1944 – Ingen adgang for piberygende damer!

Jul Hansen, Trocadero, stiller sig solidarisk med Esbjerg-kollega, der har givet piberygende damer udvisningsordre

Hvad ville De gøre, hvis en dame inde i Trocadero trak en shag-pibe frem og tændte den?

“Tja”, siger restauratør Jul Hansen, som vi har rettet spørgsmålet til – “det kan man jo ikke. Jeg ville vise hende ud.”

Med hvilken begrundelse?
“Det er ikke anstændigt. Det er kun sørgeligt, at damerne er mere forfaldne end mændene til tobak.”

De har ikke været ude for det?

“Nej, heldigvis har jeg aldrig oplevet det, og jeg håber heller ikke at komme til det.”

Hvad så med en cigar?

“Det er noget ganske andet, enten den så er stor eller lille. Men en pibe, nej.”

Årsagen til denne samtale er et konkret tilfælde i Esbjerg, hvor en ung Esbjerg-frue blev vist ud, fordi hun, der var i selskab med sin mand og nogle venner, efter at have spist smørrebrød, trak sin store shag-pibe frem, og stoppede den og damplede løs. Resultatet blev, at først kom tjeneren og bad hende lægge piben, derefter kom overtjeneren og viste hende ud, og sluttelig blev værten tilkaldt, og han stillede sig på samme standpunkt som sit personale og viste damen ud under henvisning til, at han ikke ville have ballade i sit etablissement. Sagen i Esbjerg får dog nok et efterspil, idet den unge dame bebudede både politi- og sagsanlæg mod restauratøren.

Kilde: Kolding Folkeblad, 1. juni 1944.

1944 – Flyvervarsel nr. 58

Der skete intet i sydjydske distrikt

Kolding havde i nat flyvervarsel nr. 58. Sirenerne satte ind kl. 0.28, og afvarslingen fulgte kl. 1.16. Der skete intet hverken i Kolding Luftværnsdistrikt eller i hele sydjydske distrikt. Der var temmelig kraftig overflyvning i midtjydske distrikt, og det medførte, at der fra Gram og sydpå kun var alarmtilstand. Tiderne var de samme for hele distriktet med undtagelse af Esbjerg, der havde alarm noget før, og hvor afblæsningen ligeledes kom noget før, samt Fredericia, der havde flyvervarsel til kl. 1.38, altså lidt længere end de øvrige byer i distriktet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. maj 1944.

1944 – Flyvervarsel nr. 57

Kolding havde i aftes flyvervarsel nr. 57, idet sirenerne satte ind kl. 22.59, men af længere varighed blev den dog ikke. Der blev blæst faren ovre kl. 23.40. Der skete ingen skader af nogen art i Koldings luftværnsdistrikt. Hele Sydjydsk Distrikt havde i øvrigt flyvervarsel på samme tid som Kolding med undtagelse af Esbjerg og et par andre byer, der fik varslet nogle få minutter tidligere, og de nordlige egne af distriktet, hvor varslingen kom mellem kl. 23. og 23.15. En times tid senere havde den midterste del af distriktet som Haderslev, Bramminge og Ribe alarmtilstand, der blev afblæst kl. 2.04 eller 2.07; det varierede lidt for de enkelte pladser.

Kilde: Kolding Folkeblad, 24. april 1944.

1944 – Tilflugtsrør i udsatte byer

1.000 betonbunkers til 80 millioner kroner, som Staten betaler

Indenrigsministeriet giver i dag myndighederne i et antal byer besked om, at der omgående skal skaffes tilflugtsrum for 25 pct. af byernes befolkning. Det betyder, skriver Nationaltidende, at der skal indrettes 1.000 af de planlagte betonbunkers, store cementrør, dybt under jorden med plads til 30.000 mennesker. Byerne er bl.a. Aalborg, Aarhus og Esbjerg. De andre 75 pct. af befolkningen skal rummes i de private tilflugtsrum i byerne. Ministeriet stiller ikke blot pengene, i alt 6,5 millioner kroner til rådighed, men garanterer også for, at materialerne, træ, cement, jern og søm er til stede.

Byerne er udvalgt efter en nøgtern og sagkyndig bedømmelse af risiko-forholdet. Alene i Storkøbenhavn skal skabes nye offentlige tilflugtsrum til 150.000 mennesker. Man anslår, at der til gennemførelsen af hele planen skal anvendes 80 millioner kroner, hvis det bliver muligt at skaffe materialer i tilstrækkelig omfang.

Det nye rørsystem vil blive anvendt overalt. Rørene skal så dybt i jorden som muligt, dog intet sted under 8 meter. Et af de største problemer bliver arbejdskraften. Man må regne med, at det bliver nødvendigt at opføre teltlejre og barakbyer eller anvende udrangerede jernbanevogne som boliger for arbejderne. Det er planen, at de nævnte byer skal have deres tilflugtsordning færdig løbet af april, og når resten kan følge efter, og hvor langt man overhovedet kan nå, afhænger ganske af materialerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. februar 1944.

1944 – Seest Teglværk ventes solgt til et konsortium

Salgssummen er 200.000 kr.

Der har gennem længere tid været forhandlet om salg af I. A. Hansens Teglværker i Seest, og forhandlingerne er så langt fremme, at slutseddel snart ventes underskrevet. Der er dog endnu en del formaliteter, der skal ordnes, så handlen kan ikke betragtes som endelig afsluttet.

Køberne er et konsortium på fire, nemlig direktør S. Pedersen, Ford Motor Co. i Kolding, herreekviperingshandler Chr. Pedersen, Kolding, købmand P. G. Albrechtsen, Esbjerg og teglværksejer L. A. Christensen, Maade Teglværk, Esbjerg.

Såfremt handlen går i orden, bliver købesummen 200.000 kr., og overtagelsen skal finde sted i nær fremtid. Handlen omfatter kun de to teglværker, ikke ‘Teglgaarden’ eller kalkværket på havnen. Chr. Pedersen oplyser, at såfremt handlen går i orden, vil teglværket blive moderniseret, og driften fortsat med produktion af teglværksprodukter som hidtil.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. januar 1944.

1943 – Kommunale “julegaver” er forbudt

Indenrigsministeriet nægter Esbjerg Kommune at yde tillæg til funktionærerne

Esbjerg, mandag.

Esbjerg Lærerforening havde i Byrådets møde i aftes indsendt et andragende om et krisetillæg af f.eks. en måneds gage. Magistraten havde behandlet forslaget, der som omtalt var udvidet til at gælde samtlige ved kommunen ansatte arbejdere samt byens invalide- og aldersrenteydere.

Imidlertid var magistraten blevet betænkelig og i Byrådsmødet i aftes meddelte borgmester Høyer, at han var blevet ringet op af Indenrigsministeriets Kommunekontor med meddelelse om, at Indenrigsministeriet nedlagde absolut forbud mod at Esbjerg Kommune foretog en sådan lovstridig handling. Det blev i Ministeriets meddelelse tilføjet, at Ministeriet ville gøre borgmesteren og Byrådets medlemmer personligt økonomisk ansvarlige såfremt en sådan ulovlig vedtagelse alligevel fandt sted. Efter denne meddelelse vedtog Byrådet, efter at forskellige medlemmer havde haft ordet, at lade sagen overgå til anden behandling. Magistraten vil nu undersøge om det skulle være muligt på anden måde at gennemføre forslaget.

Ingen generelle “julegaver”

Departementschef Saurbrey, Indenrigsministeriet, udtaler overfor Politikken: “Vor stilling er dikteret af Loven af 13. marts 1943 – loven om det såkaldte lønstop. Denne lov gælder for alle statens embeds- og tjenestemænd og også for de kommuner, der lønner efter statens regler. Kommunerne skal naturligvis overholde loven. Når Esbjerg nu generelt har villet yde sine funktionærer en måneds ekstra løn, har vi måtte meddele, at vi anser det for ulovligt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. december 1943.

1943 – To engelske flyvere skudt ned i aftes

Den ene maskine styrtede ned ved Esbjerg, den anden i Storebælt

I går ved 21.30-tiden trådte antiluftskytset ved Esbjerg i funktion, og kort efter så man en engelsk flyvemaskine styrte brændende til jorden. Da maskinen styrtede ned, eksploderede dens benzinbeholder, og i løbet af kort tid var det hele kun forkullede rester. Besætningen formodes omkommen.

Korsør havde i aftes luftalarm, og antiluftskytset trådte i funktion. En flyvemaskine blev ramt over Storebælt og faldt brændende i vandet. Til besætningens skæbne kendes intet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. september 1943.

1943 – Koldings 37. luftalarm

I den månelyse nat fik Kolding sin 37. luftalarm, der varede fra kl. 0.31 til 1,35, fire minutter mere end en time. Alle skolebørnene, der netop er begyndt på skolegangen efter ferien, var sikkert glade for de sidste 4 minutter, for det betød for dem, at de måtte sove en time længere i morges.

De øvrige byer her omkring havde luftalarm på omtrent samme tid, Vejle ventede dog en snes minutter med at blæse folk i kælderen, men afblæsning indtraf samtidig med Koldings. Hele sydkyske distrikt havde luftalarm, Esbjerg endda hele to gange fra 23.55 til 1.37 og igen fra 2.55 til 3.58. Dermed nærmer Esbjerg sig stærkt et jubilæm, idet det var luftalarmerne nr. 96 og 97 […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1943.