1944 – Til alle danske Frivillige!

Følgende hilsen blev bragt i det nazistiske partis avis DNSAP:

Til alle danske Frivillige!

Kære Kammerater! I ønskes alle en glædelig pinse. Alle I tapre Drenge, som kæmper for det gamle Danmark, det Danmark, som netop nu står i sin skønneste lysegrønne pragt. I sendes de kærligste hilsener, tanker og gode Ønsker for Fremtiden.

Jeres hengivne Amalie.

Kilde: SS-hilsener fra hjem til front, Fædrelandet, søndag 28. maj 1944

1944 – DNSAP villa lagt i ruiner

Ved fire tiden tidligt om morgen den 8. april 1944, skete der et bombeattentat imod en 2 etagers villaejendom på Sølundsvej 8 i København. Ifølge aviserne, var der anvendt både spræng- og brandbomber.

Om eftermiddagen var der stadigt ild i ruinerne af villaen, der på et øjeblik blev lagt i ruiner. Villaen har tidligere været ejet af skibsreder M. Nielsen, men var blevet solgt til det nazistiske parti DNSAP.

Kilde: DNSAP villa lagt i ruiner, Fredericia Socialdemokrat, 8. april 1944

1943 – Voldsomt røre inden for Nazi-partiet

Dr. Best har slået hånden af Frits Clausen – og Frikorpsets chef, hr. Martinsen nævnes som efterfølgeren.

Det katastrofale valg for det danske nazistparti har selvfølgelig forøget det røre, der allerede i den sidste måneds tid har hersket inden for landsforræderi-partiet. Dr. Best har nu definitivt slået hånden af tumlingen Frits Clausen, og i interesserede kredse venter man spændt på, hvorledes man udadtil vil forklare, hvorfor den mislykkede Frits Frelsermand en skønne forsvinder fra arenaen. Som hr. Clausens efterfølger nævnes Frikorps Danmarks chef, hr. Martinsen, og i betragtning af denne noble optræden, som d’herrer frikorpsmænd har udvist under deres færden her i landet, må man jo sige, at det er et ganske fortræffeligt valg. Var nazisterne ikke hadet i forvejen under Frits Clausens førerskab, så finder vi vanskeligt ord, der tydeligt nok kan definere det dansk folks indstilling til overbanditten Martinsen!

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. april 1943, nr. 6, 2. årgang.

1943 – Lokomotivfører opstillet til folketinget

I Vejle Amtskreds har DNSAP opstillet lokomotivfører og parti sysselleder Jørgen Fr. Koch fra Kolding til folketingsvalget den 23. marts 1943. Koch er vokset op i et arbejderhjem, han lærte allerede i barndommen, at arbejderne var de små og svage i samfundet. Koch fortæller selv at han i sin ungdom:

tog han del i kampen for socialismen, men opgav sin aktive deltagelse, da han indså, at marxismens lære med klassekamp og klassehad ikke ville føre til de mål, han havde sat sig.

Mange år senere lærte jeg National-Socialismen at kende, og jeg fik et indblik i, hvorledes DNSAP anerkendte det arbejdende og producerende folk som arbejdere. Jeg er medkæmper for behov produktion i stedet for profitproduktion, kæmper for, at fagmænd kommer til at styre under personlige ansvar, og jeg håber, at jeg endnu i mange år må kunne gøre en indsats til gavn for det arbejdende danske folk – for et Danmark for danskere, hvor arbejdets glæde er i højsædet, og hvor den, der udfører arbejdet, før lønnen herfor.

Hvorfor nationalsocialisme?

Maskinpasser K.A. Larsen har til Fædrelandet indsendt følgende til valgavisen:

Efterhånden var jeg blevet klar over, at med det nuværende system ville den danske arbejderstand synke ned i den dybeste armod.

Altså var der kun et at gøre: at melde sig under DNSAP’s faner, til kamp mod jødekapitalens udnyttelse af det danske folk. Gennem arbejdsfællesskabet må vi alle gøre vor indsat for at højne arbejdernes eksistensmuligheder.

Der er jo arbejde nok til os alle, når blot det er den rette mand, der står ved roret.

Kilder: ”
Valgekstra tillæg til Fædrelandet, 21. marts 1943

1943 – Nazistiske møder i Vejle amt

Det nationalsocialistiske DNSAP har annonceret to møder i Vejle amt(DNSAP), den 19. marts 1943 i Fredericia og den 20. marts i Uldum.

På mødet i Fredericia, der afholdes på hotel Viktoria, vil Frits Clausen komme og holde en tale.

På mødet i Uldum, der afholdes i landsbyens forsamlingshus, vil landarbejder Hans Petersen fra Binderup komme og holde en tale.

Kilde:
Fædrelandet, s. 2, 19. marts 1943

1943 – Danske vælgere!

Dr. Best har i sin for tiden fremherskende kattevenlighed nådigst givet Danmark tilladelse til at afholde folketingsvalg den 23. marts.

De danske nazistiske landsforrædere har til det sidste søgt at forhindre dette valg, vel vidende at et folketingsvalg ikke vil blive et valg for eller imod regeringen Scavenius, som udelukkende sidder på taburetterne i kraft af et tysk krav og imod det danske folks ønske, men et valg for eller imod nazismen!

Derfor frygter landsforræderpartiet et valg nu. Det er fuldstændig klar over, at det danske folk vil benytte valget den 23. marts til på en klar og utvetydig måde at demonstrere over for verden, at Danmark fuldt og helt bekender sig til demokratiet, at det bekæmpet og foragter nazismen i alle dens forskellige afskygninger, og at de tyske lejesvende i Danmark kun er en ubetydelig brøkdel af den danske befolkning.

Derfor vil den 23. marts blive en dato af største vigtighed i Danmarks historie, og derfor siger DE FRIE DANSKE til alle patriotiske vælgere i vort fædreland:

FREM TIL KAMP MOD DE DANSKE NAZISTER! NU ER LEJLIGHEDEN DER! BENYT STEMMESEDLKEN DEN 23. MARTS OG STEM DE DANSKE LANDSFORRÆDERE UD AF RIGSDAGEN!

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1943 (ekstranummer).

1943 – Skæbnefællesskab

Læserbrev fra det nazistiske dagblad Fædrelandet:

Det er måske trist at skulle indrømme det, men ikke desto mindre er det rigtigt: Danmarks fremtidige skæbne afhænger ikke i første instans af det arbejde, som udføres herhjemme, men vil i højere grad blive bestemt af det udfald, som det nuværende verdensopgør får.

Aldrig nogensinde tidligere har det været tydeligere end nu, hvor stort skæbnefællesskabet er mellem Europas lande, ja, vel i grunden mellem alle hvide folkeslag. Kommunismen vil undergrave den hvide races førerstilling. Lykkes dette, vil i første omgang Europa bukke under, og i anden omgang den øvrige del af den hvide verden. Vor kvantitative underlegenhed vil ikke kunne undgå at gøre sig gældende. Kvaliteten vil ikke være i stand til at redde os. Just i dag er hele verden vidne til, at uciviliserede horder er dødsensfarlige, når de bliver udstyret med den moderne tekniks hjælpemidler.

For længe siden har vi national-socialister indset dette. Dag for dag får flere og flere af vore modstandere øjnene op for, at det forholder sig således. Hvorfor melder de sig ikke alle til vore rækker? De vil dog det samme. Det er vor pligt at få dem med i arbejdet. Kun derved har vort arbejde værdi.

Fordi vi indser, at det afgørende for vort folks fremtid er krigens udfald, betyder det ikke, at vi mener, at arbejdet på hjemmefronten er uden betydning, tværtimod. Det, det først og fremmest gælder om for os, er at vinde tilfængere for den national-socialistiske idé. Dette arbejde er af uvurderlig betydning for den ydre front. Kun når vort folk forstår kampens betydning, vil det være i stand til at bringe alt det ud af produktionsmaskineriet, som der er mulighed for. Dette er nødvendigt, hvis krigen skal vindes.

Under en liberalistisk økonomi får man kun folk til at lægge sig i selen ved at yde dem et kontant vederlag for deres anstrengelser. En sådan samfundstilstand er alene bygget op med stræbet efter profit som drivfjeder.

Det national-socialistiske samfund har en bredere horisont. Her producerer den enkelte ikke alene for personlig vindings skyld, men også for at stabilisere hele samfundet. I jo højere grad det lykkes os at overbevise vore landsmænd om, at ingen anstrengelse er for stor, hvis folkets fremtid skal kunne sikres, desto mindre nødvendigt vil det være at manipulere med priserne.

I Tyskland, hvor f.eks. bondestanden står i stor taknemmelighedsgæld til det national-socialistiske styre, og hvor befolkningen føler, at den deltager i en skæbnekamp, der er afgørende for hele landets fremtid, har henstillinger fra statens side været tilstrækkelig til at få bønderne og de forskellige andre erhvervsdrivende til at producere netop, som man ønsker det.

Her i Danmark ligger forholdene imidlertid helt anderledes. Henstillinger til arbejdsgiverne har ingen eller kun få virkninger. Indførelsen af tvang ville sikkert ikke gavne, men kunne tværtimod meget let komme til at skade. Danmarks erhvervsliv er ikke fastlagt planøkonomisk. Der er heller ikke længere tale om den rene liberalisme. Tilstanden betegner et mellemstadium mellem disse to yderpunkter. Den, som vil pille ved formerne indenfor de enkelte bedrifter, og som vil gøre sig håb om, at hans indblanding skal få det ønskede resultat, må erkende dette forhold. Således er prisen altså stadigvæk et vigtigt middel til ændring af produktionens størrelse og sammensætning. Ingen vil ofre sig, alle vil tjene penge. Og dog kommer vi ikke udenom ofrene.

Vi national-socialister har derfor pligt til at gøre alt, hvad vi kan for at åbne øjnene på vore modstandere. Desto flere vi vinder, desto mindre betydning vil priserne få.

Det kan være svært at stå sig i kampen mod systemfolkenes løfte og overbudspolitik. Men vi kan gøre det, hvis vi vil. Da Adolf Hitler erobrede magten i Tyskland, forfaldt han aldrig til at eftergøre de gamle systempolitikeres fejltrin. Han lovede ikke så meget, som de gjorde, men han holdt, hvad han lovede. Derfor vandt han folkets tillid.

Vi vil forsøge at arbejde efter samme linje. VI skal være utrættelige i agitationen for vor idé. Dog skal vi vogte os for at tale om mere, end hver og en af os har forstand på. Den der udtaler sig om noget, han ikke har kendskab til, undergraver blot sin egen position. Den national-socialistiske ideologi er så sand, at alle må give os ret, hvis de bare bliver oplyst om denne på en fornuftig måde. Dette er det vor pligt at gøre. Ikke ved fraser og tomme ord skal vi gøre os gældende, men ved velunderbyggede saglige argumenter. Vi skal arbejde og vi skal alle arbejde med, så er der intet sikre, end at det danske folk vil blive vundet for national-socialismen.

Af Mimer

Kilde:
Skæbnefællesskab, side 3 + 6, Fædrelandet, 13. februar 1943