrehjemmet til raadighed til evakuering af kvarterer, hvor der er faldet bomber, der ikke er sprængt (Blindgængere). Bygninger, der ligger indenfor en afstand af 300 m fra en saadan bombe, skal rømmes indtil bomben er uskadeliggjort.

Fra staten … opmærksom paa, at Hellefyr, der ikke er tændt rummer en fare for trafikken; Stadsingeniøren i forbindelse med elektricitetsværkets ledelse har allerede rettet en henvendelse til installatør Overbeck om at drage omsorg for at saavel Gadebelysningen som Hellefyrene oplyses i overensstemmelse med de sidste regler herom fra Staten …

Da der i flere Kvarterer i Byen ikke findes egnede private Tilflugtsrum for beboere vedtog man at anmode Stadsingeniøren, om at udarbejde et forslag til indrettelse af saadanne Rum eller Løbegrave i disse kvarterer.

Kredslægen havde intet at bemærke …

Motorkøretøjer … indtil videre var tilstrækkeligt

Sikring af store Benzin og Oliebeholdere paases af luftværnschefen, men denne vilde anmode … om … særlig sagkyndige at undersøge om dette forhold var i forsvarlige orden her i omraadet og indrette mulighed mangler med forslag om forbedringer …

… ang. havneluftværn … vedtog at opfodre havneudvalget til snarest muligt at fremkomme med et forslag efter de principper, man havde anvendt ved f.eks. Esbjerg havn og Kolding By for saa vidt angaar inddeling i de 4 grene.

Det vedtoges at modtage Strømpefabrikkens tilbud paa 500 kr. for overtagelse af det af kommunen i fabrikken indrettede tilflugtsrum og i stedet indrette et nyt tilflugtsrum i Andelsmejeriet.

Endvidere vedtog man at nedlægge tilflugtsrummet i Kruses Garager og indrette et mindre Tilflugtsrum til ca. 20 Personer til brug for trafikanter i kvarteret omkring Hollændervej. Herunder spurgte Borgmesteren, hvordan det gik Fabriksluftværnsplaner og det oplystes, at der forelaa planer fra Brødrene Volkert og Strømpefabriken til Godkendelse hos Politiet, … De Danske Mejeriers Maskinfabrik og Fællessforeningen for Brugsforeninger … endnu ikke indsendt til godkendelse. Andelsslagteriet ville man antage kom med under en Havneluftværnsplan.

… Tilflugtsrum og skilte … vedtog man at rejse skilte i lighed med dem, der fandte i Aalborg, dog at man her vil benytte de papir-plakater, man har til opklæbning i stedet for at lade fremstille emailleskilte; paa Borgmesterens forslag vedtog man at anbringe reglementeret afdæmpede lamper, tilknyttet ledningsnettet, der skal belyse saavel skiltene som Indgang til de off. Tilflugtsrum.

… Frivillige hjælpere til teknisk Tjeneste fra Haandværkerorganisationer, hvor efter ved vedtoges, at de tilmeldte skulle indkaldes til en teoretisk gennemgang af luftværnets opgaver, hvorefter de pågældende fordeles på stationerne hvor de skal gøre Tjeneste. … Hvis det kan skaffes, vil man udstyre dette Personale med Staalhjelme og Armbind. …

Kilde: Mødereferat af 24. august 1940, Det civile Luftværns arkiv, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1939 – Koldingensere i den finske krigs brændpunkter

Mejeriernes Maskinfabrik har intet svar fået på sin hjemkaldelsesordre.

En af De danske Mejeriers Maskinfabriks betroede folk, den 37-årige montør Th. Kjær, Kollinsgade 19, befinder sig i øjeblikket i brændpunktet for det russiske angreb på Finland. Montør Kjær rejste i begyndelsen af sidste uge over Sverige til Åbo for derfra at fortsætte over Helsingfors til Wiborg. Efter bestemmelsen skulle han være ankommen til Åbo onsdag morgen, og af det store mejerimaskinefirma i Helsingfors „Hanki” (en finsk fællesindkøbsforretning) skulle han sendes til et stort mejeri lidt udenfor Wiborg, hvor han skulle lede opstillingen og monteringen af en meget stor kærneælter …

Kjærs speciale er netop sådanne æltemaskiner, og han har tidligere, for et par år siden været i Finland i lignende anledning. Straks, da meddelelsen om angrebet kom, telegraferede firmaet til Hanki og bad dette sørge for Kjærs omgående hjemsendelse, men endnu har man intet svar fået fra Finland, og man er således i uvished om, hvor den koldingensiske montør i øjeblikket befinder sig, og der råder selvsagt nogen nervøsitet i anledning af denne uvished. Kjær er gift og har to børn.

En anden koldingenser, som også befinder sig på et af de udsatte steder, er direktør Arnth Schultz, der er indehaver af en kemisk fabrik i Hangø, og fra hvem Folkebladet for ikke længe siden bragte en artikel om forholdene i Finland, som på det tidspunkt tegnede sig. Schultz, der er gift med en svenskfødt dame og har to børn, har været bosat i Finland i mange år …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1939.

1939 – Det første tagflag

Allerede i går blev det første danske flag malet på et tag i Kolding. Det var på et af Mejeriernes Maskinfabriks store tage i Munkensdam. Luftværnsforeningens nationalitetsmærker, kommer måske også snart. Efter nattens begivenheder, der viser at fremmede flyvere ofte er fejlorienteret, stiller spørgsmål ved om byerne måske skal oplyses, i stedet for at mørklægges.

I dag er man i gang på Slotsmøllen med at male flag på taget.

Krigen er tæt på. Der er nu indkvarteret 3000 soldater i Kolding og omegnen, bespisningen er da os begyndt og give lidt problemer nogen steder, en del af soldaterne der skulle samles til feltkøkken på Staldgården, mange får mad hos deres logiværter eller vælger i stedet at gå på byens restaurationer og spisesteder, hvis de ellers har penge tilbage hjemmefra. Militæret er begyndt at beklage sig over madspildet, men mon ikke snart de mange soldater kan sendes hjem igen?

I går aftes samledes også den katolske menighed til gudstjeneste for freden. Mange polakker, fra Kolding og omegnen, var mødt op for at bede for deres ulykkelige landsmænd.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. september 1939