1944 – DSB’s fangetransportvogn ødelagt

Pressekontoret hos den højere SS- og politifører i Danmark meddeler: Den 23.12.1944 ved 17-tiden ødelagdes DSB’s fangetransportvogn på Statsbanernes Centralværksted af sprængbomber. Resten af vognen blev den 26.12.1944 fuldstændig ødelagt af brandbomber. Transportvognen blev benyttet til overførsel af arrestanter fra København til Frøslev. Indtil en ny fangetransportvogn står til rådighed vil det tyske sikkerhedspolitis arrestanstanter blive transporteret til Frøslev i godsvognen.

Kilde: Nationaltidende, 28. december 1944

1944 – Godstrafikken i Jylland stærkt begrænset

Statsbanernes 2. distrikt meddeler fredag aften:
På grund af ophobning som følge af trafikvanskelighederne modtager banerne fra og med i morgen, lørdag, og indtil videre til og fra stationerne på strækningen Fredericia-Aalborg kun rejsegods, ekspresgods og banepakker, der ikke indeholder letfordærvelige varer. Det samme gælder forsendelserne til og fra stationer, såfremt forsendelsen skal passere den nævnte strækning. Undtagne er forsendelserne mellem byerne og deres nærmeste opland.

Kilde: Social-demokraten, 11. november 1944

1944 – Jyske juletræer til København pr. skib

De Sjællandske statsskove vil tage et ekstra tag for at hjælpe
Statsbanerne har som meddelt forbudt transport af juletræer med banefærge over Storebælt og i øvrigt begrænset banetransporten af nåletræer til kun at omfatte træer under 1¼ meters højde. Udover de juletræer, som sendtes med bane til København, plejede der imidlertid at komme en del træer, elveret af Hedeselskabet, med mindre skibe fra jyske havne, og efter hvad vi erfarer, er der i de seneste dage fragtet motorsejlere fra jyske havne med juletræer til København. Hvor mange fartøjer, det drejer sig om, er ikke bekendt, men mange skibe, der transporterer f.eks. tørv, kan på dækket medtage et ret betydeligt antal juletræer. Under normale forhold er det de jyske plantager, der i alt væsentligt sørger for hovedstadens forsyning med juletræer, og der er derfor ingen tvivl om, at det i år vil blive meget vanskeligt at tilfredsstille hele Københavns behov. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 27. oktober 1944

1942 – Risikomomentet ved al trafik kan nu engang ikke bortelimineres

Nogle fredericianske jernbanemænd om de forhold, hvorunder de arbejder i dag.

Navnelisten på De Danske Jernbaners Mindelund på volden i Fredericia vokser stærkt i disse år. Navn føjes til navn på jernbanefolk, som døde i deres tjeneste, og som ikke gjorde nogen blæst af, at de ofte arbejdede under livsfarlige forhold. Om lokomotivføreren fra Aalborg, der førte toget i Tolne, er det oplyst, at han ikke havde sovet i 24 timer. De mindre ulykker bliver kun til små notitser i aviserne, men når der nu sker to store jernbaneulykker i træl, opskræmmes sindene, og man spørger sig selv: Er tjenesten for hård for statsbanernes mænd? Bliver de nervøse af det evige jag i mørket, og er det denne nervøsitet, som er den indirekte årsag til den sidste tids ulykker?

Vi stiller spørgsmålene til nogle jernbanemænd og taler først med en af guldsnorenes herværende gruppeformænd, overassistent Thejl, der udtaler:

“Jeg kender slet ikke noget til omstændighederne ved disse to ulykker, som er indtruffet lige nu efter hinanden. Der for kan jeg heller ikke sige, hvorvidt der har gjort sig særlige forhold gældende for de personer, under hvis tjenestetid og på hvis tjenestetid ulykkerne er sket. Men jeg vil mene, at disse ulykker nøjagtigt lige så godt kunne være indtruffet under normale forhold som nu. Risikomomentet ved al trafik kan nu engang ikke bortelimineres.”

Personalet har ikke mere at gøre nu end før krigen?

“Tjenestetiden er ikke længere, måske der nogle steder kan være tale om, at den er mere udfyldt af arbejde. Er der der derimod til tider ekstraarbejde, afspadserer personalet jo den tid, de har arbejdet over.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. juni 1942.

1941 – Vanskelige transportforhold for brunkul og tørv

Statsbanerne kan ikke garantere transport over Storebælt og henviser til sejlskibe
Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler:
Statsbanerne finder det nødvendigt at gøre publikum opmærksom på, at overfartsforholdene på Storebælt og knapheden på godsvogne bevirker, at der i den kommende sæson ikke kan påregnes adgang til transport med jernbane af brunkul og tørv fra Fyn-Jylland til Sjælland eller overførsel af lastbiler med brunkul eller tørv. Ej heller kan der ventes leveret godsvogne til sjællandske provinshavne for transport af brunkul eller tørv til hovedstaden.
Transport af pågældende brændsel må henvises til skibstransport mellem jysk havn og hovedstaden. Statsbanerne vil gøres deres yderste for i den kommende sæson at skaffe vogne til brændselstransporter inden for landsdelene (herunder også transporter til udskibshavn), men man gør opmærksom på, at transportforholdene må regnes at blive vanskelige, og at en så gennemført organisation som muligt – herunder planlæggelse af større samlede transporter, øjeblikkelig tømning af godsvognene i havnene, tidligst muligt opgørelse af vognbehov o.l. – derfor er af særlig betydning.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 4. april 1941.

1940 – De danske arbejdere i Tyskland

Særtog for orlovsrejsende
En stor del af de i Tyskland beskæftigede danske arbejdere har nu været borte så længe, at de har fået orlov og aflægger besøg herhjemme. Fra uge til uge vokser tallet på dem, der kommer hjem på orlov. Det herværende tyske arbejdsanvisningskontor har truffet aftale med De Danske Statsbaner om, at der i denne anledning fra den 1. november to gange om ugen, mandag og fredag, indsættes særtog fra København til Gedser. Togene kører fra København kl. 5.30 og har i Gedser tilslutning til en færge fra Warnemünde.
Særtogene kan benyttes af alle de danske arbejdere, der har været hjemme på orlov, når de er i besiddelse af et af de pågældende arbejds- samt udstedt orlovsbevis. I så tilfælde behøves der ikke nogen forudgående henvendelse til det tyske arbejdsanvisningskontor i Hammerichsgade 14.

Kilde: Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 29. oktober 1940