1941 – Nyt hold frivillige til Frikorps Danmark afrejst igår

Tale af kaptajn E. N. Møller
Fra Ingeniørkasernen i Ryvangen afsendtes i går eftermiddag det andet større kontingent af frivillige til Frikorps Danmark. Til stede ved højtideligheden var vicepræsident, SS-Oberführer Kanstein og det tyske riges befuldmægtigede Dr. Schaler, endvidere repræsentanter for Våben SS, de tyske myndigheder, N.S.D.A.P, D.N.S.A.P samt den tyske koloni.
Chefen for Frikorps Danmarks stabskontor, kaptajn E. N. Møller bød de unge mennesker velkommen i Frikorps Danmark, idet han mindede dem om, at de rejste med den kongelige danske regerings vidende og velvilje og at de ville blive kommanderet af danske officerer og under Dannebrog. Han udtalte, at tusinder ville tænke på dem. Fremtiden ville blive uvis og Frikorpset ville sikkert blive sat overfor alvorlige opgaver […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 10. august 1941.

1941 – Ruder kunst

Natten til søndag den 20. juli 1941 er der blevet knust ruder i DNSAP´s distriktskontor på Frederiksberg, på Gammel Kongevej 135, samt i en forretning på Viborggade 74, på Østerbro, hvor hverveplakater for Frikorps Danmark var ophængt.

Den nazistiske partiavis Fædrelandet, mener det må dreje sig om ”kommunistiske forbrydere”. Både Københavns kriminalpoliti, såvel som politiet på Frederiksberg, er på bar bund i sagen.

Kilder:
Fædrelandet, 21. juli 1941

1941 – Frikorps Danmarks kommandør udtaler sig til offentligheden

Frikorpset bliver en samlet dansk formation under SS-afdelingerne i den tyske hær.
Interesse for korpset på højeste sted i Tyskland.

På D’Angleterre var i går arrangeret en sammenkomst, hvori deltog presseattaché, dr. Meissner, oberstløjtnant C. P. Kryssing, kommandør for Frikorps Danmark, hans næstkommanderende, kaptajn Thor Jørgensen, orlogskaptajn Wodschow fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder Partis stabskontor, hr. Schroeder fra det tyske gesandtskabs presseafdeling o. a., samt indbudte repræsentanter for hovedstadspressen, provinspressens Københavnsredaktioner og pressebureauerne. Formålet med sammenkomsten var at give oberstløjtnant C. P. Kryssing lejlighed til overfor den danske offentlighed at redegøre for dannelsen af Frikorps Danmark og for sine personlige motiver til at ombytte stillingen som oberstløjtnant ved artilleriet i Holbæk med hvervet som kommandør af et dansk frikorps i SS-formationerne inden for den tyske hær.

Stor glæde i Tyskland
I sin velkomstale til pressens repræsentanter understregede dr. Meissner, at dannelsen af Frikorps Danmark havde fremkaldt meget stor glæde i Tyskland, og at den tyske Rigsregering hilste korpset som et dansk bidrag til det kommende europæiske fællesarbejde. Man fulgte fra højeste sted i Tyskland korpsets dannelse og dets videre fremgang med overordentlig interesse.

Taknemlig overfor DNSAP for initiativet.

Oberstløjtnant Kryssing udtalte derefter:

Jeg er egentlig ikke forberedt på noget interview, og Frikorpset er heller ikke tjent med, at vi gang på gang kommer med udtalelser, men jeg vil gerne sige følgende: Jeg trådte ind af overbevisning, ikke ved overtalelse. Der er dem, som tror, at jeg har taget initiativet til oprettelsen af Frikorps Danmark. Det har jeg ikke. Jeg vil i denne forbindelse sige: Jeg er ikke og har ikke været medlem af D.N.S.A.P., hvad jeg i fremtiden kan blive, det ved jeg ikke endnu. Men jeg er D.N.S.A.P. overordentlig taknemlig, fordi D.N.S.A.P. har taget initiativet til oprettelsen af dette frikorps. Grunden til min indtræden i korpset har jeg allerede fremført offentligt, og derfor kan jeg kun gentage det her. Jeg gik med i et dansk korps som led af den tyske hær mod bolsjevikkerne, fordi det siden den 9. april 1940 er et for hårdt job for mig at være dansk soldat i Danmark. Jeg har mistet enhver tillid til, at et demokratisk Danmark kan vække nationen af den usselhed, der førte til den 9. april 1940. Jeg tro, at danske soldater ved at gøre en samlet indsats mod bolsjevikkerne vil genoprette lidt den danske nations ære. Jeg tror at vi kun på den måde kan blive værdige til at få vor frihed. Det er den eneste chance, regeringen giver os, så må vi i øvrigt overvinde os selv til at iføre os tyske uniformer, med mere. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 6. juli 1941.

1941 – Tale: Folkets ret til at vælge

Tale af partiformand for DKP og folketingsmedlem Aksel Larsen, holdt i folketinget den 20. februar 1941:

Jeg anser det for yderst beklageligt, at regeringen er fremkommet med dette lovforslag om udskydelse af de kommunale valgs afholdelse, foreløbig i et år. Det ville have været af meget stor betydning at få afholdt almindelige, offentlige valg netop nu, i dette forår, i marts måned. Sådan set kan man jo sige, at det ville have været bekvemt og i mange henseender rimeligt, om man, da de daværende regeringspartier på grund af indtrufne omstændigheder forlod det grundlag, man var gået til valg på i 1939, havde ladet afholde folketingsvalg.

Dette har man ikke ønsket at gøre, men nu skulle altså de ordinære kommunale valg holdes. Jeg tror, disse kommunevalg ville have fået meget stor betydning. Vi lever i en tid, hvor man meget kraftigt påkalder folkets samlingsvilje og folkets evne til at bære tidens byrder og klare tidens vanskeligheder, og vi lever samtidig i en tid, hvor der meget højrøstet – om end uden grundlag – tales om nødvendigheden af, at det danske folk fuldkommen forkaster det grundlag, det helt har bygget sit offentlige liv på hidtil. Jeg tror, at det derfor ville have været af meget stor betydning, om man ved et kommunevalg havde givet folket, eller i hvert fald den stemmeberettigede del af det, lejlighed til at tilkendegive sin mening om styreform og styresæt her i landet. Betydningen af en sådan tilkendegivelse tror jeg ikke kan overvurderes.

Endelig ville kommunevalg nu i foråret give befolkningen en hårdt tiltrængt lejlighed til samtidigt at udtale sig om spørgsmålet samlingsregeringen og dens politik. Man vil måske hertil indvende, at dette spørgsmål forelå ikke til bedømmelse, da det var kommunale valg, vi skulle have. Indvendingen er imidlertid formel og kan ikke tages alvorligt.

Staten og kommunernes sager kan ikke på den måde skilles ad. Der er naturligvis blevet regeret og administreret efter den samme grundlinje både i stat og kommune. Dette er så meget mere selvfølgeligt, om det er de samme partier, der her i rigsdage har sluttet sig sammen og dannet grundlaget for samlingsregeringen, om også har den absolutte magt i alle landets kommuner.

Af disse tre grunde, mener jeg, at valgene havde meget stor betydning. Jeg mener uden at overdrive, at vi overhovedet aldrig i Danmarks parlamentariske historie har haft en situation, hvor det var så vigtigt at få afholdt offentlige valg, at det simpelthen er de vigtigste kommunale valg, vi nogen sinde har stået over for. Derfor beklager jeg meget, at regeringen fremkommer med et forslag om, at disse valg ikke skal finde sted. Jeg beklager meget, at dette regeringsforslag jo må antages at blive ophøjet til lov ved beslutning af rigsdagen.

Derpå vender jeg mig mod det reelle til begrundelse af valgenes udsættes, som det angives i bemærkningerne til lovforslaget, og som det forefindes i indenrigsministerens fremsættelsesaftale, nemlig dette, at på grund af den skærpede krigssituation, der kan ventes til foråret, er det ikke muligt at lade valgene finde sted. Må jeg bede den højtærede indenrigsminister om en bedre begrundelse. Må jeg bede om en begrundelse, som ministeren selv tror på. Må jeg bede om en begrundelse, som også befolkningen kan tage alvorligt.

Jeg vil i det hele taget henstille til regeringen at holde op med at komme med begrundelser for sine love og foranstaltninger, som man ikke kan tage alvorligt. Vi har været ude for det adskillige gange, f.eks. da vi fik dette mærkværdige forslag om den autobane, som skulle bygges på Falster, om den nye Guldborgsundbro. Dér fik vi en motivering, som var rent ud sagt ”ad Pommern til ”.

Jeg ved, at der herhjemme er forskellige faktorer, hvis man kan bruge det udtryk, som er eller var alt andet end begejstrede ved udsigten til at skulle have deres tilslutning målt op ved et valg. Der er først og mest nærliggende det parti, som man vel må formode endnu ledes af det ærede medlem hr. Frits Clausen; og det ved enhver, at de er ikke begejstrede for kommunale valg. De har gebærdet sig siden den 9. april, som om de havde hele folket bag sig, og som om det var givet, at i løbet af 24 timer ville folket overdrage dem magten. Men det er betegnende for deres tillid til folket, at da partierne i henhold til valgloven søgte listebogstaver for hele landet, manglede der bondepartiet og det andet parti, der hedder noget i retning af DNSAP.

De skulle ikke søge listebogstav, de skulle ikke have forberedt kommunevalg, de trængte ikke til at få opstillet kandidater. Efter de seneste begivenheder, hvor foretagendet blev sprængt og gik i mere eller mindre tiltalende, navnlig mindre tiltalende stykker, forstår man, at det er fuldkommen håbløst for dem at deltage i noget offentligt valg nogetsteds. Altså, dette parti måtte være interesseret i at få de kommunale valg forhindret. Jeg vil tro, at de efter fattig evne har gjort, hvad de kunne, men jeg kan ikke tro, at de har så megen indflydelse, at de er i stand til at udrette noget i den henseende.

Kilde:
Taler og artikler gennem 20år, af Aksel Larsen 1932-1952 (udgivet 1953), forlaget Tiden

1941 – Den danske Front

På et møde i København afholdtes om aften den 18. februar 1941, så et nyt dansk parti dagens lys, da man på mødet stiftede partiet under navnet ”Den danske Front”, der angivelig stiftes efter splittelse i det nazistiske parti DNSAP. Som ledere af partiet valgtes civilingeniør Kai Rinck, H. Thorsen, Otto Lønskov, kaptajn Jacob Holm og F.J. Hinne.

I en radioudsendelsen på stiftelses aften kl. 19, blev i øvrigt oplyst, at blandt stifterne var godsejer Grevenkop-Castenskiold, fhv. landsretssagfører Eiler Pontoppidan og tidligere partisekretær Back-Pedersen.

Læs mere