1940 – Fosterfordrivelsessagen fra Grindsted

Den 29. juli 1940 begyndte nævningetinget i Kolding på behandling af en stor fosterfordrivelsessag fra Grindsted.

Sagen omfatter en snes kvinder, hovedpersonerne er dog ægteparret Ane Marie og Holger Wesche fra Grindsted. Sagen blev opklaret på grund af et trusselsbrev, fordi en kone fra Grindsted egnen ønskede at blive skilt fra sin mand, der for et par år forinden var havnet i Vridsløselille fængslet, på grund af en blodskamsaffære. Manden ville ikke gå med til skilsmissen, i stedet lykkes det ham, igennem en anden fange, at få smuglet et brev ud til konen, hvori han krævede at hun undlod at kræve skilsmisse, og indgav en bebådningsansøgning, “for ellers vidste hun jo nok … “.

Brevet havnede i politiets hænder, der straks begyndte at forhøre hvad den sag drejede sig om, hvorefter lavinen begyndte at rulle.

Læs mere

1940 – Engelsk flyvemaskine skudt ned i Nordjylland

Mandag den 22. juli 1940 meddelte Kolding Socialdemokrat at der lørdagen forinden, om eftermiddagen, var blevet skudt en engelsk flyvemaskine ned i Nordjylland. To af besætningen blev taget til fanget, og maskinen blev bjerget af tyskerne.

Yderligere meddeles at natten til søndag, har en engelsk flyver nedkastet et par bomber i nærheden af kysten på Sydøstsjælland. Den ene af bomberne ramte et lille fiskerhus, der blev ødelagt af bomben. Ejeren, der lå og sov på loftet, blev dræbt, og hans 16årige søn alvorligt såret.

Læs mere

1940 – Sigtet for barnedrab

Drabssag i Esbjerg

I Esbjerg er der blevet rejst sigtelse imod en ung pige på 21 år, for at have dræbt hendes nyfødte barn. Sagen kom første gang til behandling ved retten i Esbjerg den 16. juli 1940, hvor politifuldmægtig Halsteen frafaldt en bedragerisigtelse imod den unge pige, men krævede hende dømt for barnedrab.

Da fødslen skete havde den unge pige været ansat på et sygehus, som forsvareren rettede kritik af, da han hævede at sygehuset intet havde gjort for at undersøge sagen. Under henvisning til at pigen havde aflagt uforbeholden tilståelse, indstillede forsvareren hende til rettens mildeste dom og straf.

Vejviserskilte blev vendt

I Læborg, tæt ved Vejen, har der natten til den 17. juli været “hærværk, således havde nogle lømler natten til i forgårs brækket skiltet ned fra Iskiosken i Læborg og fjernet det, de havde vendt amts vejvæsnets vejvisere ved Læborg

Af mindre sager kan nævnes at landmand Anders Nielsen, Billund, forleden fik stjålet en cykel.

Kilde: Sigtet for barnedrab, Kolding Socialdemokrat, side 5, 17. juli 1940
Vejviserskilte blev vendt, Kolding Socialdemokrat, side 5, 17. juli 1940
Grindsted og omegn, Kolding Socialdemokrat, side 5, 17. juli 1940

1940 – Arresteret for sabotage i Esbjerg

Politiet i Esbjerg arresterede den 31 årige arbejdsmand Aage Mogensen, for i Esbjerg den 14. juni 1940, at have udøvet “sabotagehandling“, ved at klippe en tysk militær telefonledning over.

Mogensen skulle ifølge politiet have forøvet handlingen i “stærkt beruset tilstand“, han har tidligere været arresteret for vold mod politiet, og havde afholdspålæg. Han blev omkring 20. juni 1940 ført til København, hvor sagen behandledes af en statsadvokat.

Kilde: Arbejdsmand i Esbjerg arresteret for sabotage, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940

1940 – Tysk arbejdsanvisningskontor i Kolding

Det tyske konsulat i Kolding meddeler, at der i den nærmeste fremtid vil blive oprettet tyske arbejdsanvisningskontorer i følgende byer: Kolding, Aarhus, Aalborg, Fredericia, Esbjerg og Odense.

Henvendelse til kontorerne i København og Aabenraa har været så overvældende, at disse to kontorer ikke nær har kunnet overkomme anvisningen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. juni 1940.

1940 – Bomber ved Ringkøbing og Fanø

Et voldsomt engelsk luftangreb sattes om aften den 19. marts 1940 og natten til den 20. marts ind imod Sild, der er en af de største tyske luftbaser. Under dette angreb har et par af de engelske maskiner åbenbart mistet orienteringen, og har kastet bomber på Holmslands Klit, den smalle tange foran Ringkøbing Fjord og muligvis også ved Fanø. Også over Kolding hørtes i nat en flyvemaskine mellem 12 og 1.

Det forlyder at der har været en “mur af ild omkring Sild“, muligvis fordi de engelske bomber havde ramt et ammunitionsdepot.

Fra Esbjerg meddeles at der omkring 20:25 viste sig en fremmed flyver over byen, dens nationalitet kunne ikke fastslåes, der blev affyret varselskud mod den, og den forsvandt i nordvestlig retning. Maskinen kom fra Syd.

Bomberne ved Ringkøbing er kastet ved Sdr. Lyngvig, tre bomber sprang på en åben mellem Andr. Folkjers hus og Valdemar Sørensens gamle gård, bomberne har dannet et krater af mange meters omkreds. Hos Folkjers, hvor familien lå og sov da bomberne faldt, var alle husets roder kunst, og murene gennemhullet af sprængstykker.

Det er uvist om der på Fanø er nedstyrtet et fly, eller om vidner har set en såkaldt lysbombe. Inde i Esbjerg kunne man i nat høre store detonationer, der kunne tyde på “bombenedfald ved eller udenfor Fanøs kyst“.

Kilde: Kolding Folkeblad, 20. marts 1940

1940 – Fjernet tatovering

Der kom gang i forhandlinger mellem Finland og Sovjetunionen omkring den 10.-11.marts, men verdenspressen kunne meddele at Finland måtte vente på forhandlings resultaterne i Moskva, imens at krigen fortsatte. Forhandlinger foregik i dybeste hemmelighed, hvor kravene angiveligt skulle være meget hårde, samtidig med Finland krævede grantier mod nyt overfald, for at undgå samme skæbne som Tjekkoslovakiet.

Kontakten mellem Finland og Sovjetunionen skulle være formidlet af Sverige, der under konflikten politisk har erklæret neutralitet. Der var fortsat frygt for nordens neutralitet i konflikten. Fra Sverige lød det at den svenske regering ønskede “at bevare sin Neutralitet i den tysk-allierede krig og hjælpe Finland, så vidt det står i dets magt og uden at sætte sin neutralitet på spil“.

En ung mand havde i Esbjerg på Sct. Josephs Hospital af en overlæge, angiveligt fået fjernet en tatovering med en Sovjetstjerne på armen. Operationen var usædvanlig, og smertefuld, men den unge mand havde meldt sig som frivillig i Finland og ville derfor være “fri for det mærke, han ikke mere vilde kendes ved“.

Kilde: Ikke til Finland med Sovjet-Stjerne, 11. marts 1940, Kolding Folkeblad side 2
– 11. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 1 og side 3