1941 – Anholdelser imod DKP

Der er i dag udbrudt krig imellem Tyskland og Sovjetunionen, de tyske tropper har krydset ind over den russiske zone.

I eftermiddags arresteres af politiet i Kolding Kai Ibsen fra DKP, og tidligere på dagen var Vilh. Heising, lokalformand for DKP, og Alfred Jakobsen, lokalformand for DKU, ligeledes blevet arresteret. Angiveligt er det på tyskerne ordre at kommunisterne anholdes. Alle indsættes i arresten, det er uvist hvad der skal ske med dem.

Den 22. juni var som bekendt en dejlig sommersøndag. Min datter og jeg var taget til Løverodde med båden uden at vide, at der var udbrudt krig mellem Sovjetunionen og Tyskland.

Straks efter vi var kommet hjem var politiet der.

Kai Ibsen, uddrag fra bogen Kolding Kæmper 1985

Kilde: side 19-21, Kolding Kæmper. redigeret af Erik Voss, Kolding Bogcafe’s Forlag, 1985

1941 – Cirkulære fra partiledelsen i DKP

Introduktion: Cirkulære fra partiledelsen i DKP til afdelingsbestyrelserne vedrørende sikkerhedsforanstaltninger, som følge af arrestationer på kommunister.

9. april 1941

Danmarks Kommunistiske Parti
Centralkomiteens sekretariat
Griffenfeldtsgade 50, Kbhvn. N

Til afdelingsbestyrelsen – fortroligt.

Kammerater!

Vi erfarer, at politiet i den sidste tid har arresteret Richard Jensen og flere andre personer, deriblandt enkelte partimedlemmer, såsom Thøgersen og Otto Melchior. Årsagen hertil kender vi ikke. Det forlyder dog, at arrestationerne står i forbindelse med en fornyet undersøgelse af attentatet på de spanske trawlere for et par år siden.

Som tidligere fastslået har partiet intet med denne affære at gøre, som må betegnes som partiforbryderisk, da det er i absolut modstrid med vort partis og den danske arbejderklasses interesser at beskæftige sig med den slags terroristiske handlinger.

Men på baggrund af denne sag og de skete arrestationer – der dog ingen forbindelse har med vort parti og dets virksomhed – indskærper partiledelsen partiets medlemmer om overalt at optræde fornuftigt og forsigtigt. Partiets medlemmer advares imod at meddele udenforstående noget som helst om indre partiforhold, om navne og adresser på medlemmer, ledelser, sympatiserende og læsere af vor presse, ligesom sådanne fortegnelser skal opbevares på steder, hvor de ikke er tilgængelige for alle og enhver. Desuden skal partiets medlemmer fast og bestemt afvise enhver provokatør, der direkte eller indirekte (eventuelt gennem misbrug af centralkomiteens navn) søger at lokke enkelte partimedlemmer eller partiet som helhed ud i eventyr og handlinger, der vil være til skade for partiet og den danske arbejderklasse.

Ovenstående fortrolige information kan underhånden bringes til de medlemmers kundskab, som afdelingsledelsen mener bør vide besked derom.

Med kommunistisk hilsen
Partisekretariatet

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1941 – Valg i Silkeborg

Den 11. marts 1941 var der kommunevalg i Silkeborg, selv om valget for resten af landet blev udskudt, fik Silkeborg lov at afholde valget, fordi der siden sidste valg var sket landmæssige-indlemmelser til Silkeborg.

Resultatet fra valget lød følgende:

  • Socialdemokratiet, 4300 stemmer og 11 mandater
  • Radikale, 301 stemmer og 1 mandat
  • Konservative, 1361 stemmer og 4 mandater
  • Venstre, 898 stemmer og 2 mandater
  • Retsforbundet, 256 stemmer og 0 mandater
  • DKP, 434 stemmer og 1 mandat

Antallet af byrådsmedlemmer er udvidet fra 15 til 19. Det lykkes som nye partier, både DKP og Radikale at få en repræsentant i byrådet.

Kilde:
Arbejderbladet, 12. marts 1941, forsiden

1941 – Tale: Folkets ret til at vælge

Tale af partiformand for DKP og folketingsmedlem Aksel Larsen, holdt i folketinget den 20. februar 1941:

Jeg anser det for yderst beklageligt, at regeringen er fremkommet med dette lovforslag om udskydelse af de kommunale valgs afholdelse, foreløbig i et år. Det ville have været af meget stor betydning at få afholdt almindelige, offentlige valg netop nu, i dette forår, i marts måned. Sådan set kan man jo sige, at det ville have været bekvemt og i mange henseender rimeligt, om man, da de daværende regeringspartier på grund af indtrufne omstændigheder forlod det grundlag, man var gået til valg på i 1939, havde ladet afholde folketingsvalg.

Dette har man ikke ønsket at gøre, men nu skulle altså de ordinære kommunale valg holdes. Jeg tror, disse kommunevalg ville have fået meget stor betydning. Vi lever i en tid, hvor man meget kraftigt påkalder folkets samlingsvilje og folkets evne til at bære tidens byrder og klare tidens vanskeligheder, og vi lever samtidig i en tid, hvor der meget højrøstet – om end uden grundlag – tales om nødvendigheden af, at det danske folk fuldkommen forkaster det grundlag, det helt har bygget sit offentlige liv på hidtil. Jeg tror, at det derfor ville have været af meget stor betydning, om man ved et kommunevalg havde givet folket, eller i hvert fald den stemmeberettigede del af det, lejlighed til at tilkendegive sin mening om styreform og styresæt her i landet. Betydningen af en sådan tilkendegivelse tror jeg ikke kan overvurderes.

Endelig ville kommunevalg nu i foråret give befolkningen en hårdt tiltrængt lejlighed til samtidigt at udtale sig om spørgsmålet samlingsregeringen og dens politik. Man vil måske hertil indvende, at dette spørgsmål forelå ikke til bedømmelse, da det var kommunale valg, vi skulle have. Indvendingen er imidlertid formel og kan ikke tages alvorligt.

Staten og kommunernes sager kan ikke på den måde skilles ad. Der er naturligvis blevet regeret og administreret efter den samme grundlinje både i stat og kommune. Dette er så meget mere selvfølgeligt, om det er de samme partier, der her i rigsdage har sluttet sig sammen og dannet grundlaget for samlingsregeringen, om også har den absolutte magt i alle landets kommuner.

Af disse tre grunde, mener jeg, at valgene havde meget stor betydning. Jeg mener uden at overdrive, at vi overhovedet aldrig i Danmarks parlamentariske historie har haft en situation, hvor det var så vigtigt at få afholdt offentlige valg, at det simpelthen er de vigtigste kommunale valg, vi nogen sinde har stået over for. Derfor beklager jeg meget, at regeringen fremkommer med et forslag om, at disse valg ikke skal finde sted. Jeg beklager meget, at dette regeringsforslag jo må antages at blive ophøjet til lov ved beslutning af rigsdagen.

Derpå vender jeg mig mod det reelle til begrundelse af valgenes udsættes, som det angives i bemærkningerne til lovforslaget, og som det forefindes i indenrigsministerens fremsættelsesaftale, nemlig dette, at på grund af den skærpede krigssituation, der kan ventes til foråret, er det ikke muligt at lade valgene finde sted. Må jeg bede den højtærede indenrigsminister om en bedre begrundelse. Må jeg bede om en begrundelse, som ministeren selv tror på. Må jeg bede om en begrundelse, som også befolkningen kan tage alvorligt.

Jeg vil i det hele taget henstille til regeringen at holde op med at komme med begrundelser for sine love og foranstaltninger, som man ikke kan tage alvorligt. Vi har været ude for det adskillige gange, f.eks. da vi fik dette mærkværdige forslag om den autobane, som skulle bygges på Falster, om den nye Guldborgsundbro. Dér fik vi en motivering, som var rent ud sagt ”ad Pommern til ”.

Jeg ved, at der herhjemme er forskellige faktorer, hvis man kan bruge det udtryk, som er eller var alt andet end begejstrede ved udsigten til at skulle have deres tilslutning målt op ved et valg. Der er først og mest nærliggende det parti, som man vel må formode endnu ledes af det ærede medlem hr. Frits Clausen; og det ved enhver, at de er ikke begejstrede for kommunale valg. De har gebærdet sig siden den 9. april, som om de havde hele folket bag sig, og som om det var givet, at i løbet af 24 timer ville folket overdrage dem magten. Men det er betegnende for deres tillid til folket, at da partierne i henhold til valgloven søgte listebogstaver for hele landet, manglede der bondepartiet og det andet parti, der hedder noget i retning af DNSAP.

De skulle ikke søge listebogstav, de skulle ikke have forberedt kommunevalg, de trængte ikke til at få opstillet kandidater. Efter de seneste begivenheder, hvor foretagendet blev sprængt og gik i mere eller mindre tiltalende, navnlig mindre tiltalende stykker, forstår man, at det er fuldkommen håbløst for dem at deltage i noget offentligt valg nogetsteds. Altså, dette parti måtte være interesseret i at få de kommunale valg forhindret. Jeg vil tro, at de efter fattig evne har gjort, hvad de kunne, men jeg kan ikke tro, at de har så megen indflydelse, at de er i stand til at udrette noget i den henseende.

Kilde:
Taler og artikler gennem 20år, af Aksel Larsen 1932-1952 (udgivet 1953), forlaget Tiden

1940 – Aksel Larsen bombarderet med rådne æbler og æg

Da den kommunistiske folketingsmand Aksel Larsen, som repræsentant for DKP, skulle tale under et møde i Ikast Kro den 8. februar, var salen tæt forsamlet. Det var dog ikke alle i salen, der sympatiserende med Larsen, DKP og deres forhold til Rusland.

Folketingsmedlemmet Aksel Larsen blev bombarderet med rådne æbler, æg og hvad der ellers var blevet taget med til mødet. Efter bombarderingen valgte Larsen, og to andre DKP medlemmer at forlade mødet. Efter kommunisterne var gået blev der iværksat en indsamling til fordel for Finland, den indbragt angiveligt over 300 kr,

Fra Finlands slagmarker

Der er flere andre ting af fortælle om Finland. Bl.a. har forfatteren Nis Petersen meldt sig som frivillig ved militæret i Finland, han er i dag afrejst.

Den finske forsvarsminister har meddelt at landet har brug for jægermaskiner, for at kunne drive de russiske jægere, og mange flere mænd, “mindst 100,000 har Finland brug for“.

Hos Berlingske Tidende, som har en korrospedant ved fronten i Finland, betegner de russiske fremstød og stormløb mod de finske stillinger, som det rene massemord. Det ene kompagni efter det andet sendes imod den finske spærreild, hvorfor angrebene indtil nu har været håbløse.

Som det ser ud, så holder Mannerheim-Linjen stand. “Og russerne har ingen mulighed for at trænge igennem” hvis man spørg finnerne.

Der indsamles stadigt

Vintersportsforeningen i Kolding arrangere søndag den 11. februar 1940 en skøjteopvisning på Marielundssøen, hvor overskuddet tilfalder Finlandshjælpe. Arrangementet starter kl. 10 og vil vare en time frem. Blandt andet er det Danmarksmesterparret Per Cock-Clausen og fr. Bornstein som kommer til at stå for opvisningen.

De samarieter som i den eneste tid har gået fra gade til gade i byen og indsamler gaver til Finland, anmoder om at folk kun udlevere til de folk, som bære samarieternes armbind. I aften vil samarieterne komme forbi Kollinsgade, Agtrupvej, Borthigsgade, Mariegade, Søparken og Piledamsvej.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 9. februar 1940

1940 – Finlands-indsamling på kommunist møde

Den kommunistiske folketingsmand Aksel Larsen, kunne i går (6. feb. 1940) på grund af isvejret, ikke deltage i et politisk møde i Vejen. Mødet samlede omkring 100 mennesker og var ledet eller dirigeret af arbejdsmand Marius Christensen fra Vejen, mødet kom mest til at handle om krigen imellem Finland og sovjetiske Rusland.

Mødet blev afholdt på Hansens Hotel i Vejen, i stedet for Aksel Larsen mødte et andet af de tre kommunistiske folketingsmedlemmer, Alfred Jensen, der indledte med en tale hvori han kritiserede den socialdemokratiske politik, men ikke nævnte noget om krigen. Mødedeltagerne spurte mest ind til Ruslands angreb på Finland, det benyttede Alfred Jensen til sige at “det var Finland, der havde angrebet Rusland”, han kritiserede ligeledes det finske socialdemokrati og forsvarede Ruslands handlinger.

Ifølge den socialdemokratiske presse blev Alfred Jensen mødt med meget modstand fra især unge socialdemokrater. Selv om det var kommunisterne der arrangerede mødet, så begyndte forsamlingen en spontan indsamling til fordel for Finlands-indsamlingen, hvilket ifølge socialdemokratiske presse, fik Alfred Jensen til at fremstøde det ville være en betydningsløs indsamling, da den højst kunne indbringe 10 kr., der blev dog blandt forsamlingsdeltagere indsamlet 48 kr.

Socialdemokraterne mente efterfølgende at “mødet viser, at der ikke længere er grobund for de kommunistiske splittelsesfolk indenfor dansk arbejderbevægelse. Kommunisternes arbejde bør nu være slut …”.

Kilde: Finlandsindsamling paa Kommunist-Mødet i Vejen, Kolding Socialdemokrat, den 7. Februar 1940, side 3