1942 – Snart på bunden af kommunens tørv

Der er solgt næsten dobbelt så mange som i sidste fyringsperiode.

“I den sidste tid har der været livlig afsætning af Kolding Kommunes tørv. Vi er faktisk på bunden af vor egen beholdning”, siger Brændselskontorets leder, kontorbestyrer Schmidt. “Men vi lånte elektricitetsværket en del i vinter, og det får vi tilbage nu, så vi håber, det slår til – blot forårssolen vil hjælpe lidt! Vi sælger nu kun i småpartier, fra en sæk op til et ton, og vi har solgt mest i marts-april, da folks brændselsmærker slap op.”

Der kan vel ventes flere mærker sat i kraft til udenlandsk brændsel?

“Der venter jeg ikke vil ske. Når der kommer forsyninger frem, skal værkerne jo først og fremmest have, og industrien i det hele taget.”

Hvor mange tørv har kommunen solgt i denne fyringsperiode?

“Vi kommer op på godt 7.000 tons, og i forrige periode var det kun omkring 4.000, så der er næsten tale om en fordobling.”

Og næste år?

“Ja, vi har bestilt i alt godt 8.000 tons, men erfaringsmæssigt får vi dem jo ikke alle. Sidste år bestilte vi 7.000 og fik godt 5.000, så i år kan vi vel regne med godt 6.000. Så mange kan vi have i skuret på havnen, men ved leveringen i eftersommeren kan vi vel køre ca. 1.000 tons ud til steder, De Gamles Hjem og lignende institutioner, sp vi kan nok skaffe plads.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1942.

1941 – Kommunen skal købe tørv fra Svanemosen

Som tidligere omtalt er man i færd med at danne et aktieselskab til udvinding af generatorbrændsel i Svanemosen. Efter hvad godsejer Egemose Nielsen, Fovslet, oplyser over for Folkebladet, består aktionærerne foruden godsejeren tillige af landsretssagfører Juhl, mejeriejer Stiltz, Vejle, fabrikant Rasmussen, Vorbasse, entreprenør og ejendomshandler Nielsen og møller P. Andersen, Vonsild. Aktiekapitalen bliver på ca. 150.000 kr. Med hensyn til afvandingen, vil den store afvandingsplan ikke blive gennemført lige straks, idet man i så fald næppe kunne få nogen produktion i gang til sommer. Derimod vil man straks foretage en mindre omfattende privat afvanding.

Arbejdskraften skal hentes dels fra byen og dels fra omegnen. Der har i de sidste dage været forhandlet med Arbejdsmændenes Kredsorganisation om lønforholdene og der skal være opnået enighed. Det er hensigten, at der skal arbejdes i flerholdsdrift og den eneste fridag i sæsonen bortset fra dem, naturen skaber, bliver 1. pinsedag. Det er selskabets tanke at Kolding Kommunen, elektricitetsværket og sygehuset skal aftage tørv fra Svanemosen mod at der delvis anvendes arbejdskraft fra Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. november 1941.

1940 – Spærreballon hos Falck

Spærreballon bjærget ved Jordrup af Falck i Kolding. Den 18. September 1940. Ukendt fotograf, billede: Kolding Stadsarkiv
Spærreballon bjærget ved Jordrup af Falck i Kolding. Den 18. September 1940. Ukendt fotograf, billede: Kolding Stadsarkiv, se link

Mellem klokken 14 og 15 den 17. september 1940 begyndte der at drive spærreballoner ind over Sønderjylland. De har ødelagt en del elektriske ledninger og telefonsforbindelser. Det gik hårdt udover Sønderjyllands Højstændingsværk, og stort set hele Sønderjylland blev mørklagt, med undtagelse af Aabenraa og nogle af de byer, der selv har elektricitetsværker.

Formentlig var det mellem 35-40 løbske spærreballoner der den 17. september 1940 blæste ind over Danmark. Syv af ballonerne blev skudt ned af den tyske værnemagts antiluftskyts. Enkelte steder skulle huse være blevet beskadiget af ballonernes lange stålwire.

Kilder:
Forsiden, Fredericia Socialdemokrat, 18. september 1940
Billede: Kolding Stadsarkiv

1940 – Strømpris

På bestyrelsesmøde den 19. marts 1940 beslutter bestyrelsen for K.O.H. at fastholde prisen på elektricitet i april kvartal. 

Beslutningen, “under hensyn til Koldings gode kulreserve ved Elektricitetsværket”, er at bibeholde strømprise for de næste tre måneder på “12 øre pr. Kliowattime plus den faste Afgift”. 

Kilde: Kolding folkeblad, 20. Marts 1940, side 7

1939 – Elektricitetsprisen i oplandet

Elektricitetsprisens forhøjelse i Kolding berører naturligvis også oplandsforsyningen, og i kontrakten mellem byen og K.O.H. er der fastsat et kultillæg, således at man heraf kan udregne, hvad oplandet skal betale mere på grund af den forhøjede kulpris.

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., oplyser at der i alt fald ikke bliver tale om nogen forhøjelse før til januar kvartal, men så vil den også komme. Der vil naturligvis kun blive tale om en forhøjelse af den direkte strømpris, som i øjeblikke er 8 øre, og ikke ske nogen ændring i de faste afgifter. Hvor meget strømprisen må forhøjes, skal bestyrelsen tage stilling til, der vil dog næppe blive tale om en forhøjelse på 10 øre som i byen. Muligvis kan der blive tale om en trinvis forhøjelse, således at en del af stigningen udlignes på januar-aflæsningen, og der så fastlægges en endelig pris for det kommende års forbrug.

Kilde: 7. november 1939, side 6, Kol. Folkeblad

1939 – 24.807 indbyggere i Kolding

Nu foreligger Koldings indbyggertal den 1. oktober i år 24.807, mod 24.777 den 1. juli i år. Kolding er større end nogensinde før, hvorimod både Fredericia og Vejles indbyggertal er gået tilbage.

På grund af sukkerkortkartoteket, er det på byrådsmødet i aftes besluttet ikke og udsende mandtalslister for 1940, da det er overflødigt.

Byrådet drøftede en forhøjelse af gas- og lyspriserne i Kolding, på grund af restriktionerne falder forbruget, det gør dog gasværket og elektricitetsværket indtægter falder, medens generalomkostningerne er de samme. Spørgsmålet vil blive videre drøftet senere i byrådet.

Det vedtoges også på gårsdagens møde i byrådet af kalde den ny spadseresti fra Låsbygade til Slotssøen (gennem Astorias gård) for Kedelsmedgangen, et gammelt navn, og kalde vejen til sygehuskapellet for Dr. Petersens Vej i stedet for Birkegade.

Kilder: 24.807 Indbyggere i Kolding, 17. oktober 1939, Kolding Folkeblad
Snarlig forhøjelse af Gas og Lysprisen i Kolding?, 17. oktober 1939, Kolding Folkeblad

1939 – Spar på lys, gas og vand

I aftes holdt Kolding Byråd et ekstraordinær møde, hvor man skulle fastsætte de nødvendige spareforanstaltninger med hensyn til lys, gas og vand.

Mødet, der var præget af en masse drøftelser, blev indledt af borgmesteren, som påpegede, at det var nødvendigt at begrænse forbruget nu, inden at lagrene var opbrugt. Der blev på mødet vedtaget en række skrappe rationeringer for elektricitet, gas og vand i Kolding.

Hvad der forbruges udover 50procent af normalt strøm og 75 procent af gas betales dobbelt. For håndværkere og industrien indføres en spærretid fra kl. 15 til 19, i hvilken tid, der betales det dobbelte af normale takst. Varm Centralvarmevand må kun anvendes lørdag og søndag. Stærkt indskrænket gade- og vinduesbelysning, alt reklamebelysning standses efter lovbestemmelse herom.

Christian den Ottendes berømte bemærkning “Nu ville vi alle spare, hvor spare kan!”, har fået en ny aktualitet.

Oplandet og elektricitetsforsyningen

Efter henstilling fra Kolding afholdt Kolding Oplands Højspændingsforsyning(KOH) i går eftermiddag også møde. Oplandet rammes også af sparebestræbelserne.

Driftsbestyrer Eriksen fra KOH oplyset i et interview, at det først og fremmest bliver forbud mod udvendig reklamebelysning og begrænsning af vinduesbelysning i forretninger, som skal indskrænkes mest muligt, som i Kolding.

Der udstedes forbud mod anvendelse af varmeovne for rumopvarmning, med påbud om sparsommelighed i almindelighed, blandt andet ved anvendelse af færre pærer. I de rene elektriske køkkener skal der spares mest muligt.

På elektricitetsværket, vil man nøjes med at bruge de mest økonomiske maskiner, og derved strække kulbeholdningerne længst mulig. For at dette kan ske, må belastningen hen imod aften nedsættes mest muligt, som følge heraf vil der komme et påbud om ikke at benytte motorer til tærskning, formaling, rundsave eller andet i tiden fra kl. 3 eftermiddag til solopgang.

Påbuddet vil blive kontrolleret igennem de selvregistrerende instrumenter på Harteværket og K.O.H.s hovedstation.

Hvis forbrugerne ikke retter sig efter påbuddet, så er meldingen fra Eriksen:

Ja, så kan det få meget kedelige følger, i værste tilfælde en mere eller mindre langvarig afbrydelse af forsyningen, men i hvert fald kan vi ved hjælp af spændingsregulatoren i Harte sætte spændingen så langt ned i en vis tid, at motorer ikke kan benyttes, hvilket jo også vil være katastrofalt for motorer til maskinmalkning, vandpumper og mejerimaskiner, overfor hvis brug man jo ellers ikke vil foretage nogen som helst indskrænkninger.”

Driftbestyrer Eriksen, 12. september 1939

Det håbes, ifølge Eriksen, at der så længe forbrugerne i videst mulig omfang retter sig efter sparebestemmelserne, så vil man forsøge at undgå prisstigninger, men det afhænger naturligvis af kultilførslerne og priserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1939

1939 – Fik strøm igennem sig

I formiddags, omkring 10:30, skete der en ulykke på Dyrehavevej, den kunne let have krævet et menneskeliv.

Det var tre af elektricitetsværkets arbejdere som var i færd med at reparere nogle ledninger, da en af dem, Gunnar Thomsen, pludseligt fik strømmen igennem sig og hang fast i ledningerne.

Til alt held kunne hans kammerater få strømmen afbrudt i en nærliggende transformator. Falcks Ambulance blev omgående tilkaldt, selv om den nåede hurtigt frem, var Thomsen kommet til sig selv i mellemtiden og kommet fri af ledningerne.

Man kan være glad for det ikke er som i Warszawa i Polen, hvorfra Folkebladet i dag har bragt et billede af en sammenstyrket bygning, ødelagt under tyskernes bombardementer af byen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september