1943 – Det 17. difteri-offer i Nørresundby

Difteritisepidemien ulmer stadig i Aalborg-Nørresundby. I går blev der konstateret to nye tilfælde, og i aftes krævede epidemien sit 17. offer, en 17-årige ung pige, Karen Sørensen, der siden moderens død for et år siden alene har passet hjemmet for sin fader, og fire små søskende. Der er i dag i Aalborg Amtstidende offentliggjort et åbent brev til dr. med. Juel Henningsen, hvori konsulent Børge Henningsen tager den skarpeste afstand fra doktorens mening om at smittekilden skulle være et mejeri. Konsulenten opfordrer doktoren til for en kompetent forsamling at stå til ansvar og redegøre for sine udtalelser.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. april 1943.

1943 – Pastor Robert Hansen, Sdr. Bjert, syg af difteritis

Har haft sygdommen før som barn

Som omtalt forfaldt der forleden et difteritistilfælde i Sdr. Bjert Præstegaard, idet en ung husassistent blev angrebet. Desværre har det nu vist sig, at smitten har bredt sig, således at også pastor Robert Hansen er blevet ramt af sygdommen. I går morges følte Pastor Hansen sig utilpas, og da tilstanden forværredes, blev læge Henningsen tilkaldt. Sygdomsangrebet var så alvorligt, at pastor Hansen allerede i aftes måtte indlægges på Kolding Sygehus’ Epidemiafdeling.

Det oplystes, at pastor Robert Hansen allerede som barn har været angrebet af difteritis, og tilfældet var den gang så alvorligt, at der opstod en mindre hjertesvaghed. Heldigvis synes efter lægeundersøgelsen ikke andre af beboerne i præstegården at være smittede. Gudstjenesten på søndag varetages i øvrigt af pastor Lund, Sdr. Stenderup. I øvrigt er den prædiken, Folkebladet i dag bringer, skrevet af pastor Robert Hansen, umiddelbart før han blev ramt af sygdommen.

Det er heldigvis sjældent, at samme person angribes mere end én gang af difteritis, men man har dog været ude for det før, oplyser overlæge Niels A. Nielsen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. januar 1943.

1943 – Forbigående mangel på difteri-vaccine

Kun små mængder, der må anvendes, hvor der er fare for en epidemi

Lederen af vaccineafdelingen på Statens Seruminstitut, dr. Juel-Henningsen, udtaler i anledning af de fremkomne meddelelser om mangel på difterivaccine, at efterspørgslen er steget så enormt, at instituttet har haft vanskeligt ved at følge med. I en periode udleverede vi omkring 20.000 ampuller daglig. Tidligere var efterspørgslen på nogle hundrede. Vacciner er der imidlertid nok af. Vi producerer den selv, og når vi har bedt lægerne om nogle dages tålmodighed er det udelukkende af forsigtighedsgrunde. Vi har ikke i nogle tilfælde givet afslag. Men er der f.eks. rekvireret 250 ampuller, har vi spurgt, om man ikke foreløbig kunne klare sig med 100. Om nogle dage er vi igen klar til at imødekomme kravene. Siden 1. decbr. er der fra instituttet udleveret ca. 300.000 doser.

Kun vaccine til forhindring af epidemier

I aftes udsendtes i radioen en meddelelse om, at landets embedslæger i disse dage har modtaget meddelelse fra Statens Seruminstitut om, at instituttet i øjeblikket kun råder over meget små mængder vaccine til difterivaccination. I slutningen af denne måned venter man lidt stof til fremstilling af vaccine, og man regner med, at fremstillingen vil blive normal igen i februar. Den vaccine, der er til rådighed i øjeblikket anvendes, efter hvad Seruminstituttet oplyser, på steder, hvor der er fare på færde for en epidemi, eller hvor vaccination allerede er påbegyndt, og børnene står overfor at skulle have den anden indsprøjtning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1941 – Skal vore børn vaccineres mod difteri?

Dr. med. Knud Bojlén om den effektive forebyggelses af den farlige sygdom.

Difteri er en smitsom sygdom, der optræder endemisk i Danmark, det vil sige, der opstår hvert år flere eller færre tilfælde rundt omkring i landet og af og til større og mindre epidemier. Sygdommen spiller navnlig en rolle i storbyer, og det er her i landet særlig i København, at en virkningsfuld difteribekæmpelse er påkrævet. Københavns Kommunalbestyrelse og senere kommunalbestyrelser for Frederiksberg og Gentofte har derfor besluttet at søge difterikampagne gennemført, idet de har tilbudt forældrene gratis vaccination af alle børn mellem 1 og 15 år. For at høre nærmere om difteri og difteribekæmpelse, har vi henvendt os til dr. med. Knud Bojlén, der i mange år har vaccineret mod difteri på Seruminstituttet, og som er reservelæge på Blegdamshospitalet, Københavns epidemihospital, på hvilket de allerfleste af de difteritilfælde, der optræder i København, indlægges.

Hvad har man hidtil foretaget sig

for at bekæmpe difteri? – spørger vi. I hovedsagen har man indskrænket sig til at isolere de angrebne på epidemihospital, så snart diagnosen difteri stilles, siger doktoren, dels for så vidt muligt at undgå smittespredning, dels for at få difteripatienterne behandlet med difteriserum, hvis det er nødvendigt. I mange tilfælde opnår man på denne måde at begrænse smittespredningen, navnlig på landet, hvor bebyggelsen er spredt og forholdene let overskuelige. Men i byer, og navnlig i storbyer, hvor difteri forekommer hele året rundt, når man ingen vegne på denne måde. I Købehavn f.eks. vil mange i dette tilfælde af difteri miskendes og blive opfattet som almindelig angina, hvorfor de ikke isoleres. Mange børn med næsedifteri vil i uger og måneder kunne sprede smitte i børnehaver, vuggestuer, legepladser og andre steder, hvor børn færdes. Hertil kommer, at et par procent af storbyens befolkning til stadighed vil være bacilleudskillere, det vil sige sunde individer, der uden at vide det huser difteribaciller i næse og svælg, og derfor til stadighed er smittefarlige. Det er af den grund kun en ringe brøkdel af de individer, der udskiller difteribaciller, man får isoleret på difterihospitalet […]

Praktisk taget kan alle børn beskyttes mod difteri med indsprøjtning af Anatoxin.

Hvordan kan man beskytte børnene mod difteri?

Ved gentagne indsprøjtninger under huden af det såkaldte difterianatoxin. Dette stof er fremstillet af den gift, difteribacillerne danner under deres vækst. Man går frem på den måde, når man vil fremstille difterianatoxin, at man lader difteribaciller vokse noget tid i bouillon, hvorefter man filtrerer bakterierne fra. Bouillon’en indeholder nu difterigiften. Til denne sættes formalin, og blandingen henstilles ved 38-40 graders varme i længere tid. Herved mister difterigiften sin skadelighed og omdannes til det ugiftige anatoxin, der har den egenskab, at det, når det indsprøjtes under huden, fremkalder modgift mod difteri. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1941.