1943 – Næsten fuld skolegang fra april

Omlægningen af undervisningen i Koldings kommuneskoler

På Kolding Skolekommissions møde i går blev den bebudede nyordning af skolernes undervisnings- og lokaleforhold vedtaget. Den konstituerede skoleinspektør, overlærer I. Hølund, udtaler på vor henvendelse, at man som baggrund for ordningen havde skaffet sig et overblik over det samlede børneantal og de til rådighed værende klasselokaler i byen som helhed, idet man fortsat ikke medregner Forskolen og Pigeskolen. Det viser sig så, at man pr. 1. april, når ordningen skal træde i kraft, kan holde klassetallet på 81, mens man pr. 1. april 1942 var oppe på 85.

I øjeblikket er man dog allerede nede på de 81, idet der ved juletid blev foretaget nødtvungne sammendragninger af klasserne, og man fra den nordlige bydels skoler kom af med en del børn sydpå til Riis Toft og Søndervang. Man har herefter fordelt klasserne nogenlunde ligeligt i skolerne, men dog så vidt muligt søgt at holde børnene og personalet samlet, så der ikke bliver alt for stor “splittelse”, da vi jo alle sammen håber, at de ekstraordinære lokaleforhold ikke skal vare alt for længe, og at man snart kan komme ind under de tidligere tilvante forhold igen.

Foruden at der føres flere børn over på Riis Toft og Sdr. Vang, beholder kommuneskolen 6 på Købmandsskolen, 2 på Døtreskolen, og 3 på Teknisk Skole. “Forskolen” beholder de lokaler, den har i øjeblikket på Almenskolen og Døtreskolen og får 3 lokaler på Teknisk Skole, og desuden henvises et par 1. klasser til Riis Toft. Pigeskolen beholder 15 klasser, hvoraf de 9 bliver på Drengeskolen, medens 6 henvises til Købmandsskolen, hvor Forskolen har lokaler i øjeblikket, men hvortil man mener, at de større piger lettere kan cykle fra den nordlige bydel. En 7. klasse henvises til Riis Toft Skole. Riis Toft skole får i alt 20 klasse. Drengeskolen beholder 16 klasser i sin egen bygning, medens en 8. klasse slås sammen med Riis Toft’s 8. klassen, og endelig udskilles en 3. klasse til Riis Toft. Sdr. Vang Skole får 2 klasser mere end den i øjeblikket har. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1943.

1942 – Formiddagens voldsomme tordenvejr

Nedslag i Drengeskolen i Kolding – lynbrand i Andst – skade på ledningsnettet.

Tordenvejret, der i morges og i formiddags trak hen over hele Sønder- og Sydjylland, voldte en del ravage på egnen, navnlig på ledningsnettene. Den andet steds nævnte afbrydelse af strømforsyningen fra værket i Aabenraa fik jo også betydning for samleskinnens forbrugere, og ved 7-tiden svigtede strømmen. Forsyningen fra Aarhus blev koblet ind, men også denne forbindelseslinje “faldt ud”, som det hedder, og derefter måtte dampkraftcentralen i Kolding overtage strømleveringen, indtil samleskinnen var i orden igen ved 9-tiden. Der skete ingen afbrydelser i byens forsyninger, men det kneb lidt med spændingen. […]

Lynnedslag på Drengeskolen. Panik blandt skolebørnene.

Under det mægtige tordenskrald, som rystede Kolding kl. 9, slog lynet ned i Drengeskolen, hvor eleverne på dette tidspunkt opholdt sig i klasseværelserne. Lynet ramte den skorsten, hvori der fyres om vinteren – flere af “skorstenen” er kun luftventiler – og lynet flækkede skorstenspiben, så murstenene fløj helt ud på gaden, fortsatte ned gennem etagerne og er antagelig gået ud i kedlerne. Nedslaget medførte et brag, som rystede skolen, og elever og lærere fo’r ud. Mest forskrækkelse afstedkom lynet i et par pigeklasser, der støder direkte op til den ramte skorsten. I disse klasseværelser regnede puds og støv ned på borde og gulve og over lærerinder og elever. Med en eksplosions kraft stod sod og støv ud af skorstensventilerne.

Der blev råbt om bomber, og eleverne styrtede ud af lokalerne og ned ad trapperne over mod beskyttelsesrummet, hvortil nogle nåede, inden de blev klare over, hvad der virkelig var på færde. Mange af de skrækslagne skolebørn kastede op eller kom ufrivillig til andre ting, som man ellers plejer at gøre andet steds. Det varede noget, inder der igen kom ro over gemytterne ovenpå forskrækkelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. august 1942.

1942 – Koldings nye skoleplan atter udsat

Efter en længere redegørelse i Byrådet i aftes. Skal Sdr. Vang-Skolen kun udvides med to klasser? Spørgsmålet om en ny kommunal mellemskole i den sydlige bydel snart brændende?

I Kolding Byråds møde i aftes forelå fra Skolekommissionen såvel en ny plan for undervisningen ved de kommunale skoler som en ny skoleplan. Den første blev vedtaget, medens den anden blev udsat, for at man kunne overveje, om man kun skal udvide Sdr. Vang-Skolen med 2 klasser, eller foretage en stor udvidelse, så skolen kan blive hovedskole. Da undervisningsplanen er nøje knyttet sammen med skoleplanen, betyder udsættelsen i realiteten, at undervisningsplanen ikke kan træde i kraft endnu.

5-årig grundskole og 3-årig eksamensfri mellemskole

Skolekommissionens formand, M. Larsen, gav en indgående redegørelse for skolesagens udvikling i de senere åre. Den nye undervisningsplan er en følge af den nye skolelov. Der bliver tale om en femårig grundskole og en treårig, eksamensfri mellemskole, med en tegneundervisning, som i nogen grad kan tjene det praktiske livs krav. Undervisningstimetallet bliver lidt lavere for de højere end nu. Fælleslærerrådet har tiltrådt planen med nogle mindre ændringsforslag, hvoraf en del er fulgt, og forslaget anbefales enstemmigt af Skolekommissionen. […]

Skolerne får nye navne

Med hensyn til skoleplanens enkeltheder oplyste Larsen videre, at antallet og fordelingen af lærerkræfterne foreslås ganske som nu. Derimod ville man ændre skolernes navne. Pigeskolen skulle fremtidig hedde “Sct. Nicolai Skole”, forskolen “Blæsbjergskolen”, og Drengeskolen “Aalykkeskolen”, medens Sdr. Vang og Riis Toft ikke skulle have navneforandring. Grænsen mellem skolerne skule gå fra Haveselskabet Fjordvang Kærmindevej med) til Agtrupvej, langs denne og Ottosgade, udenom Alhambra og over Bjælderbo langs Lykkegaardsvej, der dog skulle høre til det sydlige skoledistrikt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1942.

1941 – Indkvarterings og andre ydelser til tyskerne

Brev af 29. august 1941 til Indenrigsministeriet.

Under henvisning til det høje Ministeriums Skrivelse af 4. juni d.a. (2 kt. j.nr.9024/1941) angaaende indkvartings og andre ydelser, der er stillet til raadighed for den tyske værnemagt i tiden indtil 1. Juni 1941, fremseendes hoslagt det med Ministeriets Skrivelse fulgte Skema i udfyldt Stand, og idet man iøvrigt tillader sig at meddele:

ad.A. Den kommunale Pigeskole. Hele bygningen med gymnastiksal, gaardsplads, læskure, toilettet samt inventar er overlagt det tyske militær, og foruden de udgifter, der er opført paa skemaet – der betragtes som en ren lejeafgift – vil kommunen til sin tid faa betydelige udgifter til istandsættelse som følge af indkvarteringerne. Man bemærker saaledes, at gymnastiksalen anvendes til postkontor, og der uden tvivl vil være nødvendiget helt at forny gulvet. Gaardspladsen benyttes – foruden til almindelig færdsel – til parkering og eksersits og maa efter aflevering lægges helt om. I de almindelige udgifter har man medtaget pedellen, fordi pedellen ved skolen er fast ansat og ikke kan overføres til andre skoler, hvor der i forvejen er ansat pedeller, og desuden besørger fyringen, udvendig renholdelse af skolekomplekset og forestaa tilsynet med bygningerne m.v.

ad.B. Kolding højere Almenskole. Den paagældende bygning var projekteret ombygget, dog med bibeholdelse af gymnastiksalen. Angaaende Udgift til Istandsættelse af denne Sal efter indkvarteringen er der truffet overenskomst med militæret om betaling af kr. 2.717, hvilket beløb ikke her er medtaget.

ad.E. Arealer ved Domshuet. Det paagældende Areal er delt i to Dele, hvoraf det ene og største anvendtes til Sportsplads med to Fodboldsbaner af normal Størrelse, og det andet til græsning. … (Sportspladsen) er af militæret bebygget med barakker til Heste og Krigsmateriel, det mindre anvendes til ridebane. Efter aflevering tilsin tid vil kommunen faa betydelige udgifter ved igen at gøre arealerne i en stand, saa de kan tjene deres tidligere formaal.

ad.F. Arealer paa Hanven. Disse arealer er delvig bebygget ved militærets foranstaltning. …

Foruden de i fortegnelsen anførte ydelser har værnemagten siden 1. november 1941 til raadighed et areal paa ca. 11.000 2m af den Kolding Kommune tilhørende ejendom Dyrehavegaard, …, hvilket Areal er bebygget med Mandskabsbarakker og Kontorbarakker. … Arealet … egner sig til udparcellering til byggegrunde …

Det bemærkes, at arealet ved sket bebyggelse med opførelse af fundamenter til bygninger, samt anlæg af veje og kloak, er saaledes omformet, at det næppe nogensinde mere kan anvendes som landbrugsareal, hvorfor man maa forbeholde sig at kræve erstatning for Forringelse ved Arealets Aflevering.

Kilde: Brev til til Indenrigsministeriet, 29. august 1941, Beslaglagte Ejendomme i Kolding 1940-1945, Kolding Borgmesterkontor, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1940 – Mørklægningen rykker frem

Fra i morgen, den 1. oktober 1940, rykker mørklægningen frem. Der skal således i morgen, være mørklagt fra kl. 18:45 og frem til kl. 7.

A.F.S. vil den 3 oktober påbegynde et nyt samariterkursus, dette vil finde sted kl 19:15 i fysiklokalet på Drengeskolen. Man kan blive indmeldt i samaritter foreningen samme aften, hvor det anbefales husmødre og husassistenter at deltage. “ligeledes anbefales det husvagterne at deltage i kursus under Hensyn til det særlige Ansvar, der påhviler dem i disse tider”. Alle som er fyldt 18 år, kan deltage i kursuset, der ledes af Dr. Junge Pedersen, der i år som noget nyt bl.a vil fremvise anatomiske film.

Hele kursuset varer 20 aftner a 2 timer. Indmeldelse i samaritter foreningen kan ligeledes ske i Depotet, Kralundsgade, i morgen den 1. oktober mellem kl. 20 til 21. 

Kilder:
Mørklægning rykker frem, Kolding Socialdemokrat, 30. september 1940
Nyt samariterkusus, Kolding Socialdemokrat, 30. september 1940

1940 – Også pige-undervisning på Drengeskolen

Da militæret overtager Koldings kommunale Pigeskole, vil eleverne på denne skole foreløbig blive undervist på Drengeskolen, som får dobbelt-drift, idet der bliver undervisning fra kl. 8 til 12 og fra kl. 13 til 17. Hver anden uge undervises drengene om formiddagen og hver anden uge pigerne.

Skolerne har ikke som sædvanligt fri dagen efter Store Bededag, da undervisningen er blevet lidt forsinket på grund af indskrænkningerne under den lange kuldeperiode, og den nye ordning kan således træde i kraft på lørdag. Undervisningen har hidtil været på indtil 36 ugentlige timer. Den bliver nu på 24, og det kommer bl.a. til at gå ud over pigernes særundervisning i håndgerning og skolekøkkenarbejde, som Drengeskolen ikke har lokaler til.

Det vil bliver undersøgt, om pigerne kan blive undervist i Riis Tofts Skolens skolekøkken, men den store afstand vil naturligvis gøre det noget besværligt.

Kilde: Jydske Tidende, 18. april 1940.