1942 – Koldings købmænd venter et magert år

Omsætningen er gået betydeligt ned, fordi lagrene af gamle varer er ved at tømmes, og købeevnen er forringet.

Den sidste tid har over det meste af landet været bemærkelsesværdig stille for kolonialhandelen. Håbet om endnu at få de gode, gamle uforfalskede varer, er ved at slukkes for kunderne. Af erstatningsvarer køber man ikke mere end nødvendigt, og med hensyn til de rationerede varer bestemmer mærkerne handelens omfang. Inden for kolonialbranchen er det da også et almindeligt synspunkt, at det indeværende år vil vise betydeligt mindre omsætning end de sidste år, da der endnu var lagre at tære på.

Formanden for Koldings Kolonialforening, købmand S. Nielsen, udtalte i går over for os, at han venter sig meget lidt af den kommende tid. “Der bliver ikke noget at tjene”, siger han – “vi må være glade, hvis vi lige kan få forretningerne til at løbe rundt, så vi kan holde virksomhederne i gang, indtil der kommer bedre tider. Handelen er ikke blot lille, fordi efterspørgslen efter erstatningsvarer er mindre end efter de gamle kvaliteter og købekraften svækket, men vor fortjeneste er også forringet på grund af maksimalpriserne”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1942 – En halv snes “surrogat”-syge i Kolding

En sygdom, der skyldes overfølsomhed, og som viser sig som nældeagtigt udslet.

I Køge og Esbjerg – og vel også andre steder i landet – er der begyndt at optræde tilfælde af en sygdom, som man kalder surrogatsyge, fordi man mener, den skyldes surrogater. Den kaldes også på grund af symptomerne “Den fjerde syge” i relation til de tre kendte sygdomme: skarlagensfeber, mæslinger og røde hunde. Fra Esbjerg meddels, at sygdommen viser sig ved rødligt udslet over hele kroppen, men særlig i ansigtet. Den medfører ingen feber, men ofte lidt hævelse i ansigtet – nærmest som fåresyge. I Købe har sygdommen en noget anden karakter, og man er ikke sikker på, den stammer fra ernæringen. Man mener, at den nye sygdom er smitsom, da det har vist sig, at søskende ofte har haft den på én gang. Det er oftest børn, der er blevet angrebet.

Overfølsomhedssygdom, der kan skyldes erstatningsmaling.

Vi har spurgt kredslæge Axel Hansen, om man kender de nye sygdomme her i Kolding?

“Det gør vi”, svarer kredslægen, “men i meget ringe grad, og det er ikke helt det samme som de tilfælde, der beretets om fra Køge og Esbjerg. Der har i Kolding været en halv snes tilfælde af den slags – vi kan godt sige surrogat- eller måske rettere erstatningssyge – der viser sig som et rødligt nældefeberagtigt udslet, som de pågældende selv mener stammer fra surrogatnydelse. Der er overhovedet ikke smerte forbundet med sygdommen, som minder noget om de udslet, nogle får af at spise jordbær og muslinger.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. januar 1942.

1941 – Vi må undvære meget af juleknaset i år

Købmand Albert Hansen fortæller om, hvad der bliver borte, og hvad vi kan få.

Julen rykker nærmere, og mange er allerede begyndte at tænke på, om man i år kan få de dejlige ting, som ellers aldrig mangler på det danske julebord: juleknas, chokolade, konfekt, sydfrugter, nødder, tobak, en flaske vin osv. Vi bliver imidlertid i år nødt til at renoncere på en del rare sager, udtalte købmand Albert Hansen i går i et interview med ‘Kolding Avis’.

“Med hensyn til nødderne”, udtalte købmand Albert Hansen, “foreholder det sig således: det eneste, vi har håb om at få, er hasselnødder, og de bliver meget dyre, hvis de altså kommer. Det er nemlig slet ikke sikkert, vi får nogle fra Italien, og om vi får hasselnødder fra Spanien er meget tvivlsomt. Vi må ligeledes undvære valnødder, idet der ikke er givet eksporttilladelse for disse fra Frankrig. Der er ganske vist også danske valnødder, og hvis vi havde jul i oktober, var de meget gode, men de kan dårligt opbevares.”

Ingen figner eller dadler

“Med hensyn til frugt fra udlandet ser det heller ikke godt ud. Det er tvivlsomt, om vi kan få appelsiner fra Spanien, men kunne vi dog blot få figner fra Smyrna i Tyrkiet, var det godt, men der ser desværre ikke ud til at komme nogen. Dadler fra Tunis ser vi nok heller ikke.” […]

Hvordan med chokolade, marcipan og den slags godter?

“Koldingenserne skal nok få lidt fyldt chokolade, men ren chokolade har vi så at sige sagt farvel til. Derimod er der i år nogle erstatningsvarer fremme, nemlig en marcipanagtig sukkermasse overtrukket med fondant. Vi for vort vedkommende har lidt juleknas fra i fjor, men det forslår ikke ret vidt.”

Så er der julekaffen?

“Ja, her er der jo noget usikkert, om der er kaffe nok til ekstra-mærket, der træder i kraft i dag, søndag. Jeg tror dog nu nok, at kunderne alle kan få enten kaffe, te eller kakao på mærket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. november 1941.

1941 – Gang i rødspætteskindene

Ca. 10 mill. skind til Danmark


Lederen af Dansk Fiskelæderfabrik, kaptajn W. Nellemose, der tidligere var sekretær ved Havneundersøgelsen, oplyser overfor >Børsen<, at det nye foretagende nu leverer skotøjsfabrikkerne ca. 10 mill. rødspætteskind om året til damesko. Skotøjsfabrikkerne giver for tiden 38 ære pr. stk. Det giver en samlet værdi på 3½ mill. kr. om året og i arbejdsløn betales der 120 kr. pr. 1.000 skind.

Vi fisker ca. 23 mil.. kg. rødspætter om året, siger kaptajn Nellemose, og deraf spises vel ca. 5 mill. kg. herhjemme, resten eksporteres. Det er disse 5 mill. kg., det kommer an på, og det svarer til 20-25 millioner rødspætter. Vi har allerede fået fat på 10-12 millioner skind, som vi betaler fiskehandlerne 2 øre pr. stk. dvs., at de årligt indbringer fiskehandlerne ca. 2.000 kr., som tidligere gik i affaldsspandene, men hertil kommer, at der skaffes arbejde for 3-400.000 kr. til 60-70 mennesker alene ved rensning og første behandling af skindene […]

Kilde: Uddrag, Socialdemokraten, 19. juni 1941.

1941 – Nu skal vi til at bruge papirgarn!

Fællesforeningen og andre danske fabrikker har påbegyndt en produktion – skal være bedre end sidste krigs produkter.

I adskille måneder har man på Fællesforeningens fabrikker i Viby eksperimenteret med fremstillingen af papirgarn og i disse dage er man nået så vidt med eksperimenterne, at man har kunnet påbegynde en produktion. Det er i første række høstbindegarn, der produceres i øjeblikket.

Sandsynligvis kan man i nogen grad klare denne høst med rigtigt høstbindegarn, siger direktør Grønborg, Fællesforeningen, og den produktion, der nu er iværksat, tager en væsentlige del sigte på den kommende sæson. Til den tid vil vi ikke have mere af det fra Østafrika importerede hamp, og der er derfor ikke andet at gøre end at fremstille erstatningsvare […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 5. juni 1941.