I anledning af forlydender om, at Koldings evakueringsplan skal sættes i kraft, udtaler byens luftværnschef, borgmester V. Juhl, at der absolut ikke er tale om noget sådant. Sålvidt man fra det civile luftværns side kan skønne, foreligger der i øjeblikket ikke noget, der kan tilskynde en tvungen eller privat evakuering …
Kilde: Uddrag, Demokraten, 4. maj 1945.
Ældre og svagelige mennesker samt kvinder med småbørn er allerede begyndt at forlade Kolding. Årsagen hertil er en ændring i tyskernes evakueringsplan, hvorefter alle veje, undtagen dem mod sydøst er spærret. Samtidig er man begyndt på en omfattende udbygning af byens forsvarsværker. Omkring hele byen er der først gravet pansergrave, derefter er der lavet pigtrådsspærringer, og man er nu gået i gang med indenfor disse at grave løbegrave, der forsynes med støbte kanonstillinger. Der kommer stadig store mængder skyts til Kolding, både antiluftskyts, Haubitzere og svære feltkanoner.
Kilde: Det illegale blad, ‘Information’, 16. april 1945
Borgmester V. Juhl, der samtidig er luftværnschef i Kolding, har i en bekendtgørelse i byens blade meddelt, at forholdene har bevirket, at Koldings evakueringsplaner har måttet ændres. Man regner med, at de fem landkommuner, der findes øst for Kolding, vil være de eneste tilgængelige under en truende situation. Det anses for nødvendigt at fordele byens 27.000 indbyggere mellem disse fem sogne. Det understreges i bekendtgørelsen, at den kun tjener til orientering af byens borgere. Der foreligger
ikke noget om, hvornår en evakuering vil kunde finde sted, men det tilrådes gamle og svagelige mennesker i så stor udstrækning som muligt allerede nu at flytte bort fra byen.
Kilde: Det illegale blad, ‘Information’, 12. april 1945.
Man regner med, at de sydøstlige kommuner vil være de eneste tilgængelige under en truende situation
I anledning af den bekendtgørelse om ændring i evakueringsplanen for Kolding by, som bringes andet steds i bladet, har vi anmodet lederen af Det civile luftværns evakueringssektion i Kolding om nogle supplerende oplysninger, som går ud på følgende:
Alle skal ud ad Agtrupvej
Som forholdene ligger i øjeblikket, er det sandsynligt, at en evakuering af de ca. 25.000 Koldingensere, som ved tvungen evakuering skal forlade byen, udelukkende kan ske til de sydøstlige sogne; Dalby, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Vejstrup, Hejls og den østlige del af Taps Kommune. Derfor er der foretaget den ændring i evakueringsplanen, at opsamlingsstederne ved Ridehuset, Overmarksgården og Christianeminde i Lykkegårdsvej-kvarteret bortfalder som registreringssteder, idet alle skal ud ad Agtrupvej og passere Brændkjærgaard. Det vil være forbundet med livsfare at begive sig af andre veje end den anviste. Dette er den eneste ændring, som foretages i evakueringsplanen, og alle øvrige regler, som findes på rationeringskort-posen er fortsat gældende, og det må anbefales folk at sætte sig godt ind i dem. […]
Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 10. april 1945.
Evakueringen skal foregå til fods ud i omegnen
Hver by har som bekendt sin evakueringsplan. Kolding har også sin. Den har været færdig længe, men under de skiftende situationer er den undergået nødvendige ændringer.
Vi har spurgt socialinspektør Jensen, Kolding, om evakueringsplanen, som er gældende for tiden, er den samme som i sin tid blev offentliggjort, hvilket socialinspektøren bekræfter.
Det, der kan fastlægges af planen er fastlagt. Der drejer sig i første række om, hvordan man skal komme ud af byen. Der bliver fire distrikter med hver sit opsamlings- og registreringssted, hvorfra rejsen eventuelt skal foregå – til gods ud i omegnen. Syge og gamle er i forvejen registrerede, og de vil så vidt muligt blive afhentet i køretøjer. Man regner med, at de evakuerede til fods kan tilbagelægge 10 km. om dagen, og der bliver således efter beregningerne en eller to overnatninger, inden man når til bestemmelsesstedet.
Ved overnatningsstederne oprettes hjælpestationer, hvorfra indkvarteringen foregår til egnens gårde og andre beboelsesejendomme, og den endelige indkvartering vil blive ordnet på samme måde, og her er det hensigten, at forplejningen så vidt muligt skal ske på opholdsstederne. Tilbage i byen skal kun blive 1.500-2.000 mennesker, fortrinsvis stats- og kommunefunktionærer samt nogle funktionærer og arbejdere ved de større virksomheder, som ikke med øjeblikkelig varsel kan standse drifte. Der bliver kun lejlighed til at medføre en yderst nødtørftigt oppakning af ejendele.
Kilde: Kolding Folkeblad, 23. marts 1945.
Situationen er dog ikke tilspidset, så man regner med mulighede af en snarlig total-evakuering
Kontorchef Aarøe, Statens civile Luftværn, oplyser over for Nationaltidende, at man er i færd med at udarbejde evakueringsplaner for alle landets 166 luftværnspligtige byer og for landets 1.300 sognekommuner. Ca. 100 af disse evakueringsplaner ligger nu til godkendelse i luftværnets hovedkontor. Luftværnet er interesseret i, at befolkningen får udtømmende besked, og der vil derfor snarest blive indrykket en oversigt over evakueringsplanen i alle blade. Det understreges, at situationen ikke er tilspidset således, at man regner med muligheden af en snarlig total-evakuering, men det er luftværnets motto at være forberedt. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. marts 1945.
En vejledning uddeles sammen med rationeringskortene i næste uge
Luftværnsmyndighederne i Kolding færdiggør nu evakueringsplanen, og sammen med rationeringskortene, som udleveres i næste uge, vil alle hustande få tildelt en trykt vejledning, som skal opbevares. Den lyder således:
Ordre om evakuering vil blive bekendtgjort ved løbesedler, plakatopslag, i pressen eller pr. højtalervogn. Enhver, der ikke er beordret til særlig tjeneste, skal møde på et af de nedennævnte registreringssteder, medbringende denne kuvert. Hold Deres familie samlet. Ingen må forlade byen, uden at denne kuvert (det er vejledningen) er stemplet på registreringsstedet. På registreringsstedet vil det blive meddelt, hvortil og hvordan evakueringen skal foregå.
Registreringsstederne er for:
Den sydlige bydel (syd for åen):
Den nordlige bydel (nord for åen):
Alle, der møder med cykel, evakueres pr. cykel. For syge, ældre og svagelige personer, mødre med småbørn og lignende vil der blive truffet særlige foranstaltninger med hensyn til befordring. Husk at være fornuftig påklædt og medtag kun hvad De kan bære eller befordre med cykel, barnevogn eller lignende. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. september 1944.
85.000 skal forlade byen, og de der skal evakueres længst bort, kommer til at marchere 100 kilometer.
I Aalborg har myndighederne i nogen tid arbejdet med evakueringsplaner, der skal træde i kraft i påkommende tilfælde, og man er nu så langt fremme med dette arbejde, at evakueringen kan sættes i gang, hvis forholdene skulle gøre det nødvendigt. En fuldstændig evakuering af Storaalborg vil betyde, at ca. 85.000 personer må forlade området, medens kun 10-15.000 bliver tilbage for at holde de livsvigtige funktioner i gang.
Premierløjtnant Svend Aage Traulsen, der er chef for evakuerings-sektionen i Aalborgs luftbeskyttelsesområde, fortæller, at evakueringsstrømmen så vidt muligt vil blive ledet sydpå, at de, der skal evakueres længst bort, kommer til at marchere 20 kilometer daglig i fem dage, hvilket er en hård tur for utrænede. Man har i øvrigt måtte udarbejde evakueringsplaner med henblik på, at broerne kan blive afbrudt. Ved et eventuelt commando-raid mod Jyllands nordvestkyst, sådan som oberstløjtnant Gerstafft har omtalt det i sine foredrag, kan Limfjorden meget let blive kamplinje, hvorved Aalborg og Nr. Sundby udsættes for stærk direkte beskydning. Bliver broerne afbrudt under sådanne operationer, vil befolkningen i Aalborg og Nr. Sundby blive evakueret nord- og østpå, medens befolkningen i byerne syd for fjorden evakueres i sydlig retning.
Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 24. maj 1944