1943 – Ingen evakuering af Kolding i tilfælde af en invasion

Rådet lyder: Gå i kælderen, tag madkurv, drikkevand og varmt tøj med

For en uges tid siden bragte vi nogle interessante udtalelser, fremsat af et Aalborgblad, og som gik ud på, at de tikke havde været myndighederne muligt at planlægge nogen evakuering af civilbefolkningen i tilfælde af et invasionsangreb på Danmark. Politikommissæren gav det eneste råd, der var at give: gå i kælderen – og tag en madkurv med for nogle dage, sørg for varmt tøj og drikkevand. Da der i luftværnskredse i Kolding bestandig har været talt om evakueringsforberedelser og forholdsregler, har vi i dag haft en samtale med politikommissær Kleberg, der er vendt hjem fra ferie, for at høre, om der er truffet nogle særlige evakueringsforanstaltninger for Koldings vedkommende.

“Der har aldrig været lagt nogen evakueringsplaner i den forstand for Kolding”, svarer politikommissæren, “men vi har visse evakueringsregler, som bl.a. omfatter de gamle og de svagelige fra alderdomshjem og alderesrenteboligerne, og indenfor sanitetstjenesten har kredslægen truffet ganske udmærkede foranstaltninger vedrørende evakuering af syge og sårede – og denne gren er nu overtaget af læge Junge Petersen. Vi har aftaler rundt omkring i omegnskommunerne om, at vi kan få rådighed over hoteller og forsamlingshuse, hvis det kommer så vidt, og politimesteren og borgmesteren har ved en lejlighed været på besøg på Skodborg-Københoved egnen for at se på en gård, som ejerinden gratis ville stille til disposition, hvis der skulle blive brug for en evakuering af Koldings befolkning, men den var nu ikke rigtig egnet til formålet. Nej, der skal ikke foretages nogen samlet evakuering af byens befolkning, og der er ikke her i byen pålagt luftværnschefen at foretage en almindelig evakuering. De erfaringer, der blev gjort under krigen i Holland og Belgien, opmuntrer i sandhed heller ikke til det. Noget helt andet er, at vi kan komme i den situation, at vi bliver nødt til at evakuere beboere fra ejendomme, der er truet af tidsindstillede bomber og blindgængere og fra beskadigede ejendomme, og her har luftværnschefen truffet bestemmelse om, hvortil da skal flyttes. Blandt andet har vi hertil sikret os vandrehjemmet, som både har en mands- og en kvindeafdeling foruden forplejningsmuligheder og derfor er særdeles velegnet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.

1943 – Stor luftværnsøvelse i Vejstrup

Mandag aften afholdtes en stor luftværnsøvelse i Vejstrup. Luftværnsleder A. Westergaard, Sjølund, modtog kl. 19.15 melding om, at der var falden en brandbombe i Hans Nielsens gård og en sprængbombe Jens A. Petersens ejendom. Han alarmerede hurtigt sine folk samt brandvæsen og samaritter, hvoraf den først ankomne foretog afspærring og evakuering. Der var mange sårede med benbrud, røgforgiftning, chok og m.a. Efter at samaritterne havde anlagt nødforbinding, blev de sårede transporteret til lazarettet i Missionshuset. De ca. 80 deltagere samledes efter øvelsen i forsamlingshuset ved kaffebordet. Her holdt dr. Dolmer, Hejls, kritik og udtalte:

“I en sådan tid som nu glemmer vi det, der skiller, og forener os til samarbejde. Der arbejdes med stor interesse, og der sættes noget til side af hver enkelt for at være med, det viser den store mødeprocent. Vi skal påskønne D.K.B. Kvinders arbejde, de fik i løbet af få øjeblikke sørget for et veludstyret sygehus. Luftværnet deltog med en leder, to assistenter, fire afspærringsfolk, otte mand i den tekniske afdeling og fire ordonnanser. Brandmændene med en major, en næstkommanderende, fem redningsmænd, syv ved slangerne, fire ved sprøjterne og tre hornblæsere. D.K.B. mødte med 25 plejersker, der af en hospitalsuddannet sygeplejerske. Samaritterne med en øvelsesleder, to bårehold med reserver og en depotforvalter.” […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1943.

1942 – Tyskernes næste overgreb

På grund af tyskernes paniske rædsel for engelsk landgang i Jylland, jager de fredelige danske familier fra hus og hjem. Nu er det gået ud over en hel landsby, nemlig Handsted ved Thisted. Beboerne der, det drejer sig om 60-70 familier, fik for nylig ordre til at forlade deres hjem, og det hastede så stærkt, at de ulykkelige mennesker kun kunne få 3 dage til at ordne deres evakuering i. Der skal nu indkvarteres tyskere i stedet, og da der er antaget 50 koner til groft køkkenarbejde og 50 til vask, kan man jo danne sig et begreb om, hvor mange “gæster”, der flytter ind. Det var i øvrigt politikommissær Arthur Dahl, der anbefalede, at man bøjede sig for tyskernes krav.

Kilde: Det illegale blad: De Frie Danske, 4. december, nr. 2, 2. årgang.

1942 – Mine-eksplosion på Kalundborgfærgen

Kun enkelte lettere sårede og ingen panik. Forbindelsen opretholdes hveranden dag.

Motorskibet KALUNBORG har, som omtalt i størstedelen af vort oplag i går, fredag middag været udsat for en mineeksplosion under sejladsen ud af Kalundborg Fjord. Passagerer og besætning er uskadt bortset fra nogle lettere snitsår af glasstumper. Passagererne er landsat, og skibet er ved havn. Ritzaus Bureaus korrespondent erfarer yderligere, at der var ca. 500 passagerer om bord på færgen KALUNDBORG, da uheldet indtraf. Straks da uheldet skete, tog kaptajnens skibets højtaler i brug og manede alle til at være rolige, og der var ikke noget øjeblik tilløb til panik.

Efter at passagererne var sat fra borde, blev færgen dirigeret ind. Da i alt 4 mindre fartøjer nåede ind i Kalundborg havn med passagererne, holdt ambulancer parat ved kajen, men ingen var såret så alvorligt, at der blev brug for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.

1940 – Finske børn og mødre rejser hjem

Om formiddagen den 30. april 1940 rejste omkring 180 finske børn og mødre med Malmø-færgen, for rejse over Sverige og komme hjem til Finland, de havde været indkvarteret i Danmark på grund af Vinterkrigen 1939-40 mellem Finland og Rusland. Omkring 100 har opholdt sig i Næstved, omkring 30 i Jægerspris og nogle andre, har haft ophold i private hjem. Der var enkelte børn som blev tilbage i landet, disse havde ophold i private hjem.

Kilde: Ca. 180 finske børn og mødre rejst hjem over Sverige i Dag, Lolland-Falster Socialdemokrat, 30. april 1940

1940 – Hvad betyder Freden?

Det var den 14. marts 1940 endnu uvist hvad freden i Finland ville komme til at betyde for stormagtskrigen. Vestmagterne indrømmede selv et diplomatisk nederlag, og fra den anden side taltes der om en ny ære, der “nu oprinder for Finland og hele Norden“. I Sverige vokser bitterheden sammen med tanken om garantien for Finlands ny grænser. Fra Sverige forlyder det, at det føles som om freden er en “jernring om norden“.

Fra Stockholm meddeles fra Politikens korrespondent, at den finske Moskvadelegation ankom dertil onsdag aften(13. marts), og kort tid efter fortsatte den til Helsingfors. Det forventes i den finske hovedstad, at der vil komme ændringer inden for regeringen. Angiveligt er det ikke usandsynligt at den finske regering vil træde tilbage, og Finland i stedet vil danne en provisorisk regering, der skal underskrive den finsk-russisk overenskomst, inden en ny fredstids regering dannes.

I Frankrig har freden “vakt uhyre skuffelse. Næsten samtlige parisiske blade giver de øvrige skandinaviske lande og især Sverige skylden for katastrofen. … Det er kendes åbent, at freden er et bitter nederlag for de allieredes diplomati, men allerede i aftes var man i Frankrig i færd med at flytte interessen over til et andet program, spørgsmålet om, hvor det nu bryde løs. Der tales om mulighed for almindelig fredsoffensiv, men flertallet af Franskmænd forbereder sig på, at krigen nu endelig begynder”.

Mere end 400.000 finnere er angiveligt fordrevet fra deres hjem, disse er evakueret og skal nu genhuses andre steder i Finland.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. marts 1940

1940 – Endnu en Kolding-sygeplejerske til Finland

Som allerede omtalt, sender Dansk Sygeplejeråd og Dansk Røde Kors i nær fremtid 60 sygeplejersker til Finland, hvor de sammen med et lignende antal sygeplejersker fra Norge og Sverige skal gøre tjeneste på de finske hospitaler og i evakueringslejrene.

Dansk Sygeplejeråd har allerede modtaget flere hundrede ansøgninger fra sygeplejersker, der ønsker at gøre tjeneste i Finland. Efter at det store ansøgningsmateriale er gennemgået, er der foreløbig udtaget 37 kvalificerede sygeplejersker, deriblandt frøken Karen Buch, Kolding Nørremark […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1940.