Tag: Dyrskue

1942 – Dyrskuet blev det største der har været i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

6.000 besøgende på pladsen. Vejret var fint hele dagen.

Kolding Herreds Landbrugsforenings dyrskue i lørdags blev publikumsmæssigt det største, der endnu har været holdt i Kolding. 6.000 mennesker var på dyrskuepladsen, nemlig 4.500 betalende og 1.4000 medlemmer og andre gratister. Vejret var fint hele dagen.

Vi bringer i dag de præmier, som ikke var uddelt, da bladet gik i trykken i lørdags. Midt på eftermiddagen førtes dyrene i ringen og har holdt fællesdommer, propr. Skrumsager, Visby Hedegaard, og konsulent Toft kritik over dyrene, idet de omtalte de enkelte dyr og skuet som helhed, hvilke udtalelser i det væsentlige faldt sammen med, hvad Toft udtalte til Folkebladet i lørdags.

Ved 6-tiden var det store program til ende, og pladsen tømtes efterhånden. Om aftenen fandt dyrskueballet sted på Industrien hvor hver tomme plads var optaget.

Lokalskuets ærespræmier

Tilfaldt følgende:

Jydsk Såsæds Ærespræmie; Kolding Skjald, Koldingengenes Jydske Hesteavlsforening, Kolding Handelsforenings: Jydsk Hoppeforening, Laur. Jensen, Kongsbjerggaard, hestehandler Larsens: Belgisk 3 års hoppe, Baldslev, Brogaard, Sydjysk Korn- og Foderstofforenings: tyrens Lilballe Pax, tilh. Lilballe Kvægavlsforening, Jens Holms Ærespræmie: kofamilie, tilh. Olav Rasmussen, Ferupgaard, Kolding Andels Svineslagteris Ærespræmie: so tilhørende Rasmus Jensen, Ravnholt, Klinges Ærespræmie: J. Friis Juhl, Grønhøj, Korsvang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juli 1942

1942 – Dyrskuet i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Ideelt vejr og gode dyr trods alle vanskeligheder. Udtalelser om skuet og hele præmielisten.

Tidligt i morges gik over 50 dannebrogsflag til tops over dyrskuepladsen ved Østerbrogade, hvor Kolding Herreds Landbrugsforening goldt sit årlige dyrskue sammen med Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland.

Vejret er ideelt, solen skinner ikke for skarpt, men det ser ud til, at den vil bryde igennem op ad dagen, så publikumtilstrømningen vil blive stor. Allerede fra morgentimerne har der været liv og røre på pladsen, hvortil lystigt vrinskende hingste og grumt brølende tyre ankom i lange rækker, ligesom der også tidligt var mange mennesker på pladsen.

Landbrugsforeningens formand, propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, glædede sig over det smukke vejr, som jo næst efter dyrene er den første betingelse for et vellykket forløb af dyrskuet. “Men”, sagde han, “jeg håber ikke, det holder tørvejr længere end i dag, for nu trænges der hårdt til regn igen.”

Om de mødte dyr udtaler formanden, at de gennemgående ser godt ud og er i god stand, “men” tilføjer han, “det er jo også det bedste af det bedste, der kommer her. Selv om vi har haft godt græs et stykke tid, er der rundt om mange steder, hvor det kniber meget med huldet, og det vil kun en god regn hjælp på.”

De store tyre og flotte hingste blev beundret

Hestedommerne i kredsskuet gik hurtigt til arbejdet. I år var der kommet en “Belgier-mand” med, nemlig Sidelmann, Bramdrupdam. Desuden Skrumsager, Visby Hedegaard ved Tønder, og Hans Skov, Gjesten. Mange mennesker fulgte den interessante rangering af de store svære udvokste hingste, som det var en sand øjenlyst at se i trav. Det er var så jorden gungede, og de mange nysgerrige børn, der også var tidligt på pladsen, fo’r forskrækkede til alle sider. Det var flotte hingste, som der blandt hestefolkene var stor tilfredshed med. Også tyrene i kredsskuet var nogle egentlig tampe, dybe, brede, tynge og ikke så hurtige i bevægelserne mere, men så meget desto mere arrig og frygtindgydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1942 – Hvad der bliver at se på dyrskuet i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Dyrskuets smukkeste udstilling bliver de mange hopper, der møder med føl. Stor udstilling af geder og kaniner.

Dyrskuet i Kolding på lørdag bliver større end sædvanligt, idet der denne gang jo også er kredsskue for hele det sydlige Jylland. Dyrskuet tegner til at blive stort og godt og der vil foruden de mange smukke dyr være meget andet interessant at se, således en meget fyldig maskinudstilling, hvori deltager alle forhandlere i Kolding, desuden den store ringridning med ikke mindre end hen ved 80 deltagere.

Man er nu nået så langt med indtegningen og forberedelserne til skuet, at arrangementslederne, forpagter Lunden, Dyrehavegaard, og konsulent Ruby, Kolding, i går eftermiddags kunne give oplysninger om, hvorledes skuet i det væsentligste vil komme til at tage sig ud og hvad det byder på.

Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland

vil omfatte 13 såkaldt ældre hingste omtrent halvt af hver slags: Belgiere og jyder. Kredsskuet omfatter kun handyr, og foruden hingstene møder der 35 granvoksne tyre, hvoraf de 34 er af rød dansk race, 1 af hollandsk. Denne afdeling vil være at finde på pladsen længst op mod Agtrupvej, hvor tidligere hestene var placeret. Nord for opstilles dyrene, der deltager i det egentlige dyrskue.

Hesteafdelingen her består af 45 dyr, overvejende Belgiere og jyder plus en enkelt Oldenborger og et par norske heste. Et meget stort antal af hopperne møder med føl, og det kan nævnes, at en familiesamling på moder og tre døtre møder med tre føl, således at samlingen altså er på 7. Der bliver i hesteafdelingen meget kønt og dejligt at se.

Af kreaturer kommer der 86, næsten udelukkende rødt dansk malkekvæg. Der er en enkelt korthornsko. Der er op mod 40 tyre og godt 40 køer, deriblandt 4-5 samlinger på 4-5 dyr. Svinene tæller kun 15 stykker, hvorimod gedernes antal i år er helt oppe på 22, væsentligst af Saanenracen. Der er tre gedebukke. Af får er der 4 og af kaniner 80, på det tidspunkt, da dyrskuet åbner, udstillet i samarbejde med Kaninavlerforeningen. De fleste kaninracer er repræsenteret. Desuden udstilles en del fjerkræ. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juli 1942.

1942 – Vil mund- og klovesygen hindre Kolding dyrskuet?

Jacob Krause Leave a comment

En forhandling i eftermiddag mellem veterinærinspektøren og Landbrugsforeningen. Fem nye mund- og klovesygetilfælde på Koldingegnen.

Der er indtruffet 5 nye tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Politikontoret averterer omstående navnene på de pågældende besætningsejere. De fire er fra Hejls og Sdr. Bjert-kanten, mens det femte tilfælde er i Seest blandt kreaturer på en mark ude ved Seest Skov.

Veterinærinsp. Niendahl, Kolding, oplyser, at der nu i alt er 11 tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Det er en række samlede tilfælde, som er kommet efter at sygdommen blev konstateret på Vejstrupgaard, hvor kreaturerne gik i marken og der er derfor gik et par dage, inden mund- og klovesygen blev erkendt. I fjor var der jo en række lignende, samlede tilfælde i Erritsø, og her lykkedes det at begrænse tilfældene, så sygdommen ikke bredte sig. Det håber man også kan lade sig gøre denne gang. Der vaccineres allerede på kraft i Sdr. Bjert Mejerikreds. mens det i Vejstrup-Hejls Mejerikreds er overladt til de enkelte besætningsejere at foretage det fornødne, men jeg kan se, siger veterinærinspektøren, at der er udleveret ikke så lidt vaccine derned i den sidste tid. […]

Dyrskuedyr skal vaccineres 14 dage før

Hvordan med Dyrskuet i Kolding den 4. juli?

Jeg skal i eftermiddag have en forhandling med repræsentanter for Kolding Herreds Landbrugsforening angående afholdelsen af dyrskuet. Fra veterinærmyndighedernes side vil det absolut blive forlangt, at alle fremstillede dyr skal være vaccineret 14 dage før skuet, så det skal altså ske i løbet af få dage. Så vil jeg for min person gå ind for, at dyrskuet må afholdes, og jeg véd også, at veterinærdirektør Gerhard Petersen er gået ind herfor, men dog med det forbehold, at sygdommen ikke angriber et stadig større antal besætninger, så man må indstille sig på, at der vist ikke kan blive noget at dyrskuet i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942

1942 – En trav- og galopbane i Koldng?

Jacob Krause Leave a comment

Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.

Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.

Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.

Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]

Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.

Landbrugets kamp i dag gælder bevarelsen af produktionsmateriellet

Jacob Krause Leave a comment

Hver tomme jord må udnyttes, for at landbruget kan opretholde sin kvalitative standard. Besætningernes reduktion må ske med største omtanke.

Et af de problemer, der er blandt tidens største er, hvorledes dansk landbrug evner at klare tingene igennem på en sådan måde, at det, når fredelige tilstande atter råder, kan hævde sig i samme grad, som hidtil. Eller sagt med andre ord – at landbruget undgår at slå sit med stor møje opbyggede produktionsapparat i stykker. At dette apparat endnu er godt, har man et udtryk for i de store dyrskuer, der er holdt. Tre faktorer vil være bestemmende for opretholdsen af landbrugets kvalitative standard: krigens varighed, eksporthensyn og fodringsmuligheder.

Følgerne af, at besætningsreduktionerne trænger ind i selve produktionsapparatet.

På Det Fynske Fællesskue har vor medarbejder haft lejlighed til en samtale om disse problemer med en af Fyns betydeligste kvægopdrættere, folketingsmand, gårdejer Chr. R. Christensen. Fællesskuet viste, at navnlig kvægbrugets yngre årgange gjorde sig smukt gældende, og folketingsmand Chr. R. Christensen fik alle sine fremstillinger rangeret blandt 1. præmietagerne. Samtalen drejede sig om den fremtid, der tegner sig for dansk landbrug, og vi spørger den fynske kvægopdrætter om hans tro på muligheden for at bevare landbrugets kvalitative standard […]

Med erindringen fra sidste krig i behold har det danske landbrug en klar forståelse af, at indskrænkninger i kvægbruget er en uhyre farlig foreteelse, som vil skade landbrugets eksportmuligheder også efter krigen […] Landbrugets kamp i dag er et bevare besætningerne, og deres karakter efter krigen vil være udtryk for, hvor godt denne kamp er lykkedes. Jeg er ikke blind for, at en og anden øjner økonomiske fordele ved at skille sig af med besætningerne, for at gå over til direkte salg af afgrøder, korn og industriråstoffer som tobak, hør og andre biprodukter, men det det betyder en forringelse af ejendommenes realkapital […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juli 1941.

1941 – Stort dyrskue på lørdag

Jacob Krause Leave a comment

Bl.a. forefindes på pladsen specialudstilling, urtehytte og hørudstilling.

Programmet for dyrskuet på lørdag er nu fastlagt, og alt tegner til, at skuet vil blive stort og alsidigt, både hvad angår det egentlige durskue og de mange arrangementer i tilslutning hertil. Der er til skuet anmeldt 48 heste og 110 stk. kvæg, hvilket er et større antal end sidste år, men derimod er der en lille nedgang i antallet af grise. Af får er anmeldt 4, og som noget nyt kan nævnes, at der er anmeldt 8 geder. Desuden vil der blive en specialudstilling af kaniner.

Et arrangement, der i særlig grad vil have husmødrenes bevågenhed, er Husholdningsudstillingen, hvor der bl.a. bliver demonstration af en urtehytte, dvs. en opbevaringskule for grøntsager. Denne afdeling forestås af husholdningskonsulent frk. Andersen, Vejen. Desuden er der Hørudstillingen, der i år vil have den særlige interesse, at hørren på stedet forarbejdes med gamle redskaber, som lånes på museet i Kolding. Frk. Larsen, København, der i Frilandsmuseet har forarbejdet hør på gammeldags manér, vil vise dyrskue-gæsterne, hvorledes det foregår […] Planteavlsudstillingen, der forestås af konsulent Ruby, vil vise en række fosforsyreundersøgelser, der er foretaget på 50 ejendommen her på egnen […] Desuden vil der forefindes udstillinger af forskellige landbrugsmaskiner […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. juli 1941.

1941 – Dyrskue i Kolding 5. juli

Jacob Krause Leave a comment

Der kan gennem Landbrugsforeningen søges medaljer for lang og tro tjeneste.

Kolding Herreds Landbrugsforening holdt i tirsdags bestyrelsesmøde i Kolding. Formanden, propr. Olav Rasmussen, bød velkommen, særlig til de to nye bestyrelsesmedlemmer, P. Moos, Lykkesholm, Vamdrup, og Alfred Bloch, Alminde, hvorefter han gav forskellige meddelelser og bl.a. henviste til, at Det kgl. danske Landhusholdningsselskab igen i år vil uddele sølvmedaljer for lang og tro tjeneste. Skemaer til indstilling fås gennem foreningen, men der uddeles kun 20 medaljer til hele landet, så kun personer, der har haft mindst en snes års tjenestetid, vil normalt kunne komme i betragtning […]

Det vedtoges – med forventet tilladelse – at holde dyrskue i Kolding lørdag den 5. juli […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1941.