1943 – Dyrskue i Kolding sidst i juni eller først i juli

Der bliver næppe noget samlet jysk ungskue i år

Allerede nu er man indenfor Kolding Landbrugsforening i gang med forberedelserne til dyrskuet i Kolding. Foreningens husdyrbrugsudvalg, vis formand er gdr. Jens Nielsen, Ødis, har allerede haft møde om sagen, og foreløbig har man vedtaget at holde dyrskyet mellem den 26. juni og den 4. juli, men den endelige dato er endnu ikke fastlagt, da der er forskellige forhold, må man tage i betragtning. Dyrskuet i Vejle er ansat til den 26. juni, og skuet her i Kolding kommer altså til at ligge efter dette skue, hvor der tillige bliver det sædvanlige amtsskue.

En af de ting, der vil komme til at influere på afgørelsen af, hvornår dyrskuet i Kolding bliver, er det jyske ungskue. Ministeriet har jo besluttet at dispensere fra 30 km. grænsen for Bellahøj Skuets vedkommende, men for ungskuet ser det noget anderledes ud, og der synes ikke at være alt for gode betingelser for, at der atter i år kan holdes et samlet ungskue. Trafikminister Elgaard har i hvert fald allerede for længe siden tanken om indsættelse af et ekstratog i forbindelse med ungskuet, og ekstra vogne kan det heller ikke blive til. Dertil lægger tørve- og brunkulstrapporterne for stort beslag på statsbanernes vognpark. Man må sikkert derfor foreligge sig med tanken om, at ungskuet i år, sådan som det også var tilfældet i 1941, bliver udstykket i en række amtsskuer, hvilket naturligvis vil blive modtaget med beklagelse af landmændene, men det bliver sandsynligvis den eneste udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. maj 1943

1942 – Hvad der bliver at se på dyrskuet i Kolding

Dyrskuets smukkeste udstilling bliver de mange hopper, der møder med føl. Stor udstilling af geder og kaniner.

Dyrskuet i Kolding på lørdag bliver større end sædvanligt, idet der denne gang jo også er kredsskue for hele det sydlige Jylland. Dyrskuet tegner til at blive stort og godt og der vil foruden de mange smukke dyr være meget andet interessant at se, således en meget fyldig maskinudstilling, hvori deltager alle forhandlere i Kolding, desuden den store ringridning med ikke mindre end hen ved 80 deltagere.

Man er nu nået så langt med indtegningen og forberedelserne til skuet, at arrangementslederne, forpagter Lunden, Dyrehavegaard, og konsulent Ruby, Kolding, i går eftermiddags kunne give oplysninger om, hvorledes skuet i det væsentligste vil komme til at tage sig ud og hvad det byder på.

Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland

vil omfatte 13 såkaldt ældre hingste omtrent halvt af hver slags: Belgiere og jyder. Kredsskuet omfatter kun handyr, og foruden hingstene møder der 35 granvoksne tyre, hvoraf de 34 er af rød dansk race, 1 af hollandsk. Denne afdeling vil være at finde på pladsen længst op mod Agtrupvej, hvor tidligere hestene var placeret. Nord for opstilles dyrene, der deltager i det egentlige dyrskue.

Hesteafdelingen her består af 45 dyr, overvejende Belgiere og jyder plus en enkelt Oldenborger og et par norske heste. Et meget stort antal af hopperne møder med føl, og det kan nævnes, at en familiesamling på moder og tre døtre møder med tre føl, således at samlingen altså er på 7. Der bliver i hesteafdelingen meget kønt og dejligt at se.

Af kreaturer kommer der 86, næsten udelukkende rødt dansk malkekvæg. Der er en enkelt korthornsko. Der er op mod 40 tyre og godt 40 køer, deriblandt 4-5 samlinger på 4-5 dyr. Svinene tæller kun 15 stykker, hvorimod gedernes antal i år er helt oppe på 22, væsentligst af Saanenracen. Der er tre gedebukke. Af får er der 4 og af kaniner 80, på det tidspunkt, da dyrskuet åbner, udstillet i samarbejde med Kaninavlerforeningen. De fleste kaninracer er repræsenteret. Desuden udstilles en del fjerkræ. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juli 1942.

1942 – Vil mund- og klovesygen hindre Kolding dyrskuet?

En forhandling i eftermiddag mellem veterinærinspektøren og Landbrugsforeningen. Fem nye mund- og klovesygetilfælde på Koldingegnen.

Der er indtruffet 5 nye tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Politikontoret averterer omstående navnene på de pågældende besætningsejere. De fire er fra Hejls og Sdr. Bjert-kanten, mens det femte tilfælde er i Seest blandt kreaturer på en mark ude ved Seest Skov.

Veterinærinsp. Niendahl, Kolding, oplyser, at der nu i alt er 11 tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Det er en række samlede tilfælde, som er kommet efter at sygdommen blev konstateret på Vejstrupgaard, hvor kreaturerne gik i marken og der er derfor gik et par dage, inden mund- og klovesygen blev erkendt. I fjor var der jo en række lignende, samlede tilfælde i Erritsø, og her lykkedes det at begrænse tilfældene, så sygdommen ikke bredte sig. Det håber man også kan lade sig gøre denne gang. Der vaccineres allerede på kraft i Sdr. Bjert Mejerikreds. mens det i Vejstrup-Hejls Mejerikreds er overladt til de enkelte besætningsejere at foretage det fornødne, men jeg kan se, siger veterinærinspektøren, at der er udleveret ikke så lidt vaccine derned i den sidste tid. […]

Dyrskuedyr skal vaccineres 14 dage før

Hvordan med Dyrskuet i Kolding den 4. juli?

Jeg skal i eftermiddag have en forhandling med repræsentanter for Kolding Herreds Landbrugsforening angående afholdelsen af dyrskuet. Fra veterinærmyndighedernes side vil det absolut blive forlangt, at alle fremstillede dyr skal være vaccineret 14 dage før skuet, så det skal altså ske i løbet af få dage. Så vil jeg for min person gå ind for, at dyrskuet må afholdes, og jeg véd også, at veterinærdirektør Gerhard Petersen er gået ind herfor, men dog med det forbehold, at sygdommen ikke angriber et stadig større antal besætninger, så man må indstille sig på, at der vist ikke kan blive noget at dyrskuet i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942

1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter

Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.

Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.

På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.

Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]

Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]

De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942

1942 – Stor brand i Dalby i nat

Lindgaards store lade med avl, maskiner og redskaber nedbrændt. Brandskaden lige ved 100.000 kr.

I aftens ved 10½-tiden opdagede folkene hos proprietær A. H. Lind, Lindegaard i Dalby, at det brændte i laden, som man havde forladt kun en halv times tid i forvejen. Man havde hele dagen været beskæftiget med at male på lucerne-møllen, der er installeret i den østlige del af ladebygningen, og det var netop her, ilden så vidt det kunne ses, var opstået. Så såre ilden var konstateret, blev der slået brandalarm til Falck i Kolding, som straks sendte alt disponibelt materiel og mandskab til brandstedet, ligesom også Falcks Brandvæsen fra Haderslev blev tilkaldt for at deltage i slukningsarbejdet.

Laden var et flammehav.

Ved sprøjternes ankomst var ladebygningen ét fråden hav af flammer. Her opbevaredes også gårdens store avl af korn, halm og hør, alt sammen meget letfængeligt og brandbart. Man koncentrerede sig derfor først og fremmest om at redde køerne og hestene i de tilstødende stalde, og brandvæsenet gik i gang med at begrænse ilden til ladebygningen, hvor et effektivt slukningsarbejde på det pågældende tidspunkt ville være håbløst. Ret tidligt skred således taget. For den voldsomme brand havde ret hurtigt fået fat i taget på både kostald og hestestald, der begge er sammenbygget med laden, og de første par timer havde brandfolkene nok at gøre med at holde ilden fra at antænde disse to bygninger for alvor. Over loftet i kostalden var der fyldt med hø og avner, som nåede at blive antændt, men som Falck også rettidigt fik dænget vand over, at ilden ikke nåede at brede sig til en altødelæggende brand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1942.

1941 – Stort dyrskue på lørdag

Bl.a. forefindes på pladsen specialudstilling, urtehytte og hørudstilling.

Programmet for dyrskuet på lørdag er nu fastlagt, og alt tegner til, at skuet vil blive stort og alsidigt, både hvad angår det egentlige durskue og de mange arrangementer i tilslutning hertil. Der er til skuet anmeldt 48 heste og 110 stk. kvæg, hvilket er et større antal end sidste år, men derimod er der en lille nedgang i antallet af grise. Af får er anmeldt 4, og som noget nyt kan nævnes, at der er anmeldt 8 geder. Desuden vil der blive en specialudstilling af kaniner.

Et arrangement, der i særlig grad vil have husmødrenes bevågenhed, er Husholdningsudstillingen, hvor der bl.a. bliver demonstration af en urtehytte, dvs. en opbevaringskule for grøntsager. Denne afdeling forestås af husholdningskonsulent frk. Andersen, Vejen. Desuden er der Hørudstillingen, der i år vil have den særlige interesse, at hørren på stedet forarbejdes med gamle redskaber, som lånes på museet i Kolding. Frk. Larsen, København, der i Frilandsmuseet har forarbejdet hør på gammeldags manér, vil vise dyrskue-gæsterne, hvorledes det foregår […] Planteavlsudstillingen, der forestås af konsulent Ruby, vil vise en række fosforsyreundersøgelser, der er foretaget på 50 ejendommen her på egnen […] Desuden vil der forefindes udstillinger af forskellige landbrugsmaskiner […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. juli 1941.

1940 – Danmarks første kvindelige dyrlæge

Fra København meddeles det igennem nyhederne at Danmarks i juli 1940 havde fået sin første kvindelige dyrlæge, Fru Ester Mortensen, der netop havde bestået sin eksamen. Hun var selv gift med en dyrlæge, og datter af forsøgsleder Mortensen ved Statens Serumlaboratorium, hun fortalte selv til pressen at hun: “altid har interesseret sig levende for dette studium og allerede før, hun tog eksamen, har hun været medhjælper hos en sjællandsk dyrlæge“.

Kilde: Konen kan afløse manden som dyrlæge, Kolding Socialdemokrat, 8. juli 1940

1940 – Dyrskuet i Kolding

Tegning af den flagudsmykkede dyrskueplads i Kolding, Kolding Socialdemokrat, 29. juni 1940

I et strålende solskinsvejr afholdt Kolding Herreds landbosforening den 29. juni 1940 det årligt dyrskue i Kolding. Der var fremstillet godt 200 dyr, hvoriblandt der var mange gode heste og tyre, derimod var ungkvæg svagt repræsenteret.

Både mange byboere og landboere var kommet til skuet, der hele dagen var fyld af livlig aktivitet.

Kilde:
Dyrskuet i Kolding i dag, side 5, Kolding Socialdemokrat, 29. juni 1940
Dyrskuet i Kolding, Fredericia Socialdemokrat, 29. juni 1940