1943 – Gustav Lumbye er flygtet fra tyskerne

Strålende Køpenick-nummer i Kolding

Tyskerne i Kolding er søndag den 1. august om aftenen blevet genstand for et strålende Køpenick-nummer. Det blev udført at den unge disponent Gustav Lumbye, der for nogen tid siden ved den tyske krigsret fik forhøjet sin straf til 5 års tugthus, skønt han ikke var fundet skyldigt i attentatet mod de tyske telefonistinder på Højskolehjemmet i vinter.
Lymbye sad i den tyske afdeling i Kolding Arrest.

På en eller anden måde lykkedes det ham at få fat i arrestforvarerens nøgler, hvorefter han befriede sig selv og en ung lærer, der ligeledes havde lavet noget med tyskerne. De undersøgte lokaliteterne og fandt da to tyske militæruniformer, som de derpå iførte sig. Da det var besørget, gik de uantastet ud gennem arresthusets port. Der påstås, at de kun har hilst den tyske vagt med ordene: “Sieg heil!”. Tyskerne er fuldstændig desperate over flugten og har iværksat en større eftersøgning. Men hele Kolding fryder sig.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 5. august 1943, nr. 10, årgang 2.

1943 – Handlet med 5-6.000 rationeringsmærker

Handelsmanden fik 3 måneders fængsel og en både på 2.000 kroner

I formiddags blev der i Kolding Kriminalret afsagt dom i en sag mod en af den “sorte børs'” mest kendte personligheder, handelsmand Hans Petersen Holm, Kolding. Holm var tiltalt for i sommeren og efteråret 1940 at have opkøbt 1.500 smørmærker på markederne i Kolding og Vejle og deraf solgt 500 på markederne i Haderslev og Rødekro til en handelsmand og 1.000 stk. til en grisehandler i Tinglev til 70 øre stk., i alt for 1.050 kr. På markederne i Kolding og Vejle havde han opkøbt 500 sæbemærker og solgt dem til en grisehandler på markederne i Haderslev og Rødekro for 20 øre pr. stk., i alt 100 kr.

I september 1941 og til maj 1942 havde han opkøbt 1.000 smørmærker, 500 sukkermærker, mærker til 200 liter benzin og 180 liter brændselsolie på markederne i Kolding, Vejle, Haderslev og Rødekro og solgt dem til en grisehandler. Smørmærkerne for 50-60-75 øre, sukkermærkerne til 50-60 øre stykket, benzinmærkerne til 1,60 kr. pr. liter og brændselsoliemærkerne til 1 kr. pr. liter, så at han i alt havde fået 1.400 kr. Endvidere var han tiltalt for at have opkøbt 120 smørmærker på Kolding og Vejle markeder og solgt dem på Sønderbros Café til en chauffør for 90 kr. og for at have opkøbt 1.600 stk. smørmærker på Kolding og Vejle markeder i juli 1942 og solgt dem til mejerist Agner Halfdan Jensen for 2.000 kr. […]

Dommen kom til at lyde på fængsel i 3 måneder med fradrag af 15 dage, en bøde på 2.000 kr. (subsidiært 30 dages hæfte) og i sagsomkostninger til forsvareren, landsretssagfører Bjerre, 90 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1943.

1943 – Kriminalpolitiets arbejde er i jævn stigning

Sikkerhedspolitiet har alene haft 465 sager

Kriminalpolitiet i Kolding har nu tilendebragt udarbejdelsen af statistikken over året 1942’s arbejde. Som det kunne ventes, er forbrydelserne i stigning, selv om der ikke i år har været så tungtvejende og mangeomfattende bedragerisager, som da Stougaard-sagen i sin tid optog flere lokaler på Domhuset. Der er i året 1942 begået i alt 2.860 forbrydelser i politikredsen; deraf falder de 1.652 i Kolding by, resten på landet – det blive 1.208. Kriminalpolitiet har opklaret 1.384 af årets forbrydelser og 110 fra forrige år. Der har været 1.205 sigtede mænd og 141 kvinder. I alt har der været anholdt 324 personer, deraf de 11 kvinder. I 211 tilfælde er tiltalte frafaldet, mens der ved Underretten har været rejst tiltale mod 369 mænd og 29 kvinder.

341 mænd har fået deres dom, og 27 kvinder. 3 mænd er dømt ved Nævningeting. der har været rejst tiltale i 203 statsadvokatsager ved Underretten, og der er i Kolding Politikreds anholdt 34 efterlyste fra andre politikredse. Politiet har anholdt 219 berusere; deraf var kun 9 indbragt af landpolitibetjentene fra landdistrikterne – resten har Kolding på samvittigheden. Der er begået 1.787 simple tyverier, 164 indbrud, og der er er anmeldt 188 bedragerisager (herunder underslæb etc.), 57 tilfælde af forsætlig vold (legemsbeskadigelser), 41 forbrydelser mod sædeligheden, 5 dyreplagerisager, 43 tilfælde af hærværk i politikredsen, ligesom man har haft 112 almindelige brandsager, men ingen uagtsomme eller forsætlige. Endelig er der begået ét drab i 1942. […]

1943 – Drengetyvebandens hovedmænd dømt

I middags afsagde dommer Strøbech i Kolding Kriminalret dom over hovedmændene i den sidste store drengetyvebande-affære, der omfattede 19 mand, hvoraf de øvrige fornylig har fået deres domme.

For hovedmændene kom dommen til at lyde således:

Y. Fængsel i 3 måneder minus 4 dage forudstået varetægtsarrest: desuden skal han betale 130 kr. til statskassen som sin fortjeneste ved salg af rationeringsmærker.

M. Fængsel i 4 måneder minus 4 dage. Begge disse domme dog betinget i 5 år, og de dømte skal i 3 år underkaste sig Dansk Værneselskabs tilsyn.

N., der er den ældste af banden, og hvis hjem har været et arnested og hvad værre er for bandens øvrige medlemmer, og som har haft en skadelig indflydelse på dem, blev idømt 5 måneders fængsel – men ubetinget – og dog med fradrag af 4 dage, hvilket gør, at han undgår at komme i statsfængsel. Han har bl.a. gjort sig skyldig i frække tasketyverier og tyverier fra fhv. skolebestyrer Dalsgaards drivhus, hvor han har stjålet store partier løg etc. Til den gartner, han har haft plads hos, skal han betale 550 kr. for værdier, han har bestjålet ham for.

H. fik 60 dages fængsel, dog betinget på samme måde som de to første, og endelig fik M. 4 måneders fængsel med fradrag af 4 dage. Denne dom var betinget, da hans forbrydelser er begået under mørklægningen. Desuden skal de betale deres beskikkede sagfører, landsretssagfører Juhl, salær og sagsomkostninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. marts 1943.

1943 – 6 måneders fængsel i gummityverisagen

Under medvirken af to kvindelige domsmænd behandlede Kolding Kriminalret i formiddags en sag mod en Koldingenser der sigtes for hæleri og meddelagtighed i forbindelse med dæktyverisagen. Den tiltalte havde bl.a. stillet nogle kælderrum til rådighed til opbevaring af bandens tyvekoster, men nægtede sig skyldig i noget ulovligt. Forholdet omfattede også en handel med et guldur, som af tiltalte var købt for 25 kr., men som skulle have været betydelig mere værd.

Anklageren, politifm. Arenbrandt, mente, at tiltalte, der lang tid efter kunne referer til et bestemt dæk, der havde stået omtalt i Folkebladet, måtte have mere end et rent periferisk kenskab til dette dæk. Forsvareren, landsretssagf. Halvor Petersen påstod pure frifindelse, idet der for hans klient ikke kunne foreligge skygge af bevis for, at de omhandlede sager var stjålet.

Dommen, der faldt hen under middag, kom dog til at lyde på 6 måneders fængsel […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. marts 1943.

1943 – Dommen vedrørende Hørlagerets brand

I Kolding Kriminalret fortsatte domsmandsretten lige til kl. 18½ i aftes behandlingen af sagen vedrørende branden på Hørfabrikkens lager på Kolding Sydhavn. Som tiltalt oplyste direktør Ejnar Petersen, at han et par gange havde set vognmandens lastbil på lageret ved havnen, og han havde spurgt chaufføren, om det ikke var farligt at køre ind, hvad chaufføren ikke mente. Direktøren havde udfærdiget skriftlige forholdsregler vedrørende generatorbilens læsning med brandbart materiale.

Lagerforvalteren, Beck, oplyste som vidne, at han ingen ordrer havde givet om, at lastvognen skulle køre ind for at læsse af. Han havde en dag mødt vognmand Rud. Jensen, der havde sagt, at det vist var farligt at køre ind og at han derfor intet ansvar ville tage. Det havde forvalteren heller ikke villet. Han havde ikke fået talt med direktøren om det, hvad vognmanden ellers havde opfordret ham til. […]

Ved 2-tiden i eftermiddags faldt dommen. Direktør Ejnar Petersen idømtes 400 kr. i bøde. Vognmand Jensen 200 kr. og chauffør Schmidt 100 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1943.

1943 – Nationalbankbedrageren fik 3 års fængsel

I middags blev der afsagt dom i Kolding Kriminalret over den tidligere bankassistent i Danmark Nationalbanks Kolding-afdeling, Axel Emil Edvard Andersen. Dommen kom til at lyde på fængsel i tre år med fradrag af 40 dage som udstået med varetægtsarresten. Desuden dømtes han til at tilbagebetale Nationalbanken det besvegne beløb med 22.610 kroner, gdr. H med 8.335 kr. og frøknerne F med 1.250 kr. og endelig dyrlæge J. med 3.650 kr. I salær til sin sagfører, landsretssagfører V. Juhl, og i omkostning skal han betale 460 kroner.

Dommer Strøbech gjorde ham opmærksom på, at han havde fået dom i overensstemmelse med sin tilståelse. Der var tale om et groft tillidsbrud gennem mange år. Efter samråd med forsvareren, der var repræsenteret ved landsretssagf. Kjærsgaard, udbad Axel Andersen sig betænkningstid. Landsretssagføreren begærede Andersen løsladt af hensyn til vigtige forretninger, af hensyn til børnenes anbringelse og for at træffe forholdsregler til afværgelse af konkurs. Anklageren, politifuldmægtig Arenbrandt protesterede mod løsladelsen, og dommer Strøbech afsagde derefter en kendelse, der fik forsvareren imod. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1943