1942 – Overraskende stor påsketrafik

D.S.B.: 20 pct. fremgang og Sydbanerne: 50 pct. fremgang fra i fjor.

De sidste dages vintervejr har ikke bragt påsketrafikken nævneværdige vanskeligheder. Både Skærtorsdag og Langfredag afvikledes påsketrafikken uden alt for store forsinkelser. Under de forbedrede forhold på Storebælt har det været muligt for statsbanerne at rydde op i store mængde godsvogne, som man har haft både i Nyborg og Korsør. På grund af isvanskeligheder måtte Kalundborg-Aarhus-ruten i går opgive at anløbe Samsø. Nogen opgørelse for tallet på påskerejsende for hovedstadens vedkommende foreligger endnu ikke; men der har været en meget stor påsketrafik.

Derimod foreligger i dag til middag tallene for påsketrafikken i Kolding. I en samtale med Folkebladet oplyser stationsforstander Nørgaard, at trafikken på Kolding Station var betydelig over det normale for påsken. Navnlig i onsdags, da vejrforholdene over Storebælt forværredes, herskede der stor travlhed på stationen, da der indtraf meget store forsinkelser, og publikum gennem telefonerne løb stormløb mod kontorets personale, der egentlig havde meget andet at tage vare på end at oplyse om, hvornår forbindelserne kunne ventes til Kolding, eller med hvilket tog man kunne komme til tante Marie i Øster Felding, og med hvilket tog man kunne komme hvornår tilbage til Kolding. I går var der ca. en times forsinkelse på togforbindelserne østfra.

D.S.B.: 3.475 biletter og 30.475 kr.

Det var en meget betydelig stigning i antallet af solgte billetter og indkomne pengebeløb. I tiden fra mandag til fredag inklusive blev der i år solgt 3.475 billetter mod 2.958 sidste år, og det gav i kassen 30.475 kr. mod 25.288 kr. sidste år. Altså en stigning på ca. 20 pct., hvilket af flere grunde nok kan forbavse. Det er endvidere bemærkelsesværdig, at der i år er solgt 288 færre hurtigtogsbilletter end sidste år, og dette må vel skyldes, at folk i nogen grad har holdt sig tilbage fra at rejse til Sjælland, dels på grund af isen og dels måske også fordi man har ønsket at forblive i landfast forbindelse med sit hjem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. april 1942.

1942 – Ikke store snevanskeligheder i Sydjylland

Men det kan hurtigt komme.

Det har sneet bravt de sidste par dage. De fleste er sikkert glade for snefaldet, da det har taget den værste brod af den bitre frost. Heldigvis er sneen meget let, så den har ikke været til afgørende hindring for færdslen, selvom det har sneet tilstrækkeligt til, at det kan genere cyklisterne en del. Sneen kan dog let fyge sammen, så snart det blæser lidt op. Og blæsten begyndte allerede i morges at røre på sig, og vi har i den anledning spurgt de forskellige trafikgrene om de har mærket noget til sneens virkninger.

På statsbanerne oplyser stationsforstanderen, at man hidtil har kunnet klare problemerne, der endnu ikke føget til nogen steder, men man har truffet sine forholdsregler, idet der hele tiden har været sporrensere ude. Nogen forsinkelse og en del besvær kan det jo ikke undgå at give. På Sydbanerne udtaler driftsbestyreren, at sneen endnu ikke – heller ikke på de “vanskelige strækninger – har voldt kvaler. Og det har endda føget en del ude på landet til morgen, oplyser stationsforstanderen. Men i morgen kan alt jo have vendt sig til mere alvorlige, hvis det bliver ved, som det er begyndt. Navnlig, hvis der kommer storm til.

Heller ikke Troldhedebanen behøver endnu at melde om uregelmæssigheder i trafikken – men hvis blæsten rejser sig, siger driftsbestyreren, så behøver det ikke at vare mange timer, før situationen kan se helt anderledes ud. Ikke blot for os, men for alle banestrækninger. På Rutebilstationen oplyser man overfor os, at endnu har sneen skånet rutebilstationen for forsinkelser af nogen art, men også her er man klar over, at lidt vind kan ændre trafikbilledet fuldstændigt i løbet af kort tid – for sne er der jo kommet meget af efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1941 – Det pludselige jule-snevejr forstyrrede ikke trafikken

Kun meget små forsinkelser på D.S.B. og ingen alvorlig ulykker.

Ganske uventet satte det ind med sne i julen, hvor julestemningen ellers – som følge af tidernes ugunst – truede med helt at udeblive. Gløden over det hvide tæppe, der dækkede veje og hustage julemorgen, var dog noget problematisk. De fleste tænke vist med bekymring på fyrkedlen i kælderen eller kakkelovnen i stuen, der nu ville blive ekstra grådig, og folk, som var borte fra hjemmet, havde sikkert også bekymringer for vandrørene og radiatorerne, som meget let, da nattefrosten satte ind, kunne sprænges.

Juleaftens-stormen afløstes nemlig af en klingende frost – hist og her i omegnen er målt 11 grader – der gjorde fortove og veje spejlglatte, men der er heldigvis ikke sket større ulykker af den grund, og trafikken har kunnet pulsere, uden nævneværdig forsinkelse. Falck i Kolding har kun haft en eneste udrykning, der kan tilskrives føret. […]

Privatbanerne har overhovedet ikke haft forsinkelser som følge af snefaldet og stormen, og på Rutebilstationen, hvor man i aftes havde forsinkelser på op til 20 minutter, udtaler man, at forsinkelserne mere skyldes den store trafik end sneen, der overhoveder ikke har generet. På samme måde er det gået Statsbanerne, der i aftes kunne afvikle juletrafikken uden nævneværdige forstyrrelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. december 1941.

1941 – Jernbanevognene må ikke stå ledige om søndagen

Transport af brændsel og bygningsmaterialer skal fremskyndes.
Ministeren for offentlige arbejder fremsatte i Folketinges møde i dag forslag til lov om midlertidig ændring i loven om Statsbanernes takster m.v. Ministeren bemyndiges herefter til indtil videre at sætte den i loven indeholdende bestemmelse om, at helligdage holdes udenfor den almindelige indlæsningsfrist og aflæsningsfrist for vognladningsgods ud af kraft for så vidt angår gods, for hvilket der vil blive givet tilladelse til løsning og losning samt til- og frakørsel på helligedage. Loven træder i kraft den 15. juni 1941.


I bemærkningerne til lovforslaget heddet det, at efter den nuværende affattelse holdes helligedage udenfor de fastsatte indlæsningsfrister og aflæsningsfrister for vognladningsgods. De nuværende transportforhold gør det imidlertid nødvendigt, at der for brændsel og bygningsmaterialer som sten, grus, sand m.v. gives dispensation fra forbuddet mod arbejde og transport på helligedage, idet man ikke må lade godsvognene stå ledige disse dage […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 12. juni 1941.

1941 – Udsigt til en stor pinse

Statsbanerne venter run på pinsetogene
Det strålende varme vejr i går, et fuldkomment sommerligt puh-ha-vejr, satte liv i alle forberedelserne til en stor udendørs pinse, og der er næppe tvivl om, at hvis vejret holder sig, vil der blive pinsetrafik af ganske enorme dimensioner. Hotellerne langs kysten, skovrestauranter og badestrandenes restauranter har truffet store indløbs-foranstaltninger, og såvel jernbaner som sporveje har alt klar til en virkelig generalmobilisering af materiellet.
På Hovedbanegården kunne pinsen allerede så småt mærkes i går. Folk kom og købte billetter til pinse-rejsen og lod deres rejsetøj indskrive, og mange påbegyndte allerede rejsen i går. Der var også mange pinse-rejsende ind til København og med det forsinkede eksprestog fra Gedser vendte en mængde danske arbejdere hjem på et pinsebesøg […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 31. maj 1941.

1941 – Næsten dræbt ved sporarbejde under mørklægning

På årets første dag, den 1. januar 1941, blev en ekstraarbejder næsten dræbt under sporrensning ved Fredericia Banegård. Det farlige arbejde med rangering under mørklægningen, var årsag til ”en nervepirrende situation”.

Under snefygning var ekstraarbejder Aage Wulff blevet tilkaldt, for at være med til at rense sporskifterne. Wulff har arbejdet i 10-15 år ved DSB, og ”var kendt med forholdene”.

Mens Wulff stod ved Post 1, kom togmaskinen for det persontog, der ankommer til stationen kl. 19.24, og som skal forbi posten for at blive rangeret ind på et spor, der fører til remisen. Wulff så maskinen, da den kørte udad, men ikke, da den kom tilbage ad det spor, på hvilket Wulff stod midt i sporskiftet, som han var ved at rense.

Der var ikke tid nok for Wulff, til at han kunne nå og springe til side, ”hans eneste chance var at gribe fat i den ene af maskinens buffer, og det gjorde han. Heldigvis havde maskinen ikke nået at få større fart på, og det lykkedes Wulff at blive hængende, idet han af sine lungers fulde kraft råbte om hjælp. I den stærke blæst hørte lokomotivføren ikke råbet, men heldigvis blev man fra en rangermaskine, der kørte i nærheden, opmærksom på den frygtelige situation, og maskinen blev standset og Wulff befriet fra sin farlige stilling”.

Toget nåede at køre omkring 300 meter med Wulff hængende på den ene buffe, og det var i sidste øjeblik, at toget standsede, før Wulff kræfter slap op.

Kilde: Reddet livet ved at klamre sig til lokomotivets buffer, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat

1940 – Ny køreplan

Krigskøreplanen, der trådte i kraft den 20. september sidste år, var fra statsbanerne side præget af at mange toge var pillet ud. Planen har siden fået meget kritik. Der er ny udarbejdet en ny køreplan, som træder i kraft fra den 15. januar.

Den nye køreplan, som har grønt omslag, er allerede nu udsendt, blandt andet genindføres nogle af nattogene der tidligere med stop har kørt igennem Kolding.

Kilde: Den ny Køreplan forbedret, 11. januar 1939, Kolding Folkeblad