1942 – Kolding Centralmejeris bestyrer anholdt

Sigtet for overtrædelse af Kriseloven. Fængslet i lukket retsmøde i eftermiddag.

Efter nogen tids undersøgelser har kriminalpolitiet i Kolding i formiddags kl. 11 foretaget en ret opsigtsvækkende anholdelse i en kriminalsag i Kolding. Et kvarter over elleve vendte kriminalbetjent E. Andersen, der har arbejdet med sagen, tilbage til Domhuset med den anholdte, mejeribestyrer A. Jensen. Han sigtes for at have solgt bl.a. smør for fløde til en større konditorvirksomhed i Kolding, og også for ulovlige leverancer uden at modtage mærker til en anden storaftager. Det kan ventes, at sagen vil tage et ret betydeligt omfang, idet ikke blot sælgeren, men også de mennesker, der har afkøbt varerne, vil blive draget til ansvar.

Men også for hovedmanden selv, mejeribestyrer Jensen, kan man vente, at sagen vil udvikle sig og muligvis medføre en udvidelse af sigtelserne. Mejeribestyrer Jensen fremstilledes i eftermiddag i et lukket retsmøde og retsmødets afslutning begærede politiet ham fængslet. Mejeribestyrer Jensen blev knyttet til det nyoprettede Centralmejeri, der trådte i drift så sent som i december måned forrige år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. august 1942.

1942 – Politiets kvindelige assistance

Det lader til, at der er flere raske unge damer, der har meldt sig til telefontjenesten hos politiet, og dermed har tilkendegivet, at de forstår, at der er et virkeligt behov hos luftværnsmandskabet til en effektiv aflastning af arbejdet under en luftalarm.

Siden vi i bladets sidste nummer på politikommissær Klebergs foranledning åbenbarede det af politiet udtrykte ønske om at få unge telefonvante damer til assistance under luftalarm i Almenskolens kælder, “det sikreste sted i byen”, har der til Luftværnskontoret på Domhuset meldt sig i alt en halv snes damer. Men politiet kan dog godt bruge 2-3 gange så mange. Forhåbentlig behøver de ikke at komme i virksomhed ofte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. maj 1942.

1942 – Politiet søger 25 raske unge damer

Til at aflaste CB-betjentene.

Det kan næppe være nogen hemmelighed, at luftværnsforanstaltningerne har givet politiet rigeligt at bestille, og trods den gode tilgang af føl, kniber det alligevel med at få mandskabet til at slå til. Det skulle jo gerne være sådan, at også CB-betjentene kunne komme til at arbejde lidt på skift. Eller i hvert fald sådan, at de kunne komme til at arbejde i højere grad “i marken” i stedet for at være bundet til telefonbetjeningen, der ganske vist også er et uhyre vigtigt arbejde, et uundværligt led i meldetjenesten.

Politikommissær Kleberg oplyser i en samtale med ‘Folkebladet’ i dag, at politiet vil være overordentlig taknemmelig, hvis der ville melde sig 25 raske unge damer, vant til telefonbetjening og helst også med en læselig håndskrift, idet de skal kunne skrive korrekt og hurtigt. De skal kunne betjene telefonerne i luftmeldecentralerne, der er de sikreste steder i byen i tilfælde af, at der sker noget, så deres arbejde vil ikke være forbundet med fare af nogen art.

I Grindsted efterlyser man også kvindelig assistance til dette arbejde, og der meldte sig der langt flere, end man havde brug for. Politikommissæren håber, at det kvindelige publikum i Kolding ikke er mindre interesseret i at gøre en samfundstjeneste, end medsøstrene er det i Grindsted, og beder alle, der kunne tænke sig at assistere ved sådan telefontjeneste, om at melde sig på Luftværnskontoret på Domhuset (Tlf. 2375). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1942.

1942 – Kolding Byråd: Byggeriet på Domhusparken

Juhl fortørnet over, at ministeriet ikke har svaret ham, men, “da sagen er afgjort”, vil han være loyal.

Byrådet vedtog i aftes med Socialdemokratiets stemmer at optage statslån til fortsættelse af byggeriet på Domhusparken, idet Indenrigsministeriets tilladelse jo nu foreligger. Larsen og P. Andersen fra fraværende på grund af sygdom, men skønt Juhl var fortørnet over, at Indenrigsministeriet ikke havde svaret ham på hans protest mod byggeriet, sagde han, at hans gruppe ikke ville stemme imod for ikke at benytte sig af den situation, at Socialdemokratiet ikke var flertal i Byrådet. Juhl tog – som han selv udtrykte det – englevinger på.

Byggeriet skal i gang snarest muligt.

Sagen om byggeriet ved Domhuset behandledes i mødet i aftes i to tempi. Først spurgte Juhl under “beretning fra stående udvalg” om, hvad borgmesteren havde svaret som erklæring til Indenrigsministeriet i anledning af borgergruppens klage over, at flertallet havde besluttet at bygge. Ministeriet havde nemlig ikke svaret ham, oplyste han. Borgmesteren lod papirerne hente og læste så svarskrivelsen til ministeriet op. Det fremgik heraf, at borgmesteren efter samråd med flertallet havde gjort opmærksomhed på, at det ikke var helt rigtigt, når Juhl i sin klage til ministeriet havde søgt at give det udseende af, at boligerne i Domhusparken var dårligt rentable. Lejen dér er jo ikke større end lejen i det private spekulationsbyggeri.

Finansplanen indeholder intet om, at flertallets ret til at træffe beslutninger er sat ud af kraft, således, som Juhl-erne havde søgt at give udtryk for, og byggeri er hårdt tiltrængt nu, hvor det private byggeri er gået næsten helt i stå, og der plejer normalt at blive opført omkring 190 lejligheder årligt. Det er for det år, vi går ind i , kun anmeldt 27 lejligheder, hvoraf de 16 er fra Andelsboligforeningen, og boligsituationen kan derfor blive katastrofal, hvis ikke kommunen bygger.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. januar 1942.

1941 – Opførelsen af ‘Blok B’ ved Domhuset vedtaget

Socialdemokraterne besluttede mod de borgerliges stemmer at bygge til 346.000 kr.

Efter en timelang diskussion vedtog socialdemokraterne i Kolding Byråd i aftes mod de borgerliges stemmer at bygge et etagehus ved Domhuset til 346.000 kr. som fortsættelse af ‘Socialt Boligbyggeri’.

På dagsordenen stod “Eventuel beslutning om opførelse af en husblok ved Domhuset”, og borgmester Knud Hansen forelagde sagen, som tidligere har været til behandling i Byrådet, idet han oplyste, af udgifterne ville beløbe sig til 346.000 kr. Håndværkernes tilbud stod ved magt, og man havde beregnet den årlige udgift til 19.537 kr. og den årlige indtægt til 19.575 kr. Ejendommen skulle indeholde 15 to-værelses lejligheder til en årlig leje af 750 kr. og 9 tre-værelses á 925 kr. Både han og Socialudvalgsformand Ejnar Christensen anbefaldede opførelsen med den sædvanlige motivering, at der ellers ville blive bolignød. Landsretssagfører Juhl erklærede hertil, at han ligesom ved den foregående behandling af sagen kunne udtale, at hans gruppe ikke ville være med. Byggeriet var ikke opført på Finansplanen, og hvis socialdemokraterne alligevel ville vedtage det, ville den borgerlige gruppe gå til ministeriet. […]

Borgmesteren svarede vredt, at landsretssafører Juhl ikke kunne hjælpe de husvilde ved at henvise til Finansplanen […]

Omsider blev der afstemning, og det gik, som det var ventet, nemlig som det er gået, så længe socialdemokraterne har haft flertallet. De første deres krig igennem med 11 stemmer mod 10. Spørgsmålet bliver så nu, hvor meget Finansplanen betyder i sagen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. november 1941.

1941 – Indkvarterings og andre ydelser til tyskerne

Brev af 29. august 1941 til Indenrigsministeriet.

Under henvisning til det høje Ministeriums Skrivelse af 4. juni d.a. (2 kt. j.nr.9024/1941) angaaende indkvartings og andre ydelser, der er stillet til raadighed for den tyske værnemagt i tiden indtil 1. Juni 1941, fremseendes hoslagt det med Ministeriets Skrivelse fulgte Skema i udfyldt Stand, og idet man iøvrigt tillader sig at meddele:

ad.A. Den kommunale Pigeskole. Hele bygningen med gymnastiksal, gaardsplads, læskure, toilettet samt inventar er overlagt det tyske militær, og foruden de udgifter, der er opført paa skemaet – der betragtes som en ren lejeafgift – vil kommunen til sin tid faa betydelige udgifter til istandsættelse som følge af indkvarteringerne. Man bemærker saaledes, at gymnastiksalen anvendes til postkontor, og der uden tvivl vil være nødvendiget helt at forny gulvet. Gaardspladsen benyttes – foruden til almindelig færdsel – til parkering og eksersits og maa efter aflevering lægges helt om. I de almindelige udgifter har man medtaget pedellen, fordi pedellen ved skolen er fast ansat og ikke kan overføres til andre skoler, hvor der i forvejen er ansat pedeller, og desuden besørger fyringen, udvendig renholdelse af skolekomplekset og forestaa tilsynet med bygningerne m.v.

ad.B. Kolding højere Almenskole. Den paagældende bygning var projekteret ombygget, dog med bibeholdelse af gymnastiksalen. Angaaende Udgift til Istandsættelse af denne Sal efter indkvarteringen er der truffet overenskomst med militæret om betaling af kr. 2.717, hvilket beløb ikke her er medtaget.

ad.E. Arealer ved Domshuet. Det paagældende Areal er delt i to Dele, hvoraf det ene og største anvendtes til Sportsplads med to Fodboldsbaner af normal Størrelse, og det andet til græsning. … (Sportspladsen) er af militæret bebygget med barakker til Heste og Krigsmateriel, det mindre anvendes til ridebane. Efter aflevering tilsin tid vil kommunen faa betydelige udgifter ved igen at gøre arealerne i en stand, saa de kan tjene deres tidligere formaal.

ad.F. Arealer paa Hanven. Disse arealer er delvig bebygget ved militærets foranstaltning. …

Foruden de i fortegnelsen anførte ydelser har værnemagten siden 1. november 1941 til raadighed et areal paa ca. 11.000 2m af den Kolding Kommune tilhørende ejendom Dyrehavegaard, …, hvilket Areal er bebygget med Mandskabsbarakker og Kontorbarakker. … Arealet … egner sig til udparcellering til byggegrunde …

Det bemærkes, at arealet ved sket bebyggelse med opførelse af fundamenter til bygninger, samt anlæg af veje og kloak, er saaledes omformet, at det næppe nogensinde mere kan anvendes som landbrugsareal, hvorfor man maa forbeholde sig at kræve erstatning for Forringelse ved Arealets Aflevering.

Kilde: Brev til til Indenrigsministeriet, 29. august 1941, Beslaglagte Ejendomme i Kolding 1940-1945, Kolding Borgmesterkontor, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1941 – 13-14 timers retsmøde i Benzin-sagen

Meningsudveksling mellem anklager og forsvarer.

Retsmødet i Benzinsagen på Domhuset i Kolding i går trak ud til kl. et kvarter i elleve, hvorefter der blev voteret lige til midnat. Det blev således et af de længste retsmøder, der nogensinde har været i Kolding, og det længste i mange år. Efter 13½ times arbejde kunne de fire forsvarere, LRSR. Juhl, Lynæs, Bjere og ORS. Hertz gå hjem, mens de to domskvinder sammen med dommeren først skulle til at votere, før de kunne tage fri.

Intet under, om de agerende efterhånden noget trætte af det lange retsmøde, der nu og da havde haft et meget bevæget forløb. Det kom – det kan vist siges uden overdrivelse – til stærke meningsudvekslinger mellem forsvarerne og anklageren, politifuldmægtig Arenbrandt, men hvad angår slagtermester Søndergaard, da stillede slagtermester Laursens forsvarer, LRS. Lynæs, sig ganske på anklagermyndighedens side. Søndergaard ville først ikke gå med til, at han havde solgt andre kaffekort end sine egne, men da man stillede ham i udsigt, at man ville afhøre hans hustru, faldt han dog til føje og indrømmede, at han både havde købt og solgt kaffekort; men hvem han havde handlet med, ville han ikke opgive.

Alligevel blev der sendt en bil af sted efter fru Søndergaard, for at hun kunne blive afhørt i en anden anledning. Men da hun var blevet skaffet til veje, nægtede hun at udtale sig, hvad hun var i sin gode ret til, da hun har lov til at vægre sig ved at udtale sig, når det gælder hendes mand.

Forsvarerne påstod – undtagen for Schultz’ vedkommende – pure frifindelse […]

Dommen falder først i eftermiddag kl. 4.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1941.

1941 – Ny tyveri-affære på Motorkontoret i Kolding

Kontoristen stjal benzinkort og solgte dem – 5 anholdelser.

Bag det kort omtalte forhør bag lukkede døre i kriminalretten i Kolding i går, skjulte der sig en ny benzinkort-tyveriaffære fra Motorkontoret på Domhuset.

Den i går anholdte var nemlig en tidligere kontorist på Motorkontoret, Svend Aage Schultz (der er midt 30’erne og tidligere har været købmand), og som fik ansættelse på Motorkontoret i Kolding efter at benzinkortene havde skaffet kontoret så meget arbejde. Desværre må eksemplet med den tidligere kontorist Buch-Petersen havde smittet – det var det første tilfælde med benzinkorttyverier fra motorkontorer i Danmark – og ligesom Buch-Petersen færdedes den nu fængslede fhv. motorkontorist meget i byens mindre restaurationer.

Schultz fik ansættelse i foråret 1940, og han begyndte sien tyverier i maj måned. I september måned fik han sin afsked, da han var sløset med sit arbejde og færdedes for meget på restaurationer, hvor han drak og svirede. At der var noget galt i form af direkte tyverier, havde man dengang ingen anelse om, det opdagede man manglede senere ved en revision. Da manglede man mærker til 7-800 liter, men Schultz har tilstået at havde stjålet mærker til ca. 2.000 liter! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. august 1941.