1943 – Dysenteri-dødsfald i Kolding

Lille Christiansfeld-pige død på sygehuset

For nogle dage siden blev en lille pige, den 13-årige Ingeborg Selch, datter af arbejdsmand Selch, Christiansfeld, overført fra Sct. Hedvigs Klinik i Kolding til Kolding Sygehus’ medicinske afdeling, og her konstaterede man, at hun var angreben af dysenteri. Hendes tilstand forværredes, og efter nogle dages ophold på Kolding Sygehus indtrådte døden.

Overlæge Nielsen oplyser på vor forespørgsel, at han kun har kendskab til dette ene tilfælde, så der kan ikke på nogen måde tales om en epidemi. Det er ikke fastslået, om sygdommen har været af samme specielle art som tilfældene i Aarhus. Overlægen indskærper i anledning af dødsfaldet betydningen af gennemført renlighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. august 1943.

1943 – Lederen af sikkerhedspolitiet i Kolding død

Et dødsfald, der vil vække oprigtig sorg i vide kredse, fandt i aftes sted inden for Domhusets stab. Efter små to måneders håbløst sygeleje døde lederen af sikkerhedspolitiets afdeling i Kolding, kriminalassistent Lorentz Hansen Rasch.

Kriminalassistent Rasch var født den 18. juni 1888 i Sæd ved Tønder, og han blev således kun godt 55 år gammel. Efter tysk skolegang blev han uddannet som nitter, og da verdenskrigen kom, blev han indkaldt. En del af krigstiden var han ved skibsværfterne i Triest, Kiel og Flensborg, men han gjorde også så god en indsats som soldat, at han blev dekoreret med Jernkorset af 1. klasse. Inden Genforeningen – i overgangsperioden – havde han ansættelse i Commision Internationale de Slesvig, og i denne periode fik han så megen smag for politimæssig arbejde, at han den 15. juni 1920 blev ansat i det sønderjyske ordenspoliti i Tønder og var således de første år efter Genforeningen i Sønderjylland. Små tre år senere, den 1. april 1926, forflyttedes han til Ringkøbing, og her virkede han i 10 år, til han i marts 1936 kom til Kolding. Den 1. novbr. 1939 udnævntes han til ordensbetjent i kriminalpolitiet og til leder af sikkerhedspolitiets herværende afdeling, og i november måned 1942 udnævntes han til kriminalassistent.

Den 22. juni måtte Rasch melde sig syg og lade sig indlægge på Kolding Sygehus’ medicinske afdeling. I virkeligheden havde han da allerede de sidste par måneder været alvorlig syg og hans arbejdsevne betydeligt nedsat. Han burde allerede tidligere have undt sig at holde op, selv om dette vel på ingen måde ville have betydet helbredelse. For et par uger siden blev han bragt på operationsstuen, men kirugernes kunne indse, at de stod overfor et håbløst tilfælde, og derfor undlod de at skride til en operation, da de havde orienteret sig om sygdommens virkelige alvorlige karakter.

Kriminalassistent Rasch, der som tyskuddannet sønderjyde beherskede det tyske sprog ligeså godt som det dansk, fik udmærket brug for også disse sproglige evner efter besættelsen af Danmark, hvor han som leder af sikkerhedspolitiets afdeling blev et fra alle sider højst påskønnet mellemled mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder. De første forstod at værdsætte ham som gammel frontsoldat og for hans indsigt i tyske forhold – og de sidste satte pris på ham for hans store forhandlingsevner. Og fra begge sider anderkendte man hans store faglige indsigt og dygtighed, der gjorde ham respekteret i alle fagkredse. De senere tider stillede overordentlig store krav til hans arbejdsevne, så at der kun blev lidt tid til at dyrke familielivet. […]

Rasch efterlader sig foruden sin hustru flere voksne børn, bl.a. en datter, Meta, gift med indehaveren af Ismejeriet Tøndervej 82, Jens Peter Petersen; flere voksne sønner er i gode stillinger udenbys. Desuden er der i hjemmet et par drenge, 14-årige tvillinger, der blev konfirmeret i foråret. Ikke mindst vil de føle tabet af en god familiefader.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1943.

1943 – Skibsmægler A. Gjørding død

Skibsmægler A. Gjørding, Kolding døde i går morges på Kolding Sygehus, 56 år gammel. Skibsmægler Gjørding havde i en årrække lidt af mavesår, der forårsagede flere langvarige sygeperioder. For en uges tid siden brød såret op igen, og da det var klart, at han var alvorlig syg, blev han indlagt på Kolding Sygehus, hvor han underkastedes en operation. Han havde imidlertid ikke kræfter til at overstå operationen, og ved 6-tiden i går døde han.

Ander Gjørding stammede fra Esbjerg-egnen. Han stod i skibsmæglerlære i firmaet I. Lauridsen i Esbjerg, og var derefter ansat i et firma i Randers. Senere kom han til Skotland og derfra til Finland. Under sidste krig var han først medindehaver og senere eneindehaver af et skibsmæglerfirma i Lovisa i Finland og var da britisk konsul.

I begyndelsen af tyverne vendte han tilbage til Danmark og købte ‘Varmarkgaard’, da det var hans hensigt at forlade skibsmæglerbranchen for at blive proprietær. Tiderens udvikling førte imidlertid med sig, at han atter vendte tilbage til sin gamle branche. Da skibsmægler Damkier Petersen døde i 1926, søgte Gjørding hans bestalling og fik den. Han har så siden 1927 været skibsmægler i Kolding og tillige reder af Kolding Fjorddampere. Han var en begavet og elegant mand og blev hurtig en kendt personlighed på Kolding Havn. I en årrække har han været medlem af bestyrelsen for Arbejdsgiverforeningen for Kolding Havn. Han var ret reserveret af væsen, men anerkendt af alle for sin dygtighed og afholdt af dem, han kom i berøring med. Hans dødsfald betyder et smertelig tab for hans familien. Han efterlader hustru og to børn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 6. juni. 1943.

1943 – Difteritilfældene i Vejle Amt 14-doblet på et år

Planer om vaccination af alle børn og unge i amtet under 18 år

Antallet af difteritilfælde i Vejle Amt er 14-doblet i året fra 1941 til 1942, oplyser amtslæge dr. med. Jakob Jakobsen, Vejle, i dag, og det ser ud til, at stigningen vil fortsætte også i indeværende år omend i langsommere tempo. Ag de 172 difteritilfælde i 1942 medførte ca. 10 pct. døden, hvilket tyder på, at det drejer sig om den nye meget alvorlige form for difterismitte. Også de alvorlige komplikationer har været i stærk tiltagende med svære hjertesygdomme og livsvarige lammelser. Der er nu taget skridt til at foretage typebestemmelser på Seruminstitututet, så man med sikkerhed kan få fastslået hvilke bakterier, det det drejer sig om.

I Vejle Kommune har man vedtaget at iværksætte offentlig vaccination af alle børn og unge under 18 år fra 1. juni. Udgiften hertil er anslået til ca. kr. 25.000, hvoraf staten i henhold til lov af 19. april 1943 betaler halvdelen. Der findes ganske vist ca. 7.000 børn under 18 år, men mellem en tredjedel og en fjerdedel af børnene er allerede vaccineret på privat initiativ, så der skulle kun blive tale om ca. 5.000 i denne omgang. Også i amtets landdistrikter er vaccinationen på dagsordenen. Der er ca. 28.000 børn og unge under 18 år, som omfattes loven. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1943

1943 – Fabrikant Heinrich Volkert død

En af Koldings kendteste borgere døde natten til Anden Påskedag. Uden forudgående sygdom ramtes konsul, fabrikant Heinrich Volkert ganske tidligt i går morges af et hjerteslag i sit hjem, Villa Bakkebo på Fynsvej. Den tilkaldte læge nåede ikke frem, før døden var indtrådt. Volkert blev 60½ år gammel.

Konsul Volkert var ikke blot af navn, men også af skikkelse en af byens kendte mænd, populær og folkeyndet, jovial og ligefrem med et hjerte, der bankede varmt for de betrængte i samfundet.

Som søn af en af Volkerts Fabrikkers grundlæggere, fabrikant Joh. Volkert, blev han, efter at have taget præliminæreksamen fra Kolding Latin- og Realskole, sendt først til Neumünster for at gennemgå en læretid på den egn, hvorfra hans slægt stammede. Han kom derefter på væveskolen i Wardau i Sachsen, og sluttede sin udenlands studietur med et opholdt på en stor tekstilfabrik i Neumünster. Herfra vendte han i 1902 tilbage til Kolding for at tage fat i det fædrene foretagende, udrustet med store erfaringer og megen faglig viden.

Da faderen og onklen, Ditlev Volkert, faldt bort, blev de store fabrikker i 1918 omdannet til et aktieselskab, for hvilket konsul Volkert blev direktør. Under hans ledelse er firmaet i den sidste halve menneskealder støt og roligt vokset, ombygninger og udvidelser har bestandig gjort fabrikken større – også produktionen udvides og delvis lagt om. I de sidste vanskelige år havde han viet nye kunststoffer sin interesse for om muligt gennem disse at kunne holde fabrikken gående på fuld kraft.

De 2-300 arbejderes og funktionærers ve og vel lå ham altid meget på sinde. Der var intet ophøjet over ham i hans forhold til de mange mennesker, han havde i sit brød. Han var ligetil og vennesæl og der var noget patriarkalsk – i en god gammeldags betydning – i forholdet mellem arbejdsgiver og funktionærer. Hans julegaver og gratialer til alle i firmaet beskæftigede var således ganske betydelige. Han var aldrig bange for at påskønne den gode hjælp han havde.

Fabrikant Volkert, der i 1935 blev udnævnt til estisk konsul, levede et lykkeligt familieliv med sin hustru og sine fem børn. De tre sønner er ansat på fabrikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1943.

1943 – Det 17. difteri-offer i Nørresundby

Difteritisepidemien ulmer stadig i Aalborg-Nørresundby. I går blev der konstateret to nye tilfælde, og i aftes krævede epidemien sit 17. offer, en 17-årige ung pige, Karen Sørensen, der siden moderens død for et år siden alene har passet hjemmet for sin fader, og fire små søskende. Der er i dag i Aalborg Amtstidende offentliggjort et åbent brev til dr. med. Juel Henningsen, hvori konsulent Børge Henningsen tager den skarpeste afstand fra doktorens mening om at smittekilden skulle være et mejeri. Konsulenten opfordrer doktoren til for en kompetent forsamling at stå til ansvar og redegøre for sine udtalelser.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. april 1943.

1943 – Madsen-Mygdal døde i morges

Sov stille hen, omgivet af sine nærmeste

Fhv. statsminister Thomas Madsen-Mygdal er tirsdag morgen ved 3-tiden død på Kommunehospitalet i København. Hans tilstand havde den sidste halve snes dage været meget alvorlig, men der var dog på et vist tidspunkt i begyndelsen af sidste uge indtrådt en svag bedring, som gav et lille håb om, at hans kraftige konstitution trods alt måske ville stå krisen igennem. Madsen-Mygdal led som tidligere omtalt af en infektionssygdom i blodet, en sygdom, der især angreb hjerteklapperne og gav anledning til blodpropper. I de sidste dage indtrådte en ny forværring, og det sidste døgn havde han kun en enkelt gang været ved bevidsthed. Tidlig i morges sov han stille hen, omgivet af sine nærmeste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. februar 1943.

1943 – Mange luftalarmer i aftes

I København forefaldt et dødsfald af hjerteslag i beskyttelsesrum

Foruden København havde en lang række byer i aftes luftalarm, således Aalborg, Brønderslev, Hirtshals, Løkken, Hjørring, Sæby og Frederikshavn, Esbjerg (to alarmer), Borris, Aarhus, Odder, Gammel Ry, Grenå, Ebeltoft, Randers, Hammel og Langå, samt på Sjælland; Helsingør, Korsør og Vordingborg.

Radioen var afbrudt fra kl. 19-21.44. Københavns luftalarm varede fra kl. ca. 20 til 20.50. Alarmen forløb meget stilfærdigt. Der var godt en halv snes ambulancerykninger til folk, der havde fået et chok, var væltet med cyklen eller var løbet på hinanden i mørket. Det var dog alt sammen uden større betydning, og de fleste kunne atter føres til deres hjem efter at være forbundet. Kun i et beskyttelsesrum i Riegensgade, skete der noget alvorligt, idet en 76-årig dame, fru Alvilda Frandsen, blev syg ved afvarslingen og måtte indlægges på Kommunehospitalet. Ved ankomsten hertil var hun død, ramt af et hjerteslag. I Sundparken faldt en ældre dame ned og pådrog sig kvæstelser.

Biografteatrene forsatte efter alarmen forestillingerne nogenlunde normalt og teatrene fik, hvor det var nødvendigt, tilladelse til at spille igennem til kl. 23. Der foretoges i den indre by enkelte anholdelser af folk, som nægtede at gå i beskyttelsesrum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1943.