1944 – 9. april 1944

Den 9. april 1944 afsluttes Danmarks fjerde år under fremmedvældet. I intet af besættelsens tidligere år har vort land måttet lide så meget under nazismens voldsmetoder, retsbrud og vilkårlighed som i det nu forløbne. Men alligevel passerer vi denne 9. april under lykkeligere vilkår end de tidligere; thi året der gik, bragte os den befriende afklaring i vort forhold til besættelsesmagten, og året, der kommer, vil bringe os vor frihed tilbage.

Folkets vilje og evne til aktiv kamp mod nazismens førte til den 29. august 1943, og da den regering, der havde sat sig som mål at bygge bro mellem danske og tyske interesser, måtte ophøre at fungere, var vejen banet for en udvikling, der vil blive af afgørende betydning for vort lands fremtid. Indadtil førte tyskernes overtagelse af den fulde magtøvelse til en enestående styrkelse og samling af de antinazistiske kræfter i landet, og udadtil viste begivenhederne Danmarks sande ansigt. Først med den 29. august blev det åbenbart for verden, at vort land uden forbehold ønsker at indtage sin plads blandt de kæmpende demokratier.
Vi har måttet sande, at kampen koste ofre. Med henrettelser, tugthusstraffe, deportationer og massearrestationer har tyskerne søgt at komme den danske frihedsbevægelse til livs. Ved jødepogromer, gidselfængslinger, politiske hævnattentater og provokatoriske hærværkshandlinger har de hjemlige og fremmede nazister villet skræmme og splitte befolkningen. Men hjemmefronten har ikke vaklet noget øjeblik, og folket har uden tøven eller tvivl ydet den sin tilslutning og støtte. Den ensrettede nazistiske propaganda i en censureret dagspresse og en tyskdirigeret radio er prellet af mod danskerens retsind og sunde sans. De personer, der har ladet sig benytte som talerør for besættelsesmagtens interesser, er blevet mødt med foragt, og befolkningens store flertal har anerkendt nødvendigheden af at uskadeliggøre betalte angivere, der under beskyttelse af tyskerne arbejder for at bringe ærlige landsmænd i Gestapos fængsler. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, 3. årgang, nr. 1, april 1944.

1943 – 9. april-heltene mindes

Mindehøjtideligheden i Sønderjylland

Oberstløjtnant Hiutz, Søgaard, har i formiddags nedlagt kranse fra hæren ved mindestenene for de den 9. april 1940 faldne danske soldater i Sdr. Hostrup, Bjergskov, Lundtofte og Hekkerup. I Mindelunden ved Bredevad nedlagdes kransen af politimester Brix, Tønder, og i anlægget ved mindestenen i Haderslev af politikommissær Hartmann. I højtideligheden deltog repræsentanter for de stedlige danske forening der ligeledes smykkede mindestenene med kranse og blomster. På kirkegårdene i Bov og Taps lod grænsegendarmeriforeningen nedlægge kranse ved gravene for de tre overgendarmer, der mistede livet den 9. april, og også ved deres mindesmærke i Padborg blev der nedlagt kranse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. april 1943.

1943 – Den 9. april

Den 9. april – årstallet behøves ikke. Enhver god dansk mand og kvinde gribes og græmmelse ved tanken om den dags begivenheder og tre år siden. Vort lille fredelige land, der ikke nærede onde hensigter mod nogen, blev uden varsel og uden hensyn til alle foreliggende aftaler og traktater brutalt overfaldet af de tyske voldsmænd!

I tiden, der siden da er forløbet, har disse ufredens folk kun haft ét eneste for øje – at udnytte det danske folk og dets land til egen fordel, men luften omkring dem er blevet koldere fra dag til dag. Den altovervejende del af befolkningen vil intet have med disse bødler at gøre. Tyskerne kender stemningen i det danske folk, og når de ingen vegne kommer med deres hykleriske venlighed, anvender de vold og brutalitet.

Tusinder af vore landsmænd er bragt i ulykke, fordi de ikke ville adlyde det tyske “herrefolk”. Det største offer bragte de danske soldater, der faldt den 9. april, fordi de gjorde deres pligt mod konge og fædreland. Senere er bølge efter bølge af arrestationer og domfældelser af danske patrioter gået over landet. De danske fængsler er overfyldte med mennesker, hvis eneste brøde er, at de har søgt at hjælpe deres land i denne nedværdigelsens tid.

DE FRIE DANSKE beder det danske folk mindes disse patrioter den 9. april ved ET MINUTS STILHED. Når sirenerne lyder kl. 12 middag, bør hele det danske folk iagttage et minuts stilhed og tænke på disse gode danske, der ikke godvilligt ville underkaste sig en slavetilværelse.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. april 1943, nr. 6, 2. årgang.

1942 – En smuk kongefest i konservative foreninger

Gribende tale af kaptajn Louis Nielsen, Odense

Der var stuvende fuldt hus til den Kongefest, de tre konservative organisationer, Vælgerforeningen, Kvindekredsen og K.U. i aftes holdt i Bibliotekssalen. Og det blev ligesom festerne i fjor og forfjor en aften med en stemning, som man vil huske langt frem i tiden.

Formanden for Vælgerforeningen, fabrikant Beirholm, bød velkommen på de tre foreningers vegne velkommen og lod udbringe et nifoldigt leve for hans majestæt Kongen, hvorefter forsamlingen sang ‘Kong Christan’. Så holdt aftenens taler, kaptajn Louis Nielsen talen for Kongen. Det var en ganske kort, men særpræget fyndig tale, hvori kaptajnen understregede den forskel, der hos vide kredse blev i synet på Kongen før og efter den 9. april 1940. “Nu indser alle Kongens store betydning”, udtalte kaptajnen – “nu ser de betydningen af, at Kongen blev i sin rede. Og vi kan alle lære ro og rankhed af vor Konge. Gud give Kongen kraft og styrke til at bære folket frelst gennem denne tid.”

Den danske soldat gjorde sin pligt

Så sang man ‘Der rider en Konge’, og kaptajnen holdt derefter foredrag om ‘Den danske soldat den 9. april’. Kaptajn Louis Nielsen, der var i uniform, talte klart og fyndigt om de opgaver, den danske soldat blev stillet over for den 9. april. Kaptajnen havde selv ledelsen af en afdeling ved Kværs, så han var begivenhederne nær inde på livet, og han understregede kraftigt, at den danske soldat gjorde sin pligt, og var villig til at gøre det med livet som indsats. “Således er dansk ungdom”, sluttede kaptajnen – “Gud give, at tvivlere og sortseere nu har indset det, da har ofrene fra den 9. april ikke været forgæves.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. september 1942.

1942 – Klare og nøgterne ord om de tyske løftebrud og om tyskernes udplyndring af det danske folk

På Grundlovsdagen, den 5. juni, holdt fhv. handelsminister Christmas Møller over London Radio en stor tale til det britiske imperium. Udsendelsen fandt sted kl. 20 og varede i 20 minutter. Den engelske speaker annoncerede vor landsmand som en af den nyere tids største politikere.

Christmas Møller indledte sin radiotale med at omtale begivenhederne omkring den 9. april. Kongens og regeringens beslutning om ikke at gøre modstand havde været et synspunkt, der ikke havde mødt ringe forståelse i Danmark, da man var klar over, at “os venligtsindede nationer ikke var i stand til at komme os til hjælp i første omgang.”

Tyskerne havde lovet ikke at anvende vort land til angrebsbaser mod vore venner, men lad mig som et tidligere medlem af den danske regering fortælle, hvad der ikke er nogen militær hemmelighed, at der mange steder i Jylland er blevet bygget flyvepladser, at der er ført store forsyninger fra Danmark til de tyske soldater i Norge og tilbage igen. Tyskerne havde også lovet ikke at blande sig i indre danske forhold, men dette som mange andre løfter er brudt. Repræsentanter for folket – siddende i regering eller Rigsdag – er blevet tvunget ud af det politiske liv. De kommunale valg, som dog heller ikke kom tyskerne og adskillige foredragsholdere, der var for frisindede og redaktører, der nægtes at bøje sig for tyskernes krav, var blevet afskedigede. […]

”Alle tyskernes forsøg på at sætte “Quislinger” til magten i Danmark”, udtalte Christmas Møller, ”er strandet på den passive, men effektive modstand i det dansk folk og danskeres modstand er overhovedet ikke stort forskellig fra den modstand, som tyskernes møder i andre besatte lande. Langt den overvejende majoritet i Danmark er imod den tyske nyordning og mener, ligesom jeg, at tyskerne er komplet uegnede til at indtage en førende stilling i Europa. Danmark vil, når tiden kommer, så inderligt ønske at komme til at stå ved de allieredes side.”

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 1. juli 1942, nr. 9, 1. årgang.

1942 – Den 9. april 1940

To-årsdagen er kommet. Hin skæbnesvangre morgen for 2 år siden, da dette lille fredelige land blev voldtaget af den forbryderiske nazistiske militærmaskine, står sikkert lyslevende for alle. Morgenen da en håndfuld unge danske soldater i Sønderjylland, blev vække til den brutale virkelighed ved råbet “grænseoverskridning!”, den morgen da tre danske grænsegendarmer blev dræbt, ikke i ærlig kamp mod overmagten, men lumskeligt slået ned bagfra af civile tyske snigmordere. Andre unge danske måtte efter forgæves at have kæmpet mod tanks og flyvemaskiner, indstille kampen og overgive sig, for derefter at blive forhånede af en del af civilbefolkningen Lad os huske disse civile. Alle husker også synet af de tyske bombeflyvere, der kredsede over København, blot ventede på et signal fra major Glein, der ledede “erobringen” af Kastellet, for at kaste deres dødbringende last ned over den intetanende, sovende hovedstad.

Der er nu gået 2 år. I disse 2 år har vi set tyskerne vrimle som græshopper over hele landet. Hovne og anmassende har disse ubudne gæster sat deres præg på byerne.

Hvad har vi lært i disse 2 år. Der tales meget om den samhørighedsfølelse, der er blevet vakt i det danske folk. Måske er det rigtigt. Vi ved det ikke. I svenske aviser læser man om den kulde, hvorved danskerne modtager voldsmændene, men gå en aften ved 6-7-tiden en tur gennem København. Hvert femte skridt møder man en tysker med et pigebarn, og vel og mærke ikke en af de såkaldte “letlevende” piger; disse er endnu ikke faldet så dybt, nej disse tyskvenlige erotomane species af hunkøn er kontor- og forretningsdamer samt såkaldte “bedrestillede” personer, hvis nymfomane tilbøjeligheder løber af med dem. så snart de ser en tysker i uniform. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, april 1942, nr. 6, 1. årgang.

1940 – Mindesmærker over de faldne gendarmer

Under begivenhederne den 9. april om morgenen omkom tre af grænsegendarmeriets mandskab, og der har nu blandt gendarmeriet været foranstaltet en indsamling til rejsning af en mindesten over de faldne. Indsamlingen er sluttet, og der er kommet mange penge ind. På mandag vil der blive afsløret en mindesten på hver af de tre gendarmers grave. På Bov Kirkegård afslører grænsegendarmeriets chef, oberst Paludan-Müller, Graasten, kl. 14.30 mindestene over overgendarmerne A. A. Hansen og A. S. Albertsen, og herfra kører man til Taps Kirkegård syd for Kolding, hvor obersten vil afsløre en mindesten over den her begravede overgendarm O. Birk.

Kilde: Nationaltidende, 3. august 1940.