1942 – Brev til DKPs fynsk-sydjyske distriktets partiafdelinger

Introduktion: Følgende brev er skrevet af Holger Vivike, under dæknavnet Sigurd Skov (S.S.), det er sendt til DKPs fynsk-sydjyske distriktets partiafdelinger. Dateret 8. december 1942.

Kammerater!
8-12-42

Ved den tyske krigsret er to kammerater fra Fredericia idømt tugthus, som skal afsones i Tyskland. Kammerat Arbejdsmand Johannes Kolling, Bjerggade 17, fik 10 år og former Chr. Olsen, Prinsensgade 48, 5 år. Begge var gode revolutionære kæmpere, som igennem årene har gjort en stor indsats for vor fælles sag.

De har siddet fængslet på den tyske afd. af Vestre Fængsel sammen med Jens Ladegaard og Stefan Eriksen fra Fredericia, der også var sigtet for uddeling af flyveblade til tyske soldater.

Sidste to er imidlertid blevet frifundet og løsladt, skønt de indrømmede at have modtaget tysk materiale af Kolling (Denne påstod, at de var uskyldige og intet havde fået) men havde brændt det.

Meget tyder på, at Ladegaard og Eriksen for forladt den tyske afd. på Vestre som Gestapo håndlangere. Alene at de, som situationen er i dag, hvor andre kammerater, hvis straffetid udløber, ikke derfor kommer på fri fod men blot overføres til koncentrationslejr, løslades er nød til at vække mistanke. Af hensyn til vort arbejde og vor omsorg for, at så få kammerater som muligt kommer i fængsel må enhver være derfor være på vagt overfor disse to.

For Distriktsledelsen
S.S.

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 528, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1942 – Nu sættes terroren ind!

Søndag den 1. november kaldtes udenrigsminister Scavenius til Berlin for at modtage direktiver om, hvorledes nazisterne ønskede at Danmark skulle praktisere sin i henhold til aftalerne af 9. april 1940 tilsikrede ret til selv at bestemme over egne forhold. Resultatet af denne rejse kendes af enhver og kommenteres andetsteds i bladet.

Imidlertid synes det, som om regeringen har ment det nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at tækkes tyskerne og dermed understøtte Scavenius under hans forhandlinger med Ribbentrop. Ialfald foretog rigspolitiet sammen med Gestapo natten til mandag den 2. november massearrestationer over hele landet. Menneskejagten fortsattes i dagene derefter. Den vil ikke ophøre før nazismen er udryddet.

Det var ikke noget ringe resultat, hr. Scavenius mandag formiddag kunne forelægge Ribbentrop som bevis for sin gode vilje til at medvirke for det “europæiske skæbnefællesskab”. Så vidt vi har bragt i erfaring, fængsledes der alene den første nat mere end 200 personer. I de følgende dage foretoges yderligere ligeså mange arrestationer – arbejdere, fagforeningsledere, funktionærer, håndværkere, studenter, lærere og andre. For mange af de fængslede gælder, at de indtil 22. juni 1941 var medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti, men mange har til gengæld aldrig haft berøring med dette parti og aner sikkert endnu i dag ikke, hvorfor de er arresteret.

Nogen konkret anklage mod de fængslede har der for størstepartens vedkommende ikke kunnet rejses. Ved de grundlovsstridigt foretagne husundersøgelser er der ikke forefundet materiale, som kunne begrunde en sådan anklage. Hele aktionen må ses som et forsøg på at tækkes tyskerne og lette forhandlingernes gang. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, november 1942, nr. 8, 1. årgang.

1942 – Første jubilæumsdag

Martin Nielsen, MF
Venstre Fængsel, Kbhv. V.
Den 22. juni 1942

Til
Det i henhold til loven om forbud mod kommunistisk virksomhed m.v. nedsatte rigsdagsudvalg.

Hr. formand !
Som det vil være det ærede udvalg bekendt gennem en række breve, som bl.a. jeg i det forløbne år har tilstillet udvalget, har de internerede og fængslede kommunister ved siden af en stadig og alvorlig protest mod det grundlovsstridige i indespærringen utrætteligt protesteret mod den behandling, vi har været underkastet under selve den ulovlige indespærring.

Jeg skal endnu engang, dels på grund af, at vi passerer årsdagen for grundlovsbrudet, dels fordi vi, måske i denne højtidelige anledning, igen er genstand for ondartede administrative repressalier, gennem denne korte og ufuldstændige redegørelse, give udvalget og dermed rigsdagen, der både nu og i fremtiden bærer det egentlige ansvar, et billede af, hvad det egentlig er, der administrativt er foretaget overfor danske statsborgere, mod hvem der efter et års forløb ikke er rejst nogen sigtelse, langt mindre nogen anklage end ikke for at have overtrådt politivedtægten eller mørklægningsbestemmelserne.

Flertallet af os blev arresteret den 22. juni 1941. En del af os, deriblandt undertegnede, blev arresteret af “danske” politiembedsmænd i venskabeligt og kammeratligt samarbejde med medlemmer af det hemmelige tyske statspoliti. Trods min energiske protest under henvisning til min immunitet som rigsdagsmand, trods min protest mod husundersøgelse uden dommerkendelse og mi særlige henvisning til specielt mit hjems ukrænkelighed, blev arrestationen opretholdt og husundersøgelse uden min nærværelse foretaget. Den dag i dag har jeg ikke fået at vide, hvad der er beslaglagt i mit hjem, hvorfor det er beslaglagt, eller hvor de beslaglagte ting findes og til hvilket senere formål.
Som det skete i mit tilfælde, er det stort set sket i alle andre tilfælde.

Efter to måneders indespærring … blev vi så overflyttet til koncentrationslejren i Horserød. Det forekommer mig betegnende for rigsdagen og det ærede udvalgs ansvarsbevidsthed, at bortset fra folketingsmand Amby, har intet medlem af rigsdagen eller af udvalgets medlemmer følt det som deres selvfølgelige pligt på stedet at undersøge, hvordan over hundrede ulovligt indespærrede danske statsborgere egentlig levede.

Allerede et par dage efter min arrestation den 22. juni 1941 henledte jeg i et brev til statsminister Stauning regeringens opmærksomhed på den økonomiske situation, de indespærredes familier var kommet i, og krævede, at regeringen udenom socialkontorerne fandt en anstændig løsning på dette alvorlige spørgsmål. Landets daværende statsminister var så venlig at lade mig vide, at “hvad det økonomiske angår, kan statsministeren hun henvise til Deres løn som rigsdagsmand”.

Straks efter min ankomst til lejren sendte jeg socialminister Kjærbøl en skrivelse med tyve dokumenterede tilfælde, der viste hvilken økonomisk elendighed, de pågældende familier var kommet ud i, og krævede igen en anstændig og generel løsning af dette spørgsmål.

Der skete imidlertid intet. Familierne var stadigvæk henvist til socialkontorernes forgodtbefindende. …

Uddrag af brev fra Martin Nielsen, folketingsmedlem for DKP, 22. juni 1942

Kilde: Fængselsdage og fangenætter, af Martin Nielsen (1949), forlaget Tiden

1942 – I dag er det den 9. april

Min kære dreng!
Horserød, 9. april 1942

I dag er det den 9. april. Det er en dato, som også du husker særdeles vel. Den er indgået i din bevidsthed som en historisk afgørende dato. Du ved, hvad der skete med dit land og dit folk i dag for to år siden. Du ved det langt bedre, end jeg ved det. Du har nemlig haft mulighed for at få kendskab til at studere alle de kendsgerninger og enkeltheder, som endnu er skjult for det danske folk og for mig. For dig og dit slægtled er 9. april en historisk, men en afgørende historisk dato. For os og for mig, for alle os, der hver på sin vis oplevede 9. april, er denne dag langt mere. Det er den smerteligste og skammeligste dag, vi har oplevet i vort liv.

Kom 9. april da som en tyv om natten, som en overrumpling for os? Både ja og nej. Ja, for så vidt som vi ikke rednede med det på daværende tidspunkt, nej, forsåvidt som vi regnede med en besættelse af landet som en særdeles nærliggende mulighed.

Hvis du har studeret vort partis materiale fra den tid, vil du vide besked. Vor henvendelser til det danske folk efter Østrig sluttede med parolen: Læg Danmarks skæbne i folkets hænder, fortæller tydeligt, hvilke perspektiver vi havde. På vor store partikonference i Odense i sommeren 1938 var spørgsmålet om national og social samling af det danske folk det centrale. Vor stilling til ikke-angrebspagten viser samme indstilling. Studerer du vor holdning under den første Finlandskrig, hvor vi bogstaveligt kæmpede ene mod alle, vil du se, at hele vor politik var indstillet på bevarelse af Danmarks frihed og selvstændighed.

Da rigsdagen i januar 1940 pludselig blev forelagt en bombastisk neutralitetserklæring med forsikring om, at landet ville blive forsvaret mod enhver angriber, vil du vide, at det var mit partis formand, der i rigsdagen som eneste taler rettede det nærliggende spørgsmål til regeringen: Og hvad så? Hvad agter regeringen derudover at foretage sig? og du vil vide, at han hverken dengang eller senere fik noget svar på dette spørgsmål, som i stigende grad optog og foruroligede det danske folk.

Krigens udvikling gjorde det også klart for os, at muligheden for militær besættelse af Danmark bestod, vel at mærke som en mulighed fra såvel engelsk som tysk side.

Jeg var, som jeg har fortalt dig, væk, langt væk herfra (9. april red.). Din mor sad alene tilbage med dig, og med dig klynkede på sine arme oplevede hun så i den disede aprilmorgen de grå stormfugle formørke himlen over København. Forstår du hendes tanker, kan du sætte dig ind i hendes følelser, forstår du hendes stilling? Jeg var væk. Hun måtte, efter hvad der var sket, udelukke den mulighed, at jeg kom tilbage til landet igen, før krigen var forbi. Hun måtte forudse, at det, der første skete den 22. juni, ville ske straks. Hvad ville der ske med hende selv og hvad med dig?

Uddrag af brev fra Martin Nielsen, folketingsmedlem for DKP, 9. april 1942

Kilde: Fængselsdage og fangenætter, af Martin Nielsen (1949), forlaget Tiden

1941 – Anholdelser imod DKP

Der er i dag udbrudt krig imellem Tyskland og Sovjetunionen, de tyske tropper har krydset ind over den russiske zone.

I eftermiddags arresteres af politiet i Kolding Kai Ibsen fra DKP, og tidligere på dagen var Vilh. Heising, lokalformand for DKP, og Alfred Jakobsen, lokalformand for DKU, ligeledes blevet arresteret. Angiveligt er det på tyskerne ordre at kommunisterne anholdes. Alle indsættes i arresten, det er uvist hvad der skal ske med dem.

Den 22. juni var som bekendt en dejlig sommersøndag. Min datter og jeg var taget til Løverodde med båden uden at vide, at der var udbrudt krig mellem Sovjetunionen og Tyskland.

Straks efter vi var kommet hjem var politiet der.

Kai Ibsen, uddrag fra bogen Kolding Kæmper 1985

Kilde: side 19-21, Kolding Kæmper. redigeret af Erik Voss, Kolding Bogcafe’s Forlag, 1985

1941 – Cirkulære fra partiledelsen i DKP

Introduktion: Cirkulære fra partiledelsen i DKP til afdelingsbestyrelserne vedrørende sikkerhedsforanstaltninger, som følge af arrestationer på kommunister.

9. april 1941

Danmarks Kommunistiske Parti
Centralkomiteens sekretariat
Griffenfeldtsgade 50, Kbhvn. N

Til afdelingsbestyrelsen – fortroligt.

Kammerater!

Vi erfarer, at politiet i den sidste tid har arresteret Richard Jensen og flere andre personer, deriblandt enkelte partimedlemmer, såsom Thøgersen og Otto Melchior. Årsagen hertil kender vi ikke. Det forlyder dog, at arrestationerne står i forbindelse med en fornyet undersøgelse af attentatet på de spanske trawlere for et par år siden.

Som tidligere fastslået har partiet intet med denne affære at gøre, som må betegnes som partiforbryderisk, da det er i absolut modstrid med vort partis og den danske arbejderklasses interesser at beskæftige sig med den slags terroristiske handlinger.

Men på baggrund af denne sag og de skete arrestationer – der dog ingen forbindelse har med vort parti og dets virksomhed – indskærper partiledelsen partiets medlemmer om overalt at optræde fornuftigt og forsigtigt. Partiets medlemmer advares imod at meddele udenforstående noget som helst om indre partiforhold, om navne og adresser på medlemmer, ledelser, sympatiserende og læsere af vor presse, ligesom sådanne fortegnelser skal opbevares på steder, hvor de ikke er tilgængelige for alle og enhver. Desuden skal partiets medlemmer fast og bestemt afvise enhver provokatør, der direkte eller indirekte (eventuelt gennem misbrug af centralkomiteens navn) søger at lokke enkelte partimedlemmer eller partiet som helhed ud i eventyr og handlinger, der vil være til skade for partiet og den danske arbejderklasse.

Ovenstående fortrolige information kan underhånden bringes til de medlemmers kundskab, som afdelingsledelsen mener bør vide besked derom.

Med kommunistisk hilsen
Partisekretariatet

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie