1942 – Gratis difteritis-vaccination i Kolding?

Lægeautoriteterne retter henvendelse til Byrådet.

Tirsdag eftermiddag påbegyndte Esbjergs læger en omfattende vaccination mod difteritis af Esbjergs småbørn mellem 1 og 7 år, altså af alle børn under den skolepligtige alder. Årsagen til, at man systematisk har påtaget sig at sørge for, at alle disse børn vil kunne blive vaccineret gratis, er de gode erfaringer, man sidste år gjorde med vaccineringen af alle skolebørnene i samtlige Esbjergs skoler, en sag, der bl.a. også havde en varm fortaler i Esbjergs skoledirektør Olaf Petersen, der også har arbejdet for at få vaccinationen for de endnu ikke skolepligtige børn gennemført. […]

Enkelte alvorlige difteritis-tilfælde i Koldings omegn sætter gang i planerne

Vi nævner disse kendsgerninger fra Esbjerg, fordi der nu er al mulig udsigt til, at vi også i Kolding vil få en gratis vaccination af al byens ungdom. Der har i længere tid i lægekredse været talt om det; men sagen presser sig på i disse dage, hvor man har konstateret flere tilfælde af difteritis i de tæt op til Kolding liggende bebyggelser, hvoraf et mede dødeligt udfald. Difteritis er den farligste af alle epidemiske børnesygdomme; men nogen grund til at blive grebet af panik, fordi der er konstateret nogle tilfælde i byens nære omegn, der der dog ikke, selv om enkelte af de konstaterede tilfælde har været alvorlige nok. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. april 1942.

1942 – Atter stor ski-søndag i Kolding

Skiinstruktøren var syg.

Kolding Vinter-Idrætsforening havde glædet sig til at få besøg af den fremragende slalomløberske fru Nora Fenneberg Hansen, for øvrigt en svigerdatter af fru sølvsmed Hansen, og fra Silkeborg var det meddelt, at hun allerede i mandags var taget til Kolding, men at hun var syg. I stedet for at stoppe op i Kolding tog fru Fenneberg Hansen direkte til København for at lægge sig syg, men det er – efter hvad vi erfarer – hendes hensigt, når hun er blevet rask, at komme til Kolding for at instruere vore skiløbere, måske engang i begyndelsen af næste uge. I mellemtiden vil vinteridrætsforeningen søge om det er muligt at få en anden af de dygtige løbere, der for tiden opholder sig i Jylland, hertil.

I øvrigt er det meningen, at der skal foregå store skisportsbegivenheder i Marielundsskoven og Komarksbuskene på søndag. Da kommer et større hold Esbjerg-skiløbere hertil for i vort ypperlige terræn at aflægge prøver til skimærket i bronze i slalom. Vinteridrætsforeningens egne medlemmer, der ved denne lejlighed ønsker at aflægge prøven, vil da også få lejlighed til det. Antagelig vil der også på søndag blive arrangeret langrendskonkurrencer over kortere distancer, 4-5 km. for Kolding-Esbjerg- og Askov-skiløbere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. februar 1942.

1942 – En halv snes “surrogat”-syge i Kolding

En sygdom, der skyldes overfølsomhed, og som viser sig som nældeagtigt udslet.

I Køge og Esbjerg – og vel også andre steder i landet – er der begyndt at optræde tilfælde af en sygdom, som man kalder surrogatsyge, fordi man mener, den skyldes surrogater. Den kaldes også på grund af symptomerne “Den fjerde syge” i relation til de tre kendte sygdomme: skarlagensfeber, mæslinger og røde hunde. Fra Esbjerg meddels, at sygdommen viser sig ved rødligt udslet over hele kroppen, men særlig i ansigtet. Den medfører ingen feber, men ofte lidt hævelse i ansigtet – nærmest som fåresyge. I Købe har sygdommen en noget anden karakter, og man er ikke sikker på, den stammer fra ernæringen. Man mener, at den nye sygdom er smitsom, da det har vist sig, at søskende ofte har haft den på én gang. Det er oftest børn, der er blevet angrebet.

Overfølsomhedssygdom, der kan skyldes erstatningsmaling.

Vi har spurgt kredslæge Axel Hansen, om man kender de nye sygdomme her i Kolding?

“Det gør vi”, svarer kredslægen, “men i meget ringe grad, og det er ikke helt det samme som de tilfælde, der beretets om fra Køge og Esbjerg. Der har i Kolding været en halv snes tilfælde af den slags – vi kan godt sige surrogat- eller måske rettere erstatningssyge – der viser sig som et rødligt nældefeberagtigt udslet, som de pågældende selv mener stammer fra surrogatnydelse. Der er overhovedet ikke smerte forbundet med sygdommen, som minder noget om de udslet, nogle får af at spise jordbær og muslinger.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. januar 1942.

1941 – Esbjergfiskerne fulgte bombeflyvernes offer til graven

Der er ikke ved nogen tidligere begravelse set et sådant væld af signerede kranse.

Næsten hele Esbjergs fisker-befolkning deltog i fiskeskipper Zebis’ jordefærd på Fovrfeld Gravlund i går. De ville dermed give udtryk for, at de følte sig grebet af denne modige vesterhavsskippers død under mørke bombeflyveres bomberegn, medens han lå alene ude på fiskepladsen sammen med sine medhjælpere og røgtede sit farefulde hverv. Kapellet, der kan rumme 2-300 mennesker, fyldtes hurtigt og udenfor stod mindst lige så mange. Kransene dyngede sig op foran koret og i midtergangen, og en mængde kranse måtte på grund af pladsmangel i kappet føres direkte til graven. Der er næppe ved nogen tidligere begravelse i Esbjerg set et så stort antal signerede kranse. Der var i alt omkring et hundrede. De fleste af kutter-besætningerne viste på denne måde deres deltagelse, og desuden var der sendt signerede kranse fra Esbjerg Fiskeriforening, Vestjysk Fiskeriforening, Esbjerg Fiskeeksportørforening, Vestjydsk Krystalisværk og mange flere. de to fiskeriforeninger og Marineforeningen var mødt med faner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. september 1941.

1941 – Esbjerg-kutter sænket af flyver-bombe

Skipperen, der stammer fra Grenå, dræbt og en anden af besætningen hårdt såret.

Kutteren LYNGVIG indkom i går middags til Esbjerg Havn med liget af fiskeskipper Jacob Zebis, der var fører på kutteren STJERNEN. Desuden var STJERNEN’s besætning, tre mand, hvoraf den ene var hårdt såret, ombord. STJERNEN var under fiskeri blevet angrebet af flere engelske flyvemaskiner, hvoraf en kastede en bombe, der ramte kutteren, som gik til bunds, og dræbte føreren. Liget blev sammen med det øvrige mandskab taget ombord i LYNGVIG. Den 29-årige Niels Halkjær Jensen, Esbjerg, blev hårdt såret ved bombardementet og måtte indlægges på Esbjerg Kommunesygehus, medens de øvrige to af mandskabet slap uskadt. […] Den omkomne fiskeskipper Jacob Zebis var fætter til bødkermester Zebis, Jens Holmsvej, Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1941.

1941 – Attentat mod Kolding-toget til Esbjerg

Politimesteren i Esbjerg udlover en større dusør for sagens opklaring.

Der er søndag aften begået attentat mod Kolding-toget, der afgår i retning mod Esbjerg kl. 21.13 og ved afgang fra Vejen kl. 22.20, idet der udenfor Jerne var en løbebro tværs over skinnerne. Lokomotivføreren opdagede heldigvis løbebroen og bremsede op, men inden toget standsede, kørte det ind i løbebroen, der splintredes. Der skete heldigvis ingen skade, og toget kunne fortsætte til Esbjerg, hvor der blev indgivet politianmeldelse om sagen. Politimester Hebo, Esbjerg, har tilkaldt assistance fra rigspolitiets rejseafdeling, og under ledelse af politikommissær Himmelstrup har en større politistyrke indledet en undersøgelse til sagens opklaring.

Hertil påkalder politimester Hebo offentlighedens assistance, idet politimesteren i dag har udlovet en dusør på 1.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 26. august 1941. v

1941 – Stort boksestævne

Søndag den 19. januar 1941 kl. 15:45 afholdes der stort boksestævne i Teatersalen i Grindsted, stævnet er blevet arrangeret af den lokale atletklub Grindsted A.K. af 1926. Under stævnet vil der være otte kampe, og blandt deltagerne fra boksere fra Esbjerg A.K. af 1917, Kolding I.F. og Grindsted A.K. af 1926.

Hovedkampen står mellem Harry Christensen fra Kolding og Denis Engebæk fra Grindsted.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, side 6, 15. januar 1941

1941 – Det Danmark vil bestå …

Ved et møde i Esbjerg i starten af januar 1941, kom forfatteren Jørgen Bukdahl bl.a. med følgende udtalelser:

Det danske folk er nu hjemme som aldrig før. Det er første gang, at der har været virkeligt sammenhold i det danske rige. For første gang i sin historie hænger det danske folk sammen i sig selv og om sin historie. Nu er endelig det nationale brudt igennem. Nu hænger det danske folk sammen i fælles kultur, i fælles folkelighed, i fælles sprog.

I denne samhørighed, i denne nationalfølelse kan ingen ramme os, uanset hvad der sker ude omkring. Når vi frimodig går imod det nye år, er det, fordi vi ved, at på det punkt, i vor nationale front og frihed, kan ingen ramme os. I dette er vor sande frihed.

Den arv, der har skabt det danske fællesskab, er blevet levende for folket. Det er følelsen af forpligtelse overfor hinanden i fædrelandets navn. Det er næsten det eneste sted i Europa, dette for alvor er sket. Alle andre steder er folket overbygget med støtter. Ene af alle Europas lande er der herhjemme sket et virkeligt folkeligt gennembrud. Der er i Danmark sket et nationalt gennembrud, som Europas øvrige lande slet ikke kender til. Bagved samlingsregeringen ligger en folkelig bæreform, der ganske bestemmer nationens ledelinjer – holder folket sammen.

Endnu i dag møder vi op med kulturen i behold; vi møder med Stauning i spidsen – tænk på, hvad det vil sige set udefra. Bag ham og samlingsregeringen står hele folkets samhørighed. Det er det danske demokratis hemmelighed. I vort nationale sammenhold kæmper vi stadig for menneskehedens sag. Det er vor styrke. Der er sket dette, at Danmark er blandt os. Det er vort. Tiderne vil skifte, men det Danmark vil bestå, så længe bøgen gror.

Kilde: Det Danmark vil bestå …, Kolding Socialdemokrat, side 3, 9. januar 1941