1941 – Sukkersagen indbragte over 11.000 kr. i bøder og erstatninger

11 implicerede måtte bøde i alt 5.850 kr.

Den tidligere omtalte sukkersag fandt i formiddag sin afslutning hos dommer Strøbech i Kriminalretten. Her mødte anklagemyndigheden politifuldmægtig Schlichtkrull og som forsvarere for de 11 tiltalte landsretssagfører Juhl og landsretssagfører Lynæs. Det var den første sag af sin art, der behandledes ved retten i Kolding, idet den omfattede såvel overtrædelse af rationeringen som pris- og kædehandelsbestemmelserne. I bøder og erstatninger skal der i alt udredes 11.145 kr., så det må siges, at den ulovlige omgang med de ca. 9.000 kg. sukker har været dyr.

1.800 kr. i bøde til hovedmanden.

Hovedmanden, den 25-årige grosserer Egon Knudsen, forklarede, at han sammen med en fynsk ingeniør Rasmussen, havde ansøgt Erhvervsrådet om tildeling af sukkerkort til fremstilling af kunsthonning. De havde fået tildelt kort til 15.000 kg., men fabrikationen kom aldrig i stand. Rasmussen havde ikke noget med den ulovlige sukkerhandel at gøre. Gennem en mellemmand, repræsentant L., solgte Knudsen 10.000 kg. til uddeler B. i en oplandsbrugsforening, men der blev kun leveret 6.500 kg. før handelen standsedes. Til uddeler P. i en anden brugsforening var solgt 2.000 kg. Knudsen havde først haft betænkeligheder, men en dag læste han i Jyllands-Posten, at handel med sukker var meget almindeligt, og så røde de sidste betænkeligheder. […]

Knudsen indvilgede i at betale en bøde på 1.800 kr. (subsidiært 50 dages hæfte) samt solidarisk med repræsentant L. og uddeler B. værdien af 6.500 kg sukker, 2.795 kr. og sammen med uddeler P. og brugsforeningen værdien af 2.000 kg. sukker, 860 kr. Endelig skal han betale sin fortjeneste, 829 kr. og sagens omkostninger, bl.a. 100 kr. til landsretssagfører Juhl. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. oktober 1941.

1941 – Kolding opretter erhvervsråd

Et møde i aftes mellem erhvervslivets organisationer og Kolding Byråd gav enstemmigt tilslutning til tanken. Der skal oprettes et erhvervskontor, og udgifterne deles mellem erhvervene og byen.

Kolding Handelsforening har i nogen tid beskæftiget sig med spørgsmålet om oprettelse af et erhvervsråd, og til i aftes havde man indbudt ca. 150 repræsentanter for erhvervslivets organisationer til et møde på Hotel Kolding, hvor professor Max Kjær Hansen, København, talte om formålet med at oprette et erhvervsråd og dettes opgaver. Under den påfølgende diskussion gav borgmester Knud Hansen på Byrådets vegne tilsagn omg byens medvirken, og efter at flere af mødedeltagerne havde udtalt sig, vedtoges det enstemmigt at oprette et erhvervsråd i Kolding. Det skal bestå af et repræsentantskab på 25 medlemmer, der ud af sin midte vælger et forretningsudvalg på 5 medlemmer. Der skal oprettes et erhvervskontor, og udgifterne til virksomheden anslås til 25.000 kr., der fordeles lige mellem erhvervslivets organisationer og byen. De respektive organisationer skal i løbet af 3-4 dage foretage valg af repræsentanter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. oktober 1941.

1941 – Får Kolding erhvervsråd?

I sommer henstillede Indenrigsministeriet til kommunerne at oprette erhvervsråd. Det er siden sket i adskillige kommuner. I Kolding blev spørgsmålet sendt til undersøgelse i Kasse- og Regnskabsudvalget, og der er siden indhentet en del materiale til belysning af spørgsmålet. En forudsætning for spørgsmålets løsning er imidlertid, at der også i erhvervene er den fornødne offervilje og interesse. I så henseende er det af betydning, at Handelsforeningen har anmodet Kasse- og Regnskabsudvalget om en forhandling, og den vil finde sted på fredag. Naturligvis kan denne forhandling kun blive rent orienterende art. Men henvendelsen fra Handelsforeningen må tages som udtryk for, at der inden for handelsstanden er interesse for sagen. Man får så håbe, at en tilsvarende interesse også vil være at finde i andre erhvervsgrene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. september 1941.