1944 – Fabrik udelukkende for invalider

Sammen med Socialministeriet har fabrikant Mogens Kiehn, der selv for nogle år siden kom ud for et uheld og fik brækket det ene ben, besluttet at oprette en maskinfabrik, der udelukkende skal beskæftige invalider.

Ministeriet har ifølge ‘Aftenbl.’ givet tilsagn om støtte til tanken. Fabrikken, som vil komme til at koste en kvart mill. kr., skal kunne beskæftige 25 invalide arbejdere. Fabrikken vil blive oprettet hurtigst muligt efter krigen.

Kilde: Hejmdal, 18. oktober 1944

1944 – Nu bliver Tøndervej fin!

Belægges med støbeasfalt ligesom Sydbanegade

Tøndervej mellem kirkegårdsindkørslen og Vesterbrogade har, som bekendt, henligget i støvende muldvarpeskid siden kloakudgravningerne i efteråret. Nu håbede man på at få så megen tjære at vejen kunne få en nødtørftig overfladebehandling, men nu er det gået, som det gør i eventyrene: når man kan vente længe nok, får man sin belønning. Der er uventet blevet mulighed for at sikre sig et parti støbeasfalt til vejen, og Gade- og Vejudvalget vil nu søge Byrådet om den nødvendige bevilling, mellem 70.000 og 80.000 kr.

Gade- og Vejudvalgets formand, fabrikant P. Beirholm, oplyser, at arbejdet skal udføres af det samme københavnske firma, som netop har asfalteret Sydbanegade, og det er meningen, at vejbanen skal omprofileres, hvilket i dette tilfælde vil sige gøres fladere, samtidig med, asfaltbelægningen. Det sydlige fortov skal også sænkes lidt, så Tøndervej vil komme til at fremtræde som en værdig pendant til den fine Bredgade.

Støbeasfaltering kan udføres langt hen på efteråret, så der skulle ikke blive vejrmæssige vanskeligheder ved at få arbejdet udført i denne sæson.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. august 1944

1944 – Da Kolding KFUM fejrede 60-årsdagen

En smuk og stemningsfuld fødselsdagsfest i Bethel i aftes

Ved en smuk og stilfuld festlighed i ‘Bethel’ fejrede Kolding KFUM i aftes sin 60 års fødselsdag. Det var en både stor og repræsentativ skare, der mødet op for at overvære jubilæet, og selv om der var plads til ca. 300 omkring kaffebordene, så er det dog ikke tallet på alle dem, der gerne ville have været med; man havde simpelthen måttet standse salget af billetter, for at der ikke skulle blive aldeles overfyldt i salen.

Den meget store forsamling blev budt velkommen af antikvarboghandler Svarre, da landinspektør Johansen var forhindret i at deltage i festligheden og selve jubilæumsfesten indlededes med, at foreningen udnævnte to nye æresmedlemmer, nemlig malermester Jens Ingversen og fabrikant Thøgersen, der begge har været med i arbejdet gennem en lang årrække.

Ingen tvinger dig

En rask og frisk dreng læse derpå en smuk prolog, forfattet af Konstantin-Hansen, og derefter talte foreningens første sekretær, pastor E. Frederiksen, Klampenborg.

Pastoren gik i sin tale ud fra ordet: “Saglige er de, som ikke ser, og som dog tror. Det er lykkelige mennesker, der kan bygge deres tro på noget, de ikke har set, og som de ikke kan tage og føle på med hænderne” sagde pastoren bl.a. “Det er modige ord, der blev sagt, og han har ovenikøbet mod til at sige det til os mennesker. Vi behøver jo blot et par dage at lade være at spise noget, så skriger kroppen af sult, vi kan en vinterdag gå ud utilstrækkeligt påklædt, og kroppen skriger på varme. Hvorfor har vi fået en sådan krop, hvis krav vi må stønne under? At Jesus turde føre denne dristige tale, skyldtes udelukkende, at vi har en sjæl, og den skal vi være gode ved.” […]

“Vi har frihed til at drøfte spørgsmålene, men vi løser dem ikke. Jesus derimod skærer lige igennem diskussionerne; det er ikke med piskesmæld, og han er heller ingen diktator; det er en sagtmodig stemme, der kalder. Og du kan sige sige, om du vil, og du kan blive ved med det, for der ingen, der tvinger dig; men det gælder dit livs lykke, om du kan sige ja til Jesus.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1944.

1943 – Ny fabriksvirksomhed i Kolding

begynder i disse dage i Mazantigade

I al stilhed er en nu fabriksvirksomhed vundet for Kolding. I dag er der blevet undertegnet en kontrakt mellem de interesserede parter for driften af fabrikken ‘Bjørn’ ved Bjarne Riishede & Co. Fabrikant Riishede, der tidligere har drevet en lignende virksomhed i Skanderborg, har fundet forholdene bedre egnet i Kolding for fabrikken, og ved erhvervschef Høys medvirken lykkedes det at finde lokaler i ejendommen Mazantigade 10, hvor man foreløbig har lejet førstesalen.

Fabrikken blandt hvis interessenter også befinder sig en lokal mand, fremstiller forskellige sportsartikler af læder, ligesom den også omfatter fabrikation af skafter til fodtøj. Således produceres nu i Mazantigade skistave (hvilket måske ikke er så aktuelt lige i disse dage) og sportssko. Endnu mangler man at installere forskellige maskiner, som dog kommer i den nærmeste fremtid […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1943.

1943 – Fabrikant Heinrich Volkert død

En af Koldings kendteste borgere døde natten til Anden Påskedag. Uden forudgående sygdom ramtes konsul, fabrikant Heinrich Volkert ganske tidligt i går morges af et hjerteslag i sit hjem, Villa Bakkebo på Fynsvej. Den tilkaldte læge nåede ikke frem, før døden var indtrådt. Volkert blev 60½ år gammel.

Konsul Volkert var ikke blot af navn, men også af skikkelse en af byens kendte mænd, populær og folkeyndet, jovial og ligefrem med et hjerte, der bankede varmt for de betrængte i samfundet.

Som søn af en af Volkerts Fabrikkers grundlæggere, fabrikant Joh. Volkert, blev han, efter at have taget præliminæreksamen fra Kolding Latin- og Realskole, sendt først til Neumünster for at gennemgå en læretid på den egn, hvorfra hans slægt stammede. Han kom derefter på væveskolen i Wardau i Sachsen, og sluttede sin udenlands studietur med et opholdt på en stor tekstilfabrik i Neumünster. Herfra vendte han i 1902 tilbage til Kolding for at tage fat i det fædrene foretagende, udrustet med store erfaringer og megen faglig viden.

Da faderen og onklen, Ditlev Volkert, faldt bort, blev de store fabrikker i 1918 omdannet til et aktieselskab, for hvilket konsul Volkert blev direktør. Under hans ledelse er firmaet i den sidste halve menneskealder støt og roligt vokset, ombygninger og udvidelser har bestandig gjort fabrikken større – også produktionen udvides og delvis lagt om. I de sidste vanskelige år havde han viet nye kunststoffer sin interesse for om muligt gennem disse at kunne holde fabrikken gående på fuld kraft.

De 2-300 arbejderes og funktionærers ve og vel lå ham altid meget på sinde. Der var intet ophøjet over ham i hans forhold til de mange mennesker, han havde i sit brød. Han var ligetil og vennesæl og der var noget patriarkalsk – i en god gammeldags betydning – i forholdet mellem arbejdsgiver og funktionærer. Hans julegaver og gratialer til alle i firmaet beskæftigede var således ganske betydelige. Han var aldrig bange for at påskønne den gode hjælp han havde.

Fabrikant Volkert, der i 1935 blev udnævnt til estisk konsul, levede et lykkeligt familieliv med sin hustru og sine fem børn. De tre sønner er ansat på fabrikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1943.

1943 – Den første flyvemaskine til Kolding

Kolding Motorflyveklubs bestyrelse var i går til et bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig med direktør S. A. Christensen, Motor-Company A/S, som formand, fabrikant Aksel Tranberg som næstformand, direktør M. Th. Lauritsen, Shell, som sekretær og assurandør Harry Andersen som kasserer.

Der blev samtidig nedsat et propagandaudvalg og et udvalg til undersøgelse af mulighederne for etableringen af en flyveplads i Kolding. Dette sidste udvalg blev tiltrådt af erhvervschef Høy tillige med formanden og næstformanden. På mødet meddeltes det, at formanden og næstformanden om eftermiddagen havde købt en lille Gipsy Moth 85 hestes sportsmaskine, der har tilhørt en Esbjerg-tjener. Den er velholdt og forsynet med en forholdsvis ny motor, der næppe har gået 2.000 flyvetimer, og har dobbeltstyring, så den vil være velegnet til skolemaskine. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. februar 1943.

1943 – Arbejdsgivernes generalforsamling

Stor tilslutning til mødet i aftes

Arbejdsgivernes lokale Sammenslutning holdt i aftes generalforsamling på Industriforeningen, og der var mødt så mange, at de dårligt kunne være i salen. Fabrikant P. Beirholm dirigerede, og formanden, installatør Overbeck, gav en fyldig beretning, hvori han bl.a. omtalte den gode beskæftigelse i 1942 trods en mærkbar materialemangel. Foreningen havde haft en glædelig medlemstilvækst i det svundne år. Om erhvervsrådet udtalte formanden, at han ikke tiltroede det levedygtighed udover 3 år, men det skulle dog glæde ham, hvis han tog fejl.

Endvidere berørtes overenskomstforhandlingerne og beskæftigelsesloven og sluttelig omtalte formanden arbejdskortsystemet, som der skal god vilje til at få til at glide. Grosserer Conrad Andersen, dir. Hardorff og dir. Christiansen delte ikke formandens opfattelse af Erhvervsrådets manglende berettigelse, men fandt alle, at det nok skulle hævde sig i fremtiden.

Direktør Mehr og blikkenslager Schack genvalgtes til bestyrelsen. Senere på aftenen afsendtes en telegrafisk hilsen til Schack, der var forhindret i at være til stede. […]

Generalforsamlingen sluttede med det traditionelle leve for foreningen og dirigenten. Under en lille spisning efter generalforsamlingen hyldede Oluf Rasmussen formanden, der kunne notere gode resultater i sit første formandsår. Aftenen sluttede med filmfremvisning.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1942 – Stuvende fuldt hus til det konservative møde i aftes

Folketingsmand Ole Bjørn Krafts tale hilstes med langvarigt bifald

Som det kunne ventes, var der stuvende fuldt hus til det konservative møde på ‘Hotel Kolding’ i aftes. I den store sal var der dækket kaffeborde til omkring 300 mennesker, men allerede flere minutter inden mødet skulle begynde, var der mange, som måtte stå op i det tilstødende lokale, hvortil dørene var slået op. De fremmødte var fortrinsvis medlemmer af Den konservative vælgerforening, men endvidere var der en fyldig repræsentation af K.U.

Fabrikant P. Beirholm åbnede mødet med en velkomst til aftenens taler, folketingsmand Ole Bjørn Kraft, og lod udbring et nifoldigt leve for Danmark. Efter et man havde sunget Kongesangen, blev ordet givet til Ole Bjørn Kraft, som nu gav en meget interessant udredning af den politiske situation. Hans tale varede ca. fem kvarter og påhørtes med stor interesse. Bagefter rejste forsamlingen sig og tilkendegav stemningen i et langvarigt bifald. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. december 1942.