1942 – Appel til elektricitetsforbrugernes samfundssind

Forbuddet mod brug af kraftstrøm fra kl. 16-18 træder i kraft den 9. december

I går omtalte ‘Jydske Tidende’, at man inden for bestyrelsen af Sønderjyllands Højspændingsværk havde planer om at udstede forbud mod brug af kraftstrøm fra kl. 16 til 18 på grund af den stadig stigende belastning og de dårlige brændselsforhold. Nu er disse planer blevet til virkelighed. På et møde i går på Sønderjyllands Højspændingsværk, hvori deltog repræsentanter for samtlige landselskaber og købstæderne vedtog man at lade dette forbud træde i kraft fra den 9. december.

Årsagen og følgerne

Direktør Jes Christiansen gjorde i en samtale med ‘Jydske Tidende’ nærmere rede for årsagen og de følger, forbuddet vil få: “Vi kan præstere 58.000 kWt., men i fredages var vi nået op på 63.000 kWt., og vi var derfor nødsaget til at afbryde en strækning af vort forsyningsområde. Belastningen stiger stadig voldsomt, og da vore henvendelser for nogen tid siden til forbrugerne ikke har frygtet, har vi nu set os nødsaget til at gå hårdere til værks. Brændslet bliver dårligere, og skal vi kunne klare det daglige behov nogenlunde, må forbrugerne hjælpe os. Det kan jo ikke gå, at vi lukker af for flere strækninger af vort forsyningsområde, men det var vi altså blevet nødt til, hvis ikke vi vedtog at lade juli-ordningen træde i kraft for landbrugets vedkommende.

En lempelse for håndværk og industri

Sommertidens ophør – det vil nærmere betegnet for vort vedkommende betyde månederne december, januar og februar – har imidlertid bevirket, at den ordning, der var tilrettelagt for håndværk og industri, ikke mere kan bruges, da den vil betyde en alt for stor belastning for os i lystiden. Man har derfor vedtaget at indføre en betydelig lempelser for håndværk og industri, således at de ikke skal inddeles i to gold til forbrug henholdsvis formiddag og eftermiddag, men således at kraftforbruget forbydes i den tid, vi har det stærkeste lysforbrug, og det er i øjeblikket fra kl. 16 til 18. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis (Jydske Tidende), 6. december 1942.

1942 – Kolding Hørfabrik sagsøger Statsbanerne

For forvoldt forsinkelse og ekstra udgifter i anledning af et under transporten borteblevet stempel til dampmaskinen

Vi spurgte i dag direktør Ejner Pedersen, Kolding Hørfabrik, om høravlen på Koldingegnen er ved at være i hus?

“Det hjælper, lød svaret, men hørren har desværre taget megen skade i den tid, afgrøden har stået på marken i regn og slud. Det er kedeligt nok, for der var jo ellers en meget stor hørhøst i år Landmændene har desværre ment, at hørren kunne tåle regnen bedre end kornet, og den har derfor fået lov til at stå til sidst, men resultatet er blevet, at frøet er spiret og er stærkt forringet i kvalitet.”

Hvornår begynder fabrikken på den nye kampagne?

“Jeg tænker, det bliver på næste mandag. Vi er jo blevet en del forsinket på grund af, at en maskindel, der skulle til reparation hos ‘Atlas’ i København, blev borte under transporten med Statsbanerne. Det var et stempel til vor dampmaskine og et krydshoved. Statsbanernes folk kunne ikke finde pakken, og jeg måtte selv til København og var næsten ved at falde over den, da jeg kom ind på Godsbanegården. Mærkesedlen var revet af. Her havde maskindelene ligget i en 14 dages tid.”

Har det forsinket fabrikkens drift lige så længe?

“Ja, i den tid, vi ikke har kunnet bruge vor dampmaskine, har vi måttet bruge strøm fra elektricitetsværket. Det koster os 400 kr. daglig, men elektricitetsværket kvier sig ved at undvære strømmen. Vi kører i denne uge ved elektricitet med halvdelen af skætteriet, idet vi behandler nogle forsøg. Da ‘Atlas’ skal bruge 3 uger til reparation af maskindelene, ordner vi det på den måde, at vi får de gamle maskindele tilbage – vi kan ikke undvære dem i de 3 uger – og så bliver der lavet nogle helt nye.”

Hvad sagde Statsbanerne til sagen?

“Vi fik ikke engang undskyldninger, men Banerne vil komme til at høre nærmere fra os, idet vi agter at anlægge erstatningssag mod D.S.B. for den forvoldte forsinkelse og for ekstra-udgifterne, vi har haft til elektricitetsforbruget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.

1942 – 800 strømforbrugere i de otte sogne uden lys i aftes

En kraftig kortslutning på K.O.H.s sydøst-linje, som satte 40 transformatorstationer ud af drift.

Som følge af en kraftig kortslutning på Kolding Oplands Højspændingsforsynings sydøst-linje gik lyset i aftes ved 18-tiden ud hos ca. 800 forbrugere i de otte sogne. I ca. tre timer måtte man undvære det elektriske lys; først ved 21-tiden fik en del forbrugere lyset igen, men sent på aftenen var strømforsyningen genoprettet overalt.

Linjemester Olesen oplyste i aftes over for os, at kortslutningen indtraf et sted mellem Taps og Ødis, og så snart den blev meldt, blev der fra Kolding sendt mandskab med projektører ud på landevejen for at finde stedet. Kortslutningen var forårsaget ved, at en højspændingsledning var faldet nedover en anden. Arbejdet med at finde stedet var besværligt, ligesom mandskabet under turen en gang måtte i grøften med bilen på grund af det glatte føre. Ved kortslutningen sattes 40 transformatorstationer ud af drift, men ved 21- tiden, da en del forbrugere fik lyset igen, var 14 transformatorstationer atter tilsluttet, medens andre så fulgte efter efterhånden […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. februar 1942.

1940 – Spærreballoner ind over Danmark

Der har om morgen den 7. oktober 1940, igen været drevet en bølge af engelske spærreballoner hen over Danmark. Blandt ind over Haderslev, hvor man mange beboere vågnede og troede at det var flyverangreb, da flere af ballonerne kortsluttede højspændingsledninger, hvorved “himlen oplystes i vid omkreds”, “ligesom der lød høje skrald”. 

Ligeledes kom der den 5. oktober lignede spærreballoner ind over Danmark, hvor de forvoldte skade i oplandet til Kolding, i Tapsøre og Aastorp. Den 7. Oktober bemærkede politiet, ifølge avisen socialdemokraten, at der kun i omegnen af Kolding var kommet indberetninger om en ballon ved Agerbæk. 

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., har bedt avisen meddele, at “advare folk imod at fortøje balloner til Master, hvad enten det drejer sig om lysmaster eller telefonmaster. Folk har ofte den opfattelse, at en mast kan tåle alt, men vi har set adskillige eksempler på, at ballonerne slæber af med masterne eller knækker den … Er det en højspændingsledning og folk er uforsigtige nok til at røre ved den eller ved pigtråd, som ledningen er i berøring med, så er det den visse død”. 

Spærreballonerne har hærget i hele landet, og ifølge svensk presse, som citeres af den danske, skulle der også være fløjet en enkelt ballon til Sverige den 5. oktober.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 7. Oktober 1940

1940 – Spærreballon hos Falck

Spærreballon bjærget ved Jordrup af Falck i Kolding. Den 18. September 1940. Ukendt fotograf, billede: Kolding Stadsarkiv
Spærreballon bjærget ved Jordrup af Falck i Kolding. Den 18. September 1940. Ukendt fotograf, billede: Kolding Stadsarkiv, se link

Mellem klokken 14 og 15 den 17. september 1940 begyndte der at drive spærreballoner ind over Sønderjylland. De har ødelagt en del elektriske ledninger og telefonsforbindelser. Det gik hårdt udover Sønderjyllands Højstændingsværk, og stort set hele Sønderjylland blev mørklagt, med undtagelse af Aabenraa og nogle af de byer, der selv har elektricitetsværker.

Formentlig var det mellem 35-40 løbske spærreballoner der den 17. september 1940 blæste ind over Danmark. Syv af ballonerne blev skudt ned af den tyske værnemagts antiluftskyts. Enkelte steder skulle huse være blevet beskadiget af ballonernes lange stålwire.

Kilder:
Forsiden, Fredericia Socialdemokrat, 18. september 1940
Billede: Kolding Stadsarkiv