1940 – Engelsk flyvemaskine skudt ned i Nordjylland

Mandag den 22. juli 1940 meddelte Kolding Socialdemokrat at der lørdagen forinden, om eftermiddagen, var blevet nedskudt en engelsk flyvemaskine i Nordjylland. To af besætningen blev taget til fanget, og maskinen blev bjerget af tyskerne.

Yderligere meddeles at natten til søndag, har en engelsk flyver nedkastet et par bomber i nærheden af kysten på Sydøstsjælland. Den ene af bomberne ramte et lille fiskerhus, der blev ødelagt af bomben. Ejeren, der lå og sov på loftet, blev dræbt, og hans 16årige søn alvorligt såret.

Læs mere

1940 – 82årig død efter luftangreb i Aalborg

Den 82årige fru Johanne Christensen, der boede på Slotsgade 26 i Aalborg, er afgået ved døden på Aalborg amtssygehus, hvor hun blev indlagt efter at være blevet ramt af bombesplinter under luftangrebet forrige mandag den 8. juli 1940.

Den gamle dame blev ramt i foden, da hun var på vej hen til et tilflugtsrum. Foden måtte kort efter amputeres. Siden havde hun ligget bevidstløs hen.

Kilde: 82 årig i Aalborg død efter Luftangreb, Kolding Socialdemokrat, 15. juli 1940

1940 – Flyveralarm i nat

Der har natten til lørdag den 29. juni 1940 været flyveralarm i Assens, Nyborg og de vest- og sydsjællandske byer, samt på sydhavsøerne. Der er ikke nedkastet nogen brand- eller sprængbomber. Ifølge Ritzaus Bureau skulle det dreje sig om engelske maskiner, som fløj over Storebælt omkring klokken 2.

Rumænien og Rusland

Samtidig melder avisen om større spændinger mellem Rumænien og Sovjetunionen, efter den rumænske regering 28. juni havde tilkendegivet sin vilje til forhandling om de territoriale krav rejst af Sovjetunionen. Ikke længe efter, før forhandlingerne overhovedet var indledt, gik sovjettropper i går ved 11 tiden ind over grænsen og besatte de rumænske tre byer Chernowitz, Kischinev og Akkerman.

Der har angiveligt været spredte kamphandlinger, og pressen spørg den 29. juni om det er muligt, at der nu også starter en krig mellem Rumænien og Rusland? I Rumænien har kong Carol beordret almindelig mobilisering af den samlede rumænske forsvarsmagt til lands, til søs og i luften fra midten den 29. juni. I byen Cluj skulle der angiveligt have været en demonstration for krig mod Sovjetunionen, samtidigt med at det forlyder af to medlemmer fra det højrenationale Jerngarden, er blevet optaget i regeringen.

Kilder: Flyveralarm i nat, Kolding Socialdemokrat, 29. juni 1940
Foran krig mellem Rumænien og Rusland?, Kolding Socialdemokrat, 29. juni 1940

1940 – Engelske bomber over Nyborg

Ritzaus Bureau meddelte fredag den 28. juni 1940, at der om natten havde været flyveralarm på Fyn, Sydvestsjælland og Lolland-Falster. Ti engelske flyvemaskiner fløj over Fyn og nedkastede ved Nyborg lysbomber og nogle sprængbomber. Der kom ingen mennesker til skade, de brande som opstod, blev slukket af brandvæsnet, der skete kun ringe materielle skader og intet militært mål ramtes.

Den storeuropæiske krig

Derudover kan fra den storeuropæiske krig meddeles at Frankrig, ifølge det tyske efterretningsbureau, nåede at fragte store mængder af sit guld til USA.

Fra Istanbul forlyder det i en erklæring fra Tyrkiets ministerpræsident, at Tyrkiet heller ikke efter Italiens indtræden i krigen, har anledning til at gå i krig, og at landet kun går i krig, hvis det angribes. Denne erklæring har mødt bred offentlig tilslutning, samtidigt med den politisk billiges af Tyrkiets naboer på Balkan og mod Øst.

På Balkan er der flere uroligheder, hvor Sovjetunionen har krævet Besarabien tilbage, hvilket Rumænien har set sig nødsaget til at bøje sig for, fra Rumænien forlyder det at det sker “i bestræbelserne for at opretholde fredelig forbindelser med Sovjetunionen“.

Kilder:
Engelske bomber over Nyborg, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Frankrig reddede sit Guld til U.S.A., Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Tyrkiet går kun i krig, hvis det angribes, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Sovjetrusland kræver Besarabien tilbage, og Rumænien har bøjet sig, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940

1940 – Engelske fly nedkastede forrige nat bomber over Jylland og Fyn

Engelske bombeflyvere har kastet bomber ned over Jylland og Fyn, bomberne faldt på forskellige marker. Ifølge officielle danske meddelser, knustes nogle ruder, to kvier dræbtes, og en hest blev såret, derudover skete ingen skade.

Engelske flyvemaskiner blev natten til søndag d. 24. juni og mandag d. 25. juni iagttaget over egnen ved Holstrebro, Skanderborg, Kolding, Fredericia og Ringe. Der blev nogen steder kastet lysbomber og enkelte gange nedkastet sprængbomber.

Kilder: Uddrag, Lolland-Falsters Social-Demokrat, 25. juni 1940.
Kolding Socialdemokrat, 25. juni 1940

1939 – Flyveblade nedkastet i tusindvis

En eller flere galt orienterede flyver har i nat, over næsten hele Sønderjylland og Syddanmark nedkastet flyveblade, forfattet på tysk. Der er ingen tvivl om det er de samme sedler, som engelske flyvere de sidste dage i milliontal har spredt over Vesttyskland. Der er ikke fundet nogen blade i Kolding, men her på egnen meldes om fundne blade i Vonsild, Ødis, Fovslet, Ødis-Bramdrup, Hjarup, Gamst, Andst, Vejen egnen, Brørup og Føvling.

Teksten fra flyvebladet gengives her:

Advarsel!

England til det tyske folk.

Naziregeringen har trods de førende stormagters anstrengelser styrtet verden ind i en krig.

Denne krig er en forbrydelse. Det tyske folk må skelne ganske klart mellem det påskud, som dets regerings for at få en anledning til krigen, og de grundsætninger, som tvinger England og Frankrig til at forsvare Polen.

Fra Begyndelsen har den engelske regering erklæret, at der intet var det polske spørgsmål, der kunde retfærdiggøre en europæisk krig med alle dens tragiske følger.

5 måneder efter Münchener-Forliget blev Czekoslovakiets selvstændighed brutalt trådt under fødder. Hvis Polen ikke også skal rammes af den samme skæbne, da måtte vi fastholde, at fredelige forhandlingsmetoder ikke måtte gøres umulige gennem voldstrussel. Og at den aftale, der blev truffet, måtte yde Polen livsret og også ærlig holdes. Et diktat kunde vi hverken tillade eller modtage.

Når Hr. Hitler troede, at den engelske regering af angst for krigen vilde lade Polen i stikken, så har han taget alvorligt fejl. For det første bryder England ikke sit én gang givne ord. Desuden er det på tide, at den brutale vold, som naziregeringen vil påtvinge verden, bydes et alvorligt: Holdt! Med denne krig stiller rigskansleren sig mod den engelske regerings ubøjelige vilje, en vilje, bag hvilken står ikke blot det engelske verdensriges samlede hjælpekilder og midler, men også et forbund med andre stormagter. Det drejer sig om regning af menneskefriheden og fri folks ret til at leve frit.

Indtil det sidste øjeblik har paven, de forenede staters præsident og den belgiske konge i Belgiens, Hollands, Luxembourgs, Danmarks, Sveriges, Norges og Finlands navn forgæves henvendt sig til jeres naziregering med indtrængende anmodninger om at vælge forhandlingsvejen i stedet for krigens vej.

Det bryder nu ind over jer en katastrofe, hvorunder riget står isoleret i de civiliserede folks selvskab uden nogen som helst understøttelse, bortset fra det kommunistiske Rusland.

Denne krig kan i ikke vinde.

Mod jer står meget større midler og hjælpekilder end jeres egne.

I årevis er sandheden holdt skjult for jer gennem den skarpeste censur og gennem et utroligt system af stikkere og angivere. I må ikke engang tale om de i jeres navn skete grusomheder.

Mod jer står fri folks forenede kraft, folk, som med åbne øjne til det sidste kæmper for friheden.

Os er krigen lige så meget imod som jer, men glem ikke, at England en gang tvunget til krig, uvægerligt også vil føre den til ende. Englands nerver er sejge, dets hjælp uudtømmelig. Vi giver ikke efter.

Giv videre!

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1939