1944 – Civil værnepligt for kvinder?

Forslag af folketingsmedlem fru Gerda Mundt på D.K.B.-mødet i Kolding

Danske Kvinders Beredskab i Kolding havde i går besøg af folketingsmedlem fru Gerda Mundt, der talte for et tætfyldt auditorium på biblioteket.

“D.K.B. har”, sagde taleren, “hjulpet kvinderne til at føle, at de har et ansvar også uden for hjemmene. D.K.B. har forstået at få draget sådanne kvinder ind i interessen for det offentlige arbejdet, arbejdet for samfundet, som aldrig nogensinde har skænket dette arbejde en tanke. Andre kvindeforeninger har nok forstået at få mange kvinder samlet til deres møder og samlet om deres arbejde, men D.K.B. har fået en helt ny og en langt større kreds af kvinder med i dette arbejde. Og nu er det bare, vi skal ønske, at disse kvinder, der en gang er blevet vakt, vil blive ved med at interessere sig for kvindens opgaver – også uden for hjemmet.”

Fru Mundt talte om betydninger af samarbejdet og udtalte, at det, vi trænger til i dag, er al den åndelige kraft, vi kan få. i dag må vi samles om det væsentlige og modarbejde det små, og vi må stadig holde på vort danske lune, for det er der brug for. Lunet kan virke som en slags sikkerhedsventil. “Vor konge f.eks. har ikke mistet sit gode humør. Han har det i behold endnu, det véd jeg med sikkerhed.”

Kvindernes civile værnepligt

“Da der var tale om en ny grundlov, sagde fru Mundt, foreslog jeg, at der blev indføjet en paragraf om en civil værnemagt for kvinder – uden våben. Det er min mening, når kvinderne ønsker ligeberettigelse med kanden, at hun så også må påtage sig de samme pligter. Mændene har en militær værnepligt, og kvindernes civile værnepligt skulle bestå i at lære barne- og sygepleje, samfundskundskab, dyrke sport osv. på en skole, og derefter skulle de på arbejdstjeneste, således at enhver kvinde, når fædrelandet krævede det, havde pligt til at tjene sit land.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. oktober 1944.

1944 – Kolding har nu 65 unglotter

Nyt kursus begynder på fredag

Efter at unglotterne i sommerens løb har drevet friluftsøvelser, hvorved de bl.a. har lært deres by nærmere at kende, undersøgt, hvor tilflugtsrum og meldesteder findes, og fundet de offentlige bygninger samt lært meget andet, tager de nu på vinterens kursus, der bliver delt i fire hold.

Det ældste hold, hvoraf enkelte har været med i tre år, fortsætter med de retningslinjer, der er vedtaget af hovedbestyrelsen for DKB, således at de kan få stjerne hæftet ved deres unglottenål.

De unge, der har gået 1 år, deles i to holde, hvoraf det ene skal have Røde Kors’ samaritterkursus, medens det andet går i gang med at lære hjemmesygepleje på sygehuset. Efter jul bytter disse to hold om.

Endelig er der de nye. De skal først have beredskabsundervisning og derefter tager de fat på at tilegne sig alle de færdigheder, der kræves for at blive en unglotte, der kan være beredt til at hjælpe, hvor der er brug for en håndsrækning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1944.

1943 – Eltang D.K.B. og Eltang Luftværnskolonne

holdt i søndags en træningsøvelse. Hovedformålet var især at give D.K.B.’s forplejningskorps lejlighed til træning. Men sideløbende hermed og for at danne baggrund holdt luftværnskolonnen en privat brandøvelse hos gårdejer Sommer med afstivning og ambulancetjeneste under ledelse af bestyrer Andersen og gårdejer Chr. Dahl. Imens lavede D.K.B.erne, hvis formand er fru Dahl, i gårdejer Chr. Dahls køkken og bryggers mad på kraft, og gårdens lade forvandledes til spisesal med lange borde.

Man forestillede sig nemlig, at Eltang By skulle evakueres, og efterhånden bænkedes ved bordene over hundrede mennesker. Menuen lød på suppe og oksekød i krydset sauce formedelst 1. kr. 25 øre pro persona. Oven i handelen vankede endda en dejlig kop kaffe. Om travlheden får man et indtryk ved at høre, at der alene af suppeboller skulle laves 3.500.

Bestyrer Andersen takkede gårdejer Chr. Dahl og frue for deres velvilje og ulejlighed. Og så havde man i øvrigt et hyggeligt samvær med højt humør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. oktober 1943

1943 – Der er for få “lotter” i Kolding

Der er dog ikke tale om tilbagegang i antallet, men de mange opgaver kræver et meget talstærkt korps

Der er næppe mere nogen, der tager fejl af, hvad der menes med betegnelsen en “lotte”. Det var kun i begyndelsen, da navnet blev aktuelt i forbindelse med den finske vinterkrig, at der kunne ske fejltagelser. Nu er navnet slået fast i vor bevidsthed, således at man må vende sagen om og forklare, at man med en lotte også kan mene en hest.

Officielt hedder korpset jo Danske Kvinders Beredskab eller DKB, og man kan vist uden overdrivelse sige, at de kvinder, der har tilsluttet sig DKB vil være i stand til at løse de mangesidede opgaver, som “lotter” nu engang skal, men desværre har det vist sig at interessen for Lotte-korpsene er i dalen. Rundt omkring fra meldes der om en ikke ringe tilbagegang i antallet af Lotter velsagtens fordi der ikke ser noget, hvorfor de mener, at det er formålsløst at blive stående i korpset. Nogle steder er korpsene endda svundet ind til halvdelen af, hvad de var ved begyndelsen, og overalt tænker man stærkt på at sætte en propagandaaktion i gang.

I denne retning indtager Kolding noget af en særstilling. Efter hvad vi har fået oplyst gennem formanden frk. Eff, og sekretæren, fru Gregersen har der ikke været tale om nogen nedgang i antallet. Det er fortsat ca. 1.300 for hele politikredsens vedkommende, og heraf er de ca. 300 i Kolding by. Det viser, at de Kolding-damer, der har meldt sig til Lottetjenesten, har været trofaste og har været besjælet af den rette ånd, men at der stadig er for lidt, er jo en helt anden side af sagen. Beredskabskvinderne er delt i 2 grupper, af hvilke gruppe 1 omfatter den hjælp, der ydes på sygehuset i påkommende tilfælde, hjælp på sorteringsstation og afvaskningsstation, hjælp i beskyttelsesrum og som telefondamer, medens gruppe 2 omfatter forplejningsholdet, hjemmesygepleje, barnepleje både for spædbørn og større børn og evakueringsholdet. Specielt til evakueringsholdet kunne man ønske noget større tilslutning, og at det kan gøres nødvendigt, at så mange som overhovedet muligt melder sig til denne frivillige tjeneste, har man jo gode eksempler på andre steder fra. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1943.

1943 – Danske Kvinders Beredskab

Samtidig med mærkesalget i morgen i anledning af Luftværnsdagen uddeler D.K.B.-kvinderne en lille fiks tryksag, hvorigennem organisationen henvender sig til de kvinder, som kunne tænkes at ville øve en indsats i det civile luftværns tjeneste, om at slutte sig til D.K.B. Der er brug for kvinder til luftværnstjeneste ved hospitaler, hjemmesygepleje, forplejningstjeneste, spædbørnspleje og opsyn med børn i alle aldre, endvidere som vagter i offentlige tilflugtsrum, telefon- og meldetjeneste o.m.a. Overalt i landet har tusinder af kvinder stillet sig til rådighed for myndighederne genne D.K.B., men det er stadig for få, også i Kolding, og D.K.B. venter derfor, at endnu flere kvinder melder sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1943.

1943 – En luftværnsøvelse i Hejls

I aftes ved 7.15-tiden alarmerede Hejls Luftværn brandværnet, samaritter og D.K.B., da der som grundlag for en øvelse antoges af være faldet en bombe i Daal Bæklunds gård. Den var “faldet” i kostalden, hvor der var tre mennesker, som var kommet til skade, og samtidig var der gået ild i kornladen. Brandvæsenet kom hurtigt til stede, 20 minutter efter alarmen var det på pladsen og havde vand i slangerne, samaritterne og luftværnsholdet var også kommet hurtigt på pladsen og fik de “sårede” bragt på lazarettet som var i skolen, men da der også var falden en bombe der i nærheden, måtte de flyttes til Hejls Kro, hvor de så blev anbragt og hurtigt blev tilset af læge Dolner, som konstaterede flere forskellige kvæstelser.

Ved et fælles kaffebord, som kommunen var vært ved, talte sognerådsformand N. Skøtt og læge Dolner holdt kritik over de forskellige grene. Fru Bork takkede D.K.B. fordi der var mødt så mange. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1943.

1943 – Brug for mange flere lotter i Kolding

DKB arrangerer nyt instruktionskursus i begyndelsen af marts

Dansk Kvinders Beredskab har i disse dage udsendt en ny agitationsplakat, der skal virke for større tilgang til de danske lotters rækker. Der er brug for mange flere lotter her i byen. Hvor mange kan ikke opgives, fordi det efterhånden er næsten uoverskueligt, på hvor mange områder, kvinderne kan yde en samfundsnytte indsats i en katastrofesituation.

Som bekendt er formålet med Danske Kvinders Beredskab, eller, som det mere populært kaldes, DKJB, at uddanne kvinder der vil stille sig til rådighed for myndighederne ved luftangreb eller andre krigsbegivenheder og i mellemtiden opøve sig til den gerning, de eventuelt vil på. Kort sagt, som navnet også siger, holde sig beredt. Alle kvinder har her fået en opgave udadtil, og der er ingen kvinder, som ikke magter opgaven, når bare hjertelaget er der. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. februar 1943.

1943 – Stor luftværnsøvelse i Vejstrup

Mandag aften afholdtes en stor luftværnsøvelse i Vejstrup. Luftværnsleder A. Westergaard, Sjølund, modtog kl. 19.15 melding om, at der var falden en brandbombe i Hans Nielsens gård og en sprængbombe Jens A. Petersens ejendom. Han alarmerede hurtigt sine folk samt brandvæsen og samaritter, hvoraf den først ankomne foretog afspærring og evakuering. Der var mange sårede med benbrud, røgforgiftning, chok og m.a. Efter at samaritterne havde anlagt nødforbinding, blev de sårede transporteret til lazarettet i Missionshuset. De ca. 80 deltagere samledes efter øvelsen i forsamlingshuset ved kaffebordet. Her holdt dr. Dolmer, Hejls, kritik og udtalte:

“I en sådan tid som nu glemmer vi det, der skiller, og forener os til samarbejde. Der arbejdes med stor interesse, og der sættes noget til side af hver enkelt for at være med, det viser den store mødeprocent. Vi skal påskønne D.K.B. Kvinders arbejde, de fik i løbet af få øjeblikke sørget for et veludstyret sygehus. Luftværnet deltog med en leder, to assistenter, fire afspærringsfolk, otte mand i den tekniske afdeling og fire ordonnanser. Brandmændene med en major, en næstkommanderende, fem redningsmænd, syv ved slangerne, fire ved sprøjterne og tre hornblæsere. D.K.B. mødte med 25 plejersker, der af en hospitalsuddannet sygeplejerske. Samaritterne med en øvelsesleder, to bårehold med reserver og en depotforvalter.” […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1943.