1942 – Føl klager over tonen ved CB-undervisningen

Bliver føllene skældt ud for åndsvage og idioter?

En C.B.-betjent klager i Københavns Social-Demokraten over behandlingen af føllene ved C.B.-skolen på Rosenvængets Hovedvej. Allerede da vi stillede som civile på politigården til “iklædning”, blev tonen slået an. Da man fik sin uniform udleveret var det med de “lovende ord”: “Ja – nu skal I nok få kærligheden at føle!”.

Da der fra en af de nye folk lød en ilden ed, var der straks en betjent – med cigar i munden, og vi måtte selvfølgelig ikke ryge på depotet – de råbte: “Skal der bandes her, så skal det krafteme være mig.”

Se så at få den snotkasse lige ud!”

Da vi ankom til C.B.-skolen, var der eksercits efter gammeldags mønster. Det smældede gennem gården: “Se så at få den snotkasse drejet lige ud”. Senere opdagede vi, at “snotkasse” næsten helt havde erstattet den mere almindelige betegnelse næse. Vi lærte også, at ord som “åndsvage” og “idioter” var gledet ind som faste gloser i opdragelsen af føl. Og en anden ting, som vi ikke kan få ind i vore hoveder har noget med opdragelsen til civilt luftværn at gøre – det er den næsten enestående opdragelse i strækmarch. Der er ved at gå “sport” i dette. man får det indtryk, at den ene undergruppe fører (overføl) hidser den anden op til at få sine folk op til de højest mulige strækmarch-præstationer.

Når vi kommer hjem fra Fælleden, skal vi hænge vor udrustning i en trang korridor, hvor vi 100 mand har det som sild i en tønde. Her har vi fået den opdragende parole: “Kommer der nogen i vejen, så tramp dem bare ned”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. oktober 1942

1941 – Politiet i spidsen for luftværnets øvelsesmandskab gennem gaderne i morgen

Borgmester Knud Hansen om Det civile Luftværns betydning.

I anledning af Luftværnsdagen i morgen udtaler borgmester Knud Hansen om luftværnssagen:

Skulle ulykken ramme os, har det den største betydning, at vort beredskab er i orden, så det kan medvirke til, at skaden kan begrænses det mest mulige. Men for at undgå virkningerne af et luftbombardement på den mest effektive måde, gælder det om, at hele vore beredskabsvirksomhed, vore husvagter osv. er således uddannede og instruerede, at hver mand kan være på sin post og udfylde den, når angrebet sker. Derfor har den uddannelse, Luftværnsforeningen har påtaget sig at give instruktører og husvagter, en ganske overordentlig betydning, som enhver må tage med den største alvor.

Men selv om meget arbejde gøres frivilligt, så ville en organisation som Luftværnsforeningen ikke kunne virke uden at have betydelige midler at råde over. Jeg henstiller derfor, at de, der kommer ved dørene og på gaderne for at indsamle, bliver modtaget med velvilje og forståelse, så enhver yder et bidrag efter evne. Ligeledes vil jeg henstille, at de, der endnu ikke er medlem af Luftværnsforeningen, melder sig ind. Årskontingentet er sat så lavt som 1. kr., for at bogstaveligt talt alle skal kunne blive medlem. […]

Som en udvidelse til dagens program vil en kavalkade, bestående af det mandskab, der skal medvirke ved øvelserne på havnen, blive ført gennem byen. Udgangsstedet vil blive på Nordbanegården, opmarchstedet; Havnen. I spidsen marcherer C.B.-politiet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. oktober 1941.

1941 – Luftværnsdagen på fredag

Politikommissær Kleberg om det civile luftværns betydning for befolkningen. I anledning af Luftværnsdagen på fredag udtaler politikommissær Kleberg:

Luftværnsdagen har det dobbelte formål at uddybe kendskabet til civil luftbeskyttelsestjeneste blandt befolkningen og derved gøre den interesseret og ved salg af det lille mærke til 10 øre af skaffe fornøden kapital til det store arbejde, Luftværnsforeningen har påtaget sig. Til et sådant arbejde må der nødvendigvis kapital; men jeg tror også, at indsamlerne på Luftværnsdagen vil blive modtaget med velvilje og forståelse af befolkningen, for hvem hele arbejdet udføres. Dansk Luftværnsforenings arbejde består bl.a. i at bibringe civilbefolkningen så megen kendskab til civilbeskyttelsestjenesten som muligt for at hindre panik og forvirring i at opstå. Et led i dette oplysningsarbejde vil udstillingen i bibliotekssalen og øvelserne på havnen være, og myndighederne har derfor beredvilligt stillet sig til rådighed i forståelse af den store betydning, Luftværnsforeningens arbejder har haft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. oktober 1941.

1941 – Nye mørklægningstider

Statens Civile Luftværn meddeler til landets nyhedsmedier, at fra den 16. marts 1941 vil mørklægning være påbudt mellem kl. 20 aften og kl. 6.45 morgen.

Samtidigt kan det meddeles, at Fredericia nu har dannet en lokalafdeling af Dansk Luftværnsforening, det skete om aften den 7. marts 1941 på hotel Landsoldaten. I den forbindelse har politifuldmægtig Ellegaard meddelt, at der i den nærmest fremtid, skal afholdes en stor luftværns øvelse i Fredericia.

Kilde: De nye mørklægningstider, Fre. Socialdemokrat, s. 4, 8. marts 1941

1941 – Kursus for frivillige hjælpere

Skrivelse fra det civile luftværn, sendt til dagbladene i Kolding.

Kursus for frivillige hjælpere til det civile luftværns tekniske tjeneste i Kolding.

Tirsdag den 21′ ds. Kl. 19.00 påbegyndtes et sådant kursus på Drengeskolen. Der havde meldt sig ca. 40 mand til kursuset og stadsingeniør C.A. Lassen indledede med at holde et instruktivt foredrag om hele det civile luftværns organisation og gik herfra over til at give et billede af luftværnets opbygning i selve Kolding og specielt hvorledes den tekniske tjeneste skal arbejde. Efter foredraget havde eleverne lejlighed til at stille spørgsmål.

Den næste time var vist til et i øjeblikket aktuelt emne, nemlig “Luftangrebsmidler”. Foredraget blev holdt af ingeniør kaptajn Schiøller.

Det er nu meningen at fortsætte kursuset, der også omfatter øvelser i marken i januar og februar hver tirsdag og torsdag kl. 19.00-21.00. Foruden de to fornævnte herrer er afdelingsingeniør Andersen og kolonnefører A. Rasmussen lærere på kursuset.

Der er endnu plads til ca. 10 Deltagere, helst Kontorfolk, Bygningshåndværkere og Elektrikere.

Henvendelser kan ske til Stadsingeniørens Kontor.
Kolding, den 22′ Januar 1941

Enkelte ord er tilrettet nudansk, bl.a således aa er å.

Kilde: Det civile luftværns arkiv, se kilder

1940 – Samaritterkursuset i Harte

– sluttede i aftes ved en lille fest i forsamlingshuset.

Ved eksamen mandag aften bestod alle 33 deltagere. Som eksaminator fungerede holdets leder dr. Rossen, og som censorer dr. E. Hansen og formanden for Røde Kors, hr. Rasmussen, Kolding.

Man samledes ved 20-tiden omkring de smukt pyntede kaffeborde. Overalt var de røde og hvide farver fremhævet, og på bordene stod på små bårer sange der var forfattede i aftenens anledning, fikst forbundet i gazebind!

Fru Buhl, Harte, bød velkommen til forsamlingen og specielt til dr. Rossen og frue, dr. E. Hansen og frue, Frk. Eff og samaritterne fra Kolding, der havde arbejdet med under kursuset […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. december 1940.

1940 – C.B.erne afløses

Indenrigsminister Knud Kristensen oplyser, at man i Ministeriet regner med til jul eller nytår at kunne hjemsende det C.B.-mandskab, som blev indkaldt den 10. april. Det nye mandskab skal give møde nogen tid før, så det kan blive uddannet, før det løses af.

Lederen af Statens civile Luftværn, politiinspektør Arthur Dahl, åbnede i går et kursus for 96 instruktører fra alle egne […]

Det første kursus varer til den 23. ds. Der skal i alt uddannes 100 instruktører.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-demokrat, 12. november 1940.

1940 – Spærreballoner ind over Danmark

Der har om morgen den 7. oktober 1940, igen været drevet en bølge af engelske spærreballoner hen over Danmark. Blandt ind over Haderslev, hvor man mange beboere vågnede og troede at det var flyverangreb, da flere af ballonerne kortsluttede højspændingsledninger, hvorved “himlen oplystes i vid omkreds”, “ligesom der lød høje skrald”. 

Ligeledes kom der den 5. oktober lignede spærreballoner ind over Danmark, hvor de forvoldte skade i oplandet til Kolding, i Tapsøre og Aastorp. Den 7. Oktober bemærkede politiet, ifølge avisen socialdemokraten, at der kun i omegnen af Kolding var kommet indberetninger om en ballon ved Agerbæk. 

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., har bedt avisen meddele, at “advare folk imod at fortøje balloner til Master, hvad enten det drejer sig om lysmaster eller telefonmaster. Folk har ofte den opfattelse, at en mast kan tåle alt, men vi har set adskillige eksempler på, at ballonerne slæber af med masterne eller knækker den … Er det en højspændingsledning og folk er uforsigtige nok til at røre ved den eller ved pigtråd, som ledningen er i berøring med, så er det den visse død”. 

Spærreballonerne har hærget i hele landet, og ifølge svensk presse, som citeres af den danske, skulle der også være fløjet en enkelt ballon til Sverige den 5. oktober.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 7. Oktober 1940