1943 – Fabriksudvidelse til 300.000 kroner i Kolding

Brødrene Volkert påbegynder i næste uge opførelse af en moderne nybygning

Først i næste uge påbegynder A/S Brødrene Volkerts at grave grunden ud til en større fabriksbygning på virksomhedens areal mellem Dalbygade og Agtrupvej. Den nye bygning kommer til at ligge med en 22 meter bred gavl ud til Agtrupvej og placeres i retningen syd-nord. For at kunne etablere denne nye udvidelse må der først flyttes ikke mindre end 3.000 kubikmeter jord fra grunden, ligesom et ældre hus er ved at blive revet ned for at gøre plads. Denne bygning rummede fire lejere, og ifølge den midlertidige lov er det faktisk ikke tilladt at foretage nedrivning af en beboelsesejendom, men i dette specielle tilfælde blev der givet tilladelse efter ansøgning og med Kolding Kommunes anbefaling.

Dermed var sagen dog ikke afgjort. Volkerts Fabrikker måtte skaffe de fire lejere tag over hovedet – og det var ikke så lige til. Der ligger en lille ejendom ved siden af den dødsdømte, men dens ejer ville ikke sælge den. Der blev dog med ham truffet en ordning, så at tre af lejerne kunne flytte over i denne ejendom, medens den fjerde lejer blev anbragt andet steds. De tre første lejere bor og spiser nu i pensionat, og Volkerts Fabrikker betaler tilskud til dette ophold, alt imens man på en grund tilhørende fabrikken og beliggende højere oppe på Agtrupvej opfører en villa til ejeren af den ejendom, der skal rumme de husvilde. Støberiarbejdet er allerede påbegyndt. Så omstændigt er det i vore dage at komme i gang med et byggeri.

Alle materialer – inklusive 900 tdr. cement – til stede

Selve fabriksudvidelsen bliver en bygning på 22×39 meter i tre etager. Byggenævnets tilladelse foreligger, og alle de fornødne materialer er tildelt bygherren, herunder ikke mindre end 900 tdr. cement. Hele byggeriet er anslået at ville koste ca. 300.000 kroner. Vi har haft en samtale med fabrikan Erik Volkert, der fortæller om udvidelsen og hvad der har begrundet den.

“Vi har været nødt til at foretage denne udvidelse, da pladsmanglen efterhånden er blevet ret følelig. Udvidelsen var planlagt og forberedt allerede af min far, konsul H. Volkert, men den er senere yderligere udbygget og udvidet – tilrettelæggelsen skyldes dog i det store og hele ham. Byggeriet skulle ellers være påbegyndt lige efter Påske.

Ingen søjler – og egeparket

I den nye bygning vil væveriet få plads på 1. sal. Dette anselige lokale bliver ejendommeligt derved, at der ingen søjler bliver i det store rum, og derved, at gulvet bliver belagt med egeparket. Det lyder ualmindeligt flot og dyrt, og naturligvis koster det penge, men det er ikke meget dyrere end klinker, men udskilligt behageligere for vore arbejdere at gå på. I stuen skal der være appretur, vaskeri og valkeri, og endelig i kælderen færdigvarer. Det bliver de største og de bedste lokaler på fabrikken, vi med denne nybygning får. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni 1943.

1943 – Attentater mod en kemisk fabrik i Hedehusene og Sundby Badmintonhal

Bombeeksplosioner førte til fabrikkens ødelæggelse – ingen mennesker kom til skade.

København, mandag (RB).

I Hedehusene er for nylig opført en mindre kemisk fabrik ‘Dynadea’, som skulle beskæftige sig med fabrikation af hjortetaksalt. I nat har den været genstand for et attentat, idet der har været anbragt bomber i lokalerne, og deres eksplosion i forbindelse med den deraf opståede brand førte til fabrikkens ødelæggelse. Ingen mennesker kom til skade vedbranden. Man har intet spor af attentatmændene.

I nattens løb blev der ligeledes forsøgt attentat mod badmintonhallen i Sundby Idrætspark, hvor en brændbar væske var blevet antændt. Ilden var dog gået ud af sig selv, og der skete ingen anden skade end, at en mur blev sværtet til af røgen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 15. juni 1943

1943 – Børnene blev kvalt under mange kubikmeter sand

Over det solide beskyttelsesrum lå flere tusinde fyldte konservesdåser

Bladet Hejmdal bringer i dag en skildring af et besøg i det offentlige beskyttelsesrum i Flensborg, hvor de 15 danske børnehavebørn og deres 2 medhjælpere omkom. Rummet frembyder et forfærdende skue, og man kan tydeligt se ulykkens karakter. Beskyttelsesrummet er delt i to dele, der begge ligger dybt nede i jorden. Loftet er ½ meter tykt betonlag, over dette lå igen et 2 meter tykt lag af sand og jord. Et bedre beskyttelsesrum kunne således ikke tænkes. Dertil kom yderligere, at der i stueetagen lige over beskyttelsesrummet lå 10 jernbaneladninger dåser med fiskekonserves. Bomben gik gennem fabrikkens tag ned i lageret af konservesdåser og eksploderede her. Lufttrykket var så kraftigt, at loftet af beskyttelsesrummet blev trykket ned. Mange kubikmeter sand og flere tusind fyldte konservesdåser faldt derved ned i beskyttelsesrummet, og børnene sad netop der, hvor der blev slået hul i loftet. De blev alle begravet under sandmasserne. Der befandt i alt 180 personer i dette beskyttelsesrum. Af disse blev de 31 dræbt, nogle hårdt såret og flere lettere såret. I dette beskyttelsesrum blev også de to danske statsborgere dræbt, nemlig frk. Simonsen fra Arrild og frk. Fredskilde fra Juelsminde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. maj 1943.

1943 – Ny fabriksvirksomhed i Kolding

begynder i disse dage i Mazantigade

I al stilhed er en nu fabriksvirksomhed vundet for Kolding. I dag er der blevet undertegnet en kontrakt mellem de interesserede parter for driften af fabrikken ‘Bjørn’ ved Bjarne Riishede & Co. Fabrikant Riishede, der tidligere har drevet en lignende virksomhed i Skanderborg, har fundet forholdene bedre egnet i Kolding for fabrikken, og ved erhvervschef Høys medvirken lykkedes det at finde lokaler i ejendommen Mazantigade 10, hvor man foreløbig har lejet førstesalen.

Fabrikken blandt hvis interessenter også befinder sig en lokal mand, fremstiller forskellige sportsartikler af læder, ligesom den også omfatter fabrikation af skafter til fodtøj. Således produceres nu i Mazantigade skistave (hvilket måske ikke er så aktuelt lige i disse dage) og sportssko. Endnu mangler man at installere forskellige maskiner, som dog kommer i den nærmeste fremtid […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1943.

1943 – En række sabotagehandlinger i Hillerød og omegn i aftes

4 revolverbevæbnede unge mænd bortførte vagten og stak ild på hørskætteriet

I Hillerød og omegn er der søndag aften forekommet en række sabotagehandlinger, som har betydet, at visse fabriksvirksomheder må standse deres arbejde, medens andre har lidt væsentlig skade på deres materiel.

Den første af disse sabotagehandling fandt sted ved Skævring Hørskætteri, ca. 9-10 kilometer fra Hillerød, noget før kl. 20, idet 4 ukendte unge mandspersoner på dette tidspunkt overfaldt vagten. 2 af dem truede ham med revolvere, hvorefter de kneblede og bandt ham, mens de to andre gik ind i 2 lader med hørlagre og staldanlægget er delvis ødelagt, medens det lykkedes det brandvæsenet at redde selve fabriksbygningen. Vagten blev derefter sat på en cykel og med to af sabotørerne på hver side kørt til et sted et længere stykke derfra, hvor han blev efterladt bundet. Sabotørerne truede ham på livet, hvis han foretog sig noget imod dem. Han befriede sig imidlertid for sine bånd, og sammen med en forbipasserende lykkedes det ham at tilkalde brandvæsenet. Samtidig kom politiet til stede på brandstedet.

Voldsomme eksplosioner i fire virksomheder – Eksplosion i fabrik kun 100 meter fra Shell-depot, gas- og elektricitetsværk

Lidt over kl. 21 blev politiet derefter tilkaldt til vaskeriet i Hillerød, der ligger i Frederiksværksgade 10. Her var ved en eksplosion taget, vinduer og døre splintret, ligesom dampkedlen eksploderede. Der opstod dog kun lidt ild, men anlægget er meget molesteret. Et kvarters tid efter måtte politiet og brandvæsen møde ved garveekstraktfabrikken i Hillerød. Her var mange ruder knust ved en eksplosion, ligesom også skorstenen var kommet meget til skade. Her havde sabotører åbenbart været på færde allerede før dette attentat, idet det om formiddagen var konstateret, at det havde været forsøgt at sætte anlæggets hugge-maskine ud af virksomhed. […] Lidt over kl. 21.30 var det gummihjulsfabrikken i Hillerød, som blev angrebet af sabotører. Et angreb på denne fabrik er særligt farligt, fordi gasværket, elektricitetsværket samt Shells depot og Hvid Maskinfabrik ligger inden for en afstand af ca. 100 meter derfra. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1943.

1942 – Det private fabriks-luftværn i Kolding tager form

Der mangler dog endnu enkelte.

Lørdag eftermiddag lader Brødrene Volkerts Fabrikker efter endt organisering af fabrikkernes luftværn og uddannelse af det dertil hørende mandskab afholdte sin første officielle luftværnsøvelse, hvortil der er udsendt indbydelse til forskellige interesserede parter.

Det er en øvelse, som alle fabriksluftværnene skal aflægge, når den ansvarlige leder af uddannelsen mener, at mandskabet er velinstrueret og rede til træde i funktion i en given situation. Øvelsen er derfor blevet anmeldt til Luftværnskontoret, der derefter udpeger en kommission, et ‘kampdommerhold’, der skal overvære øvelsen, for på myndighedernes vegne at forvisse sig om, mandskab og materiel fungerer upåklageligt.

Vi har talt med Luftværnskontoret, hvor politibetjent E. Sørensen fortæller lidt om, hvordan det går med fabriksluftværnene i Kolding:

“Det går egentlig slet ikke så dårligt”, lyder svaret, “men der er dog stadig en del, som ikke endnu har opfyldt de krav, som myndighederne har ment at måtte stille til gavn for den offentlige sikkerhed.”

Hvilke fabrikker har f.eks. fået luftværnet i orden?

“Slagteriet, Volkerts Fabrikker, Kolding Strømpefabrik, Aug. Andersens Strømpefabrik og De Danske Mejeriers Maskinfabrik har allerede for længst haft deres eget fabriksluftværn – og D.D.M.M. har tidligere aflagt prøven, ligesom dette hold jo også deltog i den øvelse, vi havde med luftværnet i Kolding. Også Winklers Trikotagefabrik og Hørfabrikken har meddelt, at de har deres kram i orden, og det samme er tilfældet med de noget mindre fabriksluftværn, at hvilke vi har modtaget 6-7 anmeldelser. I alt skulle nu nogle og tyve fabriksluftværn i Kolding være i orden.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. juni 1942

1941 – Skal vi ryge havanesere fra Sdr. Stenderup?

P. Utzon starter en tobaksfabrik. Frøet til den danske Flor de Cuba er indført pr. brev!

Der er noget, som tyder på, at den danske tobak vil få stort opsving i de kommende år, og noget af den fineste tobak vil sikkert udgå fra Sdr. Stenderup, syd for Kolding, hvor der lige efter nytår vil blive startet en tobaksfabrik, der vil fremstille tobak, avlet af frø fra Cuba. Fabrikken oprettes af P. Utzon, Møllegården, der fra sit arbejde på et par tobaksfabrikker har et indgående kendskab til fremstillingsmetoderne. Det bliver den første fabrik i sin art herhjemme, og den vil få navnet ‘Sdr. Stenderup Tobaksfabrik og Fermenteringsanstalt’.

25-30 mand beskæftiges.

Hr. Utzon fortæller, at hans tobaksfabrik i hvert fald vil komme til at beskæftige 25-30 mand i den første tid, og også efter krigen skulle der være muligheder for dens drift, idet der af det cubanske tobaksfrø kan avles tobak, hvis kvalitet efter fagfolks udtalelser står på højde med den tobak, der ellers indføres fra både Italien og Nordafrika. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. december 1941.

1941 – En ny virksomhed på Kolding Havn

Hvor 35 mennesker har arbejde.

I middags blev en ny virksomhed forevist på Kolding Havns sydside for myndighederne, borgmester Knud Hansen, havneingeniør Lassen, brandinspektør Bach, havnefoged Fink og mange andre.

Det var Kolding Generatortræfabrik, der blev forevist i fuld drift, og man blev imponeret over denne virksomheds kapacitet, men det oplystes også, at 35 mand her har deres daglige brød ved tilvirkningen af træ-benzin. Firmaet Dansk Generatorbrænde har til opgave at opskære i alt 400.000 rummeter, og de 10.000 rummeter blive opskåret på fabrikken i Kolding, der er startet af direktør Thygesen og tømrermester J. Bondesen, der således ved deres initiativ har skaffet beskæftigelse til en arbejdsstyrke på 35 mand i en vanskelig tid. På de store lagerpladser omkring virksomheden er for tiden oplagret ikke mindre end 5-6.000 rummeter, og dette bjerg ventes opskåret til den 1. januar.

Det opskårne træ går gennem en tørreovn, der har en kapacitet på 80 rummeter om dagen, hvilket altså er hele fabrikkens daglige produktion. Det færdige træ kan fra en silo gå lige ned på jernbanevognene for at transporteres til deres bestemmelsessted – der har fra fabrikken været leveret generatorbrændsel helt op til Holstebro – men for tiden fremstilels der generatortræ i så stærkt et tempo, at man har måtte oplagre ikke mindre end 10.000 hektoliter i Gimbels lagerbygning, hvor man heldigvis lige har fuldendt en udvidelse. […]

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1941.