1943 – Rigsdagens protest mod jødeforfølgelserne

Den underjordiske presse har bragt ordlyden af Rigsdagens protest mod jødeforfølgelserne. Den lyder: Den befuldmægtigede for det tyske rige, hans excellence dr. Best. Undertegnede repræsentanter for Socialdemokratiet, Venstre og Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Danmarks Retsforbund ønsker i anledning af den aktion, som natten til den 2. oktober blev indledet mod jøderne i Danmark overfor Deres excellence at give udtryk for den dybe sorg, disse handlinger har fremkaldt i det dansk folk. De danske jøder er en levende del af folket, og hele folket er derfor på det dybeste ramt af de omtalte foranstaltninger, der føles som en krænkelse af dansk retsbevidsthed. […]

Uddrag af det illegale blade; Frit Danmark, 26. november 1943.

1943 – Byrådsvalget i Kolding

Socialdemokraterne mistede flertallet og måtte afgive et mandat til de radikale

Hovedresultatet af valget i Kolding i går var, at socialdemokraterne mistede et mandat og dermed flertallet i Kolding Byråd. Der var drevet en meget pågående agitation indenfor partiet; men det hjalp altså ikke. Det gik her som i adskillige andre af landets byer. Vælgerne satte en stopper for det magtprægede socialistiske bystyre. Det socialdemokratiske mandat gik til de radikale, hvis kandidat, folketingsmand Clausager, i 1937 kun manglede 9 stemmer for at blive valgt. Det var let at mærke, at hr. Clausager denne gang virkede tiltrækkende til flere sider, og han fik da også et antal stemmer, der ligger betydeligt over, hvad de radikale politisk mønstrer i byen. Ved sidste folketingsvalg var det 644 stemmer. De blev ved byrådsvalget til 966. […]

De konservative gik frem med godt fem hundrede stemmer fra sidste byrådsvalg og holdt tallet fra folketingsvalget endda med et lille overskud på 26. Dette var dog ikke mere end tilstrækkeligt til at bevare de 8 mandater ved hjælp af listeforbundet med Venstre. Venstre kunne notere en fremgang fra Byrådsvalget i 1937, men en del af de 1.863 Venstre-vælgere fra Folketingsvalget svigtede, således at det ikke lykkedes at nå det tredje mandat. […]

Derved bliver stillingen i det nye Kolding Byråds 10 socialdemokratiske mod 10 borgerlige og 1 radikal, der altså derfor vil få et ganske særligt ansvar. Det første spørgsmål, der melder sig, er jo borgmestervalget. Det var i forvejen usikkert, hvorledes dette kunne forløbe. Ved den nye konstellation i byrådet kan man vel sige, at dette usikkerhedsmoment ikke er blevet mindre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. maj 1943.

1943 – Stor valgdeltagelse i formiddagstimerne

Trængsel ved stemmebordene, da valget åbnedes

Kommunal-valgdagen oprandt, ligesom Rigsdags-valgdagen, med stråledne sol og fint vejr, hvilket øjensynlig vil få en del ekstra stemmer frem. Da valget tog sin begyndelse kl. 10 i Kolding på Almenskolen og Riis Toft Skole, var tilstrømningen meget stor, og der dannede sig straks lange køer foran hvert stemmebord. Stærkest var deltagelsen på Almenskolen. For at undgå den store trængsel med timers ventetid, som man oplevede ved Rigsdagsvalget, var vælgerne mødt tidligt op. Køerne blev dog hurtigt afviklet, og hen imod middag foregik afstemningen jævnt – ikke så kraftigt som den 23. marts, men dog stærkere end ved de tidligere kommunevalg.

Valget præget af gadebilledet

Valgbiler, hestekøretøjer og mange mennesker på gaden prægede valgformiddagen. Ved valgstederne drøftedes Byrådsvalgets udvalg livligt. Der er jo ikke mange steder, hvor udfaldet er imødeset med så stor spænding, som i Kolding, hvor det siddende flertal er på vippen. Ingen tør afgørende udtale sig om, til hvilken side udfaldet vil svinge, men mange socialdemokrater indrømmer, at der er al mulig sandsynlighed for, at de borgerlige tager flertallet, og at de radikale ikke – selv om det skulle lykkes dem at få et mandat – bliver tungen på vægtskålen.

Imidlertid har socialdemokraterne sat meget ind på at få alle deres folk ud, og de valgkyndige udtalte i formiddags, at det socialdemokratiske fremmøde øjensynlig var stort, således at de borgerlige vælgere må møde frem alle, kvinder og mænd, hvis det skal lykkes at vippe flertallet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1943.

1943 – Sogneråds-valgene på Koldingegnen

Stillingen i det nuværende sogneråd

Det stunder jo nu mod kommunalvalgene og rundt om i sognene holdes der i disse aftener prøvevalg, og valgsituationen drøftes, hvor folk træffer sammen. En del steder har man allerede foretaget opstilling af lister. Fristen er jo heller ikke lang. Listerne skal være indleveret senest tirsdag efter påske, kl. 19.

Medens valg efter partilinjer er det almindeligste, foretages opstillingen i adskillige kommuner dog efter lidt andre retningslinjer end de sædvanlige. Således opstilles der ikke så få steder borgerlige fælleslister, hvorimod socialdemokraterne overalt opstiller deres egne partilister. Vi har undersøg, hvordan forholdene ligger i en række kommuner.

Eltang-Vilstrup:

Der er valgt 6 på borgerlig fællesliste og 3 socialdemokrater. De borgliere medlemmer i det nu siddende sogneråd er: sognerådsformand Kr. Berthelsen, Lilballe, næstformand propr. Karstoft Beck, Nr. Bjert, kasserer, gdr. Eli Corydon Pedersen, Sdr. Vilstrup, gdr. Martin Jensen, Nr. Stenderup, gdr. August Thaysen, Drejens, og murermester E. V. Hansen, Strandhuse. De tre socialdemokrater er pens. baneformand Hansen, Eltang, murer Kr. Larsen, Strandhuse, og murer Th. Fevre, Sdr. Vilstrup. Af de borgerlige er 4 Venstremænd.

Harte-Bramdrup:

7 valgte på borgerliste og 2 af socialdemokraterne. Borgerlistens sognerådsmedlemmer er: sognerådsformand Jacob Jacobsen, Dybvadbro, gdr. J. Buhl, Harte, gdr. K. Nielsen, Stubdrup, ekspedient V. Friborg, Ejstrup, gårdejer Hans Bygvraa, Bramdrup, kommunekasserer K. Rønning, Bramdrup og hovedkasserer A, Andersen, Bramdrupdam. Af disse er de 5 Venstremænd og 2 radikale. De to socialdemokrater er: murer K. Antonsen, Bramdrupdam, og banearbejder Chr. Bloch. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. april 1943.

1943 – 95 procent stemte for samlingspartierne

Næsten 2 millioner stemmer for de fem samarbejdende partier og rekorddeltagelse over hele landet

Et godt dansk valg

Valget i går blev noget for sig selv i dansk parlamentarisk folkestyres historie. Samlingspartierne fik til valg på én linje og én front uden derfor at dække over deres særpræg. De appellerede til den danske vælgerhær , og appellen blev ikke ubesvaret. Det blev en bekendelse til Danmark, og hvad dansk er, så stærk og klar, som vi kunne ønske den. Stemmeprocenten blev sat voldsomt op over hele landet, i byerne som i sognekommunerne mand af huse.

Når man studerer de enkelte valgresultater, vil man se, at det er samlingspartierne, der har vist sig at være udtryk for vælgernes tillid, medens alle de små partier, der fiskede i rørte og plumrede vande, fik, som man kunne vente, en stemmetilgang, men fortrinsvis kun i København og i visse sjællandske kredse samt i Sønderjylland, men nok til repræsentation på Rigsdagen. De fire store partier, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale og Venstre, havde alle en betydelig stemmefremgang og fik alle deres del i stemmetilvæksten og den forøgede stemmeprocent, medens Retsforbundet som det eneste af samlingspartiernes havde tilbagegang.

For Bondepartiet blev valget over hele landet et katastrofalt nederlag. Nationalsocialisterne havde kun en ganske lille fremgang, men i mange kredse direkte tilbagegang. […]

Valgets resultat var, udtrykt i tørre tal, at omtrent 2 millioner vælgere eller 95 procent af de afgivne stemmer sluttede op om samlingspartierne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1943.

1942 – General With i Kolding

Det frie Nord er en forsvarsforening, som vil bekæmpe den radikale selvopgivelses-propaganda.

’Frie ord om nordisk forsvarsforbund’ lød titlen på general E. Withs foredrag i aftes på Hotel Kolding ved Det frie Nords møde. Generalen talte for en tætpakket sal, og det, han sagde, var også – som lovet – særdeles frit. i 2 timer holdt han med temperament og kraft forsamlingen i ånde, idet han langede ud til højre og venstre, mest til de radikale, og sluttede med at konkludere sit foredrag i, at “den 9. april bærer vi ganske selv skylden for”, idet et stærkt nordisk forsvarsforbund ville have afskaffet det militære tomrum, som nødvendiggjorde besættelsen af Danmark og Norge, og desuden rimeligvis kunne have hindret overfaldet på Finland. […]

General With vil genvække forsvarsviljen i vort folk

Efter at man havde sunget ‘Jeg vil værget mit land’, fik general With ordet. Foreningen Det Frie Nord har to opgaver, sagde han indledede. For det første vækkelsen af forsvarsviljen i vort folk og dernæst at fremme forståelsen for, at Nordens fremtid og frihed må bygges på et fællesnordisk forsvarsforbund og ikke på drømmelandet Genève. Generalen kom ind på en omtale af den radikale ‘Hvad kan det nytte’-agitation, der drives under paraplyen Dansk Samling, en “paraply”, som generalen ikke selv var under under – og han var for resten heller ikke medlem af Det konservative Folkeparti, men tværtimod på kant med dets formand. Han gennemgik forskellige afsnit fra historien vedrørende det nordiske samarbejde. […]

Vil ikke kræve nogen ny forsvarslov nu, men berede den

Jeg vil ikke som min kollega, oberst Jessen, kræve en ny forsvarsordning i dag. Vi kender jo ikke krigens resultat. Jeg ønsker kun at være med til at vække forsvarsviljen, således at den er der, den dag, der kræves handling. Vi frelses kun med viljen til livet. Denne vilje lever i dag i hjemmefrontens stille kamp for vor fremtid. Det radikale partis agitation har været og er desværre stadig selvopgivelsens forfalskede propaganda (hørt). Vi ønsker kun et neutralitetsværn, som er udtryk for vor fredsvilje. […]

Efter at fru Heiberg-Jørgensen havde takket, gav den aldrende general, der nu er at par og halvfjerds, men i ungdommelig vigør, nogle praktiske oplysninger, og mødet sluttede med ‘Kongernes Konge’. Der indlemmes 60 nye medlemmer, så afdelingen (i Kolding red.) nu har 126; men man skulle gerne meget højere op.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. april 1942.