1944 – Mange mennesker omkommet i et beskyttelsesrum

Berlin, lørdag R.B.

Efter hvad der supplerende meddels om de amerikanske bombemaskiners angreb på Rom i går, ramte de planløst nedkastede bomber navnlig beboelseskvarterer egnen omkring banegårdene Tiburtina og Ostiense, hvor talrige beboelseshuse blev ødelagt.

Civilbefolkningens tab har endnu ikke kunnet konstateres med nøjagtighed, idet rydningsarbejdet endnu er i gang. Alene fra et beskyttelsesrum, i hvilket ca. 200 personer havde søgt tilflugt, er der hidtil blevet fremdraget 50 døde. Antallet af døde overstiger nu 100 og antallet af sårede 200. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. februar 1944

1943 – Skud mod en svensk ruteflyver på vej til London: 13 dræbt

Piloten søgte at nødlande ved den svenske kyst, men tørnede mod en klippe. To af de ombordværende slap fra ulykken med livet

Aerotransports rutemaskine “GRIPEN” er på vej til England blevet skudt i brand og nødlandet i nærheden af Smögen ved Göteborg. Ved 23-tidem fik Aerotransport et telegram fra maskinen om, at den var blevet beskuft 25 km. fra Smögen, og at den måtte nødlande på grund af de skader, der var tilføjet den. Lidt før kl. 24 indløb et nyt telegram, hvori meddeltes, at maskinen var nødlandet ved Hålle i nærheden af Smögen, og at den var kommet i brand. Læger og lodser var på vej til stedet.

Da maskinen skulle gå ned på vandet ud for Smögen, var den manøvreudygtig og stødte mod en bjergvæg. Maskinen brækkede midt over og kom i brand. Kun to personer synes at være reddet, nemlig mekaniker Grut og en sømand ved navn Olsson. Foruden besætningen på 4 mand medførte maskinen 11 passagerer. Ved nedstyrtningen omkom således 13 personer.

Tre salver fra en fremmed maskine.
Passagererne på den forulykkede svenske ruteflyver “GRIPEN” var 6 russere, kvinder og børn, der antagelig var pårørende til legationspersonalet i Stockholm, en englænder, en amerikaner og to svenskere, kaptajn Möller og frk. Björkman. Den reddede flyvemekaniker Grut oplyser, at maskinen kl. 22.35 blev beskudt af tre salver fra en fremmed militærmaskine. Beskydningen varede i 10 minutter. Ved beskydningen opstod der først fejl i den ene motor og senere i den anden, hvorpå vingerne begyndte at brænde. Da maskinen skulle gå ned, var begge motorer opført at fungere, og den kunne ikke længere manøvrere, men fortsatte lige ind mod en bjergvæg ved Hålle. Grut mistede bevidstheden, og da han kom til sig selv, lå han på jorden hvor befolkningen tog sig af ham. […]

1943 – Børnene blev kvalt under mange kubikmeter sand

Over det solide beskyttelsesrum lå flere tusinde fyldte konservesdåser

Bladet Hejmdal bringer i dag en skildring af et besøg i det offentlige beskyttelsesrum i Flensborg, hvor de 15 danske børnehavebørn og deres 2 medhjælpere omkom. Rummet frembyder et forfærdende skue, og man kan tydeligt se ulykkens karakter. Beskyttelsesrummet er delt i to dele, der begge ligger dybt nede i jorden. Loftet er ½ meter tykt betonlag, over dette lå igen et 2 meter tykt lag af sand og jord. Et bedre beskyttelsesrum kunne således ikke tænkes. Dertil kom yderligere, at der i stueetagen lige over beskyttelsesrummet lå 10 jernbaneladninger dåser med fiskekonserves. Bomben gik gennem fabrikkens tag ned i lageret af konservesdåser og eksploderede her. Lufttrykket var så kraftigt, at loftet af beskyttelsesrummet blev trykket ned. Mange kubikmeter sand og flere tusind fyldte konservesdåser faldt derved ned i beskyttelsesrummet, og børnene sad netop der, hvor der blev slået hul i loftet. De blev alle begravet under sandmasserne. Der befandt i alt 180 personer i dette beskyttelsesrum. Af disse blev de 31 dræbt, nogle hårdt såret og flere lettere såret. I dette beskyttelsesrum blev også de to danske statsborgere dræbt, nemlig frk. Simonsen fra Arrild og frk. Fredskilde fra Juelsminde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. maj 1943.

1943 – De danske bombeofre i Flensborg begraves i eftermiddag

Sønderjylland flager på halv for mindretallets 19 døde

I eftermiddag begraves på Flensborg ny Kirkegård de danske ofre for det frygtelige bombeangreb i onsdags, de 15 småbørn fra den danske børnehave og deres to lærerinder, fru Martha Radszewski og hendes datter Wanda, samt endnu et medlem af mindretallet, Walter Mommsen, der kun blev 16 år. Det 19. offer, fru redaktør Tage Jessen blev begravet i lørdags i stilhed. Over hele Sønderjylland flages der på halv stang i anledning af begravelsen. Særlig højtidsfuld var flaghejsningen i Kruså ved mindestenen for de danske Flensborgeres møde med Kongen i 1920, hvor ordene lød til dem: “I skal ikke blive glemt!” Nu står denne hilsen mejslet i en sten, ved hvilken der er rejst en flagmast. Et væld af kranse med rød-hvide bånd er sendt over grænsen heroppefra til bårerne, og også enkelte repræsentanter for de nationale organisationer, som støtter mindretallets arbejde, har fået tilladelse til at passere grænsen for at deltage i jordefærden. Amtmand Refslund Thomsen, Aabenraa, vil nedlægge en krans fra den danske regering. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.

1943 – Britisk bombeangreb på København

7 personer dræbtes – 70 såredes. I lav højde strøg seks maskiner ind over hovedstaden i går eftermiddags. Sukkerfabrikkernes raffinaderi ramt af bomberne.

Lidt før kl. 17 i går udsattes København for det første alvorlige luftangreb. Pludselig lød sirenerne og folk styrtede i beskyttelsesrummene. 2-3 minutter efter alarmeringen hørtes et brag. Det var så kraftigt, at bygningerne i den indre by rystede, og samtidig tog luftskytset fat. Der var, så vidt øjenvidner kunne oplyse, 6 engelske maskiner inde over byen. De kom strygende i forbløffende lav højde og udløste deres bomber.

Kort tid efter kl. 17 kunne man se et mægtigt bål, og det opklaredes snart, at det var på Christianshavn, det brændte. Der var faldet bomber i et værksted, og De danske Sukkerfabrikkers anlæg ved Langebrogade var straks kommet i brand. Først senere brød ilden ud i værkstedsbygningen. Medens folk søgte i beskyttelsesrummene, tog ambulancer og brandmateriel gennem byen til brandstedet. […]

Der lød flere steder skrig fra ruinerne

og ilden var allerede ved at gribe stærkt om sig. Båre efter båre blev våret ud, og ambulancerne kørte i ét væk til de forskellige hospitaler med sårede. I alt var der omkring 70 sårede, og flere af dem havde fået hjerneblødninger, chok og forskellige læsioner […]

7 døde

  • Niels Andreas Jensen, Gunløgsgade 16
  • En ca. 50-årig arbejdsklædt mand
  • En yngre mand, skægløs, mørkhåret, ca. 180 cm. høj, med åbent kraniebrud, venstre arm fuldstændig knust, brud på venstre lår.
  • En vistnok yngre mand, ca. 180 cm. høj, vistnok blond, høj pande, skarp næse, underansigtet fuldstændig knust, så i panden, højre arm revet fuldstændig af og et stort åbent sår i mavens højre side.
  • Martha Olsen, Møntergade 6, indbragt som død fra hjemmet som følge af en lungesygdom, der kom til udbrud på grund af et chok.
  • Til retsmedicinsk Institut er indbragt en uidentificeret dreng.
  • Man regner med endnu et offer under ruinerne. Navnet kendes ikke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1943.

1942 – Fader og datter bombedræbt i nat – flere mennesker såret

Tre engelske bombemaskiner skudt ned over Danmark. Luftalarm i mange byer.

Natten mellem den 23. og 24. september har engelske bombemaskiner påny overfløjet dansk territorium og på forskellige steder nedkastet spræng- og brandbomber. I Sydjylland opstod brand- og andre skader på de til nogle landejendomme hørende beboelseshuse og staldbygninger. I landbyen Rørkær ved Tønder blev 2 civile personer dræbt, nemlig vognmand Carl Hoeg og hans 19-årige datter Mathilde Henriette Hoeg. Flere andre personer blev lettere såret.

Tre af de angribende maskiner blev nedskudt af det tyske antiluftskyts. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. september 1942.

1942 – 121 faldne ved Frikorps Danmark

Korpset får nu fire ugers orlov herhjemme

Ritzaus Bureau erfarer lørdag fra Waffen-SS: På grund af Frikorps Danmarks fremragende indsats under de hårde kampe på Østfrontens nordlige afsnit, som fandt sit udtryk i tildelingen af 91 jernkors til danske frivillige, har rigsføreren for SS tilstået Frikorps Danmark en 4 ugers hjemmeorlov som en taknemmelige anerkendelse af den frivillige danske indsat i den fælles kamp mod bolsjevismen og for de germanske folks frie fremtid. Frikorps Danmark ventes til København allerede mandag eller tirsdag og vil foreløbigt gå i kvarter her i nogle dage.

De faldne her fra egnen

[…] I den fælles europæiske kamp mod den truende bolsjevisme har Frikorps Danmark siden midten af maj d. a. på det nordlige frontafsnit stået skulder ved skulder med de tyske tropper i den hårde kamp mod Sovjetunionens talmæssigt overlegne styrke. Med fremragende heltemodig tapperhed er Frikorps Danmark trængt sejrrigt igennem overalt, hvor det skulle stå sin prøve, og har tilføjet fjenden svære tab. under disse svære kampe har 121 danske frivillige, som kæmpede i Frikorps Danmark, ofret deres liv for Europas befrielsen og for den store germanske fremtid. 5 danske SS-frivillige savnes. Disse frivillige har med deres blod ydet et ærefuldt bidrag til den danske våbenære i den største og mest afgørende af alle tiders kampe

For Danmarks ære og for en fælles germansk fremtid mod bolsjevismen:

Svend Skov, Grindsted, f. 14.12.12, faldet 27.5.42.

Johs. Frandsen, Vejle, f. 11.3.18, faldet 11.6.42.

Martin P. S. Feddersen, Haderslev, f. 11.1.15, faldet 11.6.42.

Alf. Nielsen, Haderslev, f. 10.6.15, faldet 11.6.42.

Willy D. Nielsen, Vejle, f. 1.1.18, faldet 11.7.42.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.

1942 – Børnedødeligheden stigende

Første gang i mange år

Statistisk Departement har i går udsendt en opgørelse vedrørende spædbørnsdødeligheden. Statistikken er udarbejdet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Det viser sig, at der for første gang i mange år er en stigning i de mindste børns dødelighed, idet procenten er steget fra 5,0 til 5,5. Der blev i 1940 i hele landet født 70.121 børn, af hvilke 3.517 døde før deres 1 års fødselsdag. I 1941 var der ligeledes i hele landet født 71.273 børn af hvilke 3.919 døde, før de var fyldt 1 år. Skønt spædbørnsdødeligheden i Danmark er ringe, døde der altså i fjor omtrent 4.000 spæde børn. Allerede den kendsgerning fastslår, at fortsat kamp mod spædbørnsdødeligheden er nødvendig.

Grundene til dødelighedens stigning fremgår ikke af statistikken, men man har lov til at antage, at tiderne har deres del af skylden […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juli 1942.