1943 – Fødeklinik i Kolding?

En københavnsk privatklinik flyttes til Horsens

I Horsens mangler man ligesom i Kolding en fødeklinik, og erhvervschefen i Horsens, W. Ingemann Jensen, ligger for tiden i forhandling med fru Carla Scharling, København, som kunne tænke sig at flytte sin privatklinik dertil.

Også i Kolding er der ønsker om en fødeklinik. Vi har nok Sct. Hedvigs Klinik og sygehuset, men på sygehuset skal der i de fleste tilfælde lægeattest til for at opnår indlæggelse af en barselspatient. Man savner en fødeklinik, hvor de fødende kan blive indlagt, hvis de selv ønsker det. Erhvervschef Høy udtaler, at det er en af de sager, som antagelig vil blive taget op, men for øjeblikket vil sagen være uigennemførlig på grund af lokale- og materialemanglen. Erhvervschefen vil dog orientere sig angående vilkårene for oprettelse af en fødeklinik.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. december 1943.

1943 – Planerne om Kolding Lufthavn

Et orienterede møde i eftermiddags

Fra mange forskellige byers side har der allerede været omtalt de forskellige projekter for nye flyvepladser og lufthavne, som de pågældende interesserede parter har gået og syslet med og planlagt nu i krigstiden, for at man kan være parat til at tage fat umiddelbart efter krigen, når civilflyvningen bliver en kendsgerning.

Det vakte for nogle år siden opmærksomhed – for ikke at sige morskab, at Ebeltoft proklamerede, at man der omgikkes med planer om en flyveplads. Nu trækker man ikke længere på smilebåndet, når praktisk talt alle større provinsbyer tumler med planer om anlæg af enten en flyveplads eller en lufthavn. Som alle andre byer har Hjørring for tiden sin byplan under udarbejdelse, og her er der også afsat plads til en flyveplads eller rettere to nemlig en offentlig lufthavn af klasse B og en landingsplads af klasse C. […]

Man må ikke tro, at de rette instanser i Kolding har sovet tiden bort for at lade de andre interesserede byer tage téten og sikre sig flyvepladser og lufthavne, medens Kolding bliver ladet tilbage. For et halvt års tid siden nedsatte således Kolding Motor Flyveklub et udvalg, der skulle arbejde med sagen og undersøge de forskellige muligheder for en velegnet plads. Udvalget kom til at bestå af formanden, direktør S. A. Christensen, sekretæren, direktør M. Lauridsen, Shell, og erhvervschef P. A. Høy, der ligeledes er medlem af bestyrelsen.

De tre herrer har i den mellemliggende tid gjort et stort arbejde – også i fuld forståelse med de interesserede udvalg inden for Kolding Byråd – men man har fundet det tilrådeligst at gå stille med dørene og intet at offentliggøre om de resultater, man er komme til, før tiden dertil var inde. Man er dog nu kommet så vidt, at man har kunnet forelægge planerne for stadsingeniøren, borgmesteren og udvalgene, hvorefter man i eftermiddags kunne indbyde til et pressemøde på Saxildhus, hvor der blev lukket lidt op for de forslag, man har fremsat.

Man har kunnet fremkomme med flere forslag, men har især samlet sig om en enkelt ganske velegnet plads direkte nord for Kolding, hvor det tilmed er så heldigt, at Kolding Kommune i forvejen ejer betydelige arealer, som man har tænkt sig indbefattet i projektet til en virkelig lufthavn af internationalt format. Bebyggelsen er endvidere her af en sådan art, at det ikke bliver nødvendigt at foretage nedrivninger af stående bygninger for at bevare en forskriftsmæssig “sikringszone” til indflyvningen. Kolding Byråd har, ligesom de forskellige byråd rundt om i landet, ofret flyvepladsplanerne megen interesse som et led i beskæftigelsesplanerne efter krigen, hvor der forventelig vil blive mange langvarigt arbejdsløse der skal sættes i arbejde. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 8. oktober 1943.

1943 – Kolding Skibsværft en kendsgerning

Aktiemajoriteten tegnet i Kolding – flere Nordsøkuttere i ordre

Endelig! Sådan sagde erhvervschef P. A. Høy i dag, da den sidste hindring for starten af det kommende Kolding Skibsværft var ryddet af vejen. Mens alle øvrige aftaler for længst har foreligget, trak det noget ud med tilbuddet fra skibsbygger Hedemand, et tilbud som var absolut nødvendigt for stiftelsen af selskabet under den forudsætning, at et sådant samarbejde var ønskeligt fra værftets side – og forhåbentlig til gavn for begge parter. Allerede i dag bliver der udsendt indbydelse til stiftende – og evt. konstituerende – generalforsamling, der afholdes tirsdag den 29 ds. i Kolding.

En snes indenbys aktionærer

Vi har tidligere omtalt det enorme forarbejde, der fra erhvervschefens side har været gjort for at tilføre Kolding et skibsværft. Som gammel Marstaldreng var denne industri noget, der lå ham meget på sinde, og mulighederne for at placere et skibsværft i Kolding var da også noget af det første, han tog sig på at undersøge. Nu blev der fra alle kyndige sider fremhævet, at Kolding havde en ganske ideel beliggenhed for at 30-40 skibsværft, så bestræbelserne på at skaffe den fornødne kapital var ikke så vanskelig at realisere – det værste var næsten at få rejst aktiemajoriteten i Kolding, for som bypatriot måtte erhvervschefens anstrengelser også indbefatte et bestemt krav om, at aktiemajoriteten forblev i Kolding, så at det var Koldingenserne, der havde det afgørende ord ved fremtidige afstemninger vedrørende værkets drift. Efter langsommelige anstrengelser er alt nu klart til den stiftende generalforsamling. Aktieselskabet få 30 aktionærer, hvoraf en snes stykker fra Kolding.

Kontrakt på store ordre

Men det hastede efterhånden også meget med at få selskabets stiftelse til at være en kendsgerning, for det kommende skibsværft har allerede liggende kontrakter på flere Norsøkuttere, der skal være færdige på en bestemt dag, og yderligere tilbud på at bygge andre kuttere, alt sammen til særdeles fornuftige priser. Endelig er der også tilbud på en del reparationsarbejde, så at der allerede, inden skibsværftet endnu er stiftet, ligger arbejde til langt frem i tiden. Det er ualmindelig fint. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943

1943 – Enighed om, at havnens jubilæum skal fejres

Hele Byrådet går ind for jubilæumsfesten, som vil samle byens og egnens befolkning.

Kolding Havns 100 års jubilæum drøftes jo nu i byen, og særlig interesseret i, at der bliver holdt lidt festlighed i anledning af jubilæet, er både erhvervs- og forretningslivet, men naturligvis ikke mindst restauratørerne. Mange folk til byen giver jo omsætning og liv. Kolding Avis advarer nærmest folk mod at komme til Kolding, fordi man hverken kan få soveplads eller noget at spise. Bladet skriver således, at det “hørte i går en restauratør sige, at allerede ved Dyrskuet vil det kunne have sine vanskeligheder at give byens gæster, hvad de måtte ønske at spise, for slet ikke at tale om, hvad de måtte kunne ønske at drikke og ryge.” Videre skriver bladet, at landboerne kan komme til at tage sultne hjem fra festen, hvis de ikke selv tager madkurv med, og at det ikke er rat for en vært ikke at kunne give sine gæster en anstændig modtagelse! Bladet er altså nærmest af den mening, at det er bedst, om folk bliver væk fra Kolding.

Hidtil ikke noget i vejen

Vi har talt med erhvervschef Høy om spørgsmålet, og han udtaler, at med hensyn til indkvarteringen kan der sikkert ikke blive tale om større vanskeligheder, idet en 1 dags fest naturligvis ikke vil medføre stor rift om sengeplads. Med hensyn til, at det skulle knibe for restaurationerne at betjene publikum, har der hidtil ikke været noget i vejen, og personlig mener han ikke, at dette problem skulle kunne virke ødelæggende for planerne om en havnefest. “Fra vor side skal der i hvert fald ikke lyde advarsler til det store publikum om ikke at komme til Kolding”.

Lad dem bare komme

Vi har endvidere spurgt restauratørforeningens formand, direktør Jul. Hansen, Palmehaven-Trocadero og sejlklubbens restaurant på havnen, hvad han mener om betjeningen af jubilæumsgæsterne. “Lad dem bare komme”, siger direktøren, “vi skal nok klare de grejer. Det siger sig selv, at restauratørerne altid er interesseret i, at der kommer folk til byen. Man skal ikke kyse folk bort med argumenter, som ikke dur. Man skal naturligvis arbejde på at få så mange mennesker til byen som muligt. Vi skal nok vise, at vi kan betjene dem. Om jeg så skal tage dem alle sammen selv!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juni 1943.

1943 – Kolding venter 25-30 kongresser i år

Det kniber med hotelplads, men erhvervskontoret vil trods vanskelighederne søge at klare alt på bedste måde

Allerede for en tid siden begyndte erhvervskontoret at modtage de første henvendelser fra foreninger og sammenslutninger landet over, som kunne ønske sig at henlægge deres årsmøder eller kongresser til Kolding, men netop i år synes der at være en del vanskeligheder forbundet med sådanne arrangementer. Erhvervschef Høy oplyser i en samtale med os, at det for tiden næsten er umuligt at skaffe tilstrækkelig hotelplads i byen. En mængde værelser er optaget, og selv om der for blot en måneds tid siden syntes at være en øjeblikkelig lettelser her, er forholdet i dag sådan, at man ikke kan påtage sig at stille sengeplads til rådighed for noget stort antal mennesker.

Indstillet på at orne alt

I fjor holdtes 25-30 kongresser i Kolding, nogle af dem med 4-500 deltagere og de fleste med omkring 100 delegerede. Da klarede man trods mange vanskeligheder indkvarteringsspørgsmålet, men som situationen ligger for øjeblikket, kan erhvervskontoret ikke påtage sig større opgaver i den retning. Vi beklager dette i allerhøjeste grad, siger erhvervschef Høy, for vi er naturligvis indstillet på at ordne alt og løse enhver opgave. På de henvendelser, der allerede har været, har vi svaret, at vi vil søge at klare alt på bedste måde. Vi er selvfølgelig interesseret i, at der kommer mindst lige så mange kongresser og årsmøder til Kolding som i fjor, helst endda flere, og der synes da også, efter forespørgslerne at dømme, at være interesse for henlæggelser af sådanne arrangementer netop her til byen.

Kilde: Kolding Avis, 16. maj 1943.

1943 – Lidt om værftsplanerne i Kolding

[…]

Der har gået mange rygter om skibsværft i Kolding. Det har været “lige ved” længe – og efterhånden kunne Koldingenserne nok være lidt interesseret i at høre hvordan planerne ligger i øjeblikket. Vi har i den anledning henvendt os til erhvervschef Høy, der i et års tid har arbejdet meget energisk med planerne, og det var også en af de første planer, han tog fat på, da han som erhvervschef kom til Kolding. Som gammel Marstaller måtte temaet interessere ham, og fra mange sider, ikke mindst blandt kyndige shipping-mænd, blev han animeret til at arbejde med sagen.

Elektrisk svejsede jernskibe på samlebånd

Da skibsbygmester Larsen, Nykøbing Mors, søgte en plads, trådte vi i forbindelse med ham. Da vore forhandlinger med ham strandede, kom der ganske kort tid efter forhandlinger i gang til anden side med interesserede shipping-folk. Vore planer gik nu ud på at få oprettet et jernskibsværft, der skal specialisere sig i små, hurtigtgående, elektronisk svejsede jernskabe på indtil 180 tons dødvægt. Det vil nemlig uden tvivl blive den skibstype, der efter krigen vil blive meget stærk efterspørgsel efter til indenrigsfart og til farten på Østersøen. Sådanne skibe kan naturligvis ikke bruges i dag på grund af materialemanglen, men ganske givet vil den tendens, der blev mere og mere fremtrædende efter den sidste krig med at gå over til jernskibe, udvikle sig i endnu højere grad efter denne krig.

Sidste gang fik vi en meget følelig konkurrence i denne skibstype fra Holland, hvor typen blev bygget af såkaldte “klampehuggere”, rundt om ved de hollandske kanaler, og som i stor udstrækning solgtes til Scandinavian, hvor de gik ind og erstattede træskibene indtil en vis grad.

En moderne svejsehal på havnen

Efter denne krig vil der imidlertid ikke kunne bygges sådanne skibe af klampehuggere, idet der vil blive stillet helt anderledes krav med hensyn til selve skibets bygning og udstyr, således at der i dag kræves et virkelig værft med moderne svejsehal m.m. For øvrigt er det jo heller ikke givet, at konkurrencen fra Holland denne gang vil blive så meget generende.

Hvem skal man have til leder af et sådant værft?

Selvfølgelig er det de hollandske skibsingeniører, der er specialister i disse skibstyper, de bedst egnede til dette formål – men en jernskibsmand vil der jo ikke blive brug for lige straks, antagelig først, når verden har trukket sig i lave igen og normale forhold bliver genoprettet. Men grunden til, at man allerede nu ønsker at anlægge et værft, er for det første, at Kolding Havn pt. foretager en udvidelse af Nordkajen, og man ønsker da i denne forbindelse at sikre sig den bedst mulige plads, der både med hensyn til beliggenhed og bæreevne vil være rationelt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1943.

1943 – Første medlemsmøde i Kolding Motor-Flyve Klub

En fornøjelig fest med diplomuddeling

Et lille hundrede stykker af Kolding Motorflyve Klubs medlemmer med damer havde i aftes givet møde på Saxildhus til det første medlemsmøde, hvor uddelingen af diplomer fandt sted.

Formanden, direktør S. A. Christensen, tog ordet, da alle var bænket, og udtalte:

“På bestyrelsens vegne har jeg den ære og glæde til at byde alle et hjerteligt velkommen her i aften. En særlig velkomsthilsen skal der lyde til vore to specielt indbudte gæster, hr. ingeniør Jensen og hr. målerkontrollør Carl Hansen samt til de af medlemmernes hustruer eller mænd, som gør os den glæde at deltage i denne vor unge forenings første sammenkomst. Noget egentligt program for aftenen har bestyrelsen ikke ment var nødvendigt at lægge, idet vi har ment, at alle de tilstedeværendes interesse for flyvning er så stor, at der ikke behøves andet stof til at udfylde tiden. Vi vil nu drikke kaffen, inden vi går over til uddelingen af præmier og diplomer, og der vil i aftenens løb blive lejlighed til, for hver der måtte ønske dette, at sige noget – og for dem, der ikke kan få tiden til at gå, ville det måske være passende at løse en vindtrekant”. […]

En rigtig lufthavn i Kolding

Erhvervschef Høy fik nu ordet. “Sekretæren nævnte for lidt siden”, udtalte han, “forskelligt om klubbens arbejde; han nævnte også arbejdet for en flyveplads, og sekretæren tog måske lidt vagt på det. Vi skal nemlig ikke have nogen helt lille lufthavn i Kolding. Koldings placering gør den selvskreven til det. Jeg mener, at klubben så hurtigt som muligt skal træde i forbindelse med de forskellige myndigheder. Spørgsmålet skal besvares hurtigst muligt. Jeg ved godt, at vi har konkurrenter – men en flyveplads fælles med de andre to nabobyer er forkastelig. Derfor, mine damer og herrer, må De kraftigt støtte bestyrelsen i dens bestræbelser for at få en lufthavn placeret op ad Kolding”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1943.

1943 – Ny virksomhed til Kolding

Gennem erhvervschefens medvirken

Den 1. maj starter en ny virksomhed i Kolding. Det er et københavnsk garveri, der for et par måneder siden søgte passende lokaler i Jylland. Erhvervschef Høy kom i forbindelse med dem og fandt også egnede lokaler til virksomheden. Og da der i Kolding ikke mere fandtes et garveri var et sådant – set fra Kolding-synspunkter – jo velkomment her. For firmaet selv var det også meget praktisk, idet man på disse kanter både havde sine kunder og leverandører.

Københavnerfirmaet, der altså fra den første bliver et Kolding-firma, hedder Schou & Petersens Garveri. Indehaverne har en vis tilknytning til denne egn, idet den ene er født her og den anden har fundet sin hustru i Sdr. Stenderup. Virksomheden vil få til huse i det tidligere byggeri ‘Juelsminde’ på Agtrupvej, og det er etableret som et interessentskab med de to indehavere og Møller Nielsen som interessenter. Gaveriet i København beskæftiges til en halv snes mand. Mindre skulle man ikke gerne komme op på i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. april 1943