1943 – Den nationale folkefront mod nazismen er nu en kendsgerning

Meddelelse om dannelse af Danmarks Frihedsråd

Fra den dag, de tyske tropper i 1940 besatte vort land, har viljen til at yde modstand mod nazisterne været levende i det danske folk. Efterhånden som den tyske Indflydelse på landets styre tiltog, og Værnemagten i stadig højere grad søgte at udnytte vore hjælpemidler i sin krigsførelses tjeneste, opstod der i Danmark en række bevægelser og blade, der gav udtryk for folkets modstandsvilje og organiserede den danske frihedskamp. Denne virksomhed måtte på grund af vore regeringers og vor Rigsdags eftergivenhed føres i strid med undtagelseslovgivningen, som de fremmede har gennemtvunget.

De organer, der således har ført an i kampen mod tyskerne, har i arbejdet for det fælles mål støttet hinanden, når kejligheden gaves, men de har ikke – som det er tilfældet i andre undertrykte lande – haft nogen fælles ledelse. Efter den 29. august 1943 er imidlertid ønskeligheden af et sådant organ blevet åbenbar, dels fordi vort folk under de skærpede tyske forholdsregler ønsker den aktive kamp ført med endnu større kraft end hidtil, dels fordi kampens vilkår er blevet således strammet, at den mest effektive organisation er påkrævet.

I forståelse hermed er DANMARKS FRIHEDSRÅD blevet oprettet og har vedtaget følgende:

  1. DANMARKS FRIHEDSRÅD er dannet af repræsentanter for de danske bevægelser, der i fællesskab og i overensstemmelse med folkets ønsker aktivt vil bekæmpe den tyske besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt land.
  2. Rådet har optaget en repræsentant for De frie Danske i udlandet, hvis betydningsfulde arbejde for Danmarks sag vi i høj grad anerkender.
  3. Rådets medlemmer afgiver højtideligt løfte om i arbejdet for Danmarks frihed at sætte dette mål over ethvert partihensyn og enhver særinteresse.
  4. Rådet vil henvende sig til folket gennem den frie presse, hvis opgave det er at vise de veje, der fører til friheden og – trods vanskelige arbejdsvilkår – at bringe befolkningen den ærlige oplysning, som tyskerne hindrer presse og radio i at udbrede.
  5. Rådet arbejder for de demokratiske Idealer og vil bekæmpe ikke alene de ydre fjender, men også de danske nazister, overløbere og kapitulanter.
  6. Rådets opgave er at organisere modstanden mod tyskerne på alle områder og med alle de midler, der står til folkets rådighed.

Kilde: Meddelelse om dannelse af Danmarks Frihedsråd, september 1943. www.danmarkshistorien.dk

1943 – Tyskerne kræver Kolding Havn udvidet betydeligt

Trods sommerferien var Byrådet i Kolding indkaldt til et ekstraordinært møde tirsdag den 20. juli. Mødet var lukket og strengt fortroligt, så end ikke pressens repræsentanter fik lov til at overvære det. Mødet drejede sig om nogle tyske krav, der var blevet fremsat, og borgmesteren, landsretssagfører V. Juhl, aflagde beretning.

Borgmesteren oplyste, at der fra tysk side var krævet en betydelige udvidelse af Kolding Havn. Arbejdet skulle udføres af 1.500 mand tyske specialtropper fra Organisation Todt, der skulle bo i en række barakker, som tyskerne agtede at opføre flere steder i byens udkant. På det udvidede havneterræn var det tyskernes hensigt blandt andet at opføre et skibsværft til bygning af hurtigbåde. Fra Byrådets side blev der svaret “NEJ” til udvidelse af havnen, mens man tilbød tre mindre pladser forskellige steder på havnen. Desuden har Byrådet fremført, at Kolding meget vanskeligt kan brødføde yderligere 1.500 mand. Sagen er nu blevet oversendt til ministeriets afgørelse, og i Kolding lever man i håbet om, at der definitivt bliver sagt NEJ til de tyske krav. Det kan i øvrigt oplyses, at tyskerne for øjeblikket i byens periferi udfører forskellige forarbejder, der stærkt tyder på antiluftskytsstillinger.

Kilde: Det illegale blad: De Frie Danske, 5. august 1943, nr. 10, 2. årgang.

1943 – Gustav Lumbye er flygtet fra tyskerne

Strålende Køpenick-nummer i Kolding

Tyskerne i Kolding er søndag den 1. august om aftenen blevet genstand for et strålende Køpenick-nummer. Det blev udført at den unge disponent Gustav Lumbye, der for nogen tid siden ved den tyske krigsret fik forhøjet sin straf til 5 års tugthus, skønt han ikke var fundet skyldigt i attentatet mod de tyske telefonistinder på Højskolehjemmet i vinter.
Lymbye sad i den tyske afdeling i Kolding Arrest.

På en eller anden måde lykkedes det ham at få fat i arrestforvarerens nøgler, hvorefter han befriede sig selv og en ung lærer, der ligeledes havde lavet noget med tyskerne. De undersøgte lokaliteterne og fandt da to tyske militæruniformer, som de derpå iførte sig. Da det var besørget, gik de uantastet ud gennem arresthusets port. Der påstås, at de kun har hilst den tyske vagt med ordene: “Sieg heil!”. Tyskerne er fuldstændig desperate over flugten og har iværksat en større eftersøgning. Men hele Kolding fryder sig.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 5. august 1943, nr. 10, årgang 2.

1943 – De skal blive husket!

Medlemstallet i “De kolde fødders liga” vokser fra uge til uge, men opgørets dag venter hele flokken med usvigelige sikkerhed. Ingen skal blive glemt!

DE FRIE DANSKE og de sidseløbende “illegale” fraktioner, grupper og blade har i år og dag samlet materiale til det forræder-kartotek, hvortil vi i vort juni-nummer bad om alle danskes gode medvirken.
Spørgsmålet er stort. Det gælder om at overveje det i tide, samle alle nødvendige oplysninger og gøre sig klart, hvorledes domsgrundlaget er, inden den dag da der kan handles. Man har hørt enkelte mene, at når vi først får fred, så glider det hele stille i lave, præget af “dansk blødsødenhed”, men dertil er der syndet for groft, for utilgiveligt. Der MÅ nødvendigvis komme en dommens dag.

Kan nogen for alvor tro, at man i dag fra tysk og nazistisk side med magtbud kan krænke landets grundlov og adskillige andre love og udsætte danske frihedsvenner for grove, retskrænkende afstraffelser og indespærringer, og at man derefter, når vi atter får vor fulde handlefrihed, vil lade hele den ækle, brogede flok af tyskere, hjemmetyskere, nazister, stikkere, medløbere og spekulanter nyde den fuldeste beskyttelse i kraft af de love, de selv uafbrudt krænkede og tvang andre til at krænke, da de havde magten?

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. juli 1943, nr. 9, 2. årgang.

1943 – Et yderst spændt forhold mellem Danmark og Tyskland

En note fra Berlin vedrørende de danske officerer

Tyskerne er gået endnu et skridt videre i deres angreb på Danmarks suverænitet. Denne gang er spørgsmålet så meget mere alvorligt, som det drejser sig om et forsøg på at påtvinge danske officerer et uhørt diktatur.

Fra Berlin er indløbet en note til den danske regering, hvori man ikke alene kræver at hærens sædvanlige arbejde med at føre mobiliseringslisterne a jour (adresseforandringer ect.) omgående indstilles, og at det forbydes de militære myndigheder ved hjemsendelse af mandskab at give den sædvanlige påtegning i soldaterbogen om, hvor den værnepligtige skal møde i tilfælde af mobilisering, to krav, som allerede er blevet opfyldt, men tyskerne er gået så vidt, at de har meddelt i denne note, at de er “meget gerne ser” et vist antal danske officerer som “gæster” i Tyskland ved et “kursus” i teknik og praktisk krigsførelse.

Denne indbydelse, hvis mening næppe er til at tage fejl af, hvis man da ikke lige netop hedder Scavenius, Gunnar Larsen eller Niels Svenningsen, har selvfølgelig vakt den største bestyrelse blandt danske officerer. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 6. juni 1943, nr. 8, 2. årgang.

1943 – Frikorps Danmark

Som meddelt i sidste nummer var Frikorps Danmarks hvervemøder ikke ligefrem nogen succes. Slagsmål og anholdelser fulgte allevegne i kølvandet. I Frederikssund var der ca. 50 anholdelser.

Den 12. maj ved 5-tiden kørte deres højtalervogn gennem Vester Voldgade – der skulle slås på tromme for et hvervemøde i Klerkegade. Omtrent ved Hotel Kong Frederik blev bilen overfaldet og de nazister, der sad i den, fik en omgang klø. En forbipasserende officer, der hilste på landsforræderne, blev også banket, men da han skulle op i politibilen, der imidlertid var arriveret, måtte to tyske soldater hjælpe til for at få ham anbragt. At disse bagefter fik klø, undlader vi ikke at tilføje – det kvikker jo op at høre den slags.

Kilde: Det illegale blad: De Frie Danske, juni 1943, nr. 8, 1. årgang.

1943 – De skal blive husket!

Forberedelserne til afregningen med landsforræderne

DE FRIE DANSKE fortsætter i dette nummer behandlingen af spørgsmålet om den rette og mest effektive form, hvorunder man kan straffe forrædere og krigsforbrydere, når regnskabets time er inde. Den sande presse i alle de besatte lande har for længst taget dette vigtige arbejde op. man har f.eks. i Norge katalogiseret omtrent 22.000 Quislinger hidtil – og arbejdet fortsætter!

Vi ved fra vore observationer blandt befolkningen, at der hersker ret stor frygt for, at den sædvanlige og kendte danske blødsødenhed skal vinder overhånd den dag, krigen er forbi, og at alt for mange i lettelse og glæde over freden vil skyde hele strafspørgsmålet fra sig som en ubehagelig reminiscens fra “Tyskertiden”. Men, kære læser, De har ingen grund til at frygte noget i de retning. Der vil ikke slippe så meget som en Scavenius, en Gunnar Larsen eller en frikorpsmand igennem nåleøjet!

Som omtalt i vort sidste nummer er der al mulig grund til at tro, at der til sin tid vil blive nedsat en række særdomstole til behandling af de mange sager mod landsforrædere og krigsforbryderene, ligesom man kan forvente, at en rigsret vil tage sig af de landsforræderiske embedsmænd med Gunnar Larsen i spidsen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 5. maj 1943, nr. 7, 2. årgang.

1943 – Voldsomt røre inden for Nazi-partiet

Dr. Best har slået hånden af Frits Clausen – og Frikorpsets chef, hr. Martinsen nævnes som efterfølgeren.

Det katastrofale valg for det danske nazistparti har selvfølgelig forøget det røre, der allerede i den sidste måneds tid har hersket inden for landsforræderi-partiet. Dr. Best har nu definitivt slået hånden af tumlingen Frits Clausen, og i interesserede kredse venter man spændt på, hvorledes man udadtil vil forklare, hvorfor den mislykkede Frits Frelsermand en skønne forsvinder fra arenaen. Som hr. Clausens efterfølger nævnes Frikorps Danmarks chef, hr. Martinsen, og i betragtning af denne noble optræden, som d’herrer frikorpsmænd har udvist under deres færden her i landet, må man jo sige, at det er et ganske fortræffeligt valg. Var nazisterne ikke hadet i forvejen under Frits Clausens førerskab, så finder vi vanskeligt ord, der tydeligt nok kan definere det dansk folks indstilling til overbanditten Martinsen!

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. april 1943, nr. 6, 2. årgang.