Tag: Dyr

1944 – Dyrskue og folkefest i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Skuet meget det største i mange år

Jubilæumsdyrskuet i Kolding i morgen, lørdag og på søndag er lagt an til at blive en stor folkefest. Det usædvanlig store antal dyr, som kommer på skuet og de mange aktuelle udstillinger, demonstrationer og forevisninger, vil sikkert trække mange tusinder til dyrskuet i morgen, såvel fra omegnen som fra Kolding by. Landmændene interesserer sig naturligvis mest for at se den store oprangering af avlsdyr, og her kommer alle elitedyrerene frem på rad og række. For byboerne bliver der også meget at se. De fleste kan glæde sig over de smukke dyr og til træffestævnet mellem land og by. Desuden bydes der jo på rideopvisning af Kolding Rideklub, politihundeopvisning og ringridning. Det er altid festligt at se det myldrende liv på dyrskuepladsen, hvorover et halvt hundrede dannebrog i morgen tidlig vil gå til tops.. De besøgendes adgang til pladsen sker ad Agtrupvej, idet indgangen er ved Brændkjærgaard lige over for den nye aldersrentebolig.

For at markere 75-års jubilæet vil man foruden to dages skuet som bekendt også arrangere friluftsscenen. Friluftspil er jo altid noget ud over det sædvanlige, og der kan næppe findes smukkere ramme om et sådant spil end dyrehaven ved Kolding. Som omtalt opføres Chr. Demuhts skuespil ’Jord’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1944.

1943 – Trods alt normalt eksportmarked i dag

Jacob Krause Leave a comment

Kolding Eksportmarked måtte i går eftermiddags ved 4-tiden rømme en af sine stalde som følge af, at gnister truede med at antænde bygningen (den vestligste af de gamle stalde, som endnu er i brug). I stalden stod en del transitkreaturer fra Holstebro, og de blev flyttet over i de nye stalde. Sejlklubbens restauration, ‘Stærekassen’, blev ligeledes rømmet for alt bohave af hensyn til den overhængende brandfare. Det lykkedes dog de tilstedeværende brandvæsner at redde både eksportstaldende og restaurationen, således at der til markedet i dag påny kunne anbringes kreaturer i stalden, ligesom livet i ‘Stærekassen’ kunne gå som sædvandligt. Det var i i øvrigt usædvanligt stort besøg på markedet i dag, som var tilhørt 850 store kreaturer, 58 kalve, 1 får, 1 lam, 5 svin og 3 heste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1943.

1943 – Rekord-dyrskuet i Kolding i dag

Jacob Krause Leave a comment

Glæde over den store og smukke fremstilling

Tidligt i morges gik over et halvt hundrede dannebrogsflag til tops over dyrskuepladsen, og mennesker og dyr begyndte at strømme til vort eget lokale Bellahøj. Himlen var overdækket med skyer, og det fugtede lidt, men dyrskuelederne var optimister: “det skal nok blive fint vejr op ad dagen”, lød det overalt.

Vi træffer formanden for det hele, gdr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, som er meget tilfreds med fremmødet, som jo er det største, der endnu har været set i Kolding. Dyrene er fine og i allerfineste dyrskuetøj. En del af hestene møder svedte, og må have en oppudsning. De har måtte trave herind i stedet for, som de er vant til, at blive kørt i bil. Også en del udstillere kommer trækkende med køer og tyre. Der er fart på, når trækkerne kommer med dem ind på pladsen. Møh og buh, hestevrinsk og følgnæg. Øf-øf, kykeliky og langtrukne, højstemte mæh-æ-æ-æ fra gerderne lyder herind i dyrskuehuset. Landet er for en dag flyttet ind til byen. Børnene er her i store flokke fra den tidlige morgenstund og er meget nysgerrige.

Der er desværre i år knebent med plads til publikum, siger formanden. Når dyr og dommere er ankommet, er der snart ikke plads til flere. Det er sidste år, vi holder skue på denne plads. Vi kan ikke være her mere. Byrådets Markudvalgs formand, direktør Nørgaard, vil undersøge, om der kan holdes dyrskue nede på pladsen syd for havnen. Kan der ikke skaffes en plads i byen, må vi jo flytte ud til Vonsild eller Bramdrup, men vi ville jo helst blive herinde i byen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1943.

1943 – Dyrskuet i Kolding sætter rekord

Jacob Krause Leave a comment

Græsmængden bevirker, at der komme mange flere dyr end i fjor

Dyrskuet i Kolding på lørdag kommer til at sætte rekord. Dyrskuepladsen er de sidste par år blevet mindre og mindre. Samtidig vokser skuet betydeligt, så Landbrugsforeningens største bekymring i øjeblikket er, hvorledes man skal få plads til det alt sammen.

Konsulent Ruby oplyste i går, at der er tilmeldt 99 numre heste. Da der kommer en del med føl med, bliver det samlede tale betydeligt større. Der har aldrig tidligere været så mange heste på et dyrskue i Kolding. Der bliver 27 Jyske heste, 4 Nordbagger og 68 Belgiere foruden føllene. Landskonsulenten i Belgieravl, Holger Hansen, møder som fællesdommer og giver kritik.

I fjord var der på dyrskuet 174 numre i alt, heste, får og geder iberegnet. I år kommer der alene 163 kreaturer, så man ser tydeligt heraf, hvor stort skuet bliver. Af de 163 er 36 tyre. Mens der i fjor kun var 14 grise, møder der i år hele 66. Fåre-eksperten Jens Nielsen, Petersminde, møder med 9 får i én familie. Endvidere udstilles 24 geder på initiativ af Gedeavlsforeningen.

Sidste år var der ét nummer asf høns – i år bliver der fem gange så mange. Endelig arrangerer Kaninavlerforeningen en specialudstilling af kaniner. Den står overbetjent Knudsen for.

Årsagen til, at der er tilmeldt så mange dyr er, at der i år for en gangs skyld har været godt med græs, så kreaturerne er i god foderstand. Og så er der ikke mund- og klovsyge, som i fjor gav slemt afbræk i deltagelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. juni 1943.

1943 – Dyrskue i Kolding sidst i juni eller først i juli

Jacob Krause Leave a comment

Der bliver næppe noget samlet jysk ungskue i år

Allerede nu er man indenfor Kolding Landbrugsforening i gang med forberedelserne til dyrskuet i Kolding. Foreningens husdyrbrugsudvalg, vis formand er gdr. Jens Nielsen, Ødis, har allerede haft møde om sagen, og foreløbig har man vedtaget at holde dyrskyet mellem den 26. juni og den 4. juli, men den endelige dato er endnu ikke fastlagt, da der er forskellige forhold, må man tage i betragtning. Dyrskuet i Vejle er ansat til den 26. juni, og skuet her i Kolding kommer altså til at ligge efter dette skue, hvor der tillige bliver det sædvanlige amtsskue.

En af de ting, der vil komme til at influere på afgørelsen af, hvornår dyrskuet i Kolding bliver, er det jyske ungskue. Ministeriet har jo besluttet at dispensere fra 30 km. grænsen for Bellahøj Skuets vedkommende, men for ungskuet ser det noget anderledes ud, og der synes ikke at være alt for gode betingelser for, at der atter i år kan holdes et samlet ungskue. Trafikminister Elgaard har i hvert fald allerede for længe siden tanken om indsættelse af et ekstratog i forbindelse med ungskuet, og ekstra vogne kan det heller ikke blive til. Dertil lægger tørve- og brunkulstrapporterne for stort beslag på statsbanernes vognpark. Man må sikkert derfor foreligge sig med tanken om, at ungskuet i år, sådan som det også var tilfældet i 1941, bliver udstykket i en række amtsskuer, hvilket naturligvis vil blive modtaget med beklagelse af landmændene, men det bliver sandsynligvis den eneste udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. maj 1943

1942 – Hvad der bliver at se på dyrskuet i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Dyrskuets smukkeste udstilling bliver de mange hopper, der møder med føl. Stor udstilling af geder og kaniner.

Dyrskuet i Kolding på lørdag bliver større end sædvanligt, idet der denne gang jo også er kredsskue for hele det sydlige Jylland. Dyrskuet tegner til at blive stort og godt og der vil foruden de mange smukke dyr være meget andet interessant at se, således en meget fyldig maskinudstilling, hvori deltager alle forhandlere i Kolding, desuden den store ringridning med ikke mindre end hen ved 80 deltagere.

Man er nu nået så langt med indtegningen og forberedelserne til skuet, at arrangementslederne, forpagter Lunden, Dyrehavegaard, og konsulent Ruby, Kolding, i går eftermiddags kunne give oplysninger om, hvorledes skuet i det væsentligste vil komme til at tage sig ud og hvad det byder på.

Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland

vil omfatte 13 såkaldt ældre hingste omtrent halvt af hver slags: Belgiere og jyder. Kredsskuet omfatter kun handyr, og foruden hingstene møder der 35 granvoksne tyre, hvoraf de 34 er af rød dansk race, 1 af hollandsk. Denne afdeling vil være at finde på pladsen længst op mod Agtrupvej, hvor tidligere hestene var placeret. Nord for opstilles dyrene, der deltager i det egentlige dyrskue.

Hesteafdelingen her består af 45 dyr, overvejende Belgiere og jyder plus en enkelt Oldenborger og et par norske heste. Et meget stort antal af hopperne møder med føl, og det kan nævnes, at en familiesamling på moder og tre døtre møder med tre føl, således at samlingen altså er på 7. Der bliver i hesteafdelingen meget kønt og dejligt at se.

Af kreaturer kommer der 86, næsten udelukkende rødt dansk malkekvæg. Der er en enkelt korthornsko. Der er op mod 40 tyre og godt 40 køer, deriblandt 4-5 samlinger på 4-5 dyr. Svinene tæller kun 15 stykker, hvorimod gedernes antal i år er helt oppe på 22, væsentligst af Saanenracen. Der er tre gedebukke. Af får er der 4 og af kaniner 80, på det tidspunkt, da dyrskuet åbner, udstillet i samarbejde med Kaninavlerforeningen. De fleste kaninracer er repræsenteret. Desuden udstilles en del fjerkræ. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juli 1942.

1942 – Vil mund- og klovesygen hindre Kolding dyrskuet?

Jacob Krause Leave a comment

En forhandling i eftermiddag mellem veterinærinspektøren og Landbrugsforeningen. Fem nye mund- og klovesygetilfælde på Koldingegnen.

Der er indtruffet 5 nye tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Politikontoret averterer omstående navnene på de pågældende besætningsejere. De fire er fra Hejls og Sdr. Bjert-kanten, mens det femte tilfælde er i Seest blandt kreaturer på en mark ude ved Seest Skov.

Veterinærinsp. Niendahl, Kolding, oplyser, at der nu i alt er 11 tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Det er en række samlede tilfælde, som er kommet efter at sygdommen blev konstateret på Vejstrupgaard, hvor kreaturerne gik i marken og der er derfor gik et par dage, inden mund- og klovesygen blev erkendt. I fjor var der jo en række lignende, samlede tilfælde i Erritsø, og her lykkedes det at begrænse tilfældene, så sygdommen ikke bredte sig. Det håber man også kan lade sig gøre denne gang. Der vaccineres allerede på kraft i Sdr. Bjert Mejerikreds. mens det i Vejstrup-Hejls Mejerikreds er overladt til de enkelte besætningsejere at foretage det fornødne, men jeg kan se, siger veterinærinspektøren, at der er udleveret ikke så lidt vaccine derned i den sidste tid. […]

Dyrskuedyr skal vaccineres 14 dage før

Hvordan med Dyrskuet i Kolding den 4. juli?

Jeg skal i eftermiddag have en forhandling med repræsentanter for Kolding Herreds Landbrugsforening angående afholdelsen af dyrskuet. Fra veterinærmyndighedernes side vil det absolut blive forlangt, at alle fremstillede dyr skal være vaccineret 14 dage før skuet, så det skal altså ske i løbet af få dage. Så vil jeg for min person gå ind for, at dyrskuet må afholdes, og jeg véd også, at veterinærdirektør Gerhard Petersen er gået ind herfor, men dog med det forbehold, at sygdommen ikke angriber et stadig større antal besætninger, så man må indstille sig på, at der vist ikke kan blive noget at dyrskuet i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942

1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter

Jacob Krause Leave a comment

Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.

Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.

På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.

Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]

Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]

De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942