1940 – Spærreballon hos Falck

Spærreballon bjærget ved Jordrup af Falck i Kolding. Den 18. September 1940. Ukendt fotograf, billede: Kolding Stadsarkiv
Spærreballon bjærget ved Jordrup af Falck i Kolding. Den 18. September 1940. Ukendt fotograf, billede: Kolding Stadsarkiv, se link

Mellem klokken 14 og 15 den 17. september 1940 begyndte der at drive spærreballoner ind over Sønderjylland. De har ødelagt en del elektriske ledninger og telefonsforbindelser. Det gik hårdt udover Sønderjyllands Højstændingsværk, og stort set hele Sønderjylland blev mørklagt, med undtagelse af Aabenraa og nogle af de byer, der selv har elektricitetsværker.

Formentlig var det mellem 35-40 løbske spærreballoner der den 17. september 1940 blæste ind over Danmark. Syv af ballonerne blev skudt ned af den tyske værnemagts antiluftskyts. Enkelte steder skulle huse være blevet beskadiget af ballonernes lange stålwire.

Kilder:
Forsiden, Fredericia Socialdemokrat, 18. september 1940
Billede: Kolding Stadsarkiv

1940 – Strømpris

På bestyrelsesmøde den 19. marts 1940 beslutter bestyrelsen for K.O.H. at fastholde prisen på elektricitet i april kvartal. 

Beslutningen, “under hensyn til Koldings gode kulreserve ved Elektricitetsværket”, er at bibeholde strømprise for de næste tre måneder på “12 øre pr. Kliowattime plus den faste Afgift”. 

Kilde: Kolding folkeblad, 20. Marts 1940, side 7

1939 – Elektricitetsprisen i oplandet

Elektricitetsprisens forhøjelse i Kolding berører naturligvis også oplandsforsyningen, og i kontrakten mellem byen og K.O.H. er der fastsat et kultillæg, således at man heraf kan udregne, hvad oplandet skal betale mere på grund af den forhøjede kulpris.

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., oplyser at der i alt fald ikke bliver tale om nogen forhøjelse før til januar kvartal, men så vil den også komme. Der vil naturligvis kun blive tale om en forhøjelse af den direkte strømpris, som i øjeblikke er 8 øre, og ikke ske nogen ændring i de faste afgifter. Hvor meget strømprisen må forhøjes, skal bestyrelsen tage stilling til, der vil dog næppe blive tale om en forhøjelse på 10 øre som i byen. Muligvis kan der blive tale om en trinvis forhøjelse, således at en del af stigningen udlignes på januar-aflæsningen, og der så fastlægges en endelig pris for det kommende års forbrug.

Kilde: 7. november 1939, side 6, Kol. Folkeblad

1939 – 24.807 indbyggere i Kolding

Nu foreligger Koldings indbyggertal den 1. oktober i år 24.807, mod 24.777 den 1. juli i år. Kolding er større end nogensinde før, hvorimod både Fredericia og Vejles indbyggertal er gået tilbage.

På grund af sukkerkortkartoteket, er det på byrådsmødet i aftes besluttet ikke og udsende mandtalslister for 1940, da det er overflødigt.

Byrådet drøftede en forhøjelse af gas- og lyspriserne i Kolding, på grund af restriktionerne falder forbruget, det gør dog gasværket og elektricitetsværket indtægter falder, medens generalomkostningerne er de samme. Spørgsmålet vil blive videre drøftet senere i byrådet.

Det vedtoges også på gårsdagens møde i byrådet af kalde den ny spadseresti fra Låsbygade til Slotssøen (gennem Astorias gård) for Kedelsmedgangen, et gammelt navn, og kalde vejen til sygehuskapellet for Dr. Petersens Vej i stedet for Birkegade.

Kilder: 24.807 Indbyggere i Kolding, 17. oktober 1939, Kolding Folkeblad
Snarlig forhøjelse af Gas og Lysprisen i Kolding?, 17. oktober 1939, Kolding Folkeblad

1939 – Spar på lys, gas og vand

I aftes holdt Kolding Byråd et ekstraordinær møde, hvor man skulle fastsætte de nødvendige spareforanstaltninger med hensyn til lys, gas og vand.

Mødet, der var præget af en masse drøftelser, blev indledt af borgmesteren, som påpegede, at det var nødvendigt at begrænse forbruget nu, inden at lagrene var opbrugt. Der blev på mødet vedtaget en række skrappe rationeringer for elektricitet, gas og vand i Kolding.

Hvad der forbruges udover 50procent af normalt strøm og 75 procent af gas betales dobbelt. For håndværkere og industrien indføres en spærretid fra kl. 15 til 19, i hvilken tid, der betales det dobbelte af normale takst. Varm Centralvarmevand må kun anvendes lørdag og søndag. Stærkt indskrænket gade- og vinduesbelysning, alt reklamebelysning standses efter lovbestemmelse herom.

Christian den Ottendes berømte bemærkning “Nu ville vi alle spare, hvor spare kan!”, har fået en ny aktualitet.

Oplandet og elektricitetsforsyningen

Efter henstilling fra Kolding afholdt Kolding Oplands Højspændingsforsyning(KOH) i går eftermiddag også møde. Oplandet rammes også af sparebestræbelserne.

Driftsbestyrer Eriksen fra KOH oplyset i et interview, at det først og fremmest bliver forbud mod udvendig reklamebelysning og begrænsning af vinduesbelysning i forretninger, som skal indskrænkes mest muligt, som i Kolding.

Der udstedes forbud mod anvendelse af varmeovne for rumopvarmning, med påbud om sparsommelighed i almindelighed, blandt andet ved anvendelse af færre pærer. I de rene elektriske køkkener skal der spares mest muligt.

På elektricitetsværket, vil man nøjes med at bruge de mest økonomiske maskiner, og derved strække kulbeholdningerne længst mulig. For at dette kan ske, må belastningen hen imod aften nedsættes mest muligt, som følge heraf vil der komme et påbud om ikke at benytte motorer til tærskning, formaling, rundsave eller andet i tiden fra kl. 3 eftermiddag til solopgang.

Påbuddet vil blive kontrolleret igennem de selvregistrerende instrumenter på Harteværket og K.O.H.s hovedstation.

Hvis forbrugerne ikke retter sig efter påbuddet, så er meldingen fra Eriksen:

Ja, så kan det få meget kedelige følger, i værste tilfælde en mere eller mindre langvarig afbrydelse af forsyningen, men i hvert fald kan vi ved hjælp af spændingsregulatoren i Harte sætte spændingen så langt ned i en vis tid, at motorer ikke kan benyttes, hvilket jo også vil være katastrofalt for motorer til maskinmalkning, vandpumper og mejerimaskiner, overfor hvis brug man jo ellers ikke vil foretage nogen som helst indskrænkninger.”

Driftbestyrer Eriksen, 12. september 1939

Det håbes, ifølge Eriksen, at der så længe forbrugerne i videst mulig omfang retter sig efter sparebestemmelserne, så vil man forsøge at undgå prisstigninger, men det afhænger naturligvis af kultilførslerne og priserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1939

1939 – Fik strøm igennem sig

I formiddags, omkring 10:30, skete der en ulykke på Dyrehavevej, den kunne let have krævet et menneskeliv.

Det var tre af elektricitetsværkets arbejdere som var i færd med at reparere nogle ledninger, da en af dem, Gunnar Thomsen, pludseligt fik strømmen igennem sig og hang fast i ledningerne.

Til alt held kunne hans kammerater få strømmen afbrudt i en nærliggende transformator. Falcks Ambulance blev omgående tilkaldt, selv om den nåede hurtigt frem, var Thomsen kommet til sig selv i mellemtiden og kommet fri af ledningerne.

Man kan være glad for det ikke er som i Warszawa i Polen, hvorfra Folkebladet i dag har bragt et billede af en sammenstyrket bygning, ødelagt under tyskernes bombardementer af byen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september

1939 – Dannebrog males på hustagene i Kolding

Foranstaltningerne der i denne tid må tages, vil byrådet bruge i alt 100.000 kroner til luftværnsforanstaltninger. Stadsingeniøren har for det civile luftværns udvalg forelagt en plan over en række rum, der muligvis kan bruges som tilflugtsrum. Som en ekstra foranstaltninger er det besluttet at male store dannebrogsflag på centrale bygninger i byen, således vores nationalitet kan tydeliggøres for fremmede flyvere.

Myndighederne har problemer med indkøb af alle de ting, som skal bruges til beredskaberne i Kolding. For brandinspektøren har det været umuligt, indtil nu, at skaffe alt det nødvendige.

For også at sikre el, gas og vand, vil der fredag indledes forhandlingerne mellem byrådets kasse- og regnskabsudvalget og lederne af byens værker. Alle må være sparsommelige med deres forbrug, fra byens side er der allerede sket indskrænkninger af gadebelysningen, og flere restriktioner vil nok blive vedtaget. Værket i Kolding er et kulværk, som stadigt har et større lager, samtidigt findes vandkraftcentralen Harteværket, som leverer el til byen og oplandet, så Kolding er ikke dårligere stillet end så mange andre steder.

Kolonnefører Rasmussen og konstruktør Buhl har i går været i Esbjerg, hvor de har set virkningerne af luftangrebet. Kolonnefører Rasmussen har til det civile luftværns udvalg givet beretning herom.

Det var også i går at de frivillige som har meldt sig til det civile luftværn, mødtes til instruktion på Almenskolen og Pigeskolen. Der er tildelt politivæsnet 100 mand, som udstyres med grønne armbind, der skal hjælpe med patruljering og mørklægning. Brandvæsnet tildeles 70 mand, der udstyres med blå med en hvid stribe armbind.

Der skal i øvrigt gøres opmærksom på at alle må være rede til at gennemføre mørklægningen, oplysninger om mørklægningen findes i den pjece, som fra luftværnet er blevet tilsendt alle husstande i Kolding.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. september 1939

1939 – Sireneprøven overraskede

I formiddags kl. 10 lød sirenerne, der skal advare byens befolkning i tilfælde af et luftangreb, for første gang. Utvivlsomt havde byens borgere ventet sig en langt kraftigere og mere iørefaldende alarmering i en A-by.

Rent teknisk, måtte prøve siges at være fuldt tilfredsstillende, men hvad hensigten med sirenerne angår, der må den almindelige borger have lov at sige, at det var beskedent, hvad man fik at høre. Folk var indstillet på at lytte, så der var mange, der spidsede ørerne, men det er jo ikke tilfældet, hvis det engang skulle gå hen og blive til alvor med alarmeringen.

På fabriksvirksomhederne kunne der intet høres, i de kommunale værker heller ikke. Det var så ejendommeligt, at man visse steder i Jernbanegade ikke kunne høre sirenerne, selv ikke den, der var placeret på slottet. Den skulle ellers kunne høres helt ud til Strandhuse, tilmed i modvind.

En del fabriksvirksomhederne lader formentligt lægge direkte ledninger til politistationen, så de fik deres eget alarmeringsapparat, som trådte i kraft med sirenerne. Elektricitetsværket har allerede besluttet sig for det.

Der var oprindeligt lovet Kolding 5 sirener, men man skulde prøve, om byen kunne nøjes med 4. Nu er den 5. under vejs, den vil blive anbragt på en ejendom i Jernbanegade, antageligt i nærheden af Boesens konditori. På den måde vil man gøre det bedste, til at dække den indre by.

Travlhed som aldrig før på telefoncentralen

På telefoncentralen har der hersket en travlhed som aldrig før. Travlheden kulminerede i går, da der var ikke mindre end 20.000 indenbys samtaler. Også udenbys samtaler har været ekspederet uhyre mange af. Mange forretningsfolk må træffe deres dispositioner telefonisk, hvor dette ikke har været nødvendigt før, – og hvor ange dispositioner ekstra har der ikke måtte træffes i de sidste dage!

Distriktschef Hempel oplyser over for os, at der i går på de udenbys linjer var optil tre timers ventetid på de travleste tider. Om aftenen kom der en meget travl tid mod Esbjerg, hvor der en overgang kun kunde ekspederes ekspressamtaler, og her kunne der også være optil et kvarters ventetid.

I løbet af nogle dage forventer man dog, at den værste travlhed vil aftage.

Indlægget er en delvis afskrivning af artiklen “Kolding under krigen”; Kolding Folkeblad, 5. sept 1939, side 4