1940 – Finske børn og mødre rejser hjem

Om formiddagen den 30. april 1940 rejste omkring 180 finske børn og mødre med Malmø-færgen, for rejse over Sverige og komme hjem til Finland, de havde været indkvarteret i Danmark på grund af Vinterkrigen 1939-40 mellem Finland og Rusland. Omkring 100 har opholdt sig i Næstved, omkring 30 i Jægerspris og nogle andre, har haft ophold i private hjem. Der var enkelte børn som blev tilbage i landet, disse havde ophold i private hjem.

Kilde: Ca. 180 finske børn og mødre rejst hjem over Sverige i Dag, Lolland-Falster Socialdemokrat, 30. april 1940

1940 – Hvad betyder Freden?

Det var den 14. marts 1940 endnu uvist hvad freden i Finland ville komme til at betyde for stormagtskrigen. Vestmagterne indrømmede selv et diplomatisk nederlag, og fra den anden side taltes der om en ny ære, der “nu oprinder for Finland og hele Norden“. I Sverige vokser bitterheden sammen med tanken om garantien for Finlands ny grænser. Fra Sverige forlyder det, at det føles som om freden er en “jernring om norden“.

Fra Stockholm meddeles fra Politikens korrespondent, at den finske Moskvadelegation ankom dertil onsdag aften(13. marts), og kort tid efter fortsatte den til Helsingfors. Det forventes i den finske hovedstad, at der vil komme ændringer inden for regeringen. Angiveligt er det ikke usandsynligt at den finske regering vil træde tilbage, og Finland i stedet vil danne en provisorisk regering, der skal underskrive den finsk-russisk overenskomst, inden en ny fredstids regering dannes.

I Frankrig har freden “vakt uhyre skuffelse. Næsten samtlige parisiske blade giver de øvrige skandinaviske lande og især Sverige skylden for katastrofen. … Det er kendes åbent, at freden er et bitter nederlag for de allieredes diplomati, men allerede i aftes var man i Frankrig i færd med at flytte interessen over til et andet program, spørgsmålet om, hvor det nu bryde løs. Der tales om mulighed for almindelig fredsoffensiv, men flertallet af Franskmænd forbereder sig på, at krigen nu endelig begynder”.

Mere end 400.000 finnere er angiveligt fordrevet fra deres hjem, disse er evakueret og skal nu genhuses andre steder i Finland.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. marts 1940

1940 – Endnu en Kolding-sygeplejerske til Finland

Som allerede omtalt, sender Dansk Sygeplejeråd og Dansk Røde Kors i nær fremtid 60 sygeplejersker til Finland, hvor de sammen med et lignende antal sygeplejersker fra Norge og Sverige skal gøre tjeneste på de finske hospitaler og i evakueringslejrene.

Dansk Sygeplejeråd har allerede modtaget flere hundrede ansøgninger fra sygeplejersker, der ønsker at gøre tjeneste i Finland. Efter at det store ansøgningsmateriale er gennemgået, er der foreløbig udtaget 37 kvalificerede sygeplejersker, deriblandt frøken Karen Buch, Kolding Nørremark …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1940.

1940 – Mange Koldingdamer vil være ”Strikke-lotter”.

Men man mangler stadig uldgarn – 140 hjem vil modtage finske børn.

Opfordringen om at strikke varmt uldtøj til finnerne er blevet efterkommet af et stort antal Koldingdamer. Formanden for Kolding Husmoderforening, fru driftsbestyrer Eriksen, oplyser at hun daglig modtager opringninger fra damer, der er villige til at strikke. Ofte fortæller rystende stemmer i telefonen, at det er gamle damer, der ikke selv har råd til at købe garnet. Fru Eriksen opfordrer derfor de firmaer eller private, der kan tænkes at ville give garn, at melde det til Røde Kors hurtigt, så strikningen kan komme i gang.

I øvrigt oplyser fru kolonnefører Rasmussen, Røde Kors, at der i går til Røde Kors er blevet indleveret en del uldgarn, og dette står altså nu til rådighed for de damer, der vil strikke til finnerne. Også hos Råde Kors har der meldt sig mange, der ønsker at være med …

Tallet på tilmeldingen af hjem, der ønsker at modtage finske evakuerede børn, er nu i Kolding og Omegn oppe på 140.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. januar 1940.

1940 – Hvem vil være ”Strikke-Lotta”?

82 tilbud om at modtage finske børn.

Det strømmer stadigvæk ind med tilbud om at modtage finske børn, hvis det bliver nødvendigt at sende dem ud af landet. I Kolding har der indtil i formiddags meldt sig 62 hjem og i Lunderskov 20, der er rede til at tage sig af en finsk pige eller dreng.

Formanden for Kolding om Omegns Husmoderforening, fru driftsbestyrer Eriksen, udtaler, at det er imidlertid kniber noget med at finde pladser til større børn og drenge, idet de fleste ønsker småpiger, og der er også enkelte tilbud om at modtage evakuerende mødre. Man håber, at de tilbud, der endnu måtte komme – og der ventes mange – må dreje sig om drenge eller i hvert fald om større børn.

Enkelte har været så begejstrede ved tanken om at få et finsk barn i hjemmet, at de har udbrudt: Bare det nu må blive til alvor! Hjælpeviljen er altså stor, men skulle det ikke blive nødvendigt at sende de finske børn til Danmark, hvad man jo alligevel må håbe, så er der dog stadigvæk brug for de hjælpende kræfter: Finnerne trænger meget hårdt til varmt undertøj. Vi går selv herhjemme og fryser, så snart termometret viser en halv snes grader, men deroppe må soldaterne og lottaterne øve deres gerning i sædvanligvis omkring 30 graders frost.

Der skal meget varmt tøj til. Ganske vist er der sendt mange tons tøj til Finland her fra landet, men det var for største delen overtøj. Dansk Røde Kors’ hovedledelse har nu rettet en henvendelse til afdelingerne landet over, om det ikke er muligt at oprette strikkeklubber til fremstilling af tykke strømper og varmt undertøj til finnerne.

Lederen af Røde Kors i Kolding, læge Brandorff, udtaler overfor os, at man vil søge planen realiseret med det første. I Horsens f.eks. har forskellige firmaer stillet garn til rådighed, og unge damer – og ældre med – har meldt sigt som strikkere, og man samles en aften eller to om ugen. Man kan også få lov til at strikke hjemme. Byens og egnens damer får altså nu lejlighed til at melde sig som ”strikke-lottar”. Men hvem giver garnet?

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. januar 1940.

1939 – Finske børn til Koldingegnen

Hvem vil tage et finsk barn i hjemmet?

Som meddelt har det været på tale, at børn fra det nødstedte Finland skulle anbringes i hjem rundt omkring her i landet. De danske husmoderforeninger har påtaget sig den opgave at søge oplyst, hvor mange hjem, der eventuelt kan tænke sig at tage sådanne børn til sig. I øjeblikket er sagen ikke aktuel, men at den snart kan blive det, vil man kunne forstå. Dagligt bliver mange finske børn fader- eller moderløse.

Formanden for Kolding Husmoderforening, fru driftsbestyrer Eriksen oplyser på vor forespørgsel, at husmoderforeningen efter jul antagelig i samarbejde med den lokale afdeling af „Foreningen Norden” vil undersøge mulighederne for anbringelsen af finske børn i Kolding by og på egnen. Folk, der ønsker at tage disse børn i hjemmet, vil da få lejlighed, til at melde sig. Der vil rimeligvis også blive tale om anbringelse af mødre med børn. I den såkaldte indre by, den del af Kolding, der under en givet situation skal kunne evakueres, må der imidlertid ingen finske børn anbringes, og det bliver altså hjemmene i yderdistrikterne og i oplandet, der får lejlighed til at modtage børnene engang, når forholdene nødvendiggør det …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1939.