1942 – 15 nordmænd skudt for forsøg på flugt

Skaffet sig motorbåd, to maskingeværer og store mængder ammunition for at sejle til England.

17 norske statsborgere er ved dom afsagt af SS- og politiret Nord dømt til døden den 9. maj, mens en fik 10 års fængsel. De havde aftalt at rejse fra Norge til England. Til dette formål havde de købt en motorbåd med brændstof samt forskellig udrustning. De blev arresteret før afrejsen.

Ved samme dom blev 6 af de dømte endvidere yderligere en gang dømt til døden, fordi de havde skaffet sig to maskingeværer med store mængder ammunition. Desuden er tre norske statsborgere dømt til 15 års tugthus og tre til 10 års tugthus for at have hjulpet de Englandsfarere, der er dømt til døden. Endelig blev en norsk statsborger dømt til 15 års tugthus fordi han ved at sælge sin både havde muliggjort rejsen. Våbnene og motorkutteren blev inddraget.

Som følge af ansøgning om benådning har rigskommissær Terboven den 20. maj ændre dødstraffen for de to norske statsborgere til livsvarigt tugthus, fordi disse to ikke var fyldt 20 år, da overtrædelsen fandt sted, og fordi de ikke var delagtige i opbevaringen af våbnene. Ansøgning om benådning for de 15 andre dødsdømte blev afslået ud fra principielle overvejer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1942

1942 – Dom i sagerne fra “Den sorte børs”

I Kolding Kriminalret faldt der i går eftermiddags dom i den tidligere omtalte sag fra en sort børs i Kolding, der fornylig var til behandling i retten. Den ene af hovedmændene, en handelsmand, der kun havde handlet med kaffekort, fik 30 dages hæfte og beslaglæggelse af den ulovlige fortjeneste på 163 kr., 43 øre. Den kvindelige hovedperson fik 15 dages hæfte og skal betale statskassen sin ulovlige fortjeneste med 220 kr., 60 øre.

Endelig fik en yngre mand, der ikke i retten havde villet vedtage en bøde på 1.000 kr. for salg af en sæk kaffe uden mærker, ved dom en bøde på dette beløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. maj 1942.

1941 – Tre nordmænd henrettet

Sendte radiotelegrammer til den norske regering i England og planlagde militære aktioner mod tyskerne.

Oslo. RB til NTB.

De norske borgere, politikonstabel Øyvind Ask, stud.med. Andreas Bertnes og ingeniør Johann Midttun, alle fra Sandefjord, er dømt til døden af den tyske krigsret for spionage og forræderi til fjendens fordel. Dommen er efter at være blevet stadfæstet blevet fuldbyrdet ved skydning. To andre nordmænd er dømt til hver 8 års tugthus, fordi de har været i besiddelse af en ulovlig radiosender. En nordmand er blevet frikendt på grund af manglende bevis. De dødsdømte har, hedder det i motiveringen, sluttet sig sammen for fra Norge at sende den tidligere norske regering i England krigsvigtige meddelelser og meddelelser, som ville betyde trussel og skade for den tyske forsvarsmagts interesse. I dette øjemed havde de i hemmelighed opsat en radiosender og flere gange telegraferet til England. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. december 1941.

1941 – Husvagten skal lyde luftværnssirenen

Hvad enten han bor i Seest eller Strandhuse og har vagt i Kolding.

I Kolding Kriminalret blev en husvagt fra Rendebanen i går idømt en bøde på 10 kr. for ikke at have passet sit embede som husvagt under en luftalarm i sommer. Han forblev på sin bopæl i stedet for at møde på det sted, hvor han har husvagt (i Adelgade). Det er en dom, der måske pludselig vil få adskillige husvagter til at vågne op, for i sin tid udtalte politikommissær Kleberg på en forespørgsel fra Folkebladet, som vi gengav dengang, at “hvis luftalarmen skulle lyde, mens husvagten opholder sig på sin bopæl i den anden ende af byen, vil vi ikke forlange, at han skal styrte sig ud på gade for at overtage sit hverv – det vil en anden husvagt i adskillige tilfælde kunne overtage. Gaderne skal nemlig være ryddet hurtigst muligt efter luftalarmen.”

Meningen med denne udtalelse var den ganske fornuftige, at det ville være meningsløst at sende et stor antal husvagter ud på gaden under en luftalarm og dermed måske udsætte dem for livsfare. Deres arbejdsfelt skal fortrinsvis være indendørs. Det var fornuftige argumenter, og også under hele sin foredragskampagne for husvagterne i Industriforeningen for et års tid siden forfægtede politikommissær Kleberg, og dengang i fuld overensstemmelse med højre ordrer, dette direktiv. Og vi kan udmærket tænke os, at politiet dengang accepterede en hel del fjernerobrede husvagter til at dække ejendommen på deres arbejdssted i den indre by – netop fordi man var klar over, at man ikke ville gøre brug af deres assistance under en natlig luftalarm, men for at man kunne benytte sig af dem, mens de var på det sted, hvor de var udnævnt til husvagter. […]

Efter den ny bestemmelse bør så alle de husvagter, der bor uden for hørevidden, udskiftes med nærmereboende husvagter. Og så er det vel også nok tilrådeligt i det hele taget, at man drager omsorg for, at husvagterne ikke får alt for lange distancer for at nå frem til det embede, hvortil de er kaldet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1941.

1941 – Dom i Busch-sagen

Den bedrageriske kontorist idømt 2 års fængsel.

Klokken 2 i eftermiddags faldt der dom i sagen mod forhenv. politikontorist R. J. Busch, der som bekendt har tilstået at have besveget statskassen for ca. 12.000 kr., væsentligt ved at have tilbageholdt indbetalinger af forlystelsesskat. Da der forelå tilståelse, kunne sagen fremmes så hurtigt, at dommen nu faldt kun godt en måned efter afsløringen af besvigelserne. Dommen lød på 2 års fængsel, hvoraf 30 dage anses for afsonet ved varetægtsarresten. Det nøjagtige erstatningsbeløb er opgjort til 12.727 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. oktober 1941.

1941 – 7 mand i detentionen

Med uniformeret C.B.-betjent i spidsen.

Der blev hurtigt udsolgt i detentionen i nat. Det er mange tider sinde, der har været en sådan rift om pladserne i detentionen som i nat. Ikke færre end 7 mand skulle der skaffes plads til. Nogle af dem var kommet i slagsmål på restaurationer, der iblandt et føl i uniform, som efter slukningsøvelserne på havnen om eftermiddagen havde fundet disse slukningsøvelser for matte og derfor fortsatte med at slukke for egen regning (i begyndelsen med fire andre) på forskellige af byens restaurationer. han endte med at komme i slagsmål med en Esbjergfisker, der ved sit fremmøde i retten bar synlige mærke raf sit sammenstød.

Kredslægen havde karakteriseret “Føllets” tilstand kort og godt som beruselse, hvilket dommeren tolkede som en særdeles graverende grad af mangel på herredømme over sig selv. Hans udseende i retten, da han i middags blev stedet for dommeren, lod også formode, at noget helt let anfald havde der ikke været tale om. Alligevel ville han påstå, at han ikke havde været beruset, ihvorvel han nok havde fået noget at drikke. Hans dom kom til at lyde på 20 dages hæfte. Dommeren betroede ham, at det blev anset som skærpende, at han havde båret korpsets uniform. Han modtog dommen. Fiskeren fik 12 dages hæfte. Men han ville ikke være ved, at han havde været i slagsmål, kun, at han havde fået en på siden af hovedet. Så derfor udbad han sig betænkningstid. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. oktober 1941.

1941 – Sukkersagen indbragte over 11.000 kr. i bøder og erstatninger

11 implicerede måtte bøde i alt 5.850 kr.

Den tidligere omtalte sukkersag fandt i formiddag sin afslutning hos dommer Strøbech i Kriminalretten. Her mødte anklagemyndigheden politifuldmægtig Schlichtkrull og som forsvarere for de 11 tiltalte landsretssagfører Juhl og landsretssagfører Lynæs. Det var den første sag af sin art, der behandledes ved retten i Kolding, idet den omfattede såvel overtrædelse af rationeringen som pris- og kædehandelsbestemmelserne. I bøder og erstatninger skal der i alt udredes 11.145 kr., så det må siges, at den ulovlige omgang med de ca. 9.000 kg. sukker har været dyr.

1.800 kr. i bøde til hovedmanden.

Hovedmanden, den 25-årige grosserer Egon Knudsen, forklarede, at han sammen med en fynsk ingeniør Rasmussen, havde ansøgt Erhvervsrådet om tildeling af sukkerkort til fremstilling af kunsthonning. De havde fået tildelt kort til 15.000 kg., men fabrikationen kom aldrig i stand. Rasmussen havde ikke noget med den ulovlige sukkerhandel at gøre. Gennem en mellemmand, repræsentant L., solgte Knudsen 10.000 kg. til uddeler B. i en oplandsbrugsforening, men der blev kun leveret 6.500 kg. før handelen standsedes. Til uddeler P. i en anden brugsforening var solgt 2.000 kg. Knudsen havde først haft betænkeligheder, men en dag læste han i Jyllands-Posten, at handel med sukker var meget almindeligt, og så røde de sidste betænkeligheder. […]

Knudsen indvilgede i at betale en bøde på 1.800 kr. (subsidiært 50 dages hæfte) samt solidarisk med repræsentant L. og uddeler B. værdien af 6.500 kg sukker, 2.795 kr. og sammen med uddeler P. og brugsforeningen værdien af 2.000 kg. sukker, 860 kr. Endelig skal han betale sin fortjeneste, 829 kr. og sagens omkostninger, bl.a. 100 kr. til landsretssagfører Juhl. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. oktober 1941.

1941 – To domme for fornærmelser mod den tyske værnemagt

Landsretssagfører idømt 60 dages hæfte.

(R.B.) København:
Københavns Byret har afsagt dom i en sag mod en landsretssagfører i en provinsby for fornærmelser mod værnemagten. Den pågældende landsretssagfører sad en eftermiddag i restaurationslokalet på et provinshotel i selskab med adskillige andre. I samtalens løb fremsatte han en række udtalelser, der var fornærmende overfor værnemagten og overfor Tyskland. Dommen fastslår, at det ved givne vidneforklaringer må anses for godtgjort, at hans udtalelser var af den anførte karakter. Landsretssagføreren idømtes derfor en straf på hæfte i 60 dage.

Grosserer idømt 20 dages hæfte.
Københavns Byret har endvidere afsagt dom i en sag mod en Københavnsk grosserer, der var tiltalt for at have gjort sig skyldig i hærværk ved med en nøgle at have ridset på et nymalet skilt for et Standortkommandantur for den tyske værnemagt, der var anbragt på en trappegang. […] Ved dommen idømtes han en hæftestraf på 20 dage.

Kilde: Uddrag, Demokraten, 24. august 1941.