1941 – Danske arbejdere i Tyskland

Fra avisen Socialdemokraten meddeles det, at antallet af danske arbejdere i Tyskland i februar 1941 nærmer sig 30.000. Der afgår ugentligt tog fra København, med gennemsnitligt 700 arbejdere, og hver uge, afgår der ligeledes tog fra Jylland, dog med et mindre antal arbejdere.

Statens Udvandrekontor har måtte ansætte ekstra personale, for at kunne følge med til at klare ekspeditionerne.

Siden den 1. juni 1940, og til februar 1941, har de danske arbejdere i Tyskland sendt 10.730.000 kroner hjem til deres familier i Danmark. For tiden søges der arbejdere til bygningsindustrien og alle slags fagarbejdere til metalindustrien, der søges også efter mejerister, husassistenter og kvindelige fabriksarbejdere.

Kilder:
Danske Arbejdere i Tyskland, Fre. Socialdemokrat, s. 2, 18. feb 1941

1940 – Trægasbiler på samlebånd

Det forlyder i dag at benzin-ordningen vil blive forlænget i to måneder. Der vil snart udsendes nye rationeringskort for perioden 1. marts til 30. april 1940, det er politiet som vil stå for fordelingen, men fra det Erhvervsøkonomiske Råd gør man opmærksom på at forholdene i landet vil kunne ændre benzintildelingerne.

De hidtil gældende bestemmelser om, at kortenene ikke kan overdrages til andre, er fremdeldes gældende. Salg eller anden overdragelse af benzinkort, er stadigt forbudt.

Trægasbiler på samlebånd

General Motors Samlebåndsfabrik i københavn melder at de er begyndt at bygge trægasbiler “for fuld kraft under anvendelse af samlebånd“. Der er i flere måneder blevet eksperimenteret, med at finde en trægas generator, som egnede sig til vores landlige forhold, det lykkes for fabrikken i februar 1940.

Efterspørgslen er meget stor, hver gang en vogn har forladt samlebåndet, har der stået “en køber parat til at overtage den“.

Samlebåndsfabrikken har regnet ud, at hvis de omkring 3000 lastbiler der februar 1940 er i Danmark, og som egner sig til gasdrift, gik over til denne, ville de kun bruge seks procent af vores skoves samlede træproduktion. Dette ville kunne frigøre benzin nok til, at 60.000 private bilister, kunne køre omkring 5000 kilometer hver.

Kilder: General Motors laver Trægasbiler paa Samlebaand, Kol. Socialdemokrat, 14. februar 1940
Benzin-ordningen forlænges i 2 maaneder, Kol. Socialdemokrat, 14. februar 1940

1940 – Kulden skaber arbejdsløshed

På trods af travlhed på Winklers Trikotagefabrik, hvor omkring 70 arbejdere er beskæftiget, kunne man dårligt undvære en eneste arbejder, men brændselssituationen er blevet en alvorlig trussel. Kan der ikke straffes nye forsyninger hjem snart, kan det blive nødvendigt at afskede alle arbejderne på fabrikken, det har ledelsen meddelt den 12. februar 1940.

Frosten har fået fat på vandrørende, på to dage har der været fem brud, og dertil sprang også en hovedvandledning i Kongehusgade. “Vi er ved at blive halvtosset herude“, har vandværksbestyrer Schultz udtalt sig ovenpå situationen. Den 12. februar 1940 var der omkring 100 familier uden vand i Kolding.

Samme dag ankom 200 tons vognladninger af briketter, det er firmaerne Kulfirmaet Berring Larsen & Co, og Kolding Kulkompagni, der har fået dem hjem til Kolding.

Kilde: Kulde-situationen, Kol. Socialdemokrat, 12. februar 1940

1939 – Sireneprøven overraskede

I formiddags kl. 10 lød sirenerne, der skal advare byens befolkning i tilfælde af et luftangreb, for første gang. Utvivlsomt havde byens borgere ventet sig en langt kraftigere og mere iørefaldende alarmering i en A-by.

Rent teknisk, måtte prøve siges at være fuldt tilfredsstillende, men hvad hensigten med sirenerne angår, der må den almindelige borger have lov at sige, at det var beskedent, hvad man fik at høre. Folk var indstillet på at lytte, så der var mange, der spidsede ørerne, men det er jo ikke tilfældet, hvis det engang skulle gå hen og blive til alvor med alarmeringen.

På fabriksvirksomhederne kunne der intet høres, i de kommunale værker heller ikke. Det var så ejendommeligt, at man visse steder i Jernbanegade ikke kunne høre sirenerne, selv ikke den, der var placeret på slottet. Den skulle ellers kunne høres helt ud til Strandhuse, tilmed i modvind.

En del fabriksvirksomhederne lader formentligt lægge direkte ledninger til politistationen, så de fik deres eget alarmeringsapparat, som trådte i kraft med sirenerne. Elektricitetsværket har allerede besluttet sig for det.

Der var oprindeligt lovet Kolding 5 sirener, men man skulde prøve, om byen kunne nøjes med 4. Nu er den 5. under vejs, den vil blive anbragt på en ejendom i Jernbanegade, antageligt i nærheden af Boesens konditori. På den måde vil man gøre det bedste, til at dække den indre by.

Travlhed som aldrig før på telefoncentralen

På telefoncentralen har der hersket en travlhed som aldrig før. Travlheden kulminerede i går, da der var ikke mindre end 20.000 indenbys samtaler. Også udenbys samtaler har været ekspederet uhyre mange af. Mange forretningsfolk må træffe deres dispositioner telefonisk, hvor dette ikke har været nødvendigt før, – og hvor ange dispositioner ekstra har der ikke måtte træffes i de sidste dage!

Distriktschef Hempel oplyser over for os, at der i går på de udenbys linjer var optil tre timers ventetid på de travleste tider. Om aftenen kom der en meget travl tid mod Esbjerg, hvor der en overgang kun kunde ekspederes ekspressamtaler, og her kunne der også være optil et kvarters ventetid.

I løbet af nogle dage forventer man dog, at den værste travlhed vil aftage.

Indlægget er en delvis afskrivning af artiklen “Kolding under krigen”; Kolding Folkeblad, 5. sept 1939, side 4