1944 – Børnene fra Riis Toft går i skole på 10 forskellige steder!

Riis Toft Skoles elever, der først blev husvilde i deres egen skole og forleden også i Teknisk Skole, skal møde i morgen på Almenskolen for at få besked om de fremtidige skoleforhold. 1. og 2. klasserne møder kl. 14.30, de øvrige kl. 15.30

Der skal fremtidig gås i skole 10 forskellige steder i byen, nemlig på Købmandsskolen, i Missionshuset Bethel, på Almenskolen, på Rådhuset, i Kvindernes Bygning, i KFUM’s bygning, i Immanuelskirkens krypt, Fru Steffensens spisestue i Dalbygade, Sdr. Vang Skole og endelig et par klasser i Teknisk Skole.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1944.

1944 – Børnene i folkeskolen er i nogen måde krigsprægede

Nogle betragtninger af lokal interesse fremsat i et interview med skoleinspektør Hølund

Departementschef Barfod klarlagde for nogen tid siden situationen i folkeskolen i skoleåret 1943. Departementschefens redegørelse, der fremkom som indledning til de ministerielle meddelelser, bygges over de indberetninger, der fra landets forskellige folkeskoler er indgået til Undervisningsministeriet. Det fremgår heraf, at krigen har gjort vore børn mere splittede af sind, og det fremgik endvidere, at tilfældene af skulkeri og rapserig er i stigning.

Folkebladet forelagde i dag departementschefens redegørelse for skoleinspektør Hølund, Kolding, idet vi bad ham fremsætte sine synspunkter vedrørende problemet.

Der er noget om det

De nævnte konstateringer kan formodentlig for så vidt også gælde for Kolding-skolernes vedkommende?

“Det er jo – som det også fremgår – bygget over indberetninger fra hele landet, og her fra Kolding er der selvfølgelig også indgået rapporter om skolelivet. Jeg tror, man også i Kolding kan sige, at skolebørnene er bleven mere splittede af sind, end de er under normale forhold; men jeg véd egentlig ikke, om man kan sige, det er krigen i sig selv, der er årsagen. Naturligvis optager krigen børnenes tankeverden, som den optager de voksnes, men det er dog sikkert i højere grad de med krigen særlig knyttede omstændigheder, der er den virkelige forklaring på splittelsen”.

Hvilke omstændigheder tænker skoleinspektøren særlig på?

“F.eks. på de for vort vedkommende vanskelige skoleforhold, der idelig har givet anledning til afbrydelser, omflytninger – kort sagt på forstyrrelse af den arbejdsro, der er så betydningsfuld for børnenes følelse af regelmæssighed”.

Hjemmenes indflydelse ikke at forglemme

Hjemmenes indflydelse – har den svigtet?

“Man må ikke generalisere, men det er til ingen nytte at skjule, at mange hjem i disse krigens år har svigtet deres pligter over for børnene i nogen grad., og også det har haft uheldige virkninger.”

Hvor findes disse svigtende hjem i Kolding?

“Det er forståeligt nok hovedsagelig hjem, hvor forholdende har fået slagside, f.eks. fordi husfaderen arbejder andre steder. Det siger sig selv, at den opløsning af hjemmene, der desværre har fundet sted i mange tilfælde i disse år måtte virke amoralsk på disse hjems børn.

Kan der noteres en stigning i skulkning og rapseri?

Der var betydeligt flere tilfælde af skulkeri i det sidste halve års tid, end der almindeligvis er. Skulkeri er nemlig noget, der smitter. Faretruende er tallet dog ikke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. august 1944.

1944 – Smuk og lødig koncert på Almenskolen

Arrangørerne af Kolding højere Almenskoles koncert, af hvilke den første fandt sted i aftes, havde glæde af den ikke blot rent økonomisk set – der skaffedes gennem koncerten midler til næsten at dække udgifterne til et studieår for en student – men også rent, man kan vel forsvare at sige, kunstnerisk set. Det var adjunkt Haahr, der havde stået for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af programmet, ved hvilket der var taget hensyn til såvel den højere musik som den mere underholdene art.

Man fik indtrykket af, at der var arbejdet hårdt for at nå et smukt resultat, og det var lykkedes. Adjunkt Haahr havde formået at skabe et hele ud af det store kor, som lystrede hans mindste vink, som spillede han på et yderst følsomt instrument, og hvad er smukkere at høre end smukt skolede unge stemmer, som forstår at synge igennem?

Der blev lagt ud med Dietrich Buxtehudes smukke lulle kantate ‘In dulci Jubilo’ og allerede efter at de første toner havde lydt, blev man klar over, at man kunne indstille sig på en virkelig nydelse. Kantaten udførtes af blandet kor af de ældste elever, strygere, der naturligvis også hørtes til skolens elever, og det ledsagende flygel betjentes af fru Lis Hansen. Oluf Rings ‘Kirsten Pil’ for lige stemmer og strygere og en enkelt solo udførtes af lidt yngre kræfter. En serie gamle danske folkeviser fik ligeledes en smuk og harmonisk gengivelse, men det var dog de to sidste numre, der vakte den største begejstring; Ejner Jacobsens fornøjelige og velafbalancerede ‘Med skolen i den grønne skov’, illustrerende en skoleskovstur med alle dens forskelligartede oplevelser, gjorde et dejligt indtryk, og Bernhard Christensens jazzoratorium for soli, kor og klaver med sine pudsige overgange illustrerede et barns drøm om det realistiske liv kunne simpelthen ikke udføres bedre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1944.

1943 – 110 danske Sydslesvigere faldet og 30 savnet

Mindehøjtidelighed for 6 af Duborg-Skolens elever

På Duborg-Skolen i Flensborg afholdtes i går en mindehøjtidelighed for 6 tidligere elever, der er faldne i krigen siden den sidste mindefest i oktober, da en hel række faldne blev mindet. De faldne, som i går blev mindet var:

  • Oskar Klinge, 32 år, faldet i Rusland 23. oktober 1943.
  • Reinhold Erichsen, 19 år, faldet i Rusland 20. november 1943.
  • Knud Petersen, 22 år, død på lazaret 7. november 1943.
  • Heinrich Trothe, 19 år, faldet i Rusland i november 1943.
  • Hans Wingender, 23 år, faldet i Rusland i februar 1943.
  • Frederik Christian Maas, 19 år, faldet i Italien 24. november 1943.

Med disse seks navn er de danske skolers tabsliste nu på 77, det samlede tal af faldne danske Sydslesvigere 110, hvortil kommer ca. 30 savnede. Af disse sidse er nogle enkelt i krigsfangenskab.

Ved mindehøjtideligheden i går var skolens festsal pyntet med grønne grangrene, og på et lille dannebrogssmykket alter foran talerstolen stod tændt en floromvunget syvarmet lysetage. Ved talerstolen stod skolens florindhyllede fane. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. december 1943.

1943 – Den nye undervisningsplan for Kolding Kommune

Der bliver en temmelig kraftig nedskæring i undervisningstiden for alle skolerne

Lederne af det kommunale skolevæsen i Kolding var, som omtalt, i går eftermiddags samlet for at udarbejde en ny plan for undervisningen i de kommunale skole, en plan, der skal gennemføres i den allernærmeste fremtid. Planen vil betyde en meget mærkbar nedsættelse af undervisningstiden. “Det er lykkedes os at nå frem til en plan”, siger skoleinspektør Hølund i dag, “men foreløbig eksisterer den kun på papiret, og vi må så se, om det kan lade sig gøre at gennemføre den i praksis. Det er muligt, at den ikke kan gennemføres helt.”

“Planen går ud på at skaffe plads til endnu 24 klasser: 16 drengeklasser og 8 pigeklasser på skolerne i Riis Toft og Sdr. Vang samt i Almenskolen. Dette vil ganske naturligt medføre, at der sker en reduktion af undervisningstiden for samtlige kommunale skoler. Imidlertid er vore bestræbelser gået ud på at gøre planen ensartet, således at alle eleverne bliver ligestillede med hensyn til undervisningstid.

De små klasseer – 1., 2. og 3. klasse – har hidtil ikke været berørt af ordningerne, men nu kommer vi ikke udenom det. Deres undervisningstid bliver efter den nye plan nedskåret med en tredjedel, og for de øvrige klasser, kommer det til at dreje sig om 20-25 pct. af den normale undervisning, således vil f.eks. 5. og 6. klasserne, der nu har 34-36 timers undervisning, komme ned på 30 timer.

At reduktionerne ikke er blevet større, skyldes, at Almenskolen har vist sig så elskværdig yderligere at stille 6 klasseværelser til vore rådighed. Det betyder faktisk, at vi kommer til a tråde over hele den fløj, hvor Mellemskolen ellers er, og hvor vi i øjeblikket har 6 pigeklasse gående det meste af tiden. Dertil kommer, at vi har fået rådighed over 2 kælderlokaler mere på Købmandsskolen, hvor vi i forvejen råder over 7 klasseværelser, men det er jo ikke let at placere 24 klasser i 8 klasseværelser.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943.

1943 – Fest i Marielund for Realskolens elever

Kolding Realskoles Elevforening havde i aftes arrangeret en fest i Marielund, hvortil skolens dimittender var indbudt. Ca. 100 dimittender, ældre elever og lærere samledes om festligt smykkede kaffeborde.

Lærer Bech bød velkommen og rettede en særlig velkomst til de nye medlemmer i foreningen. Inspektør Munch og lærer Birkeland talte derpå for de to afgangsklasser, som de havde været klasselærere for, og lærer Birkeland læste et par fornøjelige skolehistorier. Så talte skolebestyrer Dalsgaard og redegjorde for foreningens formål. Han understregede, at den skulle hjælpe eleverne til at bevare forbindelsen med hinanden og med skolen.

Efter kaffebordet dansedes der. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. juni 1943.

1943 – Afslutning på Døtreskolen

Smuk afslutningsfest på skolen i formiddag

I formiddags holdtes afslutningsfest på Kolding Døtreskole, hvor der var samlet så mange, som overhovedet kunne være i festsalen. Efter at fanen var ført ind af Else Manford, og man havde sunget ‘Nu rinder solen op af Østerlide’, bød forstanderinde frk. Krause velkommen til forældre og tidligere elever, der var kommen til stede. Hun mindedes tre af skolens gode venner, pastor Nordentoft, konsul Volkert og revisor Hansen, som var døde. Derpå takkede hun skolens lærerpersonale for dygtigt arbejde, takkede endvidere alle, voksne og børn, for året, der var gået. Man kunne – trods verdensbranden – sige tak for et roligt arbejdsår. Frk. Krause omtalte den indskrænkning i pladsen, der hidrørte fra, at 3 af de store lokaler blev overladt til den kommunale forskole, der jo efter nytår stod uden husrum. “Vi kunne have sagt nej, men sammenholdet og samfundssindet skal vise sig i, om vi kan hjælpe hinanden. VI kunne ikke være bekendt at have overskud af plads, når de andre savnede”.

Frk. Krause rettede en tak til overlærer frk. Deissner, fordi samarbejdet var gået så godt. Vore børn her på skolen har altid haft lov til at udvise en endog særdels udstrakt livlighed på gange og trapper, men frk. Deissner har fundet sig i det og vist endog glædet sig over tonen her. Frk. Krause oplyste, at der var oprettet skolesparekasse, som hun anbefalede at købe mærker til. Hun omtalte de smukke eksamener, der viser, at pigerne har taget deres opgaver alvorligt. “Det har været nogle ualmindelig flittige og tillige humørfyldte piger. Hidtil har I i jeres hjem og her på skolen haft medbør og god vind. Nu skal I ud i livet, hvor I kan møde modgang og skuffelser. Da gælder det om at få sit centrum flyttet udenfor sig selv, fordi målet her i livet ikke skal være alene fremgang for sig selv og tilfredsstillelse af egne tilbøjeligheder og længsler. Vi har fået vore evner og kræfter ikke bare for at dyrke vor egen lille person, men for at kunne give bort af vort overskud. Vort dyreste eje her i Danmark er vor frihed, som Grundloven har givet os, og denne frihed har vi fået for at kunne øve ret. Vi ejer kun for at give, og jeg vil ønske for jer, at jeres liv altid må være sådan, at I kun må stræbe efter at eje for at kunne give til fællesskabet”.

Efter talen, der hilstes med bifald, sang mellemskolens elever under lærer Karl Munks ledelse nogle smukke flerstemmige sange, ligeledes hilst af bifald. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1943