1944 – Folkestrejken i København

En sejr for et kæmpende folk
Forspillet:
Mandag den 26. juni indførte dr. Best atter spærretid i København. Kl. 20 skulle alle være i hus. Det var et fortvivlensesn skrift, han foretog. Hverken henrettelser, massearrestationer, Schalburgtage eller forbud mod taxa- og lastbilkørsel havde formået at dømme op for den sabotagebølge, der uge for uge lagde tyskernes største krigsvirksomheder i Danmark i grus. Da alt andet glippede, bragte dr. Best atter et middel i anvendelse, som gennem en lang række efterårsmåneder havde vist sig nytteløst i kampen mod sabotagen. Men – tænkte han åbenbart – selvom spærretiden ikke kan standse angrebene på værnemagerne, kan den dog virke som en afstraffelse af en befolkning, der så åbenlyst fryder sig, hver gang en fabrik af ‘Globus’ eller Riffelsyndikatets art bliver standset.
Men Best gjorde regning uden vært. Havde københavnerne i efteråret taget aftenindespærringen med smilende overbærenhed, så var de nu ikke til sinds at lade sig sommeraftenerne i det frie berøve. I det hele taget var deres tålmodighed overfor nazisternes påfund slut. De talrige nazimord og overfald, Schalburgfolkenes udfordrende optræden og vidtstrakte ødelæggelser af hovedstadens bygninger, hele besættelsens pinagtige tryk havde ægget modstanden til det yderste. Spærretiden blev kun en dråbe, der fik bægeret til at flyde over.

I tre aftener nægtede store dele af hovedstadens befolkning simpelthen at gå i hus kl. 20. Dansk politi stod magtesløst, og Best traf da den skæbnesvangre beslutning af lade tysk militær beskyde de demonstrerende. […]

2 minutters stilhed til minde om de faldne
Onsdag den 5. juli var strejken slut. Målet var nået, men det havde kostet 96 mennesker livet og ca. 700 var blevet såret. Det var ofrene i kampen for Danmarks frihed. Alle danske deltager derfor i de pårørendes sorg, og som et synligt udtryk herfor, men også en protest mod de nazistiske mordere, opfordrede DANMARKS FRIHEDSRÅD til at mindes de faldne ved 2 minutters stilhed kl. 21 på ugedagen for kampens afslutning. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, nr. 4, 3. årg. 15. juli 1944

1943 – Arbejdet genoptaget i Fredericia

Udgangsforbud om aftenen for unge under 18 år

Fredericia har oplevet to dages generalstrejke, skriver Fredericia Dagblad i dag. Begivenhederne tog deres begyndelse i en række alvorlige uroligheder på gaderne mandag aften, hvorunder flere personer blev sårede, så de måtte under lægebehandling. Fra tirsdag morgen hvilede alt arbejde i byen, ligesom samtlige butikker lukkede. I løbet af tirsdagen blev der gjort flere forsøg på at bilægge konflikten. Bl.a. holdtes et stort borgermøde på stadion. her blev der formuleret nogle krav, som senere af myndighederne forelagdes den tyske værnemagt. Forhandlingerne i dagens løb resulterede i, at der om aftenen blev udsendt meddelelse om, at De samvirkende Fagforbunds Fællesbestyrelse havde godkendt det opnåede resultat, og man opfordrede alle til at genoptage arbejdet onsdag morgen.

Imidlertid kom det på ny tirsdag aften til alvorlige episoder i gaderne, og på ny blev kvæstede mennesker kørt på sygehuset. Resultatet af disse begivenheder blev, at generalstrejken fortsattes onsdag. Om formiddagen forsøgte en flok demonstranter at standse arbejdet på banegården, men blev forhindret heri af politiet, der havde fået store forstærkninger både fra Aarhus og Sønderjylland. Onsdag eftermiddag blev Byrådet sammenkaldt til et ekstraordinært lukket møde, hvor borgmesteren redegjorde for situationen. Et udvalg nedsattes til nærmere forhandling med værnemagten, og her blev der truffet den ordning, at de tyske soldater ikke måtte forlade deres kvarter i går, samt at de i de kommende tre dage skulle blive i deres kvarterer fra kl. 19, og endvidere skulle politiet udstede et udgangsforbud for børn og unge mennesker under 18 år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. august 1943.

1942 – Luftværnsdagen den 1. juni

Opvisninger, demonstrationer og udstillinger i stort tal landet over.

Luftværnsdagen, der holdtes for første gang i fjor, gentages i år, og dagen er nu fastsat til den 1. juni. Kronprins Frederik har atter vist Dansk Luftværnsforening, der står for arrangementet, den interesse at overtage protektoratet. Planerne for dagen er blevet udarbejdet af en komité og blev tirsdag eftermiddag forelagt Luftværnsdagens præsidium under forsæde af kronprinsen ved et møde på Christiansborg.

Arrangementerne fra sidste år gentages

Ligesom i fjor vil der på selve dagen blive solgt et mærke, og foruden Danske Kvinders Beredskab vil medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Danske Røde Kors, Arbejdernes Samariter Forbund samt spejderne medvirke ved salget.

Det er hensigten at gennemføre Luftværnsdagen på samme måde som sidste år med demonstrationer og opvisninger. Dansk Luftværnsforening har anmodet alle kredsforeningerne landet over om at gennemføre en konkurrence for de bedste og hyggeligste tilflugtsrum inden for de forskellige kredse. Luftværnsforeningen har endelig fået fremstillet en række lysbilledserier, der viser en stor mængde af de skader, der har fundet sted herhjemme. Billederne skal bruges til fremvisning ved de mange møder på dagen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942

1941 – Luftværnsdagen den 10. oktober

Overalt i by og på land er der meget stor interesse for Luftværnsdagen den 10. oktober, og interessen vises ikke mindst fra Luftværnsmyndighedernes side, der er stærkt interesseret i, at netop denne dag benyttes til at give befolkningen så fyldig oplysning om de foranstaltninger, der er truffet fra myndighedernes side for at sikre befolkningen. Denne rent oplysende virksomhed lægger man meget stærkt vægt på, og det kan således meddeles, at Københavns magistrat har givet Københavns Luftværnsforening tilladelse til at afholde en udstilling i selve Rådhushallen på Luftværnsdagen. Luftværnsdagen skal være den store propagandadag for luftværnssagen. Foruden de mange demonstrationer og øvelser, der er arrangeret, vil der blive solgt et mærke til fordel for sagen. Selve mærkesalget forestås af Danske Kvinders Beredskab, og her vil netop kvinderne kunne gøre deres indsats for luftværnssagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. september 1941.

1940 – Hollands jøder sættes ud af spillet

De har foretaget aktioner mod besættelsesmagten – studenter, der har demonstreret for jøderne, straffes også
Amsterdam (RB fra DNB)
Rigskommissærens Bureau har – efter hvad det hollandske telegrambureau meddeler fra Haag, for at opretholde ro og orden i de besatte nederlandske områder anset det for påkrævet at skride ind mod jøder, der enten beklæder offentlige hverv eller er funktionærer i det offentliges tjeneste. Årsagen hertil er, at der fra jødisk side er foretaget aktioner mod besættelsesmagten. I henhold til en rundskrivelse er sådanne jøder derfor blevet afskediget fra deres embeder. Deres gagekrav berøres ikke heraf. Studenter fra Deif og Leyden, der ikke forstod denne forholdsregels formål, har demonstreret for jøderne og har ikke besøgt deres forelæsninger i 48 timer. Generalrådet for orden og justits har derfor for at give en generel advarsel set sig nødsaget til at lukke den tekniske højskole og universitetet i Leyden samt de dertil knyttede institutioner for alle studenter fra i dag og indtil videre.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 28. november 1940.