1944 – Tyskernes brohoved ved Brügge overmandet

Nye angreb og landinger på Walcheren

Førerhovedkvarteret, fredag (rb.)

Den tapre besætning i vort brohoved nordøst for Brügge blev efter heftige nærkampe om dens kommandants, generalmajor Egerdings kamppost overmandet af fjenden. Idet den ydede opofrende modstand, har besætningen i sidste ugers svære kampe tilintetgjort over 50 fjendtlige tanks i nærkamp.

På øen Walcheren står vore tropper i Vissingens byområde og på øens vestspids i svære afværgekampe mod fortsatte angreb og landinger. Marinebatteriet tilintetgjorde 17 store fjendtlige landgangsbåde og tilføjede fjenden store tab. Sikringsstridskræfter af krigsmarinen sænkede ud for den hollandske kyst to britiske hurtigbåde og beskadigede seks andre stærkt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1944