1944 – Forordning fra den højere SS- og politifører i Danmark vedrørende reorganisation af det danske politi af 23. september 1944

Paragraf 1. Overborgmesteren i København, borgmestrene på Frederiksberg, Gentofte og i købstæderne og sognerådsformændene på landet kan oprette et ordens- og kriminal- (deraf krise-) politi til opretholdelse af den offentlige ro, orden og sikkerhed inden for deres embedsområder og videreføre dets opgaver i overensstemmelse med de hidtil gældende forskrifter. Alle de øvrige forretninger, der hidtil har været varetaget af politimestrene, kan på ny udføres af disse.

Paragraf 2. Anliggender vedrørende det politiske politi varetages udelukkende af befehlshaber der sicherheitspolizei og des SD, under hvem også sager vedrørende tilsynet med udlændinge henlægges.

Paragraf 3. Det civile luftværns forhold vil blive ordnet ved sørlig forordning.

Paragraf 4. De til gennemførelse af denne forordning fornødne bestemmelser bekendtgøres senere.

København, den 23. september 1944. Sign. Pancke. SS-obergruppenführer, und general der polizei.

Kilde: Social-Demokraten, 25. september 1944.

1944 – Russisk angreb på Nordnorge

Oslo, RB.

Sovjetrussiske flyvemaskiner foretog ved 9-tiden i går et kraftigt angreb på Kirkenes i Nordnorge. Beboelseskvarteret Haganæs blev igen ramt af sprængbomber. Fire beboelseshuse blev totalt ødelagt, og ni andre blev så stærkt beskadiget, at de er ubeboelige. I alt blev 56 personer husvilde. En stor brand, der opstod i Haganæs, blev under meget vanskelige forhold slukket af mandskabet fra det civile luftværn. Bombemaskinerne, der var ledsaget af jagere, nedkastede også bomber et par steder i nærheden af Kirkenæs, fortrinsvis mod civilbefolkningen og beboelseshusene. Man ved endnu ikke, om der gik menneskeliv tabt under angrebet. Over 30 fjendtlige flyvemaskiner blev skudt ned.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. august 1944.

1944 – Mislykket evakueringsøvelse i Kolding i aftes

Men netop derfor var den lærerig, siger politikommissær Kleberg

Der holdtes i aftes en evakueringsøvelse i den sydlige del af Kolding med Sdr. Vang Skole som centrum. Øvelsen var led i uddannelsen af det personale, fortrinsvis inden for kommunens administration, som skal varetage den såkaldte socialtjeneste, der skal tage sig af folk, som under en katastrofesituation har måttet forlade hus og hjem. Sådanne folk skal føres til et såkaldt “opsamlingssted”, hvor de skal registreres og derefter anbringes i et “luftværnskvarter”. På Sdr. Vang Skole havde man ved øvelsen i aftes indrettet opsamlingssted i én fløj og luftværnskvarter i en anden, og så skulle det prøves, om systemet klappede, For at gøre prøven så nær op ad virkeligheden som mulig, blev de forskellige ledere og deltagere først tilkaldt med en halv times varsel.

Præcis kl. 19 lod socialinspektør Chr. Jensen budstikken gå: Evakueringsøvelse kl. 19½ på Sdr. Vang Skole! Og hvordan gik det så? Ja, ikke alt for godt. En hel del af det mandskab, som skulle være mødt, kom ikke, fordi man ikke kunne træffer lederne. Det gjaldt således beredskabskvinderne, hvoraf man skulle have haft 10. Da man ikke kunne finde deres bortrejste leder og ikke havde nogen stedfortræder at henvende sig til, måtte man klare sig uden lotter. En anden leder var i biografen og kunne heller ikke findes, og det mandskab som mødte, opdagede, at der var adskillige praktiske vanskeligheder, som den teoretiske undervisning ikke havde givet dem fuld klarhed over.

Men netop derfor har øvelsen været af stor betydning, siger politikommissær Kleberg, der som aftenens kritiker har skildret forløbet af denne første evakueringsøvelse for os. Hele mandskabet har nu fået et indblik i, hvordan det vil forme sig i virkeligheden, hvis et halvhundrede mennesker (i dette tilfælde udkommanderede C.B.’ere) fra et villakvarter, således som vi forestillede is det ved øvelsen i aftes, har måttet rømme hus og hjem og hurtigt muligt skal indregistreres, bringes til ro og have kvarter på bedste og hurtigste måde. Ligeledes har øvelsen vist betydning af, at enhver leder under fravær opgiver, hvem der skal overtage arbejdet i hans sted, hvis katastrofen sker. Og sker den – ja, så er den jo netop uden varsel, så det gælder om, at apparatet klapper. Nu, da vi har set de forskellige mangler gennem øvelsen i aftes, kan vi bedre tilrettelægge den næste, for der vil blive lignende øvelser ved alle opsamlingssteder i Kolding i den kommende tid.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. maj 1944.

1944 – Der skaffes tillflugtsrum til 800 Koldingensere

Man undgår ikke opførelse af endnu nogle blokhuse, selvom der er bygget flere moderne ejendomme, hvis kældre kan anvendes.

På foranledning af Det Civile Luftværn arbejdes der for tiden rundt om i landet på at få indrettet flere offentlige tilflugtsrum, idet det har vist sig, at de rum, der er til rådighed, ikke er i stand til at kunne optage det antal mennesker, som man fra Luftværnets side må betragte som et minimum, hvilket vil sige 10 pct. af befolkningen. For Koldings vedkommende drejer det sig om ca. 2.600 personer, og de nuværende tilflugtsrum kun rumme 1.765 personer. Det vil altså sige, at der skal skaffes tilflugtsrum til yderligere ca. 800 mennesker i Kolding, og for tiden er myndighederne med stadsingeniør Lassen i færd med at finde egnede rum.

“Vi søger så lidt muligt at finde rum i bestående bygninger”, siger stadsingeniør Lassen, som vi har talt med om sagen, og disse rum skal altså sikres mod sprængstykker og projektiler, samt sikres således at de kan holde, selv om huset over dem styrter sammen. “Vi ville helst undgå at oprette flere blokhuse, men vi undgår det næppe helt. Siden 1940 er der jo også blevet bygget en del moderne ejendomme i yderkvarterene, hvor vi hovedsagelig søger at finde egnede rum, den inde by, altså den husvagtpligtige del, må vist siges at være dækket. Men som sagt, vi undgår næppe at bygge enkelte blokke”.

Hvor store bliver de nye rum?

“Vi ønsker ikke at have dem for store, for ikke tabene skal blive for store, hvis et rum skulle blive ramt af en fuldtræffer. De største er beregnet til 50 personer. Vi har i de sidste dage været ude for at se nærmere på tingende, og i løbet af kort tid skulle vi have så megen oversigt over det, at vi kan give indstilling til Byrådet om sagen.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. marts 1944.

1944 – Luftværnsforanstaltningerne: Panik må indgås – og undgås kun ved viden

Luftværnsforeningens nye kursus bør alle i de ikke husvagtspligtige områder overvære

Som omtalt har Kolding Luftværnsforening påbegyndt et arbejde for at give beboerne i de områder af byer, hvor der ikke er husvagtspligt, instruktioner i, hvorledes de skal forholde sig i tilfælde af luftangreb. Det første kursus løber af stablen en af de allernærmeste dage, og da man regner med, at der i de ikke husvagtpligtige områder af byen findes et par tusinde mennesker, som man antages at have et ansvar overfor andre personer, vil det jo nok tage nogen tid at komme igennem det hele. Det må dog understreges, at tilslutningen på kursuserne sker alene på frivillighedens grund, man siger politikommissær Kleberg, det har altid vist sigt, at der er stor interesse for dette arbejde, og mange gange har vi efter f.eks. husvagtkursuserne hørt udtalelser om, at deltagerne her havde fået oplysning om ting, som de ikke havde vidst noget som helst om og ikke anet noget om i det hele taget, og som de havde været taknemlig for at få at vide.

Kolding er jo, siger politikommissæren, delt i et husvagtpligtigt område – det indre af byen med den høje bebyggelse – og et område, hvor der ikke er husvagtpligt – de yderste områder i byen. I den indre by kan der blive fare for store brande, idet ilden kan springe fra bygning til bygning, og her er det husvagternes opgave at yde hjælp til beboerne. I de ydre områder er denne fare ikke til stede i samme grad, og det er overladt til befolkningen selv at sørge for beskyttelse. Statens Civile Luftværn har til alle husstande i landet for flere år siden udsendt pjecer og instruktioner om, hvorledes man skal forholde sig under luftangreb. Dansk Luftværnsforening påtog sig derefter uddannelsen af husvagterne, således at beboerne i de husvagtpligtige ejendomme kunne få vejledning af husvagterne, og en hel del af ejendomme i den husvagtpligtige bydel har også fået brugelige tilflugtsrum, så befolkningen har et sted, hvor de kan søge hen under flyvervarsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1944.

1943 – Danske Kvinders Beredskab

Samtidig med mærkesalget i morgen i anledning af Luftværnsdagen uddeler D.K.B.-kvinderne en lille fiks tryksag, hvorigennem organisationen henvender sig til de kvinder, som kunne tænkes at ville øve en indsats i det civile luftværns tjeneste, om at slutte sig til D.K.B. Der er brug for kvinder til luftværnstjeneste ved hospitaler, hjemmesygepleje, forplejningstjeneste, spædbørnspleje og opsyn med børn i alle aldre, endvidere som vagter i offentlige tilflugtsrum, telefon- og meldetjeneste o.m.a. Overalt i landet har tusinder af kvinder stillet sig til rådighed for myndighederne genne D.K.B., men det er stadig for få, også i Kolding, og D.K.B. venter derfor, at endnu flere kvinder melder sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1943.

1943 – Kolding luftalarm nr. 29

Atter i aftes lød sirenerne over Kolding. Denne gang forårsagede luftalarmen adskillige bryderier i aftenlivet. Som omtalt blev Almenskolens smukke elevkoncert afbrudt – og ikke senere genoptaget; ligeledes forstyrredes Motor Flyve Klubbens eksamen, som måtte forlades af 5-6 mand, der havde pligter inden for det civile luftværn etc. Derimod fortsattes Zigeunder-koncerten i Industriforeningen, mens billedteatrene lige havde fået lukket deres publikum til 20-forestillingen ind. I Kolding Politikreds skete der ingen skader.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.

1942 – Føl klager over tonen ved CB-undervisningen

Bliver føllene skældt ud for åndsvage og idioter?

En C.B.-betjent klager i Københavns Social-Demokraten over behandlingen af føllene ved C.B.-skolen på Rosenvængets Hovedvej. Allerede da vi stillede som civile på politigården til “iklædning”, blev tonen slået an. Da man fik sin uniform udleveret var det med de “lovende ord”: “Ja – nu skal I nok få kærligheden at føle!”.

Da der fra en af de nye folk lød en ilden ed, var der straks en betjent – med cigar i munden, og vi måtte selvfølgelig ikke ryge på depotet – de råbte: “Skal der bandes her, så skal det krafteme være mig.”

Se så at få den snotkasse lige ud!”

Da vi ankom til C.B.-skolen, var der eksercits efter gammeldags mønster. Det smældede gennem gården: “Se så at få den snotkasse drejet lige ud”. Senere opdagede vi, at “snotkasse” næsten helt havde erstattet den mere almindelige betegnelse næse. Vi lærte også, at ord som “åndsvage” og “idioter” var gledet ind som faste gloser i opdragelsen af føl. Og en anden ting, som vi ikke kan få ind i vore hoveder har noget med opdragelsen til civilt luftværn at gøre – det er den næsten enestående opdragelse i strækmarch. Der er ved at gå “sport” i dette. man får det indtryk, at den ene undergruppe fører (overføl) hidser den anden op til at få sine folk op til de højest mulige strækmarch-præstationer.

Når vi kommer hjem fra Fælleden, skal vi hænge vor udrustning i en trang korridor, hvor vi 100 mand har det som sild i en tønde. Her har vi fået den opdragende parole: “Kommer der nogen i vejen, så tramp dem bare ned”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. oktober 1942