Gribende brev til Kolding Husmoderforening fra en fadderskabsenke
Kolding Husmoderforening tegnede for nogen tid siden fadderskab for et finsk barn, en lille pige, og har nu fra barnets moder modtaget et gribende brev, som lyder således:
“Min ærede velgører: For nylig modtog jeg min datter Raili Rüttas krigsfadderskabsunderstøttelse, og så af fadderskabsbogen, at De har lovet at være hendes krigsfadder. Over dette føler jeg dyb taknemlighed imod eder. Tabet af fader kan ganske vist ikke på nogen måde erstattes, men da alt er gået, som det er, er den hjælp, der kommer i denne form, uudsigelig værdifuld. Vi har et lille sted, ved hvis køb og bebyggelse vi kom i gæld. Alt er dog endnu kun halvfærdigt, fordi min mand kaldtes til fronten, hvorfra han ikke mere vendte tilbage. Forgæves spørger jeg ofte sammen med mine fire små værgelæse: Hvorfor gik det således? Med dyb medlidenhed ser jeg også vor gamle farmoders tårer. Hun har i Finlands krig mistet tre af sine sønner og en fjerde under verdenskrigens blandt de amerikanske tropper ved den franske vestfront. En af de tre faldt allerede i Finlands Frihedskrig, og to, nemlig Julius Meleneri og min mand Anselmi, i den nuværende krig. Familiens offer er ikke hermed slut. Af den døde Julius’ hustrus brødre er to nu faldet, en er såret, så han ikke kan arbejde, og to er blevet nervesvækkede. To af mine mands brødre lever endnu. Men den ene af dem er sindssyg, og den andens svigersøn er dræbt under denne krig.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1942.