1944 – Marius Fiil og hans familie:

En folkelig skikkelse, et historisk eksempel på Jyllands sejhed under fremmedherredømmet
Siden vort juni-nummer har de tyske bødler offentliggjort navnene på endnu 16 danske patrioter, der er blevet henrettet for deres indsats i Danmarks frihedskamp. På den sidste liste, der publiceredes den 30. juni, var alle de henrettede fra den lille landsby Hvidsten ved Randers, og mellem disse patrioter var ikke færre end tre fra samme familie, nemlig landskendte folkemindesamler, kroejer Marius Fiil, sønnen Niels Fiil og svigersønnen, bryggeriarbejder Peder Sørensen. Samtidig oplystes det, at Peter Sørensens kone, Kirstine Sørensen, en datter af Marius Fiil, var blevet idømt tugthusstraf på livstid, mens familiens 16-årige datter havde fået en dom på 2 års ungdomsfængsel.
Bødlens bulletiner er blevet hyppigere og længere. Hver gang han holder os listen over en ny serie bedrifter for øje, løber vi den ængsteligt igennem og føler inderst en dulgt lettelse, når der blandt ofrenes navne ingen er af vore egne nærmeste. Ja, vi kender vel alle denne svaghed, og skammen ved at gribe os selv i den. Det er menneskeligt at bjerge sit eget i katastrofens desperate sekunder, når følelesen lukker en stejl mur om sit inderste efter en snæver grænse, der ikke før har været os bevidst. Men det er tankeløst og kortsynet, og det indebærer en sviende erkendelse af, at man har gjort sig fattigere. For disse navne, som vi måske tror at kunne befri os fra beøring med, er i sandhed vore nærmeste, det er brødre og søstre, der havde styrke og trofathed til at sætte sig ud over følelsens snæverhed. De er nationens martyrer.

Kilde: Det illegale blad: ‘De Frie Danske’, nr. 10, 3. årg., 15. juli 1944

1944 – 8 sabotører dødsdømt og henrettet

Frihedsstraffe for flere medskyldige

Fra tysk side meddeles:

Ved krigsretsdom af 26. juni 1944 er følgende dømt for deltagelse i sabotageforbrydelser:

  • Kroejer Marius Anthon Pedersen Fiil, født den 21. maj 1893 i Hvidsten.
  • Kromedhjælper Niels Fiil, født den 12. juni 1920 i Hvidsten.
  • Bryggeriarbejder Peter Bergenkammer Sørensen, født den 3. juni 1914 i Maribo.
  • Mekaniker Johan Kjær Hansen, født den 7. marts 1907 i Hjørring.
  • Radioforhandler Niels Nielsen Kjær, født den 2. april 1903 i Hvidsten.
  • Karetmager Søren Peter Kristensen, født den 20. august 1887 i Riis.
  • Møller Henning Andersen, født den 16. juli 1917 i Linde
  • Dyrlæge Albert Carlo Iversen, født den 28. september i Randers.

dømtes til døden.

  • Husmoder Kirstine Sørensen f. Fiil, født den 23. august 1918 i Hvidsten.
  • Landmand Jens Stenz, født den 5. februar 1922 i Kondrup
  • Chauffør Barner Hyldgaard Andersen, født den 10. oktober 1922 i Linde

dømtes til tugthus på livstid.

  • Lillebilvognmand Anders Venning Christensen, født den 3. oktober 1893 i Hvornum.
  • Købmand Knud Peter Buchhorn Christensen, født den 31. maj 1916 i Randers.

dømtes til hver fire års tugthus.

  • Servetrice Gerda Søvang Fiil, født den 30. januar 1927 i Hvidsen, dømtes til to års ungdomsfængsel. […]

Dødsdommene er torsdag den 29. juni 1944 blevet fuldbyrdet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juni 1944

1944 – 3 dødsdomme for sabotage og spionage

Fra officiel tyske side meddeles:
For deltagelse i sabotage er følgende i henhold til krigslovene blevet dømt til døden:
Ole Hovedskov, født den 18. februar 1923 i Randers.
Viggo Torstensson, født den 2. august 1914 i Kristrup.

For spioage er i holdhold til krigslovene dømt til døden:
Jørgen Menzel, født den 20. juli 1921 i København.
Der er endnu ikke truffet bestemmelse om, hvor vidt dommene skal fuldbyrdes, eller benådning skal ske.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. juni 1944

1944 – Forholdsregler til afvæbning af underverdenen

Forordning om besiddelse af skydevåben og krigsmateriel

Fra officiel tysk side meddeles:

Da underverdenen, som forsøger at forstyrre den offentlige orden i Danmark og at terrorisere befolkningen, på enhver måde søger at skaffe sig våben til gennemførelse af sine forbrydelser, er det blevet nødvendigt at træffe skarpe forholdsregler mod besiddelse af våben.

Det ligger i den samlede danske befolknings interesse, at alle våben bliver afleveret til de kompetente danske eller tyske myndigheder for at undgå at de kommer i gangsternes besiddelse. For aflevering af våbnene ansættes en frist til den 29. april 1944. Enhver, der efter dette tidspunkt endnu findes i besiddelse af våben, stiller sig på lige fod med gangsterne og vil blive straffet efter krigslovens fulde strenghed. Det er pålagt at de tyske retter efter den 29. april 1944 at dømme enhver uberettiget indehaver af våben efter følgende bestemmelser, ifølge hvilke dødsstraf er foreskrevet som den normale straf:

Besiddelse af skydevåben af enhver art, indbefattet jagtvåben, ammunition, håndgranater, sprængmidler og andet krigsmateriel, såvel som dele af sådanne genstande er forbudt. Disse bestemmelser gælder ikke for

  1. Skydevåben og ammunition for hvilke indehaver er i besiddelse af en af tysk myndighed eller en kompetent dansk politimyndighed udfærdiget tilladelse til at besidde våben, for jagtvåbens vedkommende glatløbet våben.
  2. Skydevåben og ammunition, som i tjenesteøjemed bæres med en tysk myndigheds tilladelse.
  3. Våben og andet krigsmateriel, som indehaveren gennem en efter den 29. august 1943 af tysk myndighed udstedt attest har tilladelse til at begolde.
  4. Våben af affektionsværdi, når de ikke har brugsværdi.
  5. Luftbøsser, hvis kaliber ikke overstiger 4,5 m.m.

Den, der i strid med forbuddet besidder genstande af de i første stykke nævnte art, straffes med døden. I lettere tilfælde kan idømmes tugthus eller fængsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. april 1944.

1944 – Ciano henrettet

Sammen med marskal de Bono og tre andre dødsdømte

Verona, RB.

I henhold til de af særdomstolen til domfældelse af medlemmer af det store fascistiske råd sagte dødsdomme er de Bono, Ciano, Gottardi, Marinellei og Pareschi henrettet ved skydning efter kl. 9 tirsdag formiddag.

Af et communique som Agenzia Stefani har udsendt om mødet af særdomstolen i Verona fremgår det, at anklagen lød på landsforræderi mod den fascistiske idé til skade for landets modstandskraft og de militære operationer. Med undtagelse af Cianetti, for hvis vedkommende der forelå formildende omstændigheder, lød dommen over de øvrige 18 anklagede på dødsstraf. Foruden de tidligere nævnte og allerede henrettede drejer det sig om Grandi, Bottal, Albini, Federzoni, Alfieri, Bignardi, de Vecchi, A?erbo, Bastianini, Rossoni, de Stefani, Balella og de Marsico, der blev dømt in contumaciam.

Syv advokater havde påtaget sig forsvaret for de anklagede, der alle hævdede deres uskyld. Efter at de havde afsluttet deres forsvarstaler, trak retten sig tilbage til en forhandling, der varede fire timer, hvorefter dommene blev forkyndt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1944.

1943 – Livsvarigt tugthus

Kolding, 13/12:

De fire brandstiftere på et tysk oplag til døden dømte Koldingensere har fået benådning til livsvarigt tugthus og vil en af de første dage blive sendt sydpå. Tømrer Westengaards straf, der først var angivet til tre måneder, har efter de sidste meddelelser fået tre år i forbindelse med den samme sag.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Information, 13. december 1943.

1943 – Tysk kommentar til dødsdommene

Fra tysk side udtales hertil følgende:

Umiddelbart før henrettelsen af de to attentatmænd Svend Eduard Rasmussen og Marius Jeppesen, der blev bekendtgjort den 22. november, udtalte disse to dødsdømte overfor den tyske feltpræst, der var hos dem i deres sidste time, at de aldrig havde troet, at de ville blive straffet så hårdt, og at dødstraffen ville blive fuldbyrdet. Da der ikke er nogen grund til at betvivle oprigtigheden af, hvad disse to mennesker udtalte i deres sidste stund, må det antages, at skønt de havde gjort sig skyldig i de alvorligste forbrydelser, som kan begås mod en krigsførende magt, har de indtil det sidste øjeblik troet, at de tyske krigsrette ville behandle dem mildt.

Det kan meget vel forholde sig således, at de allerede i deres første beslutning om at deltage i sabotagehandlinger og overfald over for værnemagtsejendom og medlemmer af værnemagten er faldet som ofre for en skæbnesvanger vildfarelse: for den vildfarelse, at de tyske besættelsesmyndigheder ville se til med uendelig mildhed og overbærenhed, medens den ene forbrydelse efter den anden begås over for tyske værnemagts interesser.

Som det allerede udtrykkeligt blev fremhævet i den officielle meddelelse af 22. november, vil sabotører og lignende forbrydere fremtidig have at regne med de hårdeste straffe. Der kan nu ikke længere bestå nogen uklarhed om, at den, der skyder på medlemmer af den tyske værnemagt, bliver dømt til døden og henrettet. Der er endvidere ingen tvivl om, at den, der ved sin deltagelse i sabotagehandlinger hjælper fjenden, efter de krigslove, der gælder i hele verden, har forbrudt sit liv. Forbrydelser af denne art straffes også i Danmark efter tysk krigsret […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1943.

1943 – 5 unge danskere henrettet

Udført sprængstofattentater og brandstiftelser på jernbaner, bl.a. jernbanebroerne ved Langå

Fra tysk side meddeles:

Følgende personer er på grundlag af krigsretsdom blevet henrettet den 2. december 1943, efter at benådning var afslået:

  • Student Georg Coritis Mørk Christiansen, født 15. september 1921 i Vejle.
  • Maskinist Svend Christian Johannesen, født 7. juni 1923 i Odense.
  • Sparekasseassistent Oluf Axelbo Kroer, født 17. april 1916 i Randers.
  • Ekspedient Anders William Andersen, født 12. juli 1924 i Randers.
  • Handelslærling Otto Konrad Andreas Manley Christiansen, født 30. september 1924 i Randers.

Alle fem tilhørte sabotagegrupper, af hvilke den ene under ledelse af student Christiansen, de andre under ledelse af maskinist Johannesen havde forøvet en række sprængstofattentater og brandstiftelser på jernbaner, bl.a. jernbanebroerne ved Langå, samt mod bedrifter, der arbejder for den tyske værnemagt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1943.