1944 – To Kolding-chauffører som privatdetektiver

Afleverede 4 unge bildæk-tyve, der også har stjålet fra hinanden

Vi omtalte forleden et tyveri fra entreprenørfirmaet Bech og Kildehøj, Kolding, hvor et par tyve havde stjålet nogle bildæk. Imidlertid kom dækkene til veje igen. Tyvene tilbageleverede dem, og Bech og Kildehøj frafaldt tiltale.

Utak er verdens løn. Tyvene, der er 18 og 19 år, er ikke slet så ufarlige som først antaget. I går ankom til det kommunale vagtværn to chauffører, der havde udført et fint helt privat detektivarbejde. De havde fundet 4 unge mennesker, biltyve, som de afleverede i retten. Det viste sig hurtigt, at to af de unge mennesker var tyvene fra Bech og Kildehøj, og tyveriet i dette firma var ikke det eneste, de havde på samvittigheden. De har stjålet bildæk hovedsageligt fra kvarteret omkring Tøndervej. Der er ikke tale om nogen egentlig bande. De har arbejdet 2 og 2 og ofte enkeltvis. Det viser sig nu ved nærmere undersøgelse af deres indviklede forhold, at de ikke har undset sig fra at stjæle fra hinanden! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1944.

1943 – Rejsegilde på en stor, ny væverisal

Nybygningen til Brdr. Volkerts Fabrikker færdig til foråret

I går eftermiddags var der rejsegilde på den store, nye væverisal på Brdr. Volkerts Fabrikker. Arbejder blev påbegyndt i juli måned, og man var nu nået så vidt med det mægtige rum, der er 38 meter langt og 22 meter bredt og med en grundgalde på 800 kvadratmeter, at kransen kunne hejses over byerne, som danner skelettet i tagkonstruktionen. Direktør Erik Volkert bød arbejdere, funktionærer og håndværksmestre velkommen og talte kort om nybygningen og formålet med den. Videre blev der talt af ingeniør Thomsen, der har ledet arbejdet, af entreprenør Johs. Bech og tømrermester Mazanti Petersen, der alle hyldede firmaet og dets ledelse. Bagefter samledes man om de traditionelle bajere med pølser. Senere talte installatør Overbeck og hyldede fru konsul Volkert, der var kommet til stede. Det ville have glædet konsul Volkert, sagde han, at have været til stede på denne dag.

Nybygningen, der er i tre etager og formentlig bliver færdig til foråret, kommer til at koste ca. 300.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. november 1943.

1942 – Afvandingsplanen for Svanemosen op igen

Et møde i går, hvor 29 lodsejere gik ind for at søge planen gennemført.

Planen om Svanemosens afvanding er nu dukket op igen. I fjor efterår blev det jo ikke til noget. Det er denne gang entreprenør Hjelmen, der har sat sig i bevægelse, og i går havde lodsejerne et møde om sagen i Vonsild. Der var mødt 29, og de skrev alle under på det ønskelige i at få Svanemosen afvandet.

Det er den gamle plan om en kanal rundt om mosen med mindre stikkanaler man arbejder med. Svanemosens areal er på henved 400 tdr. land, men omkring 700 tdr. land vil blive berørt af afvandingen. Staten ejer som bekendt hovedparten af mosen. Udgifterne var før krigen anslået til henimod 300.000 kr., men vil naturligvis løbe noget højere op nu. Der skal ligge en pumpestation i mosens sydlige kant, hvorfra vandet skal pumpes ud i Seest Mølleå til Kolding Å.

Hjarup, Ødis og Vonsild Kommuner støder jo til Svanemosen, og det er meningen, at man vil sætte disse kommuneres sogneråd i bevægelse for at støtte sagen, hvad de ikke skal være utilbøjelige til, da afvandingen vil give meget arbejde til vinterens arbejdsløse, og man ville have begyndt på arbejdet nu i efteråret. Det værste ved planen er at få udgifterne fordelt. Man vil søge om 80 pct. fra beskæftigelsesmillionerne og desuden om de fordele, der kan opnås til grundforbedringsloven. Staten vil således både med tilskud og som hovedejer komme til at bære den allervæsentligste del af udgifterne, men da den vil kunne opnår den dobbelte betaling for dyndet, såfremt mosen afvandes, vil man fra statens side rimeligvis også være interesseret i sagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1942.

1942 – Den nye kulkran på havnen

Den kan losse 100 tons i timen

Berring, Larsen og Co. indviede i dag sin nye kulkran ved en lille festlighed og besigtigelse, hvortil var indbudt en række interesserede. Kulkranen er en 4 tons kran på farbar bro, leveret af Aarhus Maskinfabrik. Kranen har en svingradius på 17 meter. Højden fra broen, som er 13 meter, andrager yderligere 8 meter til topskiven, og sporvidden er 4 meter. I kranen er indbygget 4 motorer med i alt 125 hestes kraft. Gribskovlens vægt andrager 2.100 kg. og kan i hver grabfuld oplosse ca. 1.900 kg. kul. Udlæggeren er forsynet med en 500 watts “sol”, så der kan losses døgnet rundt. Kranens lossekapacitet af kul er ca. 100 tons i timen.

Kranens fundamenter i kajgaden består af 46 stk. jernbetonpæle (der er nedrammet i 14 meters dybde) ud mod havnebassinet og 104 stk. svære granstammer ind mod kullageret. Oven på disse fundamenter er anbragt kranbroens køremaskiner. Fundamentarbejdet er udført af entreprenør Johs. N. Beck, Kolding.

Siloanlægget, der består af jernbeton, er bygget på et stærkt fundament af svære granpæle og er 16 m. høj. Det består af en elevatorgrube under jorden, hvor cindersen gennem en påfyldningstragt ledes gennem en automatisk svindføder ind i en kopelevator med stålelevatorkopper, som transporterer cindersen op til knuseværket i øverste etage, hvor cindersen passerer en forharpe over knusemaskineriet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.