1941 – Esbjerg-kutter sænket af flyver-bombe

Skipperen, der stammer fra Grenå, dræbt og en anden af besætningen hårdt såret.

Kutteren LYNGVIG indkom i går middags til Esbjerg Havn med liget af fiskeskipper Jacob Zebis, der var fører på kutteren STJERNEN. Desuden var STJERNEN’s besætning, tre mand, hvoraf den ene var hårdt såret, ombord. STJERNEN var under fiskeri blevet angrebet af flere engelske flyvemaskiner, hvoraf en kastede en bombe, der ramte kutteren, som gik til bunds, og dræbte føreren. Liget blev sammen med det øvrige mandskab taget ombord i LYNGVIG. Den 29-årige Niels Halkjær Jensen, Esbjerg, blev hårdt såret ved bombardementet og måtte indlægges på Esbjerg Kommunesygehus, medens de øvrige to af mandskabet slap uskadt. […] Den omkomne fiskeskipper Jacob Zebis var fætter til bødkermester Zebis, Jens Holmsvej, Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1941.

1940 – Luftværnudvalgets møde 24. august

Aar 1940 den 24′ Aug. Kl. 10 holdt Luftværnsudvalget møde paa Raadhuset. …

Borgmesteren bød velkommen og meddelte, at det var luftværnschefen, politimesteren, der havde ænsket dette møde afholdt, hvorefter luftværnschefen indledede med sagen angaaende afsnitsstionen af de 4 grene m. fornødne ordannanser og telefonister, og at udrykningsmandskabet anbragtes paa stationen for Brændvæsnets vedkommende paa Falck Station og for Sanitetsvæsnets vedkommende paa gl. Sydbanegaard, og at der saa etableres direkte telefon fra sfsnitsstation (Borgen) til disse stationer. Det vil volde indehaveren af lokalerne store vanskeligheder at afse den sidste projekterede del af lokalerne. Man vedtog Politimesteren forslag. Endvidere vedtog man at anmode om at faa vandrehjemmet til raadighed til evakuering af kvarterer, hvor der er faldet bomber, der ikke er sprængt (Blindgængere). Bygninger, der ligger indenfor en afstand af 300 m fra en saadan bombe, skal rømmes indtil bomben er uskadeliggjort.

Fra staten … opmærksom paa, at Hellefyr, der ikke er tændt rummer en fare for trafikken; Stadsingeniøren i forbindelse med elektricitetsværkets ledelse har allerede rettet en henvendelse til installatør Overbeck om at drage omsorg for at saavel Gadebelysningen som Hellefyrene oplyses i overensstemmelse med de sidste regler herom fra Staten …

Da der i flere Kvarterer i Byen ikke findes egnede private Tilflugtsrum for beboere vedtog man at anmode Stadsingeniøren, om at udarbejde et forslag til indrettelse af saadanne Rum eller Løbegrave i disse kvarterer.

Kredslægen havde intet at bemærke …

Motorkøretøjer … indtil videre var tilstrækkeligt

Sikring af store Benzin og Oliebeholdere paases af luftværnschefen, men denne vilde anmode … om … særlig sagkyndige at undersøge om dette forhold var i forsvarlige orden her i omraadet og indrette mulighed mangler med forslag om forbedringer …

… ang. havneluftværn … vedtog at opfodre havneudvalget til snarest muligt at fremkomme med et forslag efter de principper, man havde anvendt ved f.eks. Esbjerg havn og Kolding By for saa vidt angaar inddeling i de 4 grene.

Det vedtoges at modtage Strømpefabrikkens tilbud paa 500 kr. for overtagelse af det af kommunen i fabrikken indrettede tilflugtsrum og i stedet indrette et nyt tilflugtsrum i Andelsmejeriet.

Endvidere vedtog man at nedlægge tilflugtsrummet i Kruses Garager og indrette et mindre Tilflugtsrum til ca. 20 Personer til brug for trafikanter i kvarteret omkring Hollændervej. Herunder spurgte Borgmesteren, hvordan det gik Fabriksluftværnsplaner og det oplystes, at der forelaa planer fra Brødrene Volkert og Strømpefabriken til Godkendelse hos Politiet, … De Danske Mejeriers Maskinfabrik og Fællessforeningen for Brugsforeninger … endnu ikke indsendt til godkendelse. Andelsslagteriet ville man antage kom med under en Havneluftværnsplan.

… Tilflugtsrum og skilte … vedtog man at rejse skilte i lighed med dem, der fandte i Aalborg, dog at man her vil benytte de papir-plakater, man har til opklæbning i stedet for at lade fremstille emailleskilte; paa Borgmesterens forslag vedtog man at anbringe reglementeret afdæmpede lamper, tilknyttet ledningsnettet, der skal belyse saavel skiltene som Indgang til de off. Tilflugtsrum.

… Frivillige hjælpere til teknisk Tjeneste fra Haandværkerorganisationer, hvor efter ved vedtoges, at de tilmeldte skulle indkaldes til en teoretisk gennemgang af luftværnets opgaver, hvorefter de pågældende fordeles på stationerne hvor de skal gøre Tjeneste. … Hvis det kan skaffes, vil man udstyre dette Personale med Staalhjelme og Armbind. …

Kilde: Mødereferat af 24. august 1940, Det civile Luftværns arkiv, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1939 – De sidste danske Frivillige fra Spanien vendt hjem

Ialt ca. 200 er sluppet levende fra det blodige spanske eventyr – men 100 danskere fandt deres død i Spanien.

Det sidste hold danske frivillige fra Spanien ankom søndag eftermiddag over England til Esbjerg med motorskibet ”England” og fortsætte derfra med ”Englænderen” til København, hvortil de ankom kl. 23.12. Det drejede sig om 20 mand, hvoraf de fleste har hørt til de berømteste spanske batailloner.

– Poul Hansen, der er Gartner og Medlem af D.S.U., Laurits Christensen, kaldet ”Den lille Bokse fra Thisted”, og murer Christian Olesen, Odense, har siden foraaret 1937 kæmpet i de spanske partisantropper, der har opereret i forreste linie og foretaget farlige rekognosceringer langt ind mellem de fascistiske linier.

Sømanden Orla Henriksen, København, Erik Svendsen, Aksel Jensen, Slageriarbejder Emil Noltesmeier, København, Ernst Jensen, København, og Svend Andersen har tilhørt det tapre Thälmann-Batteri og er ”Veteraner”, eftersom de har deltaget i krigen siden aarsskiftet 1936-37.

De øvrige frivillige, der kommer hjem, og som ligeledes har hørt til artilleriet, er følgende: Asfaltarbejder Julius Olsen, København, Orla Andersen, Bryggeriarbejder Orla Larsen, Kbhvn., Arbejdsmd. Børge Poulsen, Aalborg, Erik Andersen, Ernst Petersen, København, Asger Petersen, København, Ole Olsen, Arne Jensen, Erik Andersen og Sergent Alfred Runge Eriksen.

Hermed er i alt ca, 200 af de Danskere, der har deltaget i krigen i Spanien, vendt hjem. Kun ganske enkelte er blevet dernede, fordi de ligger saarede paa Hospitalerne. Men saa er der endda ca. 100, som aldrig vender tilbage. Det er dem, der har fundet deres død under deltagelse i det spanske Folks Frihedskamp.

Afskrift fra De sidste danske Frivillige fra Spanien vendt hjem, Fredericia Socialdemorkat (avis), 6. februar 1939